Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Mange positioner ! Hvorfor skal vi i uddannelses sektoren beskæftige os med teknologi?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Mange positioner ! Hvorfor skal vi i uddannelses sektoren beskæftige os med teknologi?"— Præsentationens transcript:

1

2 Mange positioner ! Hvorfor skal vi i uddannelses sektoren beskæftige os med teknologi?
Seymor Pappet MIT Proffesor Lærergerningen har i forhold til andre ak…. Rykket sig meget lidt …….. Emnenavn

3 DNA = DNA gen FOXP2 < gen FOXP2 (større varians) ? < ?
Hvad er teknologi? Hvordan kan vi forstå teknologi ? gener 99% sammenfald Neadertal taber til den mere kommunikerende og relationsskabende Croman DNA = DNA gen FOXP < gen FOXP2 (større varians) ? < ?

4 Fra redskaber og artefakter til teknologi ……..teknologisk univers
Teknologi er alt brugbart skabt af den menneskelige hjerne (Kevin Kelly, “What technology wants) immaterielle materielle Songlines GPS Gennemsnitslevealderen (bedsteforældre, mundligt overlevering) En forlængelse af vores bevægeapparat En udvidelse af vores mentale kapacitet

5 Fra redskaber og artefakter til teknologi ……..teknologisk univers
Teknologi er alt brugbart skabt af den menneskelige hjerne ! Kevin Kelly Teknologi udvikler sig konvergerende (når forskellige teknolgier bliver udsat for samme selektionstryk ved tilpasning til samme miljø) Teknologien er akkumulerende, synergiskabende, netværksrelateret og selvregulerende (Johan Beckmann 1802, anvender “technologie” begrebet første gang) Teknologiens kombinatorik Teknologi er alt, der er opfundet, efter jeg er født ! Alan KeyTeknologi: Er alt det, der ikke helt virker endnu Ink jet Canon og HP med en uge mellemrum Keynes ; Kalecki og Heckers /Ohlin 1802 Johann Beckmann ….technik side 146 Mass attraction

6 Kortere og kortere tidsrum for fordobling
Teknologi Enhed Måneder Fiberoptisk Bølgelængde pr. fiber 9 Trådløst Bits pr. sekund 10 Kommunikation Bits pr. kr. 12 Digitalt kamera Pixels pr. kr. Mikroprocessor Kr. pr. cyklus 13 RAM Megabytes pr. kr. 16 Transistor Kr. pr. transistor 18 Pixels Pr. tabel 19 Harddisk lagerplads Gigabytes pr. kr. 20 Chip MIPS 21 DNA sekvens/række? Kr. pr. basepar 22 Trunk-line datahastighed Transistorer pr. chip 24 Chipprocessor Megahertz pr. kr. 27 Båndbredde Kilobits pr. sekund pr. kr. 30 Moores lov

7 Den digitale dobbelthed : Uorden og orden på vej mod singularity
KAOS: Arabisk forår, Wiki Leaks, Disruptive teknologier Fald i doblingshastighed í viden (23 mnd. ) Manglende etiske standarder Entropi ORDEN: Søgemaskiner (Youbii, Yahoo og Google) Wikipedia Kortlægning af menneskets genom Vidensdatabaser Kuratering Big Data etc. Extropi

8 Hvilken logisk konsekvens medfører teknologien ekspotentielle vækst = singularity!
Regnemaskine ”Grønspættebogen” Tale til tekst Automatisering Simple robotter Kunstig intelligens + robotter Kunstig intelligens + robotter der producerer robotter vha. robotter Ray Kurzweil: The restles genius !!!! ……. Elon Musk  the Kurzweil K250 was unveiled. 1984 first omni-font optical character recognition system, a computer program capable of recognizing text written in any normal font. reading machine, which would allow blind people to understand written text by having a computer read it to them aloud. However, this device required the invention of two enabling technologies—the CCD flatbed scanner and the text-to-speech synthesizer. Development of these technologies was completed at other institutions such as Bell Labs, and on January 13, 1976, the finished product was unveiled during a news conference headed by him and the leaders of the National Federation of the Blind. Called the Kurzweil Reading Machine, the device covered an entire tabletop. of the optical character recognition computer program. LexisNexis was one of the first customers, and bought the program to upload paper legal and news documents onto its nascent online databases. Music synteziers Banksy Emnenavn

9 Hvad siger Horizon rapporten?
Emnenavn

10 Ny teknologi i relation til lærings potentialer
Autentiske problemstillinger kan inddrages vha. af ny teknologi Individualiseret adaptiv læring Simuleringer Adgang til nyeste viden Fra konsument til producent Adgang til globale og lokale kommunikationskanaler Learning analytics, formativ og summativ evaluering Brug af levende billeder Gamification NB: Teknolgiens kombinatorik, ”The more way you teach the more pupils you reach” Emnenavn

11 Ny teknologi i relation til pædagogiske faldgruber
Manglende regler og politikker i forbindelse med anvendelse af ny teknologi Hacking Kopiering og snyd Bevare fokus Fastholdelse af elever i en konsumentposition Manglende digital etik Learning analytics Generelt tab af fysisk aktivitet Ophavsret…. Emnenavn

12 Ny teknologi i relation til pædagogik & lærerkompetence
Kompetencer i Digital forandrings-ledelse Lærer- kompetencer Teknologisk,pædagogisk indholdviden viden Teknologisk, indholdviden viden Teknologisk, pædagogisk viden Elev- kompetencer Teknologiske rammebetin-elser Læremiddel check ”Vurdigi.dk” IT organisering Digitalt Indhold Pædagogisk indholdsviden Emnenavn

13 Nedslag i den ny skolereform
Fokus på innovation og problemer fra den virkelige verden Kreativitet Entreprenørskab Eleven som producent Globalt perspektiv Klare mål i undervisningen Længerevarende forløb Sundhed og bevægelse (Dark side off the moon) Emnenavn

14 Nytænkning til løsning af et problem i virkelighedens verden
Svaret på en række af udfordringerne kunne være : Century Learning Skills Pædagogik & kompetence Der er beskrevet seks kategorier md fokus på læring for det 21.århundrede, hvor enkelt repræsenterer en færdighed, som eleverne skal udvikle. Kollaboration Videnskonstruktion Selvevaluering Nytænkning til løsning af et problem i virkelighedens verden Brug af it og teknologier ift. undervisningen Kompetent kommunikation Emnenavn

15 Creating Systemic Policy and Synergy for Better Learning
Wiked Challenges Creating Systemic Policy and Synergy for Better Learning Technologies are not yet fully exploited in education across Scandinavia. Triggering large-scale sustainable changes requires shared efforts and focused action, involving and engaging all stakeholders, policymakers, local communities, school leaders, teachers and learners. NMC Horizon local report side 8. Emnenavn

16 Michael Fullan, Ontario
Kapacitets opbygning! Organisation Capacity Building is the process of developing the knowledge, skills and commitment of individuals and organisations to transform learning. Effective Capacity Building produces new skills, generates greater clairty and result in ownership. Capacity Building in the area of pedagogical practise will be critical to success and this will include exploring pedagogical models and strategies that work best, sharing these within and across clusters using practise collaborative work practices. Michael Fullan, Ontario Emnenavn

17 Hvilke rammebetingelser skal være til stede for at vi kan lykkedes med digital implementering,? Et ”systemteoretisk” bud! Lærings- Teknologi Hardware Gadgets Wearables Digitale kompetence Ledelse Lærere Elever Organisation Aktører Strukturer Rammer Indhold Intranet Web UV programmer Ophavsret Infrastruktur Trådløs Fiber Cloud/LMS 18. april 2017 Emnenavn

18 Definition: Kapacitet defineres i denne sammenhæng som en organisations evne til, gennem aktiv deltagelse af relevante aktører, at opbygge bæredygtige/varige menneskelige ressourcer, strukturer og systemer, der gør organisationen i stand til løbende at definere strategier og indfri disse. Emnenavn

19 Aktører Elever Lærere Skoleledelse Forvaltning Organisering
Mediepatruljer.  Producerende praksisfællesskaber.  Digitale skoleledernetværk.  Rammesættende og bevilligende myndighed.  Kompetence  Eleven som producent.  21st Learning Skills.  Faglige mål.  Digitale fagfaglige kompetencer.  TPACK model.  Samfundsmæssig indsigt i teknologiens rolle.  Digital forandringsledelse. En forståelse for kompleksitet i digitale forandringsprocesser.  Social kontrakt  Aftalesæt mellem lærere/ skoleledelse og elever om etik, politikker og mediepatruljernes rolle og funktion.  Pædagogisk/didaktisk it-strategi med målbeskrivelse og leverancer mellem lærere og skoleledelse. Indeholdende kompetenceplan for lærerne og digitale politikker.  Skoledelse og forvaltning sikrer en autentisk involveringsproces, hvor lærere og elevers ønsker og behov bliver inddraget, således at strategier og politikker får ejerskab.  Skoleledelserne sikrer, at forvaltningens rammesætning udmøntes efter lokale forhold, og at lokalt definerede mål nås i overensstemmelse med forvaltningens ramme-sætning.  Forvaltning sikrer digital kapacitetsopbygning i samarbejde med øvrige aktører. Sikrer, at forventninger, ansvar og mål tydeligt kommunikeres, og at der er nødvendige motivationsdrivere og ressourcer Emnenavn

20 Delkonklusioner på teknologi…..ledelse
Digital forandring er meget svær af planlægge og forudse da: Udviklingen går fantastisk hurtigt (tidsrum for dobling mindskes) Teknologien har sit eget liv… Forstyrrende (disruptive technolgies) teknologier mindsker ”sigtbarheden” Derfor er historien fuld af: Kuldsejlede digitale projekter grundet kompleksiteten Kan vi bruge ”best practise” ? Vi skal lære af kuldsejlede projekter Emnenavn

21 Kapacitetsopbygning – fra policy til læring
Organisation, ledelse & sprog Involverer alle aktører (social kontrakt) Kræver pædagogiske kompetencer såvel som kompetencer i digital forandringsledelse Klarhed om fælles sprog og forståelse Metoder og arbejdsgange der beskriver meningsfulde pædagogisk/didaktisk formater Ledelsesmæssig koordinering for at sikre ”tidsvindue” og ”samtidighed” Skabe organisationsstrukturer og incitamenter der sikrer ovenstående Emnenavn

22 It´s about the right tool
for the right work!

23 Fokus ! Implementering af IT er 20 % teknologi og 80% forandringsprojekt, 90 % af vores opmærksomhed er rettet mod det tekniske ! ! Emnenavn

24 Hvad har skeet-skydning og digital forandringsledelse med hinanden at gøre?
”Tidsvindue”: Kortere tidsvindue for beslutninger grundet teknologiens udviklingshastighed og uforudsigelighed Emnenavn

25 Hvad er status på de forskellige områder?
62% af lærere bruger dagligt trådløst netværk, men 40% oplever altid eller ofte problemer med skolens netværket. KMD 2012 s. 16 Indhold Intranet Web UV programmer Ophavsret Infrastruktur Trådløs Fiber Lager 55% svarer, at de flere gange dagligt, eller ugentlig benytter digitale lærings-universer, interaktive bøger og programmer i undervisningen. 70% har dog svært ved at få overblikket over udvalget og kvaliteten af de digitale læremidler. KMD. 22 Der mangler 1.5 mia i for at opnå tidsvarende infrastruktur Devoteam KMD – folkeskolens digitale tilstand Survey med 312 skoleledere fra 89 kommuner, 606 folkeskolelærere samt interviews med 14 lærere. 18. april 2017

26 Hvad er status på de forskellige områder?
12 % af landets skoler baserer deres brug af it i undervisningen på, at eleverne så vidt muligt selv medbringer deres egen computer. KMD s. 17 Lærings teknologi Hardware Perifert udstyr Gadgets Kompetence Ledelse Lærere Elever Organisation It support It strategi IT pædagogisk praksis 56 % af kommunerne har målsætninger for hardware på IT området 14% har ofte brug for teknisk bistand i forbindelse med den daglige håndtering af it-udstyret på skolen . KMD s.25 22% af kommunerne har Målsætninger for elevernes færdigheder Under halvdelen af de adspurgte kommuner havde efteruddannelses- planer i forbindelse med ny teknologi Ritzau 44 % af kommunerne har IT planer for UV området 53% svarer, at de ofte eller nogle gange har behov for praksisnær vejledning, når de skal bruge it og digitale læremidler som et aktivt element i undervisningen . KMD 2.24 KMD – folkeskolens digitale tilstand Survey med 312 skoleledere fra 89 kommuner, 606 folkeskolelærere samt interviews med 14 lærere. 18. april 2017

27 Anbefalinger på ledelse og organisering…..
Organisation, ledelse & pædagogik Digital forandringsledelse er svær, da den er mere kompleks end ”almindelig” pædagogisk ledelse: Lav en teknologisk pædagogisk/didaktisk ”SWOT” ud fra ambition og strategi Husk at bevægelsen imellem fra teknologiske platforme er ressourcekrævende (transformationsomkostninger) Fag/fagligt fokus er centralt (TPACK) for reel digital integration Emnenavn

28 Anbefalinger på ledelse og organisering…..
Organisation & ledelse Digital forandringsledelse er svær, da den er mere kompleks end ”almindelig” pædagogisk ledelse: Husk samtidighed…..de 5 rammebetingelser (5 cirkler) skal være synkroniseret. Fokus på kapacitetsopbygning på din skole og i din kommune er vigtigt Ledelsesfokus er den altafgørende parametre for at implementeringen lykkedes Nyt digitalt implementerings projekt starter igen om 3-4 år…… Emnenavn

29 Teknologiske indhold-og kompetenceformater
Læringsteknologi 4 BYOD 1 Windows Office PC Tablet Windows phone apps 3 Google Chrome Office Android Google Phone, Apps SKYENN 2 IOS Office Apple I pad Iphone apps Emnenavn

30 BOYD – Vælg din egen device
Læringsteknologi Monitoring and framing privately selected (chosen) devices in the institution Online BOYD portal at Solution Sales Partner with possible products Maximizes the institution’s costs on PC budgets Better TCO as the teacher takes more responsiblity for the equipment More flexibility and adjustment to the new world of work Higher productivity and higher satisfaction BYOD Fleksibelt valg Logistik Sikkerhed Service Support Acessories Finasiering Forsikring

31 Digital dannelse ! Fra konsument til producent !
Erkendelse Elevkompetence og læringsmål Kompetence Refleksion Viden Bearbejdning/Exformation Information/ Validering Reduktion Data Emnenavn 18. april 2017

32 Viden som en flygtig størrelse (evidens relativisme)!
Erkendelse Kompetence Refleksion Viden ???? Bearbejdning/Exformation Axiomer står for fald: - Antal hjerneceller - Kostråd - Bigdata Information/ Validering Reduktion Data I det 2100 århundrede er aflæring lige så vigtigt som indlæring- videns opbygning kompetence bliver central Emnenavn 18. april 2017

33 Har teknologien gået hånd i hånd med didaktik og pædagogik
Har teknologien gået hånd i hånd med didaktik og pædagogik? Hvad kan vi lære af historien? Sproglaboratorium: kr. 200 ungdomsudd. = DK 100 mio. Piccolo: kr. 8 stk. = 200 ungdomsudd kr. = DK 120 mio. Emnenavn 18. april 2017


Download ppt "Mange positioner ! Hvorfor skal vi i uddannelses sektoren beskæftige os med teknologi?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google