Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.

Præsentationer af emnet: "Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet."— Præsentationens transcript:

1 Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet

2 Nationalparkerne Omfang og Karakter Mål Virkemidler

3 Wilhjelm-udvalget Kritik fra OECD af dansk naturpolitik EU har et mål om at biodiversitetsforringelsen skal være stoppet inden 2010 Nationalparker foreslås som en ny strategi blandt flere

4 Nationalparkerne - omfang og karakter De er relativt små og for få Der er ikke lagt op til en zonering – stort set kun kerneområde Man vil tilsyneladende klare sig med eksisterende virkemidler Hvad skal der ske hvor der ikke er: fredet -NATURA 2000 - § 3 ?

5 Planlægningen idag Er for grovmasket – målene er for bredt definerede og gælder for store zoner. Der kan ikke tages lokale hensyn I relation til grundvandsbeskyttelse og NATURA 2000 (og vandrammedirektiv) laves der konkrete planer der går helt ned på bedriftsniveau Naturparkerne er er også et skridt hen mod en mere konkret, lokalt forankret naturbeskyttelse

6 Natura 2000 Fuglebeskyttelses og habitatområder Udpegning for en række naturområder og arter på habitat- og fuglebeskyttelses- direktivernes bilag Målet er gunstig bevaringsstatus Der er en række naturvidenskabelige kriterier der beskriver hvornår gunstig bevaringsstatus kan opnås (areal, struktur og funktion, arter)

7 Kan vi nøjes med NATURA 2000 Den almindelige danske forvaltning lægger vægt på at en flerhed af interesser skal varetages, f.eks kulturhistorie, æstetik, friluftsliv og selvfølgelig afveje bredere samfundsøkonomisk Det er i modstrid med NATURA 2000 der er mere ”indskrænket” naturvidenskabelig i sin orientering NATURRÅDET: Nationalparkerne må have bredere mål

8 Målsætninger De er ganske enkelt endnu ikke til stede Wilhjelm :”øge natur- og halvkulturarealernes størrelse således at der skabes sammenhæng mellem naturtyperne og der sikres en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne og arterne i området, herunder sikring af kontinuiteten. Naturen vil desuden få bedre mulighed for at udvikle sig frit (fri dynamik) i disse større områder hvorved naturkvaliteten øges og naturens tilpasningsevne fremmes. Hedegaard : ”at der er foreslået løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling Her kan man lære af NATURA 2000 der er ved at udvikle et system med detaljerede målsætninger, indikatorer og indsatsplaner

9 Hvad så fremover? Hvilke virkemidler skal bruges i kerneområderne ? Hvilke skal bruges i bufferzonerne udenom ?

10 Virkemidler i kerneområderne Fredning NATURA 2000 Naturgenopretning Pleje Statslige opkøb NATURRÅDET : Udvidelse af § 3 instrumentet i forhold til flere naturtyper og – som i skovene – ingen mindstegrænser

11 ”Bufferzoner” Der skal ske en ekstensivering af arealanvendelsen og dermed ”stilles krav” ”en afgørende styrkelse af naturværdierne i et område ikke kan gennemføres uden ændringer i arealanvendelsen” (Hedegaard) Det er en forudsætning for at blive nationalpark ”at der er foreslået løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling” (Hedegaard) NATURRÅDET : Generel beskyttelse, ingen mindstegrænser samt aftaleinstrument og pålæg med kompensation + netværk og lokalt engagement !

12 Hvad skal der satses på? Langt større områder Fint med bottom-up, men der er også behov for overordnede mål Udstrække NATURA 2000 tankegangen til hele parken (Mål, indikatorer og indsatsprogrammer) Målene formuleres på et bredere grundlag (fleresidig mål) Flere generelle naturbeskyttelsestiltag (naturtyper og mindstegrænser) så der er bedre grundlag for beskyttelsen

13 Balancen Balancen mellem top-down og bottom-up Vetoret ? Pilotprojekterne kan godt trækkes hvis der er lokal modstand (Schmidt) ”der skal virkelig meget til at stoppe et igangsat pilotprojekt” (Hedegaard)