Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Installationer Ventilationsanlæg.
Advertisements

Opvarmning i Mikrobølgeovn:
Vejret Vandet i luften.
0 energikontorhus Tilbygning til administrationsbygning Grøndalsvej 1
BYG DTU Department of Civil Engineering 22. januar 2008 Udviklingsprojekterne Effektivitet af luft/væskesolfanger & Fordele ved antireflektionsbehandlede.
Byggeri og Teknik.
Tagformer i forskellige lande
Lyn og torden.
Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde
Fugt og bygninger.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Varmeteori.
Vores projekt. opstarten Opstarten af projektet. Starten af vores kasse. Der skal testet i denne kasse.
Og andre klimafænomener
Navigation Web-udvikling med FrontPage 2003 RHS - Informationsteknologi.
Udvikling af varmegenvinding til naturlig ventilation
Energirenovering klimaskærm
Velkommen Til Rentable Energioptimeringer
Generelt om varmepumper
Isolering Case og opgaver - Løsninger. Loft – og tagkonstruktiond λ R Overgangsisolans0,140 Gipsplader0,0130,250,052 Spredt forskalling0,250,160 Isolering/træ0,100,0442,273.
Isolering Viden og teori.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
* Højeffektivt isoleringsmateriale til en attraktiv pris * Isoleringsevne blandt markedets bedste * Varmt om vinteren / koldt om sommeren * Fugtregulerende,
Isolering.
It.civil.aau.dk Kjeld Svidt Slide nr. 1 Hvorfor lave modeller og simuleringer (1) Understøtte beslutningsprocesser sammenligne forskellige designvarianter.
Energirammer i nybyggeri
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal.
Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
ISOLERING AF KIRKEHVÆLV
Innovation og kreativ idégenerering AMU-kursus © Ministeriet for Børn og Undervisning. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Hvilken udgift skal ikke være indeholdt i investeringsomkostningerne Projekteringsomkostninger f.eks. Udarbejdelse af projekt Byggepladsomkostninger f.eks.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Korttårnet designkonkurrence CDIO-dagen 17. december 2015.
S TRÅLING Hvordan beskytter vi os mod stråling i rummet?
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Forædling af floatglas Anvendelse af forskellige glastyper i byggeindustrien.
Velkommen til BR-10 spillet Bygningsreglementet © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
Velkommen til Sikkerhed i.f.m rebunderstøttet arbejde © copyright 2012 © Undervisningsministeriet. December Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
BR10 Opgave Kapitel 6 Indeklima Luftkvalitet – Ventilation - beboelsesbygninger Særskilt wc-rum og bryggers Tilførsel af luft? Opholdsrum – tilførsel af.
Vejledning: selvbetjeningssystem
Tagformer i forskellige lande
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
Varmeteori.
”Elementært Watson” ”Det er ikke så svært, når man først får det lært”
Reparation og lakering af plastdele
Undervisningsmateriale til AMU-mål
Let ydervægskonstruktion.
Lærevejledning - damptryk
Tagformer i forskellige lande
BR15.
Opsætning og fugning og af fliser m. epoxyholdige produkter
Adm. direktør Søren Stjernqvist
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013
Montage af murkonsoller
Værktøjslinier ved Kaj Kristensen
Fugtsikring af kældre © Undervisningsministeriet. November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Fugtsikring af kældre © Undervisningsministeriet. November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
BR10 Energiforbrug.
Energi-effektivi-sering
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen og Niels Erik Hvam, Hansenberg. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: ”Dette materiale indeholder en bearbejdning af ”Bygningsfysik – varme”, Januar 2013, udviklet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen og Niels Erik Hvam, Hansenberg. Foto i PP er venligst udlånt af ISOVER og Rockwool. Foto og øvrig grafik, Jan Hyldgaard Christensen

Varmeteori

Varmeoverføring Varme overføres på 3 forskellige måder Ledning Stråling Konvektion

Varmeledning I faste ugennemsigtige materialer, f.eks. metaller, overføres varme gennem ledning aluminium leder varme gange bedre end stillestående luft.

Varmestråling Varmestråling (infrarød stråling) forekommer i gennemsigtige væsker og gasser samt nogle gennemskinnelige materialer.

Konvektion Der findes 2 typer af konvektion: Egenkonvektion – – f.eks. I væsker og gasser Påtvungen konvektion – f.eks. vind og ventilation

Varmeledningsevne, λ (lambda) Et materiales λ-værdi angiver, hvor godt materialet leder varme 10,5 °C 9,5 °C λ-værdi i W/m °C 1 m³

Varmeledningsevne for materialer W/m °C Fyr eller gran 0,12 Isolering kl. 39 0,039 Aluminium 170 Luft stillestående 0,024 Sne, let/tung 0,05/0,23 jo lavere λ-værdi - jo bedre isoleringsevne

Materialers isoleringsevne Isoleringsmateriale: λ 0,037 Inde,T120 °C Ude,T °C Tykkelse, d100 mm λ x T1+T2/d λ 0,037 x 20 °C °C /0,100 = 11,1 W/m²

Materialers isoleringsevne : Betonλ 1,7 Inde,T120 °C Ude,T °C Tykkelse, d100 mm λ x T1+T2/d 100 mm λ 1,7x20 °C °C /0,100 = 510 W/m²

Materialers isoleringsevne 100 mm isolering 11,1 W/m² 100 mm beton510 W/m² Varmetabet er ≈ 50 gange større ved beton 100 mm 100 mm

Isolans, R Isolansen R beskriver hvor godt et materialelag eller bygningsdel isolere m²W/°C R betegner modstanden mod varmetransport gennem 1 m² Jo større isolans – jo bedre isoleringsevne

Overgangsisolans luftlaget på inder- og ydersiden af en bygningsdel er isolerende IndvendigtUdvendigt 0,13 m²W/°C0,04 m²W/°C Opad- og nedadretter luftstrømme: 0,10/0,17 m²W/°C

Transmissionskoefficient, U Transmissionskoefficienten, U, defineres som: U= (1/R m ) Overgangsisolanser, R = 0,17 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,24 m²W/°C Isolering 190 mm, R = 5,14 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,14 m²W/°C Σ R = 5,69 m²W/°C U-værdi = 1/5,69 =0,18 W/m °C

Beregning af U-værdi Råd og vejledning 3.Beregningsprogrammer 4.Rockwool Energy Design Klik på!

Beregning af U-værdi Kilk på U-værdiberegner – og derefter ikonet for tagværker

Beregning af U-værdi Eksempel: 1.13 mm gips 2.45 x 45 mm træ/isolering kl. 37 C/C 300 mm 3.45 x 120 mm træ og isolering kl. 37 C/C 1000 mm 4.Ventileret tagrum – bølgeeternit Udregn U-værdi Efterisoler med yderligere 200 mm kl. 37

Beregning af U-værdi Opgave: 108 mm teglsten 1600 kg/m³ 190 mm A-murbats/isolering kl mm porebeton 645 kg/m³ 10 mm pudslag Udregn U-værdi

U-værdi i forhold til isolering W/h mm isol.

Energirammen omfatter: Opvarmning Ventilation Køling Varmt brugsvand Elforbrug til anlæg Placering, orientering, dagslys,varmeakkumulering og solindfald Kilde: Isover

Energirammen Kilde: Rockwool