Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.

Præsentationer af emnet: "Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan."— Præsentationens transcript:

1 Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan Ikke gå i detaljer med direktivernes indhold Miljømålsloven er den danske ”køreplan” for udmøntningen af forpligtelserne Et led heri er en ”Idéfase”, før der laves udkast til Vand- og naturplaner, og senere færdige planer. Det er nu – i idéfasen – at toget kører: Det er nu man kan påvirke indholdet. Når der senere foreligger udkast, vil det være vanskeligere at komme med helt ny idéer, og ”dreje” substansen i udkastene. Opgaven lyder i store træk: Hvad skal gøre i det enkelte område, HVORFOR og HVORDAN? I dag vil vi søge at fokusere på rammerne for arbejdet, og de redskaber der er tilgængelige. Vi vil også søge at indkredse en måde at gribe opgaven an på. Men det er overvejelser – der er ret vide rammer for at bidrage i idéfasen. Fra vores ”Roadshow” sidste år var vores erfaring, at det er tørt stof. Derfor er det ikke umiddelbart meningen, at gå i dybden med direktiv-teksterne, lovgivningen osv. Lad os gå i gang med indkredse opgaven! Vand- og naturplaner høringsfase

2 Natura 2000 – fugleområder Vand- og naturplaner høringsfase
Dette kort fra Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside viser de såkaldte ”EF Fuglebeskyttelsesområder” – områder udpeget til navngivne fuglearter, i henhold til EF fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979. Der er i alt 113 af slagsen Vand- og naturplaner høringsfase

3 Natura 2000 - habitatområder
Dette kort viser ”habitatområderne”, områderne der er udpeget i henhold til EF habitatdirektivet fra 1992. Der er 254 habitatområder. Hvert område har ligesom fuglebeskyttelsesområderne et ”udpegningsgrundlag”, bestående af navngivne naturtyper, plantearter og dyrearter. Vand- og naturplaner høringsfase

4 Natura 2000 områder Vand- og naturplaner høringsfase
Fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne udgør tilsammen, hvad EU har valgt at kalde ”Natura 2000 områderne”. Et Natura 2000 område er altså enten et fuglebeskyttelsesområde, et habitatområde – eller begge dele. Der er mange overlap mellem habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Og i Danmark kaldes Natura 2000 områderne også for ”Internationale naturbeskyttelsesområder”. Mange af de internationale naturbeskyttelsesområder består af flere fuglebeskyttelsesområder – der er derfor ikke områder, men 246 internationale naturbeskyttelsesområder…! Det er disse 246 områder, der nu skal laves Natura 2000 planer for. Vand- og naturplaner høringsfase

5 Natura 2000 og vandoplande Vand- og naturplaner høringsfase
Der skal som bekendt også laves vandplaner. Og disse kan og skal tænkes sammen med Naturplanerne. Dette kort viser ”Vandoplandene” og Natura 2000 områderne. Vandoplandene og Regionerne er som det fremgår IKKE sammenfaldende. Henning har/vil sige meget mere om vandplanerne. Så vidt geografien, beliggenheden af områderne og nogle definitioner. Nu ser vi lidt dybere på processen og opgaven: Vand- og naturplaner høringsfase

6 Hvor er vi i processen? 1 * Udpegning af Natura 2000 områder på plads * Status quo beskyttelse er på plads * Fremadrettet beskyttelse skal nu planlægges og iværksættes: Miljømålsloven: * Natura 2000 plan & Indsatsprogram (staten ved MC) * Handleplan (kommunen) Vand- og naturplaner høringsfase

7 Hvor er vi i processen? 2 Høring af ”Naturplan” frem til efteråret Vedtagelse af endeligt ”Naturplan” ultimo 2010? Forslag til kommunal ”Handleplan” udarbejdet med udgangspunkt i Naturplanen, sendes i høring ? Kommunal ”Handleplan” vedtages ? Vand- og naturplaner høringsfase

8 Høringsfasen DNs Formål: høringssvar til ALLE områder
fyldestgørende ”bevaringsmålsætninger”, herunder den rette prioritering og afvejning i de respektive områder Vand- og naturplaner høringsfase

9 Høringsfasen DN opgaver og ”køreplan”:
Fordeling af områderne – ”hvem gør hvad”: På plads Henning & Bo’s Road-show: datoer på plads Vejledninger og skabeloner: Under udarbejdelse Vand- og naturplaner høringsfase

10 Høringsfasen Forord Natura 2000 planlægning Områdebeskrivelse
Planernes struktur Forord Natura 2000 planlægning Områdebeskrivelse Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for natura 2000 området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Vand- og naturplaner høringsfase

11 Høringsfasen Indsatsprogram Generelle retningslinjer
Planernes struktur Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk Miljøvurdering Bilag 1 kort Bilag 2 Opsummering af Natura 2000 planen og mulige virkemidler Bilag 3 Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Vand- og naturplaner høringsfase

12 Værktøjerne Naturplanerne DN vejledning og notat om Statens og DN’s prioriteringer: DN Nettet Skabelon for høringssvar: DN Nettet Basisanalyserne KGB Rapporten (Kriterier for ”Gunstig Bevaringsstatus”?) Vand- og naturplaner høringsfase

13 Hvordan kunne man gribe det an? Udredning
Læs DN vejledning og skabelonen Bidrag i ”Idéfasen”? Læs resumé af basisanalysen Kig bilag 2 ”Opsummering af Natura 2000 planen og mulige virkemidler” igennem: OVERBLIK over trusler, virkemidler og påtænkt indsats Læs udkastet til naturplanen Nu er det allerede blevet meget teknisk. Det er der ikke meget at gøre ved – det ER meget teknisk! Forestiller man sig at tage hul på opgaven med et geografisk udgangspunkt – de områder, der er beliggende indenfor Miljøcentrets pastorat – der stort set svarer til DNs samråd, kunne en måde at gribe arbejdet an på være: En UDREDNING eller et overblik, til at starte med Vand- og naturplaner høringsfase

14 Hvordan kunne man gribe det an? Tænkeboks 1
Er der ud fra et nationalt perspektiv forekommende arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, som der bør fokuseres på? Er det gjort tilfredsstillende? Er der ud fra et regionalt / lokalt perspektiv forekommende arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, som der bør fokuseres på? Er det gjort tilfredsstillende? Er der potentielt modsat rettede naturinteresser, som skal afvejes? Er det gjort tilfredsstillende? Vand- og naturplaner Idéfase

15 Hvordan kunne man gribe det an? Tænkeboks 2
Tager planen fyldestgørende udgangspunkt i de nationale sigtelinjer, og hvordan med FU’s ønskeseddel? Er der overensstemmelse mellem din vurdering af negative faktorer og trusler, og planens vurderinger og påtænkte indsats? Kan man ”løfte” et bredt udsnit af udpegningsgrundlaget ved at fokusere på f.eks. begrænsning af næringsstofbelastningen, øge vandstanden, fastsætte rammer for visse aktiviteter? Vand- og naturplaner Idéfase

16 Hvordan kunne man gribe det an? Tænkeboks 3
Hvordan vil sådanne overvejelser hænge sammen med ønskede tiltag i forhold til det pågældende vandopland? Er indsatsen med i Vandplanen? Vand- og naturplaner Idéfase

17 Hvordan kunne man gribe det an? skrivning
Skriv i skabelonen husk at konkretisere forslag begrundelse ”hvordan” På dette tidspunkt har man givetvis mange lysende – og vidtrækkende – idéer for det pågældende område. Prioritér! Konkretiser forslagene, begrund dem – og kom meget gerne med konstruktive forslag til, hvordan de kan realiseres! Vand- og naturplaner Idéfase

18 Hvordan kunne man gribe det an? skrivning
HUSK Bevaringsmålsætningerne er afgørende for den fremtidige konsekvensvurdering af projekter! At viderebringe ”hængepartierne” fra natura 2000 planen, til vandplanen På dette tidspunkt har man givetvis mange lysende – og vidtrækkende – idéer for det pågældende område. Prioritér! Konkretiser forslagene, begrund dem – og kom meget gerne med konstruktive forslag til, hvordan de kan realiseres! Vand- og naturplaner Idéfase

19 Høringsfasen Du kan trække på DNs Vand- og naturnetværk
DNs ekspert panel Sekretariatet Hvad er så idéen med en idéfase? Er der fuldstændigt frit valg på alle hylder, for at komme med forslag? Nej – forslag vedrørende Naturplaner skal direkte eller indirekte relatere til områdets ”udpegningsgrundlag” – altså de naturtyper, plante- og dyrearter, som området er udpeget for at tilgodese. Arter, der måske nok kunne ha brug for en hånd, men ikke er angivet som udpegningsgrundlag, er altså i denne sammenhæng faktisk ikke relevante! Ideer, der relaterer til udpegningsgrundlaget, bør naturligvis også begrundes. Det er EKSEMPELVIS ikke særlig konkret, at foreslå ”vindmøllerne fjernet” eller mere naturpleje. Idéer, som angiver at naturpleje i form af f.eks. afgræsning vil genskabe den overdrevstype, som indgår i udpegningsgrundlaget, har selvsagt større gennemslagskraft. Den banale pointe er – man skal selvfølgelig begrunde idéerne, og i den forbindelse relatere til udpegningsgrundlaget! HUSK, at ”Idéfasen” har til formål at komme med input til de STATSLIGE Natura 2000 planer, der skal sætte mål for naturtilstanden og rumme et ”Indsatsprogram”. (MML § 39) Og det er med ophæng heri, at kommunen efterfølgende skal lave en HANDLINGSPLAN. Den Kommunale HANDLINGSPLAN, bliver ikke bedre i naturmæssigt henseende, end den Statslige Natura 2000 plan. Idéen med idéfasen er – set med grønne briller – at få kørt de langsigtede visioner og idéer i stilling. Det er nu toget kører! Hvordan finder man så inspiration til sådanne idéer? Vand- og naturplaner høringsfase

20 Høringsfasen - sammenfatning
Du kan i høringsfasen med fordel bruge Naturplanen Oversigt over områdernes fordeling (hvem er tovholder) DN vejledning til arbejdet Notat om DNs og Statens ”Sigtelinjer” Skabelon DN høringssvar Vand- og naturplaner høringsfase

21 Høringsfasen Vand- og naturplaner høringsfase
Hvad er så idéen med en idéfase? Er der fuldstændigt frit valg på alle hylder, for at komme med forslag? Nej – forslag vedrørende Naturplaner skal direkte eller indirekte relatere til områdets ”udpegningsgrundlag” – altså de naturtyper, plante- og dyrearter, som området er udpeget for at tilgodese. Arter, der måske nok kunne ha brug for en hånd, men ikke er angivet som udpegningsgrundlag, er altså i denne sammenhæng faktisk ikke relevante! Ideer, der relaterer til udpegningsgrundlaget, bør naturligvis også begrundes. Det er EKSEMPELVIS ikke særlig konkret, at foreslå ”vindmøllerne fjernet” eller mere naturpleje. Idéer, som angiver at naturpleje i form af f.eks. afgræsning vil genskabe den overdrevstype, som indgår i udpegningsgrundlaget, har selvsagt større gennemslagskraft. Den banale pointe er – man skal selvfølgelig begrunde idéerne, og i den forbindelse relatere til udpegningsgrundlaget! HUSK, at ”Idéfasen” har til formål at komme med input til de STATSLIGE Natura 2000 planer, der skal sætte mål for naturtilstanden og rumme et ”Indsatsprogram”. (MML § 39) Og det er med ophæng heri, at kommunen efterfølgende skal lave en HANDLINGSPLAN. Den Kommunale HANDLINGSPLAN, bliver ikke bedre i naturmæssigt henseende, end den Statslige Natura 2000 plan. Idéen med idéfasen er – set med grønne briller – at få kørt de langsigtede visioner og idéer i stilling. Det er nu toget kører! Hvordan finder man så inspiration til sådanne idéer? Vand- og naturplaner høringsfase

22 Høringsfasen Vand- og naturplaner høringsfase
Hvad er så idéen med en idéfase? Er der fuldstændigt frit valg på alle hylder, for at komme med forslag? Nej – forslag vedrørende Naturplaner skal direkte eller indirekte relatere til områdets ”udpegningsgrundlag” – altså de naturtyper, plante- og dyrearter, som området er udpeget for at tilgodese. Arter, der måske nok kunne ha brug for en hånd, men ikke er angivet som udpegningsgrundlag, er altså i denne sammenhæng faktisk ikke relevante! Ideer, der relaterer til udpegningsgrundlaget, bør naturligvis også begrundes. Det er EKSEMPELVIS ikke særlig konkret, at foreslå ”vindmøllerne fjernet” eller mere naturpleje. Idéer, som angiver at naturpleje i form af f.eks. afgræsning vil genskabe den overdrevstype, som indgår i udpegningsgrundlaget, har selvsagt større gennemslagskraft. Den banale pointe er – man skal selvfølgelig begrunde idéerne, og i den forbindelse relatere til udpegningsgrundlaget! HUSK, at ”Idéfasen” har til formål at komme med input til de STATSLIGE Natura 2000 planer, der skal sætte mål for naturtilstanden og rumme et ”Indsatsprogram”. (MML § 39) Og det er med ophæng heri, at kommunen efterfølgende skal lave en HANDLINGSPLAN. Den Kommunale HANDLINGSPLAN, bliver ikke bedre i naturmæssigt henseende, end den Statslige Natura 2000 plan. Idéen med idéfasen er – set med grønne briller – at få kørt de langsigtede visioner og idéer i stilling. Det er nu toget kører! Hvordan finder man så inspiration til sådanne idéer? Vand- og naturplaner høringsfase

23 Høringsfasen Vand- og naturplaner høringsfase
Hvad er så idéen med en idéfase? Er der fuldstændigt frit valg på alle hylder, for at komme med forslag? Nej – forslag vedrørende Naturplaner skal direkte eller indirekte relatere til områdets ”udpegningsgrundlag” – altså de naturtyper, plante- og dyrearter, som området er udpeget for at tilgodese. Arter, der måske nok kunne ha brug for en hånd, men ikke er angivet som udpegningsgrundlag, er altså i denne sammenhæng faktisk ikke relevante! Ideer, der relaterer til udpegningsgrundlaget, bør naturligvis også begrundes. Det er EKSEMPELVIS ikke særlig konkret, at foreslå ”vindmøllerne fjernet” eller mere naturpleje. Idéer, som angiver at naturpleje i form af f.eks. afgræsning vil genskabe den overdrevstype, som indgår i udpegningsgrundlaget, har selvsagt større gennemslagskraft. Den banale pointe er – man skal selvfølgelig begrunde idéerne, og i den forbindelse relatere til udpegningsgrundlaget! HUSK, at ”Idéfasen” har til formål at komme med input til de STATSLIGE Natura 2000 planer, der skal sætte mål for naturtilstanden og rumme et ”Indsatsprogram”. (MML § 39) Og det er med ophæng heri, at kommunen efterfølgende skal lave en HANDLINGSPLAN. Den Kommunale HANDLINGSPLAN, bliver ikke bedre i naturmæssigt henseende, end den Statslige Natura 2000 plan. Idéen med idéfasen er – set med grønne briller – at få kørt de langsigtede visioner og idéer i stilling. Det er nu toget kører! Hvordan finder man så inspiration til sådanne idéer? Vand- og naturplaner høringsfase