Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Bygherreforeningen 21. november 2013.

Præsentationer af emnet: "Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Bygherreforeningen 21. november 2013."— Præsentationens transcript:

1 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Bygherreforeningen 21. november 2013

2 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Program Den kvantitative undersøgelse -Forhold der har særlig betydning -Store og små byggesager -Entrepriseformerne Den kvalitative undersøgelse -Planlægning af budget og tid -Den gode byggeproces -Styring af underentreprenører og – leverandører -Kvalitetssikring og mangel- gennemgang -Den gode kvalitetskultur Social kapital i byggeprocessen Forskel mellem entrepriseformerne 229.03.2015 Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Kirsten Jørgensen

3 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Den kvantitative undersøgelse Over 50 % af de evaluerede byggerier afleveres uden mangler, til tiden og indenfor den økonomiske ramme og yderligere 34 % afleveres med relativt få mangler med begrænset alvorlighed. Kun en mindre del af byggesagerne godt 15 %, der fører til alvorlige problemer med mangler i forbindelse med afleveringen til bygherren. 329.03.2015Kirsten Jørgensen

4 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” 2 forhold har især betydning En god økonomisk planlægning, og en løbende tidlige mangelgennemgang en god tidsplanlægning, tid til projektering, granskning og udførelse, en god udførelse af kvalitetsarbejdet, et godt samarbejde om økonomi, tid og kvalitet, et godt samarbejdsklima en god planlægning af sikkerhedsarbejdet. 429.03.2015Kirsten Jørgensen

5 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Signifikante forskelle mh til faktorer som vedrører planlægning, budgetter, tidsplaner, sikkerhed, teambuilding, tidlig manglegennemgang, respekt for kvalitetskrav, kompetencer, engagement og involvering. 529.03.2015 Byggesager over 25 mio kroner Kirsten Jørgensen

6 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Kirsten Jørgensen629.03.2015 Mindre byggesager Vanskeligere at finde signifikante forskelle og med svarniveauer, der generelt ligger lavere på spørgsmål om brug af ledelsesmetoder, samarbejdsformer, lean, mv. Har gennemgående flere mangler pr 1 mio. kr. byggesum

7 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Entrepriseform Det tyder på, at det er nemmere at gennemføre et byggeri uden mangler i en totalentreprise frem for ved en fagentreprise. Men man kan godt gennemføre et mangelfrit byggeri med en fagentreprise, det forekommer bare ikke så ofte som for totalentrepriserne. 729.03.2015Kirsten Jørgensen

8 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Den kvalitative undersøgelse planlægning af økonomi og tidsplan, den gode byggeproces styring af underentreprenører og leverandører kvalitetssikring og mangelgennemgang den gode kvalitetskultur 829.03.2015Kirsten Jørgensen

9 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Planlægning af budget og tid Forudsætningen er, at pris og tidsplan er afhængig af: Man ved hvem man skal samarbejde med og om der er tillid imellem parterne. Man ved hvad der skal bygges, hvilke risici det indebær og hvem der er interessenterne Der foreligger et gennemprojekterede projekt som bedste grundlag for det rigtige budget. Laveste udbudspris behøver ikke at føre til den billigste pris. Man skal dyrke sin kostpris med en grundig afdækning af alle udgifter. Tidsplanen skal hverken være for stram eller for løs, og tage hensyn til årstider og tid til mangelgennemgang. Der skal være ordentlig tid til såvel projektering som udførelsen. Kirsten Jørgensen929.03.2015

10 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Den gode byggeproces Nøgleord for at kunne skabe den gode proces er: Samarbejde, dialog, troværdighed, tillid, gensidig respekt. Den professionelle bygherre og en grundig forventningsafstemning. Klarhed over hvad der skal bygges og at der etableres et teamsamarbejde først i projekteringen og efterfølgende i udførelsen. Face to face kommunikation, projektgennemgange og procesgennemgange, logistikplanlægning, opstartsmøder, workshops, løbende dialog og opfølgning, velstrukturerede møder med bygherre, underentreprenører, formænd etc. Kirsten Jørgensen1029.03.2015

11 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Den gode byggeproces - citater Kirsten Jørgensen1129.03.2015 Det er bygherren vi bygger for og ham vi servicerer. Vi lever af at bygge for folk. Entreprenøren har den banale målsætning at tjene penge, men for den gode entreprenør er dette bundet til en forståelse af, hvad der skal til, nemlig at de respekterer kunden, opføre sig ordentligt og professionelt, spørge ind til kundens behov, samt afleverer byggeriet mangelfrit og uden ekstraregninger. At begynde at bygge før man er færdige med at projektere, det virker ikke

12 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Styring af underentreprenører og - leverandører Den bedste styring er hvor behovet for kontrol er mindst, hvilket forudsætter at: Der samarbejdes med underentreprenører og leverandører man kender og som ved hvad arbejdet kræver. At der er en fælles forståelse om holdninger og kompetencer til opgaverne. At underentreprenører og underleverandører involveres i at skabe bygbare løsninger. At aftalegrundlag og kontrakter er entydige og klare også mht mødedeltagelse, samarbejde, oprydning, sikkerhed, kvalitetssikring og mangelgennemgang. Kirsten Jørgensen1229.03.2015

13 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Kvalitetssikring og mangelgennemgang Forudsætningerne for at opnå en god kvalitetssikring og få gennemført en god mangelgennemgang er at: Kravene fremgår af kontrakter og den løbende dialog. Kvalitetsniveauet er aftalt, klare og entydige med bygherren. Kvalitetssystemet er projektspecifikt Rådgiverne får tid til fagtilsynet. Anvendelse af mock-up´s, prøveopstillinger og førstegangsgennemgange. Der gennemføres mestergennemgange og egenkontrol Den løbende mangelkontrol prioriteres Commissioning tænkes ind fra start Kirsten Jørgensen1329.03.2015

14 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Den gode kvalitetskultur Den gode kvalitets og sikkerhedskultur er betinget af at: Alle udviser en god faglig og professionel opdragelse Det prioriteres af bygherren som en værdiparameter for byggeriet Der kan etableres en ligeværdighed og gensidig respekt parterne imellem Kompetencer og holdninger skal være på plads hos alle aktører Tillid, troværdighed, anerkendelse God styring af byggepladsen – tingene skal være i orden og logistikken skal fungere Plan for arbejdsmiljøarbejdet, mønsterrunderinger og løbende fokus på sikkerhed Kirsten Jørgensen1429.03.2015

15 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Byggeprocessens behov for social kapital Kirsten Jørgensen1529.03.2015 Det er opstarten og processen, der bestemmer niveauet for slutresultatet Samarbejde, tillid og troværdighed er afgørende for om planerne for økonomi, tid og kvalitet kommer til at holde

16 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Fokus på entrepriseformerne Kirsten Jørgensen1629.03.2015 Der er fordele og ulemper ved alle de gængse entrepriseformer i forhold til den gode byggeproces og aktørernes indflydelse, Men der er forskel på de forskellige aktørers synsvinkler. Alle entrepriseformer kan resultere i et godt eller dårligt resultat, og den gode byggeproces kan opnås ved alle entrepriseformerne Men det kræver at man forstår de forskelige betingelser, som de forskellige entrepriseformer har, der skal tages et hensyn til. Den afgørende forskel ligger i, om byggeprocessen gennemføres på den gode måde eller den mindre gode måde i de forskellige entrepriseformer.

17 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” AktørFordeleUlemper Byg- herren Bygherren kender prisen og tiden for byggeriet, og hvis han evner at beskrive sine ønsker til byggeriet tilstrækkelig godt, så vil han også vide, hvad han kan forvente at få. Det er vanskeligt for bygherren at sikre, at alt er beskrevet i detaljer og bygherren fraskriver sig muligheden for sen indflydelse i processen. Arkitekt og rådgiver Rådgiverne kender den entreprenør, der skal gennemføre byggeriet, og det er derfor muligt med en dialog om metoder, materialer og bygbarhed mellem de projekterende og de udførende. Beslutningskompetencen ligger hos entreprenøren alene, der ikke behøver at tage særlig hensyn til de tanker og idéer, som arkitekten eller de rådgivende ingeniører finder hensigtsmæssige. Entre- prenør Entreprenøren sidder for bordenden og kan styre slagets gang. Han kan entrere med de rådgivere i projekteringen, han ønsker, og han kan tilsvarende entrere med de underentreprenører og leverandører, som han ved, han kan samarbejde med og som kan levere varen. Entreprenøren hæfter for den fastsatte tilbudspris og tid, samt skal påtage sig det fulde ansvar for de risici, der er forbundet med et bygge- udviklingsprojekt, hvor han har fastsat pris og tid på et ofte spinkelt grundlag. Kirsten Jørgensen1729.03.2015 Totalentreprisen

18 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Kirsten Jørgensen1829.03.2015 AktørFordeleUlemper Byg- herren Bygherren kan være med i hele projekteringsforløbet, med en direkte kontakt og dialog med arkitekten. Kan beslutte detaljer om byggeriet helt frem til udbud af, hovedprojekt. Bygherren kender ikke pris og tid før projektet har været i udbud og han ved derfor ikke, om han reelt kan gennemføre byggeriet. Arkitekt og rådgiver Arkitekten og rådgiverne har den fordel, at det er dem, som sidder for bordenden igennem hele projekteringsperioden frem til udbuddet med direkte dialog med bygherren. Det er ikke umiddelbart muligt for rådgiverne, at inddrage de udførende i projekteringen og derved heller ikke mulighed for at optimere diverse valg ift bygbarhed. Entre- prenør Entreprenøren ved hvad der skal bygges. Det optimerer mulighed en rigtige pris og tid. Han kan trække på sit netværk af underentreprenører og – leveran- dører. Der er en tilpasningsperiode efter udbuddet, hvor der er behov for at få tilpasset projekteringsmaterialet til det entreprenøren finder mest hensigtsmæssigt. Hovedentreprisen

19 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” Kirsten Jørgensen1929.03.2015 AktørFordeleUlemper Byg- herren Bygherren kan være med i hele byggeprocessen med fuld beslut- ningsret. Han vælger selv alle parter og kan styre detaljer, der har betydning for omkostninger i hele processen. Bygherren kender ikke pris og tid før projektet er gennem-ført. Han skal bære alle risici selv. Han skal tage ansvaret for al koordinering i projektering og udførelsen. Arkitekt og rådgiver Arkitekter og ingeniører sidder for bordenden, på vegne af bygherren. De har direkte dialog med bygherren og kan sikre, at det projekterede er så fyldestgørende som muligt ud fra det, som bygherren vil have. Det er vanskeligere at inddrage de udførende i projekteringen. Rådgivernes eventuelle mindre erfaring med at styre en udførel- sesproces, kan betyde, at de ikke får afsat tid og ressourcer nok. Entre- prenør Entreprenøren ved hvad bygherren (arkitekten) ønsker, der skal bygges. Det optimerer mulighed for rigtig pris og tid. Fagentreprenør skal lave det, som står i kontrakten. Han kan sende ekstraregning ved nye opgaver. Ved mindre opgaven sættes der ofte yngre kræfter på. Fokus er opgaver, som ikke er beskrevet i udbudsmaterialet. Samarbejde og koordineringen mellem fagentre- prenører er begrænset, der vanske- liggør faseskift og grænseflader. Fagentreprisen

20 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Add Presentation Title in Footer via ”Insert”; ”Header & Footer” 2029.03.2015Kirsten Jørgensen Tak for opmærksomheden