Digitale medier: formidling og design 8. marts 2007 Medieanalyse og eksamens- workshop.

Præsentationer af emnet: "Digitale medier: formidling og design 8. marts 2007 Medieanalyse og eksamens- workshop."— Præsentationens transcript:

1 Digitale medier: formidling og design 8. marts 2007 Medieanalyse og eksamens- workshop

2 Program 10-12 –Kvalitativ metode (resume) –Medieanalyse 13-15 –Workshop om eksamensemner

3 Analyse Den vellykkede analyse identificerer det særlige ved et værk uden at tabe helheden af syne Analysen afhænger af et vellykket samspil mellem –optik, –positionering og –perspektivering, som leder til –selvrefleksion

4 Blooms taksonomi Diskussion og refleksion Syntese Analyse Simpel anvendelse af terminologi Forståelse Viden

5 Den hermeneutiske cirkel Friedrich Schleiermacher (1768-1834) Enkeltheder forstås i lyset af helheden og omvendt Disse to niveauer kan principielt ikke adskilles og gøres til genstand for selvstændig analyse

6 Mødet mellem værk og læser To bevidstheder –forfatteren –læseren Tre tider –forfatterens –værkets –læserens

7 Forståelse og tolkning Forfatterens og læserens forståelseshorisont skal overlappe for at teksten kan forstås Læseren har ikke frit løb for alternative tolkninger af teksten Eco, U. (1979). The Role of the Reader. Bloomington: Indiana University Press. Eco, U. (1990). The Limits of Interpretation. Bloomington: Indiana University Press.

8 Ferdinand de Saussure og strukturalismen Tegnet –signifiant (det betegnede) –signifier (det betegnende) Forbindelsen er arbitrær og konventionel System –Langue: Sproget som system –Paradigmatisk anskuelse Anvendelse –Parole: Sprogbrugen –Syntagmatisk anskuelse

9 Betydning Den denotative betydning = ordbogsbetydning Den konnotative betydning = antydninger/ medbetydninger

10 Strukturalistisk narratologi Aktantmodellen (sommerfuglemodellen) Transportakse Projektakse Konfliktakse Giver ObjektModtager Hjælper SubjektModstander

11 Fortællertyper Subjektiv fortæller (som sig selv) Personlig fortæller (om sig selv) Alvidende fortæller (om alt) Registrerende fortæller (om det hun ser) Synsvinkelbrud (om det hun logisk ikke kan se)

12 Videnspositioner Fortæller ved mere end publikum og karaktererne (forudsigelse, drilleri) Fortæller og publikum ved mere end karaktererne (slapstick, tragedie) Fortæller og karakterer ved mere end publikum (suspense)

13 Genre En konvention, som sammenknytter producent og publikum gennem fælles forventninger til værket (eks. genrefilm som western, krimi) Udgør et semantisk/ syntaktisk system (et ”byggesæt”) Genrer udvikler sig bl.a. ved stilistiske eksperimenter (film noir, Sin City), genreblanding (Blade Runner) og genrebrud (Brokeback Mountain)

14 Julia Kristevas intertekstualitetsbegreb [A] literary text is not an isolated phenomenon but is made up of a mosaic of quotations and […] any text is the ’absorption and transformation of another’ Skelner mellem –det symbolske (leksikalsk betydning) –det semiotiske (det fortrængte, førbevidste oplevelsesunivers) –det poetiske (hvor det semiotiske dukker op og forstyrrer det symbolske) Cuddon, J. A. (1992). The Penguin Dictionary of Literary Terms and Literary Theory (3rd ed.). London: Penguin.

15 John Fiskes intertekstualitetsbegreb Horisontal intertekstualitet (tekster, som refererer, citerer eller hentyder til andre primærtekster) Vertikal intertekstualitet –sekundærtekster (kritik, anmeldelser, journalistik) –tertiære tekster (modtagernes ytringer om primær- og sekundær- teksterne)

16 Dekonstruktion Derrida: Læsninger af læsninger, som tilsammen udgør værkets tekstur Værket er virkeligheden, det afspejler eller skjuler ikke virkeligheden En dekonstruktiv tilgang indebærer, at tekstens egen autoritet nedbrydes for at give plads til alternative læsninger

17 Første fase: kritisk teori Rødder i Frankfurterskolen (Adorno, Horkheimer, Benjamin mfl.) To primære kritikker –sammenhængen mellem økonomisk besiddelse, politisk magt og kulturel indflydelse (eks. amerikansk politik) –mediernes magt (som overtalelsesmiddel for den herskende ideologi)

18 Første fase, forts. Kulturel materialisme Bløder sondringen mellem basis og overbygning op, så kunst, litteratur og medier findes begge steder Historisk forståelse af kulturelle processer –Residual kultur oppositionelle alternative –Dominerende kultur –Emergent kultur oppositionelle alternative

19 Anden fase: Postmodernisme Det postmoderne –en historisk og kulturel epoke (cf. Giddens’ senmoderne) Postmodernisme –den postmoderne æstetik, kultur og tidsånd en selviscenesættende og eklektisk form for kopiering (Jameson) et ”kulturelt nulpunkt” (Lyotard) Postmoderne teori og filosofi –tabet af de store fortællinger (Lyotard) –overflade og simulering (Baudrillard)

20 Tredje fase: kultur- og identitetsorientering Kulturstudier –feminisme –diskursanalyse (Foucault)

21 Medier Mediekonvergens –indholdskonvergens –æstetisk konvergens –mmm Remediering –immediacy (sløre konstruktionen, cf. continuity editing) –hypermediering (flere medier i samme univers, fokus på mediering)

22 Værkanalyse 1.Værkintern beskrivelse 2.Komposition 3.Tematik 4.Konklusion 5.Værkeksterne overvejelser 6.Samlet vurdering, metarefleksion

23 Mulige opgavestrategier Institutionsanalyse –juridisk –økonomisk Indholdsanalyse –fiktion –fakta Deltagerforskning (tidl. receptionsanalyse) –individer –fællesskaber Historieskrivning –institution, f.eks. public service –indhold, f.eks. genre –deltagelse, f.eks. ungdomskultur