Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lidt om vejleder rollen
Advertisements

Praksisrettet uddannelse - på tværs af delprojekter Imodus – midtvejskonference – 20/ Henrik Hersom • Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.
NGG.
Velkommen til orienteringsmøde Odense Katedralskole.
Rungsted Gymnasium.
Science in Action en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B.
Projektbeskrivelse 10. Marts 2006 Carl P. Knudsen.
KKR Studietur Californien. Deltagere Program I • San Francisco, Jay Nath, Innovation Director • CITRIS, Berkeley University • Innovation Center Denmark.
Science Class Juelsminde Skole
HTX – teknisk gymnasium
Roskilde Tekniske Gymnasium
Møde mellem Tekna Realisterne og IDA Fredag den 18. marts kl i Ingeniørhuset, København.
Velkommen til Lemvig Gymnasium Orienteringsmøder 2011
HF på Falkonergården 2011.
Optagelseskrav på hf Afsluttet 10. klasse og direkte på hf
Roskilde Katedralskole stx – det almene gymnasium
1 NGG 2 ngg.dk 1.g2.g3.g V U I D D E A R N E N G E Å L E S N E D R E ?
LENA LINDENSKOV LEKTOR AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 5. FEBRUAR 2014 UNDERVISNINGSFORSØGETS RESULTATER LENA LINDENSKOV.
Studentereksamen - stx
ScienceLab -Et naturfagligt samarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
”De nye fysikstuderende efter gymnasiereformen - DEN DOBBELTE UDFORDRING ” Debatmøde i Dansk Fysisk Selskab Aarhus d Oplæg Lars Brian Krogh,
Aarhus School of Business. Trends i Europa 2010 – 2020 i universitetsverdenen Europa 2020 strategien (EU Commissionen 2010) Mål: Europa skal være verdensleder.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder og objekter 1.Højreklik på den aktuelle side og vælg ’gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved.
TATIONpRÆSEN 20 AARHUS UNIVERSITET SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE.
NGG-INFO.
AARHUS UNIVERSITET Centre for Science Education 27. marts 2009 Centre for Science Education Michael E. Caspersen Centerleder
HVORFOR FAGLIGT SAMSPIL I GYMNASIESKOLEN? Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
Fagenes samspil november 2009
Det Naturvidenskabelige Fakultet Helge Knudsen Velkommen Kristiansand !
De naturvidenskabelige kompetencer og erhvervsudviklingen – et samspil v. Udviklingschef Søren Ring, Region Hovedstaden.
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
Hvordan lettes overgangen relevant
Til etablering af science klubber Materialet kan give: Inspiration til opstart af science klub Indblik i andres erfaringer Bud på, hvilke overvejelser.
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU’s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning.
Gymnasiet (Stx)
Hva' kan vi bruge vores uddannelse til i:
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
- Et forsøgsprogram for folkeskolen
Nørre Aaby Realskole - et trygt sted at lære Velkommen Info-møde Skoleåret 2012/ årgang Onsdag den 16. november 2011.
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Pecha Kucha over: Lærer Læreruddannelsen Folkeskoleloven Innovation i lærerfaget Rene , Anne-Louise , Caroline
Obligatoriske fag Dansk A Teknik A Engelsk B Fysik B Kemi B Matematik B Teknologi B Biologi C Kommunikation/it C Samfundsfag C Teknologihistorie C 3 studieret-
Tiltrædelsesforelæsning Harry Haue 30. september 2008 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet.
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
Studievalgs- undersøgelse 2009 Et projekt gennemført som del af kurset Markedsanalyse på HD- studiet, Aalborg Universitet Carsten Stig Poulsen.
Flere kvinder i forskningen hvordan ser situationen ud på Syddansk Universitet og hvordan kunne man ændre den ?
Didaktisk rekonstruktion i naturfagsundervisningen
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Undervisning i forbindelse med besøg på Experimentarium V/ Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Formål Opnå større viden om verden omkring dem. Udforske andre kulturer, religioner og livsstile. Udfordre egne holdninger og meninger. Opnå bedre forståelse.
Projektet i praksis: udviklingsdimensionen 10 lærere frikøbes (a 50 timer) 5 workshops Litteratur-studier Individuelle afprøvninger I praksis Video-clips.
Vejledning i 9. klasse Kollektiv vejledning i klassen
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Anvendelsesorienteret naturfagsundervisning – hvad er det, og hvorfor er det vigtigt? Brian Krog Christensen Uddannelsesleder, Silkeborg Gymnasium Naturvidenskabernes.
1 Velkommen til Teknisk Gymnasium Hillerød. Obligatoriske fag 2 Dansk A Engelsk B Kemi B Matematik B Fysik B Kommunikation og IT C Biologi C Samfundsfag.
1 Velkommen til HTX Fremtidens tekniske gymnasium.
Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik NAMADI Netværk om udvikling af naturvidenskabelige og matematiske studieretningsprojekter Erfaringer.
Fremtidens matematik, marts 2015 Carl P. Knudsen Hvad er DASG ?
Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Velkommen til HTX Fremtidens tekniske gymnasium
Science communication in Denmark
It i folkeskolens matematikundervisning
Velkommen til Teknisk Gymnasium Hillerød
Climate Change, STX Fysik C
Reaktionshastighed Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
LightAtomsBasic Introduktion: atomer og fotoner (fysik)
Præsentationens transcript:

Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag Naturvidenskabernes Hus Den 14. april

Claus Michelsen Institutleder, Institut for Matematik og Datalogi (2007- ) Leder af Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet ( ) Lektor, ph.d. i matematikkens didaktik ( ) Gymnasielærer i matematik, fysik og datalogi (1982 – 1997) Agenda Resultater og erfaringer fra projekterne IFUN og ParIS Fagdidaktiske begrundelser for samarbejde mellem skoler, erhvervsliv og universiteter 2

Interesse und fächerübergreifender Unterricht in den Naturwissenschaften Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab  Syddansk Universitet, IPN – Kiel, 3 danske og 3 tyske gymnasier  Elevinterviews  Fremtidsseminar for gymnasieelever  Spørgeskemaundersøgelser 3

Hvordan opstår interesse? John Dewey (1913): Interest and effort in education Renninger, Hidi, Krapp (eds.)(1992): The Role on Interest in Learning and Development 4

Elevinterviews Matematik er et vigtigt fag, men hvad laver folk, der har en matematikholdig uddannelse? Besøget på universitetet gjorde mig interesseret i at studere fysik. Nej, vi taler ikke om i hvilke erhverv, det er vigtigt at have naturvidenskabelige kompetencer. Nej, vi diskuterer ikke miljø- og ressourceproblemer i de naturvidenskabelige fag. Det hører hjemme i geografi eller samfundsfag. Interviewet ændrer elevens syn på naturvidenskab. 5

Fremtidsseminar Elever som uddannelseseksperter European Seminar on Mathematics and Science Education of the Future Sankelmark, november 2008 Deltagelse af 12 tyske og 12 danske gymnasieelever. Hvordan oplever I undervisningen i de naturvidenskabelige fag i dag? Og hvordan kan det gøres anderledes? 6

Sankelmark seminaret Det er for abstrakt Undervisningen er kedelig Hvad kan jeg bruge det til? Det vi lærer i skolen skal have en forbindelse til verdenen uden for skolen. Der skal være flere besøg på virksomheder og universiteter Flere penge så elever selv kan prøve at forske 7

STX Undervisningen i de matematisk- naturvidenskabelige fag kan gøres mere interessant, hvis fagene samarbejder med universiteter og virksomheder for at illustrere, hvordan fagene anvendes i moderne forskning. Højeste middelværdi, Undervisningen i de matematisk- naturvidenskabelige fag kan gøres mere interessant, hvis fagene samarbejder med den kreative faggruppe (fx om matematikkens betydning i billedkunst og musik). Laveste middelværdi,

Undervisningen i de matematisk-naturvidenskabelige fag kan gøres mere interessant, hvis fagene samarbejder med universiteter og virksomheder for at illustrere, hvordan fagene anvendes i moderne forskning. Højeste middelværdi, Undervisningen i de matematisk- naturvidenskabelige fag kan gøres mere interessant, hvis fagene samarbejder med den kreative faggruppe (fx om matematikkens betydning i billedkunst og musik). Laveste middelværdi, HTX 9

Spørgsmål 3.5)”Er det relevant for dig at beskæftige sig med faget matematik” og spørgsmål 3.6)”Kan du forestille dig, at du i forbindelse med en fremtidig uddannelse eller et fremtidigt job får brug for at anvende noget, der har tilknytning til matematik”. N=255 (alle elever). Spørgsmål 3.5)”Er det relevant for dig at beskæftige sig med faget matematik” og spørgsmål 3.6)”Kan du forestille dig, at du i forbindelse med en fremtidig uddannelse eller et fremtidigt job får brug for at anvende noget, der har tilknytning til matematik”. N=137 (kun piger). 10

”Kan undervisningen i de matematisk-naturvidenskabelige fag gøres mere interessant, hvis der inddrages eksempler på job, hvor matematisk- naturvidenskabelig viden anvendes” og ”køn”. Middelværdi (piger)= 3.80, Middelværdi (drenge)= ”Kan undervisningen i de matematisk-naturvidenskabelige fag gøres mere interessant, hvis der inddrages historier om personers eller grupper af personers betydning for udviklingen af matematik og naturvidenskab” og ”køn”. Middelværdi (piger)= 3.36, Middelværdi (drenge)=

Partnerskab skole, erhvervsliv og fagdidaktik  Wolfgang Gräber, IPN - Leibniz Institute for Science and Mathematics Education, Kiel  Leder af ParIS-projektet  HC Andersen Acadamy gæsteforsker ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik foråret

ParIS 4 erhvervsorganisationer 30 virksomheder 16 skoler Database Materiale Links 13

Undervisningens 3 dimensioner Naturvidenskab som produkt Naturvidenskab som proces Naturvidenskab som social institution Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse Hvor findes den naturvidenskabelige virksomhed? Virksomheder, forskningsinstitutioner, …. 14

INTERFAGLIG KONTEKST – FÆNOMEN, SITUATION, PROCES,... FAG 1 FAG 2 UDFORSKER, UDVIDER OG GENERALISERER PÅ TVÆRS AF KONTEKSTER Domæneudvidelse – en didaktisk model for fagsamspil (Michelsen) Horisontal Vertikal sammenkædning strukturering 15

Den aftagende interesse for naturvidenskab er en myte  Målsætning bør være at fastholde og øge denne interesse ved en ændring af fagenes profil  Naturvidenskab er en dynamisk og menneskelig aktivitet – dette må afspejles i skolens undervisning i matematik og naturfagene  Naturfagene og matematik er vigtige og relevante, men vi må blive bedre til at argumentere for vigtigheden og relevansen.  Der er behov for nytænkning - undervisningen skal afspejle, at naturvidenskab også handler om viden der anvendes. 16