Konflikter om, med og mellem børn

Præsentationer af emnet: "Konflikter om, med og mellem børn"— Præsentationens transcript:

1 Konflikter om, med og mellem børn
Ida Schwartz 2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Konflikter om, med og mellem børn - er forbundet med de voksnes samarbejde Ida Schwartz, lektor, cand. psych., ph.d.

2 Overordnet perspektiv
Ida Schwartz 2015 Overordnet perspektiv Eksempler på børneliv og forløb – indsigt i hvordan vanskeligheder kan se ud for børn Børns perspektiver – et sammensat børneliv og andre børns betydning Ikke lede efter fejl – bruge eksempler til at tænke videre med – vi står alle overfor de samme udfordringer Gode institutioner i vores samfund – men stadig en lille gruppe børn, vi kan lære at gøre en bedre indsats for Først og fremmest lære af børnene – forstå hvad der er på spil for dem

3 Dagens overskrifter Introduktion Børnehave – dynamikker mellem børn
Ida Schwartz 2015 Dagens overskrifter Introduktion Børnehave – dynamikker mellem børn Overgang fra børnehave til skole – styrkelse af almene institutionelle arrangementer Overgang fra børnepsykiatri til skole – de unges egen betydning Overgang fra døgninstitution og til efterskole – hvordan vi alment arbejder med social angst Opsamling

4 Ida Schwartz 2015 Introduktion

5 Sammenhæng og kontinuitet i børn og unges hverdagsliv og livsforløb
Samme muligheder som andre børn og unge Sammenhængende støtte i lokalmiljøet Samarbejde med forældre Inddragelse af børn og unges perspektiver Kontinuitet i relationer gennem opvæksten (Serviceloven) Ida Schwartz 2011

6 Børns perspektiver – at deltage i fællesskaber
Omsorg for børns befindende her og nu i et hverdagsliv Omsorg for børns udvikling af øget (relativ) selvstændighed – greb om personlig livsførelse Læring og udvikling knyttes til børns muligheder for at kunne tage del, bidrage og høre til

7 Fokus på læring og udvikling i fællesskaber
Ida Schwartz 2015 Fokus på læring og udvikling i fællesskaber Børns udvikling en personlig livsførelse gennem deltagelse i fællesskaber i hverdagsliv og livsforløb. Børns udvikling finder sted gennem deres sociale deltagelse i samfundsmæssigt arrangerede udviklingssammenhænge – livsførelse på tværs af udviklingssammenhænge Forståelse af vanskeligheder i børn og unges liv, som knyttet til deres livsbetingelser i et sammensat børne- og ungeliv (modsat individfokusering) – om at kigge andre steder hen end på børnene Professionelles blik for, at en mangfoldighed af relationer og fællesskaber har betydning for børns læring og udvikling – et blik for børnefællesskaber Bygger på Ole Dreier, Charlotte Højholt, Dorte Kousholt, Anja Stanek, Maja Røn Larsen, Kristine Kousholt, Pernille Juhl, Pernille Hviid

8 Forståelse af konflikter
Ida Schwartz 2015 Forståelse af konflikter Konflikter er en del af, at mennesker skal have deres liv til at fungere sammen med andre mennesker – en del af det sociale liv - uundgåelig del af samarbejde Vi konflikter: - fordi vi er placeret forskellige steder og har forskellige perspektiver på den fælles sag - fordi ”sagen” er dilemmafyldt

9 Ida Schwartz 2015 Dynamikker mellem børn I børnehave

10 Fortælling 1 Pædagogerne irettesætter og skiller børnene ad
Jacob er en der driller og tager de andre børns ting. Pædagogerne irettesætter og skiller børnene ad Ida Schwartz

11 Søs daglig leder ”Hans måde at komme i kontakt med andre børn på, det er ved at drille eller ved at lave dumme ting ved dem. Det kan enten være verbalt eller fysisk. (…) Han hører ikke, hvad de andre børn siger. Når de siger: ”Nej, lad være Jacob”, så bliver han bare ved. Til sidst får han sådan en rolle, hvor de siger: ”Vi vil ikke lege med dig, fordi du driller” og ”Du må ikke være med, fordi du driller.” Ida Schwartz

12 Pædagogernes perspektiver
A. Trøster og beskytter: det er synd for ham B. Skælder ud og irettesætter: han kan bare lade være med at drille

13 Konflikter mellem børn
”Han har virkelig stor glæde af, at jeg hører det, der er så grænseoverskridende for et barn, som at blive valgt fra og direkte slået, uden at han har gjort noget som helst. Så flipper han jo ud. Så er konflikten startet, og man (pædagogerne på stuen) aner ikke hvad, der startede den og hvem der startede den. Det er så Jakob, det går ud over fordi, han kan slet ikke forklare hvad der er sket, han har bare slået igen. Men det der med, at jeg har nået at stoppe det med et HOV, hvad skete der lige der? Meget bestemt, hvor de [andre børn] kigger på mig. De er vant til at give Jakob skylden. ” (Linda ressourceperson). Ida Schwartz

14 Fokus snævres ind ”Vi har nok været kørt lidt fast i, at det er Jakob [der er problemet], og hvad gør vi for at hjælpe Jakob, mere end at kigge på fællesskabet. Vi har godt været klar over, at den drengegruppe, som Jakob er en del af, er en med noget power i og nogle problemstillinger andre steder også.” (Daglig pædagog)

15 Et fastlåst og negativt billede af Jakob
Børn og voksne bekræfter hinanden i et billede af Jakob som en, der driller og ødelægger de andre børns lege Børn og voksne opretholder i fællesskab en hverdagspraksis, der udpeger Jacob som et barn, der ikke kan være med

16 Fortælling 2 Pædagogisk ressourceperson arbejder på at ændre personalets og børnenes syn på Jacob Hvordan skal vil forstå at nogle børn driller og andre børn lukker ude? Ida Schwartz

17 Børns grunde til at drille
At drille, slås og indgå i konflikter er også en måde at være med på Det er bedre at være en, der irriterer end at være usynlig Ikke at vide, hvad man skal gøre – gøre mere af det samme

18 De andre børns grunde til at afvise og lukke ude
Kampe om legeredskaber og legekammerater Være sammen om at lukke ude Beskytte egne interesser - for eksempel en god leg

19 Fortælling 3 En mors afmagt Ida Schwartz

20 En mors afmagt: Er det min skyld?
”De prøvede ligesom at finde en årsag. Hvorfor Jakob drillede. Det var måske fordi, han savnede sin far og det var måske det… Hver gang de nævnte noget, så tog jeg det til mig og tænkte: er det mig, der har gjort noget galt? Er det mig, der ikke gør tingene godt nok? Fordi de har været frustrerede, så har de ledt efter årsager.” Ida Schwartz

21 Problemforskydning Børn i vanskeligheder bliver hurtigt omgjort til et spørgsmål om, hvem der har skyld og ansvar Forældre udpeges som årsag, selvom de ikke er en del af institutionens eller skolens hverdag Stigmatisering i stedet for samarbejde

22 En umulig opgave for et barn
Det er op ad bakke for et barn at ændre en vanskelig position i et børnefællesskab alene

23 Pædagogisk arbejde tæt på børns fællesskaber
”Vi skal være noget mere ude i buskene [på legepladsen] og være noget mere med i deres lege: ”Hvad er det for nogle kager I bager her, eller hvad kan vi købe her?” Vi skal meget mere ud der, hvor det foregår og være med i det. Hvis vi viser børnene, at vi er ude i buskene, betyder det, at de bruger os som medspillere og sagtens kan løbe hen til os sige: ”Han har taget mit sværd”. Vi bliver lige pludseligt meget mere tilgængelige, fordi vi er med. Vi er nogle, de kan regne med.” (Ressourcepædagog) Ida Schwartz

24 Forældresamarbejde Daginstitution og skole som offentlige leveområder: dilemma mellem plads til alle og børn og unges individuelle valg af venner Det enkelte barns trivsel er forbundet med alle børns trivsel Drilleri, afvisninger og hårde konflikter påvirker alle børn og unges opvækstmiljø Samarbejde med forældre om at skabe et godt miljø for alle børn og unge

25 Overgang fra børnehave til skole
Ida Schwartz 2015 Styrkelse af almene institutionelle arrangementer for børn og forældre Overgang fra børnehave til skole

26 Ida Schwartz 2015 Niklas Konflikter mellem børn fører til sprogundervisning 3 gange ugentligt i kommunens sprogcenter

27 Ida Schwartz 2015 Fra en mors perspektiv Det er lige præcis dét, der har gjort, at Niklas har det rigtig svært i de store grupper. Fordi, han har ikke været vant til det. Han er blevet hevet ud af det sociale miljø konstant og hele tiden. Frem og tilbage, frem og tilbage. … Han ville ikke afsted (til sprogskolen). Hvor pædagogerne sagde til mig, at så bliver du nødt til at presse ham afsted. Det har også været rigtig hårdt for mig, fordi Niklas græd. Han var virkelig grædefærdig, fordi han skulle derud, fordi han gerne ville blive nede i børnehaven.

28 Udelukkelse fører (nemt) til mere udelukkelse
Ida Schwartz 2015 Udelukkelse fører (nemt) til mere udelukkelse Specialgruppe – skifte 3 gange dagligt Almene institutionelle arrangementer for børn og deres forældre: Udelukket fra skoleforberedelse Mor deltager ikke i møde med andre forældre til kommende elever på skolen

29 Ida Schwartz 2015 Med i skolegruppe Der nåede at komme meget ro på ham efter de førskolegrupper, hvor han begyndte at lege med nogle af de store børn. Jeg havde overhovedet ikke set det komme. Det var ikke fodbold eller noget vildt. Det var nogle af de drenge, hvor man kan sidde og lege nogle rigtig gode lege, hvor der bare er ro på. Det var en helt anden Niklas, som måske ikke hvilede i sig selv, men der var kommet mere ro over ham. Han havde fået noget tilknytning og noget socialt med nogle af drengene. (Specialpædagog i børnehave)

30 Overdragelse af forældresamarbejde
Ida Schwartz 2015 Overdragelse af forældresamarbejde Vi fik snakket om vores samarbejde og om hvad, BL skal gøre. Sara fik sagt, at jeg (pædagogen) pakker ikke så meget ind, men siger tingene direkte, så Sara ved hvad, hun kan forholde sig til og at hun kan spørge. (specialpædagog i børnehaven) Overdragelse af det gode samarbejde – meget mere end videregivelse af problemer

31 Fællesskaber om ballade
Ida Schwartz 2015 Fællesskaber om ballade Den delte opmærksomhed – frikvarterer, SFO og undervisning Sammen om at lave ballade Personlige muligheder for at vise mod og handlekraft Fællesskaber om noget – uhensigtsmæssige eller konstruktive i et voksenperspektiv

32 Børnefællesskaber ”Vi har nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber i mange år, men det har vi måske alligevel ikke. Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det, de faldt ud af.” Larsen, M. R. (2011). Inklusionsparadokser - betingelser for at arbejde med børn i vanskeligheder. In C. Højholt (Ed.), Børn i vanskeligheder - samarbejde på tværs.

33 Konflikter som en del af børns sociale liv
Ida Schwartz 2015 Konflikter som en del af børns sociale liv En pædagog har en gruppe af drenge fra klassen med ude at spille fodbold. De er inddelt i to hold og børnene ryger konstant i konflikt om reglerne og om, hvem der har bolden. Pædagogen prøver at dele sol og vind lige blandt andet ved at bøje reglerne lidt: Nu har Tobias lige bolden, bestemmer han, selvom det er lidt uklart, hvem der egentligt havde den. Alle drenge løber solo med bolden og pædagogen må hele tiden opmuntre til samspil. Spillerne tørner fysisk sammen enten ved uheld eller som et resultat af taklinger. Spillet bliver hele tiden afbrudt, fordi pædagogen må skille stridende parter og trøste grædende drenge. Niklas skiller sig på ingen måde ud i forhold til de andre børn. Tværtimod er det en kontekst, hvor hans fodboldtræning og store interesse for spillet betyder, at han bidrager konstruktivt.

34 Børn hjælper børn i overgang fra børnehave til skole
Ida Schwartz 2015 Børn hjælper børn i overgang fra børnehave til skole Børnehave: Voksne spiller hjælpeløse børn Børnehaveklasse: Plasterkassen ned i børnehøjde - fra kiggekø til hjælpekø Schwartz, I., & Reynisdóttir, S. (2015). Pædagogisk arbejde med børns fællesskaber i overgangen fra børnehave til skole. I I. Kornerup & T. Næsby (red) Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo.

35 Overgang fra ungdomspsykiatri til skole
Ida Schwartz 2015 Om at give en usynlig hånd Overgang fra ungdomspsykiatri til skole

36 På tværs af ungdomspsykiatri og skole
Ida Schwartz 2015 På tværs af ungdomspsykiatri og skole Hvordan oplever unge, som har været indlagt på psykiatrisk afdeling, overgangen mellem at være indlagt og komme tilbage i klassen igen? Hvad peger de unge på kan og/ eller har lettet overgangen? Nielsen, A. S. (2015). ”Det er rent cowboyland” – unge i overgangen mellem psykiatrisk hospital og folkeskolen. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, (2)

37 Ida Schwartz 2015 ”De huskede ikke at hospitalet forberedte dem på overgangen og begge gav direkte udtryk for angst for at skulle tilbage: ” Jeg skal tilbage, Åhhh jeg blev ved med at snakke om, kan jeg ikke bare blive hjemme?…. Skal jeg tilbage? Ja, det var helt forfærdeligt….” (Christina, ung). Christina fortalte, at hendes klasselærer orienterede klassen om hendes indlæggelse og videregav forskellige oplysninger fra hendes mor: ” det tror jeg, har hjulpet rigtig meget, så vidste de jo hvad der skete…” samtidig gav hun udtryk for, at hun havde ønsket at kammeraterne var blevet mere konkret orienteret om, hvordan hun havde brug for at blive mødt - særlig første dag. At hendes lærer havde sagt, at hun ikke havde brug for at være midtpunkt og blive udspurgt af 20 mennesker om, hvordan hun havde det: ”Ej hvordan har du det?- skar du dig selv i armen? ”” Kilde: Nielsen, A. S. (2015). ”Det er rent cowboyland” – unge i overgangen mellem psykiatrisk hospital og folkeskolen. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, (2)

38 Overgange Forberedelse af skolen At følges med nogen første dag
Ida Schwartz 2015 Overgange Forberedelse af skolen At følges med nogen første dag Dilemma mellem, at hensyn kan være alt for meget, det sender signaler om skrøbelighed og at skulle agere ”normalt” kan til gengæld øge presset Tale eller ikke tale (viden og informationer) Afmagt og usikkerhed fører til framelding til lejrskole Alene en opgave for professionelle?

39 Overgang fra døgninstitution og til efterskole
Ida Schwartz 2015 Om at føle sig særligt særlig Overgang fra døgninstitution og til efterskole

40 Ida Schwartz 2015 Kontaktpædagogen ”Det gik fint, da hun startede op efter ferien. Efterskolen siger, at det går godt både fagligt og socialt. Hun skal spille med i et band og glæder sig helt vildt. Hun skal skrive et vers og optræde med et lille teaterstykke og så melder hun sig syg. Fra den dag har hun ikke lyst til noget. Det gik helt galt for hende. Hun siger selv, at det ikke var opgaven med teaterstykket. Hun siger, hun havde svært ved at være mellem så mange mennesker, og at det hele var så struktureret. Hun fik ondt i maven og den følelse blev bare større og større. Vi opdager ikke, at hun langsomt bevæger sig hen imod at stoppe – vi opdager det først, da hun har besluttet sig.”

41 Almene problemstillinger i ungdomsliv på efterskole
Ida Schwartz 2015 Almene problemstillinger i ungdomsliv på efterskole ”Det hele var så rammesat. Du havde dine timer, og så skulle du bare være der og der. Du fik ikke noget pusterum. Så gik du til næste time og næste time. Så skulle du ned og spise og der var også sat tid på den tid, du skulle spise. Man skulle sluge maden, og man råbte til hinanden, fordi man hurtigt skulle have det snakket igennem. Så havde du fem minutter til at nå op på værelset og hente dine bøger, og så skulle du til næste time. Og sådan fortsatte det indtil klokken seks om aftenen, og så skulle du spise igen. Bagefter havde du to timer til at øve din instrumentalundervisning og nå at lave dine lektier, for du fik mange lektier for, og du skulle nå at være social. Det blev simpelthen så meget, at jeg slet ikke kunne finde ro. Jeg blev så stresset, det var helt vildt. Så til sidst gik jeg ned, stoppede med at spise noget og fik det rigtig dårligt.”

42 Ida Schwartz 2015 Hvordan almene problemer i børn og unges livsforløb får en særlig betydning for nogle børn i kraft af deres usædvanlige livsomstændigheder ”Man står med 130 nye mennesker, der ikke kender dig og ikke forstår dig og som tænker: ”hun er da en underlig en, når hun ikke bor hjemme. Er hun kriminel?” Der var forældre, der spurgte mig, om jeg var kriminel fordi jeg boede på et opholdssted. Det var bare en meget stor mundfuld at skulle stå og forklare det til nogen, jeg ikke engang kendte. De blev bare ved med at stille flere spørgsmål. Til sidst sagde jeg, ved du hvad, jeg gider ikke svare på alle de spørgsmål. Nu har I fået at vide, at jeg kommer fra en døgninstitution og jeg bor der, fordi jeg ikke kan bo hjemme – der var problemer. Så har jeg ikke lyst til, at de skal få alt at vide. Jeg kan godt fortælle om, hvordan det er at være på døgninstitution, dagligdagen der og de andre mennesker, men ikke hvorfor – altså mit private. ..Det kørte rundt i ens hoved. Jeg kunne høre deres stemmer køre inde i hovedet med alle deres spørgsmål, når jeg skulle sove. Så det blev bare for meget.”

43 Blive smidt ud og afskåret fra dit hjem
Ida Schwartz 2015 Blive smidt ud og afskåret fra dit hjem Emma: På en døgninstitution har du ikke din mor og far. Du har ikke de hjemlige ting. Du har i forvejen et savn. Så at skulle på efterskole – det bliver endnu værre. Ida: Så du følte dig meget alene? Emma: Ja, meget mere end jeg var på døgninstitutionen, for der kendte jeg jo nogen. Jeg kendte nogen der, hvor jeg i forvejen savnede hjemmet. Så kommer jeg derhen, hvor jeg slet ikke kender nogen, og væk fra det jeg havde bygget et hjem op om. Ida: Du følte, at du havde mistet dit hjem to gange indenfor kort tid og det var for hårdt? Emma (med stille stemme): Ja, det var for hårdt. Jeg tror også andre vil have det sådan. Bare at blive smidt ud og afskåret fra alt, hvad der er dit hjem. Du følte faktisk bare, at du nærmest var stukket af hjemmefra på en ikke særlig fed måde.

44 Ida Schwartz 2015 Om at modvirke afmagt ved at være en del af et samarbejde – professionelles relationer til hinanden Opsamling

45 Det almene og det særlige
Ida Schwartz 2015 Det almene og det særlige … . handler om at se ”det almindelige” og ”det specielle” forbundet. Vi vil argumentere for, at specialfaglighed handler om netop denne forbindelse – og må ”ud i det almindelige liv” og bidrage med særlig viden, samarbejdsmuligheder og udviklingsideer i forhold til børns og forældres hverdagsliv forskellige steder” (Højholt & Andersen, 2012, s.49).

46 Afmagt set ud fra børns perspektiver
Ida Schwartz 2015 Afmagt set ud fra børns perspektiver Hvordan børn bliver bærere af konflikter og vanskeligheder Risiko for at børnene gøres til problemet Hvordan vi bliver klogere på, hvordan vi kan støtte dem – først og fremmest forstå, hvad der på spil for dem Manglende adgang til og indflydelse på egne livsomstændigheder – hvad betyder det i et børneperspektiv: at lære at man ikke kan påvirke eller være medskaber af egne muligheder. Vise handlekraft og initiativ ved at udfordre voksnes dagsorden – fællesskaber om at lave ”ballade” eller opgivelse i form af usynlighed – cirkulære afviklingsprocesser. Mangle mulighedsbetingelser for at udvikle greb om egen livsførelse

47 Fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn
Engagerede fællesskaber om at udvikle handlemuligheder: samarbejde mellem professionelle med forskellig faglig baggrund på tværs af steder - samarbejde med forældre inddragelse af børn og unges egne ressourcer og ideer Ida Schwartz

48 Ida Schwartz 2015 Referencer Højholt, C., Røn Larsen, M., & Stanek, A. H. (2007). Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. (1. udgave ed.). Kbh.: Børn & Unge. Højholt, C. (Ed.). (2011). Børn i vanskeligheder - samarbejde på tværs. København: Dansk psykologisk Forlag. Kousholt, D. (2011). Børnefællesskaber og familieliv. København: Dansk Psykologisk Forlag. Nielsen, A. S. (2015). ”Det er rent cowboyland” – unge i overgangen mellem psykiatrisk hospital og folkeskolen. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, (2) Larsen, M. R. (2011). Inklusionsparadokser - betingelser for at arbejde med børn i vanskeligheder. In C. Højholt (Ed.), Børn i vanskeligheder - samarbejde på tværs. Schwartz, I. (2010). Støtte til børns fællesskaber. Vera, Tidsskrift for pædagoger, 50. Schwartz, I. (2014a). Tværprofessionelt samarbejde ud fra børn og unges perspektiver. In A. K. Jensen (Ed.), Morgendagens pædagoger. grundlæggende viden og færdigheder. (pp ) Akademisk Forlag. Schwartz, I. (2014b). Hverdagsliv og livsforløb : Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse. Aarhus: Klim. Schwartz, I., & Reynisdóttir, S. (2015). Pædagogisk arbejde med børns fællesskaber i overgangen fra børnehave til skole. I I. Kornerup & T. Næsby (red) Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo.