Affektive sindslidelser, depression og mani, F3 Sygdom i menneskets sindsstemning. Psykiatri Affektiv betyder følelsesmæssig Alle har humørsvingninger, og forandringerne skal være så udtalte, at de kan defineres som sygdom

Indhold Oplæg om affektive lidelser: Depression Mani Klip fra you-tube om person med affektiv lidelse Klip fra Hvidovre hospital

Affektive lidelser Alle mennesker har en grundstemning/stemningsleje og oplever humørsvingninger Stemningsleje bliver påvirket af, hvad vi oplever Ved affektive lidelser ændres personens stemningsleje og aktivitetsniveau, så det enten er (for) højt eller (for) lavt, - løftet eller forsænket Når man taler om stemning, stemningsleje, handler det ikke om stemmen (høj eller lav), men om niveauet i humøret

Refleksion Tænk tilbage på de sidste tre uger Hvordan har dit stemningsleje og aktivitetsniveau bevæget sig? Prøv at tegn det

Affektive sindslidelser F3 Inddeles i: Unipolar enkeltstående depression tilbagevendende depression Bipolar Periodisk tilbagevendende depression og mani Mani Enkeltstående mani Tilbagevendende mani Vedvarende: Dystymi – årevis sænket stemningsleje, lette depressioner Cyclotymi – hele liv præget af hyppige, lette manier og depression

Unipolar lidelse Hvis et menneske udelukkende lider af depression Lang de fleste får tilbagevendende perioder med depression (når de har haft en depression) Der kan gå måneder eller år i mellem perioderne

Bipolar lidelse (2poler) Perioder med depression og perioder med mani. Kaldes også manio-depressiv lidelse Afløser ikke nødvendigvis hinanden. Man kan eksempelvis have 4 perioder med depression, en med mani, en depression og en med mani. Selvom man kun har haft en mani, hedder det stadig bipolar lidelse. Der kan gå måneder eller år i mellem sygdomsperioderne Mindst 40 000. 2-3%. Ofte misbrug. Stor risiko for selvmord (10-15%) Det hedder bipolar, fordi de fleste også får en depression på et tidspunkt

Lad os høre Mads fortælle (10 min): http://www.youtube.com/watch?v=ioQ72zS96lM https://www.youtube.com/watch?v=31olyphHxnQ

Depression - kernesymptomer Nedtrykthed/tristhed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi og/eller øget træthed Man skal have mindst to af kernesymptomerne i mindst 2 uger for at få diagnosen depression

Ledsagesymptomer Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær /kognitive Psykomotorisk hæmning eller agitation Søvnforstyrrelser Appetit- eller vægtændring (væske, obstipation)

Andre symptomer Depression ofte forbundet med angst og stress. - Angst gør ofte behandling svær - Angst medfører i højere grad selvmord Irritabilitet og vrede Smerter og andre fysiske symp Nedsat sexlyst Depressiv psykose

Grader af depression Let: mindst 2 kernesymptomer og mindst 2 ledsagesymptomer Moderat: mindst 2 kernesymptomer og mindst 4 ledsagesymptomer Svær: 3 kernesymptomer og mindst 5 ledsagesymptomer. Ofte psykotiske symptomer. Skal have varet mindst 2 uger.

Let depression Mindst 2 kernesymptomer og mindst 2 ledsagesymptomer kan klare en normal hverdag går ofte over af sig selv, kan behandles af egen læge eller psykolog (henvisning af egen læge) Det anbefales at undgå medicin Varighed- depression i behandling varer ca. 2-4 måneder, ikke behandlet op til 12 måneder

Moderat depression Mindst 2 kernesymptomer og mindst 4 ledsagesymptomer Vanskeligt at opretholde en normal hverdag og arbejde Kognitiv behandling Psykoedukation Behandles med antidepressiva, Henvisning af egen læge til psykolog Samtaleterapi ambulante forløb på åbne afdelinger

Svær depression De 3 kernesymptomer og mindst 4 ledsagesymptomer Yderst vanskeligt at leve livet, som man plejer Kan blive livstruende Indlæggelse evt tvang Antidepressiv behandling Psykoedukation Samtaleterapi ECT behandling (elektrostimulation) TMS (Transkraniel magnet stimulation)

Drøft med kollegaer Hvem får depression? Årsager til depression? Risikofaktorer? Forebyggelse?

Årsager Samspil mellem biologiske og psykologiske faktorer => stress-sårbarhedsmodellen Psykologiske årsager: psykodynamiske teori (freud; tidlige svigt i barndom, skuffelse=> udvikling af depression), kognitiv teori => negative automatiske tanker Balance mellem transmitterstoffer forstyrret (serotonin og/eller noradrenalin)

Risikofaktorer Alvorlig fysisk sygdom Alkohol – eller andet misbrug Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse) Langvarig stress Manglende socialt netværk Medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedicin, hormoner)     

Data om depression Ca. 200.000 danskere – dvs hver femte dansker Rammer dobbelt så mange kvinder som mænd Mange depressioner opstår i 30-40 års alderen. Men flere og flere i alle aldre Koster samfundet mindst 5-9 mia Kan opstå fra timer til over flere uger Ubehandlet varighed 6-8 mdr (men varierer) psykiatrifonden

Depression er ofte tilbagevendende Har man haft én depression, er der omkring 60% risiko for at få en ny depression. Har man haft to depressioner, er risikoen for en ny depressiv episode omkring 80%.  Effektiv forebyggelse af nye depressioner er derfor afgørende. www.psykiatrifonden

Behandling Biologiske metoder: Medicin: antidepressiva- f.eks. cipramil, cipralex, fontex ECT, TMS Div. Eksperimentelle metoder Psykologiske metoder: Kognitiv adfærdsterapi Interpersonel terapi Andre Livsstilsændringer Læs mere: www.psykiatrifonden.dk, www.sind.dk

Kognitiv terapi som supplement Undersøgelser viser, at der er dobbelt så stor chance for lindring af symptomer ved kognitiv terapi som supplement til medicinsk medicin

Virker Antidepressiv medicin? Forskellen mellem medicin og placebo stiger med sværhedsgraden af depressionen. Ved let depression er den næsten lig placebo. Forskellen er relativ lille selv for svært deprimerede patienter. Undersøgelser af effekten af antidepressiv medicin sammenlignet med placebo viser at den svarer til anden medicinsk behandlinger i almen praksis.

Hvad er sosu-assistentens opgaver? Diskutér i grupper hvad jeres opgave kan være ved pleje af en depressiv patient. Det kan være praktiske som psykiske opgaver. Kort opsamling sammen: Jegstøtte, døgnrytme, ADL, kontakt, kommunikation – verbal, nonverbal. Støtte til hverdagsliv. Udgangspunkt i borgers resourcer. sygeplejeteori

Pleje – din opgave Ansvar og kompetence. Hvornår kræves der specialviden/kundskab? Jeg-støttende principper Kontakt – tillid – fysisk kontakt – kommunikation Tanker og følelser Afhængighed/Martinsen magt-omsorg Orem – fysiske behov/egenomsorg

Så det handler om: Håb Hjælp til valg og handlinger Stimulering Praktiske opgaver Medicinsk behandling Ernæring, væske, obstipation, søvnproblemer, sengelejekomplikationer Samarbejde med pårørende Overvejelser om selvmord ECT, evt TMS

Bipolar og statistik Risiko for at udvikle bipolar lidelse ligger på ca 1 %. Men stigende Rammer sen ungdom eller voksenalder og rammer lige mange mænd og kvinder Bipolar har en selvmordsrisiko på 15-20% og følges ofte af andre psykiske problemer som eksempelvis angst og misbrug af forskellig art Sygdommen har ofte store konsekvenser for den sygdomsramte med alvorlige økonomiske, arbejdsmæssige og sociale omkostninger Årsager som beskrevet ved depression Varer ca 4 mdr

Mani Symptomer – modsat depression, opløftet eller irritabelt stemningsleje, person er en anden end ellers og har stærkt nedsat evne til at bedømme egne eller andres forhold på en realistisk måde Der skelnes mellem: - hypomani ( kan ikke ses af andre) - mani uden psykotiske symptomer - mani med psykotiske symptomer (sjældent kan tilstand skifte mellem mani og depression inden for få timer. Symptomer på både mani og depression på samme tid. Kan øge risiko for selvmord) Kan udvikle sig fra timer til uger Nogle steder opdeles som hypomani, moderat mani, svær mani eller hypermani Obs akut delir, kredsløb står af

Mani – symptomer/kriterier Opstemthed eller irritabelt stemningsleje i mindst 1 uge eller sådan at det har krævet indlæggelse og 3 af følgende symp: Hyperaktivitet/rastløs, urolig Tankeflugt Taletrang/talepres Øget selvfølelse/megolomane forestillinger Koncentrationsbesvær og usamlethed Nedsat søvnbehov Ukritisk, overmodig eller uansvarlig adfærd Svækkede hæmninger og selvkontrol Øget sexdrift

Lad os høre Mads fortælle sin personlige historie: (12 min) http://www.youtube.com/watch?v=r7mdRnuVANg https://www.youtube.com/watch?v=INr21I6Qajk

Behandling Medicinsk behandling: Lithium (Lithiumcarbonat, Litarex) Medicin mod epilepsi (Lamictal, Deprakine) Antipsykotisk medicin (Zyprexa, Seroquel, Sycrest, Abilify) Antidepressiv medicin (SSRI) Samtaleterapi Psykoedukation ECT,TMS

Sosu- assistents opgaver ved mani: Diskuter med makker hvad sosu-assistentens opgaver kan være i forhold til en patient med mani. Det kan være praktiske som psykiske opgaver. Kort opsamling sammen.

Så det handler om: Jeg støttende principper Grænsesætning Skærmning Kommunikation Stimulering – struktur Praktisk hjælp Søvnforstyrrelser Medicinsk behandling Tværfagligt samarbejde Pengeforbrug/seksuelle forhold Samarbejde med pårørende Akut delir (Livsfarlig tilstand med kredsløbskollaps)

Psykoedukation En psykologisk behandlingsmetode, som sigter på at give patienten større indsigt i 1. egen sygdoms fremtrædelsesform 2. forhold som kan forværre sygdommen 3. forhold som kan bedre sygdommen for at bedre patientens mulighed for at mestre et liv med en kronisk sygdom.

Vi slutter med Annemarie http://www.youtube.com/watch?v=mEFgCMPsPnQ www.psykiatrifonden

Links: www.psykiatrifonden http://www.sind.dk/ www.bedrepsykiatri.dk www.psykisksaarbar.dk