Målstyret undervisning

Præsentationer af emnet: "Målstyret undervisning"— Præsentationens transcript:

1 Målstyret undervisning
Skolebestyrelsesmedlemmer

2 Definition Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal
kunne – altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. (Morisano & Locke, 2013)

3 Program Den store fortælling Hvorfor målstyret undervisning?
Et kig på EMU Vidensportalen Skolebestyrelsens arbejde

4 Målsætning for i aften Kende baggrunden for at arbejde med målstyret undervisning Kende til principperne for målstyret undervisning Kende den systematik der ligger i EMU Vidensportalen Have en ide til, hvordan skolebestyrelsen kan sætte elevernes læring og målstyret undervisning på dagsordenen

5 Samarbejde om målstyret undervisning
Ledelse: De fælles aftaler, forventninger og succeskriterier Pædagogisk læringscenter: Støtte og sparring Fagteamet: Fælles forberedelse, samarbejde om målstyrede forløb og didaktiske drøftelser Elevernes læring og trivsel Skolebestyrelsen: Principper for skole-hjem samarbejdet Den enkelte medarbejder: Se sin praksis i samarbejde med kollegaers praksis

6 1. Den store fortælling I skoleåret påbegyndtes arbejdet med at implementere den nye folkeskolereform rundt om i kommunerne og på skolerne. Reformen har 3 hovedformål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

7 Organisatoriske ændringer
Eksempelvis: Understøttende undervisning Lektiecafe Længere skoledag Den åbne skole Disse tiltag giver nye muligheder for at holde skole…

8 Ny tilgang til praksis Professor Jens Rasmussen: Læringsmålstyret undervisning er slået igennem i mange lande de seneste ti år. Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Læringsmål gør undervisningen mere transparent. Det bliver tydeligt for enhver, hvor man skal hen.

9 Fokusskift Fra undervisningsmål til læringsmål
Ændring af fokus på selve undervisningen til det eleverne skal lære Fra valg af aktiviteter og materialer til valg af læringsmål Ændring af udgangspunktet for lærernes planlægning Fra fokus på individuel forberedelse til mere fælles forberedelse Støttet op af en tydelig progression

10 Alle børn skal blive så dygtige, de kan
højt Testresultat lavt højt Læring

11 2. Hvorfor målstyret undervisning?
Tydelige læringsmål sætter elevernes læringsudbytte i centrum. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever Tydelige læringsmål kvalificerer samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere, forældre og elever Tydelige læringsmål kvalificerer lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Tydelige læringsmål understøtter at forældre og elever i højere grad kan indgå som aktive medspillere i forhold til elevernes læring.

12 Læringsmål Lærere har ‘altid’ arbejdet med mål og målsætninger.
Men det har været vanskeligt at relatere disse mål til tidligere Fælles Mål, som var formuleret som undervisnings- eller aktivitetsmål. EVA 2012 Lærerne planlægger og tilrettelægger ikke deres undervisning ud fra en målstyret logik

13 Forenklede Fælles Mål Forenklede Fælles Mål er bygget op til at kunne være en ressource for planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og opfølgning på og af undervisningen. Ligeledes er elevplanens fokus flyttet fra at være bagudrettet og statusgivende til at have et mere fremadrettet fokus på læringsmål og på de tiltag, der skal følge op på målene.

14 Opbygningen af Fælles Mål
Kompetencer udvikles gennem færdigheder og viden samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Kompetencer omfatter brug af færdigheder og viden (personligt, socialt og metodisk) reflekteret i en kontekst (at gøre) Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og know how til udførelse af opgaver og opgaveløsning (at kunne) Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden (at vide) Ensartethed på tværs af fagene

15 3. Et kig i EMU Vidensportalen - også for forældre

16 Hvad skal mit barn lære i dansk?

17 En fælles ramme for alle fag
1 f/v 2 3 4 …. Fagformål Kompetence- område Kompetence-mål Færdigheds- og vidensområder Faser

18 Målopbygningen Kompetencemål flerårige læringsmål
Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb

19 Kompetencemål Kompetencemål flerårige læringsmål
Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb

20 Kompetenceområder og-mål + trinforløb

21 Færdigheds- og vidensmål
Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb

22 Færdigheds- og vidensmål
Færdigheds- og vidensmål er mål for, hvilke færdigheder og hvilken viden eleven skal tilegne sig for at opnå en kompetence, og de er samtidig en hjælp til lærerens arbejde med progression. Færdigheds- og vidensmålene skal … tydeliggøre færdigheder og viden, som kompetencen består af. sikre systematik mellem viden og kunnen. med konkretiseringsniveauet mindske lærerens oversættelsesopgave fra nationale standarder til konkrete læringsmål for den enkelte elev.

23

24 Læringsmål for et undervisningsforløb
Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb

25 Eksempler på læringsmål og tegn på læring
Læringsmålet: Eleverne kan udvælge tekster, der er passende udfordrende i forhold til egne læsefærdigheder og læseinteresser. Tegn på læring: Niveau 1 Eleven vælger selv frilæsningsbog ud fra bogkasse i klasse, hvor lærer eller skolebibliotekar har opdelt bøgerne i sværhedsgrader. Niveau 2 Eleven vælger frilæsningsbøger på bibliotek med hjælp fra lærer eller bibliotekar. Niveau 3 Eleven bruger selv biblioteket til at finde tekster af passende sværhedsgrad.

26 Udfordringsopgave Eksempel på opgave, der kan udfordre den fagligt dygtige elev.
Du skal vælge en bog, som du gerne vil læse, men som er lidt sværere at læse end de bøger, du plejer at vælge til frilæsning. Inden du læser bogen, skal du fortælle, hvorfor du tror, den er sværere at læse.

27 Opmærksomhedspunkter svage elever
Dansk Matematik Børnehaveklasse Eksempel fra dansk: Læsning / Afkodning : Efter 2. klassetrin Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme) Fremstilling Efter 2. klassetrin Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype Fremstilling / Korrektur Efter 2. klassetrin Eleven kan stave til lydrette (fx ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (fx siger, døren)

28 4. Skolebestyrelsens arbejde
Fastsætte principper for skole-hjem samarbejdet via: Nyhedsbreve Skole-hjem samtaler Forældremøder Opfølgning via kvalitetsrapporter Indsatsområder

29 Principper for samarbejdet om målstyret undervisning
Hvordan samarbejder lærer, elev og hjem om elevernes læring? Målinger, test eller observation Tydelige læringsmål, som lærer, elev og hjem samarbejder om Elevplanen som fælles, dynamisk værktøj Mål og test er midler til at nå målet  elevens læring og trivsel

30 Målsætninger - Hvordan kan skolebestyrelsen sammen med ledelsen sætte mål?
Resultatmål Vores børn skal lære noget Minimum 4 nyhedsbreve skal handle om elevernes fremgang i læringsmålene Forud for hvert forløb sendes en beskrivelse af, hvilke mål der arbejdes med i den kommende tid, samt hvilke tegn på læring forældrene skal være opmærksomme på Vores børn skal trives Der indkaldes til et forældremøde i forbindelse med den årlige trivselsmåling Trivselsmålingen skal på skolebestyrelsens dagsorden 2 gange årligt

31 4. Samarbejde om elevernes læring
Hvordan kan skolebestyrelsen medvirke til at sætte elevernes læring i centrum? Hvordan kunne der laves principper for at sikre det højst mulige faglige og dannelsesmæssige læringsudbytte hos eleverne?