Medier og kommunikation

Præsentationer af emnet: "Medier og kommunikation"— Præsentationens transcript:

1 Medier og kommunikation
30. oktober 2007 Medieanalyse og billedanalyse

2 Program 10-12 13-15 Runde om eksamensemner Medieanalyse
Øvelse: Enten den obligatoriske public service-opgave eller billedanalyse

3 Analyse Den vellykkede analyse identificerer det særlige ved et værk uden at tabe helheden af syne Analysen afhænger af et vellykket samspil mellem optik, positionering og perspektivering, som leder til selvrefleksion

4 Typer af tekster Fortælling (fiktion/fakta) Beskrivelse Argumentation
En fortælling er en fremstilling af et menneskeligt (eller menneskelignende) subjekt der har et projekt (vilje, ønske, begær), og som gennemlever en kæde af kausalt sammenhængende begivenheder (Gripsrud p. 214) fra ækvilibrium via disækvilibrium til et nyt, anderledes ækvilibrium Beskrivelse Leksika, varedeklarationer, opskrifter, lovtekster mmm Argumentation Politiske taler, domsforhandlinger, læserbreve mm Gripsrud, J. (2005). Mediekultur, mediesamfund (1. udgave). Kbh.: Hans Reitzel. ISBN:

5 Den hermeneutiske cirkel
Friedrich Schleiermacher ( ) Enkeltheder forstås i lyset af helheden og omvendt Disse to niveauer kan principielt ikke adskilles og gøres til genstand for selvstændig analyse

6 Eksempel: En kvinde uden mand er som en fisk uden cykel
Detaljer Fisk uden cykel Helhed Kvindekamp i 70erne

7 Mødet mellem værk og læser
To bevidstheder forfatteren læseren Tre tider forfatterens værkets læserens

8 Forståelse og tolkning
Forfatterens og læserens forståelseshorisont skal overlappe for at teksten kan forstås Læseren har ikke frit løb for alternative tolkninger af teksten To typer af tekster Åbne tekster: polysemiske, mange tolkningsmuligheder, eks: Finnegans Wake Lukkede tekster: skematiske og uden mulighed for alternative tolkninger, eks: ugebladsføljetoner Eco, U. (1979). The Role of the Reader. Bloomington: Indiana University Press. Eco, U. (1990). The Limits of Interpretation. Bloomington: Indiana University Press.

9 Ferdinand de Saussure og strukturalismen
Tegnet signifiant (det betegnede) signifier (det betegnende) Forbindelsen er arbitrær og konventionel System Langue: Sproget som system Paradigmatisk anskuelse Anvendelse Parôle: Sprogbrugen Syntagmatisk anskuelse

10 Tegnet a la Saussure I Signifier/signifant = udtryk Tegn = helheden {
Signified/signifié = koncept Tegn = helheden {

11 Tegnet a la Saussure II ko Tegn = helheden {

12 Tegnet a la Peirce I Det der står i stedet for noget andet
Objekt Interpretant Det mentale billede/betydningen Fænomen/ting i virkeligheden

13 Tegnet a la Peirce II ko Tegn
Men husk at de to billeder også er tegn. Vi kan bare ikke hente koen ind her eller det mentale billede.

14 Peirce’ Tre forskellige tegntyper
Ikon: et tegn der har en vis lighed med det objekt, der står for fx et foto eller en figurativ tegning. Index: et tegn der er direkte forbundet med objektet, fx spor i sandet, som tegn på at nogen har gået der Symbol: et tegn hvis relation til objektet hviler på konventioner, fx at et rødt kors betyder sygehus. Sara Mosberg Iversen, MA

15 Strukturalistisk narratologi
Aktantmodellen Projektakse Transportakse Giver Objekt Modtager Konfliktakse Hjælper Subjekt Modstander Gripsrud p. 225, efter Greimas, A. J. (1966). Sémantique structurale. Recherche de méthode. Paris.

16 Fortællertyper Subjektiv fortæller (som sig selv)
Personlig fortæller (om sig selv) Alvidende fortæller (om alt) Registrerende fortæller (om det hun ser) Synsvinkelbrud (om det hun logisk ikke kan se)

17 Videnspositioner Fortæller ved mere end publikum og karaktererne (forudsigelse, drilleri) Fortæller og publikum ved mere end karaktererne (slapstick, tragedie) Fortæller og karakterer ved mere end publikum (suspense)

18 Genre En konvention, som sammenknytter producent og publikum gennem fælles forventninger til værket (eks. genrefilm som western, krimi) Udgør et semantisk/ syntaktisk system (et ”byggesæt”) Genrer udvikler sig bl.a. ved stilistiske eksperimenter (film noir, Sin City), genreblanding (Blade Runner) og genrebrud (Brokeback Mountain)

19 Julia Kristevas intertekstualitetsbegreb
[A] literary text is not an isolated phenomenon but is made up of a mosaic of quotations and […] any text is the ’absorption and transformation of another’ Skelner mellem det symbolske (leksikalsk betydning) det semiotiske (det fortrængte, førbevidste oplevelsesunivers) det poetiske (hvor det semiotiske dukker op og forstyrrer det symbolske) Cuddon, J. A. (1992). The Penguin Dictionary of Literary Terms and Literary Theory (3rd ed.). London: Penguin.

20 John Fiskes intertekstualitetsbegreb
Horisontal intertekstualitet (tekster, som refererer, citerer eller hentyder til andre primærtekster) Vertikal intertekstualitet sekundærtekster (kritik, anmeldelser, journalistik) tertiære tekster (modtagernes ytringer om primær- og sekundær-teksterne) Fiske, J. (1987). Intertextuality. In Television Culture (pp ). London: Methuen, ISBN:

21 Dekonstruktion Derrida: Læsninger af læsninger, som tilsammen udgør værkets tekstur Værket er virkeligheden, det afspejler eller skjuler ikke virkeligheden En dekonstruktiv tilgang indebærer, at tekstens egen autoritet nedbrydes for at give plads til alternative læsninger

22 Betydning Den denotative betydning = ordbogsbetydning
Den konnotative betydning = antydninger/ medbetydninger

23 To betydningslag Denotativ betydning Konnotativ betydning
Sproglige tegn ”Panzani” ”Italienskhed” Billedlige tegn Røde tomater, grønne peber-frugter, hvid parmesan Det italienske flag, ”italienskhed” Forudsætninger Antropologisk viden Kulturel viden

24 Udtryk og indhold Sprogligt udtryk Billedligt udtryk Udtryk r-o-s-e
Billedet af blomsten Indhold Blomster-arten rose Netop denne særlige rose

25 Rosens navn Det denotative indhold i ordet ’rose’ (bemærk navnet på den ene af de to redaktører!) ”kommer før” de konnotative betydninger Man møder der imod aldrig et bogstaveligt billede i ren tilstand – der er ingen præ-eksisterende, uskyldige, simple billedlige tegn

26 Billeder af forbrydere
Tegning af en mand, der skal henrettes ”En mand, der nu er død, mens han stadig var i live” Tegningen henviser til kunstneren som ophav Fotografi af en mand, der skal henrettes ”Han er død og han skal dø” Billedet henviser til motivet som ophav

27 Norman Bryson Det diskursive (den minimale genken-delseskode)
Det figurale (det virkelighedsrefererende) De ”overflødige” figurale træk producerer virkelighedseffekt

28 Erwin Panofsky Præ-ikonografiske niveau Ikonografiske niveau
genkendelse på baggrund af dagligdags erfaring Ikonografiske niveau genkendelse på baggrund af kulturel dannelse Ikonologiske niveau fortolkning på baggrund af 1 og 2

29 Wölfflin Individuel stil Regional/national stil
Epokal/historisk specifik stil

30 Riegls modsætningspar
Haptisk Objektiv Indre enhed Optisk Subjektiv Ydre enhed

31 Wölfflins modsætningspar
Tegnerisk/ lineært Flade Lukket form Flerhed Absolut klarhed Malerisk Dybde Åben form Enhed Relativ klarhed

32 Rafael: Skolen i Athen (1509-10)

33 Pozzo: Den hellige Ignatius af Loyolas triumf og apoteose, loftsmaleri, Chiesa di Sant'Ignazio di Loyola in Campo Marzio, ca. 1685

34 Paris Match forside

35 IBM 604 Electronic Calculating Punch with Type 521 Card Reader/Punch, 1948
These are electronic "fingers"... the compact and rugged pluggable units in IBM Electronic Business Machines. Their high-speed counting capacity and amazing accuracy meet the most exacting accounting and calculating requirements of business, industry, and engineering. These "fingers"... backed by IBM service, research, and development... are helping to fulfill production demands with economy of time, materials, and costs.

36 UNIVAC: You’re trying to divide by zero
Payoff: ”So don’t wait until 1957… 1958… or 1959 to cash in on the tremendous savings available to you with the Remington Rand Univac System.”

37 Værkanalyse, opsummering
Værkintern beskrivelse Komposition Tematik Konklusion Værkeksterne overvejelser Samlet vurdering, metarefleksion

38 Mulige opgavestrategier
Institutionsanalyse juridisk økonomisk Indholdsanalyse fiktion fakta Deltagerforskning (tidl. receptionsanalyse) individer fællesskaber Historieskrivning institution, f.eks. public service indhold, f.eks. genre deltagelse, f.eks. ungdomskultur