BA International Erhvervskommunikationfællesfag

Præsentationer af emnet: "BA International Erhvervskommunikationfællesfag"— Præsentationens transcript:

1 BA International Erhvervskommunikationfællesfag
Sproglig teori og metode UGE 40: Diskursanalyse

2 Oversigt Hvorfor tekst-, diskurs- og genreanalyse?
Hvad er diskurs og diskursfællesskab? Faircloughs tilgang til diskursanalyse Nogle begreber i CDA Fællestræk for tre tilgange til kritisk diskursanalyse Faircloughs analysemodel Kritik af Faircloughs model Analyseeksempel

3 Hvorfor tekst-, diskurs- og genreanalyse
Et redskab til at forstå verden bedre Et redskab til at kommunikere bedre Et redskab til hjælp for oversættelse

4 Hvad er diskurs og diskursfællesskab?
Diskurs ifølge Frandsen, Johansen og Nielsen Diskurs ifølge Jørgensen og Phillips Diskursfællesskab ifølge Swales

5 Faircloughs tilgang til diskursanalyse
Hviler på et socialkonstruktionistisk grundlag Deler her poststrukturalisternes sprogopfattelse (diskurs er med til at skabe den sociale verden = diskurs er konstituerende) Den sociale verden er med til at skabe diskurs = diskurs er konstitueret (men den sociale verden indeholder mere end diskurs)

6 Faircloughs tilgang til diskursanalyse
Sproget er ikke en afspejling af en allerede eksisterende virkelighed Sproget er struktureret i mønstre eller diskurser – altså i et antal systemer, hvor betydningerne skifter fra diskurs til diskurs Mønstrene vedligeholdes og forandres i diskursive praksisser Vedligeholdelsen og forandringen af mønstrene skal søges i konkrete kontekster, hvor sproget er i brug

7 Nogle begreber i CDA Subjektets rolle (Foucault: subjektet skabes i diskurser) – har subjektet råderum? Interpellation (konstruktion af social identitet) Ideologibegrebet (Fairclough: betydning i magtens tjeneste) Begrebet sandhed Diskursen som konstitueret eller konstituerende (oversigt over 3 tilgange) Diskursorden

8 Nogle begreber i CDA Hegemoni Intertekstualitet Interdiskursivitet
Diskursens teknologisering Markedsliggørelse Refleksivitet (identitet er et refleksivt projekt, hvor subjektet skabes i nye roller) Rekontekstualisering

9 Fællestræk for tre tilgange til kritisk diskursanalyse
Sociale og kulturelle processer og strukturer har en delvis lingvistisk-diskursiv karakter Diskurs er både konstituerende og konstitueret Sprogbrug skal analyseres empirisk i den sociale sammenhæng Diskurs fungerer ideologisk Kritisk forskning

10 Faircloughs model Formålet med kritisk diskursanalyse
Den tre-dimensionelle model

11 Faircloughs analysemodel
Tekst Diskursiv praksis Social praksis Forskellige diskurser (miljødiskurs, management-diskurs, osv.)

12 Kritik af Faircloughs teori
Grænserne mellem diskursanalysen og analysen af den sociale praksis er udflydende Er det muligt at adskille det diskursive og det ikke-diskursive? Uklart hvilke teorier, der egner sig bedst inden for analyseområderne Uklart hvordan man identificerer forskellige diskurser