Fysisk træning som behandling

Præsentationer af emnet: "Fysisk træning som behandling"— Præsentationens transcript:

1 Fysisk træning som behandling

2 Iskæmisk hjertesygdom
Beskeden evidens Moderat evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

3 Iskæmisk hjertesygdom
Cochrane Review fra 2004: randomiserede kontrollerede forsøg, randomiseret til træning eller kontrolgruppe kort tid efter AMI og op til 6 uger efter

4 Iskæmisk hjertesygdom - død af alle årsager
Træning reducerede mortaliteten med 20% (OR 0.80; CI 0.68 – 0.96)

5 Iskæmisk hjertesygdom - hjertedød
Træning reducerede mortaliteten med 26% (OR 0.74; CI 0.61 – 0.96)

6 Iskæmisk hjertesygdom
Beskeden evidens Moderat evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

7 Hjertesygdom, iskæmisk Træningsprogram i 1
Hjertesygdom, iskæmisk Træningsprogram i 1. uge Der trænes 2 gange per uge. 10 min opvarmning, 10 min noget anstrengende, 5 min ret let, gentages 2 gange, Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

8 Hjertesygdom, iskæmisk Træningsprogram i 2
Hjertesygdom, iskæmisk Træningsprogram i 2. uge Der trænes 3 gange per uge. 10 min opvarmning, 10 min noget anstrengende, 5 min ret let, gentages 3 gange, Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

9 Hjertesygdom, iskæmisk Træningsprogram i 3. -8
Hjertesygdom, iskæmisk Træningsprogram i uge Der trænes 3 gange per uge. 10 min opvarmning, 10 min noget anstrengende, 5 min ret let, gentages 4 gange, Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

10 Hjertesygdom, iskæmisk Træningsprogram efter 9
Hjertesygdom, iskæmisk Træningsprogram efter 9.uge, hvis konditionen er utilfredsstillende Der trænes 3 gange per uge. 10 min opvarmning, 10 min noget anstrengende, 5 min ret let, gentages 2 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

11 Hjertesvigt Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

12 Hjertesvigt Piepoli et al BMJ 2004;328:189
9 randomiserede kontrollerede studier Træning 395 Kontrol 406 2 års opfølgning Positiv effekt af træning på mortalitet: Risikomargin 0,65, 95% sikkerhedsinterval, ,92; P = 0,015).

13 Hjerteinsufficiens – effekt på død

14 Hjerteinsufficiens – effekt på indlæggelse

15 2 års overlevelse 2 års indlæggelse

16 Positiv effekt på: Kondition Styrke Livskvalitet
Hjertesvigt Positiv effekt på: Kondition Styrke Livskvalitet

17 Ordination Fortrinsvis gradueret aerob træning, hvor intensitet og varighed af sessioner gradvis øges. Alternativt intervaltræning eller sekventiel dynamisk/styrketræning af små muskelgrupper. Træningen skal fortrinsvis være superviseret og bør initialt foregå i hospitalsregi.

18 Lokal muskeltræning - eksempel
Der trænes med 25 repetitioner: først højre arm, dernæst venstre arm, dernæst højre ben, dernæst venstre ben og til sidst trænes ryg og abdomen. Frekvensen skal være 70 repetitioner per minut. Der anvendes elastikker (fx Thera-band) som belastning. Elastikkernes tykkelse vælges således, at der trænes ved Borg skala 13. Der afsluttes med 10 minutter lette samtidige bevægelser af arme og ben.

19 Kontraindikationer - relative
>1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage Vedvarende eller intermitterede behandling med dobutamin Fald i systolisk blodtryk under arbejde NYHA klasse IV, hvis dyspnø i hvile Komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved fysisk aktivitet Liggende hvilepuls >100 slag/minut Andre konkurrerende sygdomme

20 Kontraindikationer -absolutte
Progressiv forværring af tolerance over for fysisk aktivitet eller dyspnø i hvile eller ved fysisk aktivitet over de sidste 3-5 dage Signifikant iskæmi ved lav intensitet Ukontrolleret diabetes Akut systemisk sygdom eller feber Nylig emboli Tromboflebit Aktiv perikardit eller myokardit Moderat til alvorlig aortastenose Klapsygdom med behov for kirurgi Akut myokardieinfarkt inden for sidste tre uger Nyopstået atrieflimren

21 Hjertesvigt Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

22 Claudicatio intermittens
Beskeden evidens Moderat evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

23 Artrose Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens
Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

24 KOL Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens
Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

25

26 Fibromyalgi Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

27 Reumatoid artrit Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

28

29

30

31

32 10 x 2 x 12 i træningscenter

33 10 x 2 x 12 Varm op på cykel eller løbebånd 5-10 minutter ved Borg skala 12. Der er 10 øvelser. Der udføres 2 sæt af hver øvelse. Et sæt består af 12 gentagelser.

34 Et større effektivt program
10  2  øvelser, 2 sæt i hver øvelse, 12 gentagelser i hvert sæt Afbalancering af: Styrkeeffekt Hypertrofieffekt Volumen Tidsforbrug Skadesrisiko Variation

35 Øvelser uden maskiner Step-ups Skulderpres Mavebøjninger Rygøvelse
Armstrækninger Armbøjere Skulderabduktioner Benbøjninger Lægøvelse Stående rowing

36 10 x 2 x 12 Belastningen skal tilpasses således, at man føler sig temmelig anstrengt på den sidste gentagelse i hver sæt og kun med maksimal anstrengelse kunne have lavet 3 gentagelser yderligere.

37 2 sæt i hver og 12 gentagelser
10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk

38 Mave Maveøvelser kan laves på flere måder, men for svage, overvægtige eller utrænede personer kan det være en fordel at starte i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.

39 Ryg Rygøvelser kan laves på mange måder, men svage, overvægtige eller utrænede personer finder det ofte ubehageligt at skulle have hovedet nedad, hvorfor det kan være en fordel at starte rygtræningen i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.

40 Brystpres Der kan vælges en type af brystpres, hvor der enten presses vandret fremad eller skråt opad. Håndtagene fattes i lidt mere end skulderbreddes afstand.

41 Vandret træk Til at starte med er det en fordel at vælge en maskine, hvor man sidder oprejst, og der gives støtte foran på brystet. Senere kan der vælges mere frie horisontale træk- bevægelser.

42 Knæstræk De fleste maskiner til isolerede knæekstensioner er ret ens. Ved smerter under patella er det en fordel med en maskine, hvor kraftig fleksion i knæleddet kan undgås.

43 Knæbøjning Den bedste træning af hasemuskulaturen opnås i de maskiner, hvor man ligger på maven og laver knæfleksioner, men til at starte med vil svage, overvægtige eller utrænede personer finde det mere attraktivt med den type, hvor man sidder oprejst med benene strakt frem foran sig.

44 Benpres Maskinen bør have indstillingsmuligheder, så bevægeudslaget kan tilpasses personer med forskellig kropsbygning. Af hensyn til blodtryks-variationer bør maskinen ikke være af den type, hvor benene presser skråt opad, men i stedet i det vandrette plan.

45 Lægøvelser Her kan vælges en maskine, hvor man står oprejst eller sidder med benene bøjede eller strakt foran sig. Tilstræb så stort bevæge-udslag som muligt.

46 Skulder En øvelse hvor armene føres sidelæns ud fra kroppen til vandret. Her kan anvendes en specialmaskine, men en bedre træningseffekt opnås ved anvendelse af lette håndvægte.

47 Lodret træk Typisk anvendes en maskine, hvor en stang hænger i et kabel. Stangen fattes lidt bredere end skulderbredde og trækkes lodret ned mod brystet. Afhængigt af balancen kan over-kroppen lænes lidt tilbage. Underarmene skal hele tiden pege i trækretningen. Øjnene følger stangen.

48 2 sæt i hver og 12 gentagelser
10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk

49 Normal øvelsesafvikling
12

50 Cirkelprincippet Øvelse 2 Øvelse 1 12 12 Øvelse 3 12 12 Øvelse 10 12

51 Parrede øvelser Øvelse 2 Øvelse 4 Øvelse 6 Øvelse 5 Øvelse 3 Øvelse 1
12

52 ”Kaos” Øvelse 2 Øvelse 1 12 12 12 Øvelse 3 12 12 Øvelse 10 12 12 12 12

53 Ti x To x Tolv i hjemmet

54 Nr. 0832

55 Nr. 0845

56 Nr. 642

57 Nr. 635

58 Nr. 746

59 Nr. 749

60 Nr. 774

61 Nr. 765

62 Nr. 786

63 Nr. 790

64 Nr. 660

65 Nr. 668

66 691

67 Nr. 706

68 Nr. 673

69 Nr. 683

70 Nr. 720

71 Nr. 729

72 Nr. 854

73 Nr. 863

74 Ti x To x Tolv i sygesengen
Bente Klarlund Pedersen. Motion på Recept. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

75 Nr. 9012

76 Nr. 9023

77 Nr. 9036

78 Nr. 9047

79 Nr. 9069

80 Nr. 9087

81 Nr. 9108

82 Nr. 9112

83 Nr. 9125

84 Nr. 9131

85 Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer:
Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept – motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

86 aktivsundhed.dk Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen
Fotograf: Ernst Tobisch, Anne Marie Petersen Sponsorering: TrygFonden aktivsundhed.dk