Lektion 9: Offentlig økonomi

Præsentationer af emnet: "Lektion 9: Offentlig økonomi"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 9: Offentlig økonomi
Repetition Kapitel 13: Markedsfejl Allokativ efficiens Markedsfejl Eksternaliteter Omsættelige forureningstilladelser Naturlige monopoler Konkurrencepolitik

2 Disposition - fortsat 3. Gruppearbejde, Opg. 3, p. 76
4. Kapitel 14: Den offentlige sektors rolle Mål Midler Omkostning ved offentlig intervention Government failure 5. Gruppearbejde, opgave 2, p. 87 6. Kapitel 4: Offentlig sektor 7. Returnering af og kommentarer til opgave 2, p. 76 8. Mundtlig eksamen igen, igen 9. Meddelelse om PC-hjælpemidler, hjemmeeksamens opgaver og sidetal på slides…

3 1. Repetition Se hjemmeside
Kontanthjælpsmodtagere indgår ikke i arbejdsstyrken (men bemærk p. 98 i BØ – ’aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder’) Hvorfor var det, at mange økonomer er skeptiske overfor minimumslønninger, fire års ret til dagpenge og efterløn? Hvor stor en rolle spiller monetære (pengemæssige) incitamenter for, at I arbejder? Og hvis I skulle arbejde mere?

4 1. Repetition Er vi selv skyld i den løn, vi får?
Hvorfor er det så vigtigt for den nuværende og den tidligere regering, at det skal betale sig at arbejde? Hvis renten falder for virksomheder, der befinder sig på et perfekt varemarked, vil de så øge investeringerne? Hvis renten falder for virksomheder på et oligopolistisk marked, vil de så øge investeringerne? Hvad ville der ske i virkeligheden?

5 2. Kapitel 13 1. Om balancen mellem det offentlige og private – betændt politisk diskussion (+ starter på makro) Skal grønt og frugt være billigere? Eller er det folks eget ansvar, hvad de putter i munden? (Det frie valg…) 2. Og om balancen mellem omfordeling og effektivitet 3. Om økonomisk politik – om fordeling af tab og gevinster…(og dermed også om stemmer)

6 2. Kapitel 13 Fire forskellige holdninger til den offentlig sektor:
ubrugelig (en ekstrem holdning man stort ikke finder i Danmark) skal være en natvægterstat (libertarianere) skal gribe ind, når det er absolut nødvendigt (lærebogen) er en integreret del af økonomien og kan slet ikke adskilles fra markedet (Poul) hvor står de politiske partier?

7 2.1 Allokativ efficiens ’allokativ efficiens’ – et kærnebegreb – også i hjemmeopgave Når man ikke - ved at omfordele (reallokere) ’ressourcerne’ (dvs. kapital og arbejde) – kan øge forbrugernytten – er på produktionsmulighedskurven MC = P i alle industrier – det kan ikke betale sig hverken at formindske eller øge produktionen Gælder kun under perfekt konkurrence – benchmark igen, igen (mere under kapitel 14) A.E. kan virke som en ideologisk ladet hyldest til de frie markedskræfter Hvordan kan et oligopol bidrage til allokativ efficens? (dette spørgsmål udtrykker en ny pædagogisk ide, jeg vil prøve at forfølge…)

8 2.2 Markedsfejl Man kan bruge den perfekte konkurrence model til at identificere: Når markeder ikke er gode til at fordele ressourcerne effektivt: Når der er monopoltendenser Når der er ressourcer, der kan bruges af alle, men ejes af ingen Offentlige goder osv.

9 2.2 Markedsfejl Markedet fungerer bedst ved varer, som er rivaliserende og ekskluderende – dvs. hvis kun én kan forbruge varer, og andre effektivt kan ekskluderes (holdes væk) Fælles ejendom – ’natur’ – fare for overudnyttelse (rivaliserende) – løsning: , forbud, kvoter eller skabelse af ejendomsrettigheder Offentligt goder er ikke rivaliserende og ikke ekskluderende – forsvaret, politiet

10 2.2 Markedsfejl Og de skal udbydes i det omfang vi er villige til at betale for dem over skattebilletten (det bestemmer/gætter politikerne…) – figur 13.2 Herved kan vi undgå eksklusion, free riders og sikre en tilstrækkelig stor produktion af godet… På hvilke måde forvrider (’distort’) biblioteker markedet for bøger?

11 2.3 Eksternaliteter Hvorfor hedder det eksternaliteter?
Markedet er referencepunktet (benchmark) – det udenfor er eksternt Når omkostninger (negative e.) og fordele (positive e.) ved en transaktion/produktion ikke kan afgrænses til køber og sælger Eksternaliteter kan påvirkes med tilskud og afgifter Forurening den mest typiske eksternalitet Kan også bekæmpes med omsættelige forureningstilladelser Hvilke type eksternalitet er en udendørskoncert, som generer naboer til koncerten, og som man kan se og høre gratis uden for hegnet?

12 2.3.1 Cost/benefit Private omkostninger
de omkostninger, der bogføres af producenten Samfundsmæssige (social) omkostninger: de omkostninger, som bæres af hele samfundet private omkostninger + 3. parts omkostninger Optimal ressourceallokering er, hvor social marginal omkostninger = social marginal fordele

13 2.3.2 Private og samf.mæssige omkostninger
MCs Marginal eksterne omkostninger D MCp Pris, omkostninger p1 p0 Markedspris Fulde marginale samf.mæss. omkostn. Marginale private omkostninger q* q0 Produktion

14 2.4 Omsættelige forureningstilladelser
Betaler for retten (en kvote) til at forurene Disse rettigheder kan omsættes på et marked -> de der kan bekæmpe forureningen billigst gør det mest og omvendt Så man får mest mulig forureningsbekæmpelse for pengene Etik? Forvridning af incitamentet til at gøre noget for miljøet af moralske årsager?

15 2.5 Naturlige monopoler At der kun er ’plads til’ en virksomhed på et givet marked (lokalt eller nationalt monopol) – af teknologiske årsager Hvis teknologien ændrer sig -> mulighed for flere producenter Naturlige monopoler har man nationaliseret eller reguleret – og mange er siden blevet privatiseret Giv et eksempel på et naturligt monopol, som ’altid’ vil eksistere

16 2.6 Konkurrencepolitik Regulering af de naturlige monopoler en del af denne Men handler ellers om at sikre et passende konkurrenceniveau – oligopolister skal løbende tilskyndes ti at konkurrere Konkurrencetilsynet (tidligere monopolrådet) – skal give tilladelser til fusioner, der er monopollignende Nært samarbejde med EU Kommissionen Ret voldsomme bøder (Løgstør Rør sagen) Sikrer markedet af sig selv konkurrencen gennem teknologisk fornyelse, entry osv.?

17 3. Gruppearbejde Opg. 3, p. 76

18 4. Kapitel 14 Den offentlige sektors rolle
Oprindeligt kun to markedsformer monopol og perfekt konkurrence i lærebøgerne… Var alle med på, hvad det vil sige, at mange økonomer anvender modellen for perfekt konkurrence som benchmark (og hvad ’benchmark’ er?)? Bemærk box 14.1, 14.2 og figur 14.5 – tager udgangspunkt i perfekt konkurrence – på trods af at oligopolistisk konkurrence er mere almindeligt forekommende Hvorfor? Godt spørgsmål – har tænkt mig at spørge bogens forfattere om det samme… Men hvad viser det?

19 4.1 Mål Mål for den økonomiske politik – mange – i kapitlet fokuseres primært på to: Indkomstfordeling (retfærdighed) Stabilisering (af indkomst og priser) Undgå for store konjunkturudsving Holde stabile priser (lav inflation)

20 4.2 Midler Skatter (direkte og indirekte)
Udgifter – her lønninger og indkomstoverførsler (investeringer?) Gennem skatter og udgifter sker der en omfordeling Regler (regulering, deregulering, re-regulering) Offentlig ejerskab (offentlig produktion) Uddannelse og Sundhedssektoren Og ’performance’ (p ) – hvordan påvirkes væksten… (tager vi senere)

21 4.2.1 Beskatningsprincipper
Progressiv større sats ved større indkomstniveauer Proportional samme sats for alle indkomstniveauer Regressiv større sats ved mindre indkomstniveauer Gennemsnitlige skattesats samlede procentsats som den enkelte betaler Marginale skattesats skatten af den sidst tjente krone

22 4.3 Omkostninger ved offentlig intervention
’There is nothing as a free lunch’ – man kan ikke bare foretage en offentligt indgriben og så betragte det som gratis og uden sideeffekter – men hvornår er det så alvorligt, at man skal holde nallerne for sig selv? Bemærk – af og til fremstilles ’markedet’ som bomstærkt – andre gange skrøbeligt som et lille barn…

23 4.3 Omkostninger ved offentlig intervention
Negative effekter Direkte eksterne omkostninger: Kan påvirke virksomhedernes adfærd uhensigtsmæssigt (bruger tid og penge, mindre innovation osv.) Indirekte eksterne omkostninger Effektivitetstabet ved en indirekte skat Forvrider incitamenter

24 4.3.1 Effektivitetstabet Grøn = statens skatteprovenue
Rød = reduktionen i forbrugerover-skud Grå = Reduktion i producentover-skud Rød + grå = dødvægtstab ved indførelse af stykafgiften => allokativ ineffektiv S1 S Pris Tax E1 p1 p0 E0 p2 D q1 q0 Mængde

25 4.3.2 Forvridning af incitamenter
For høje marginalskatter kan -> skatteflugt (fysisk eller bare midler) -> lavere skat kan give mere i skat Høj marginalskat på ledig ved at gå fra ledighed til arbejde kan -> manglende tilskyndelse til at gå på arbejde –> lavere skat kan give mere i skat Alt andet lige… Trade-off mellem retfærdighed og effektivitet

26 4.4 Government failure Regerings/offentlig sektor fejl
Rigiditet – let at etablere efterløn – svært at fjerne – svært at overskue konsekvenser af regulering Hvis vi antager, at regeringen maksimerer stemmer frem for at øge den økonomiske effektivitet

27 5. Gruppearbejde opgave 2, p. 87

28 6. Kapitel 4 En stor del af kapitel 13 og 14 repeteres relativt let forståeligt her (p , , ) Men der er også noget ekstra plus noget, der kan give anledning til diskussion Bemærk når der ’beskrives’ problemer, så kommer holdningen gerne frem… 3 typer af velfærdsmodeller – liberal, korporatistiske og den universelle Den universelle – at alle er omfattet (derfor ogs+ børnecheck til alle) – også uden for arbejdsmarkedet – ingen må falde gennem sikkerhedsnettet

29 6. Kapitel 4 Centrale skattespørgsmål:
Race to the bottom – skattekonkurrence på selskabsskatteområdet Mobile versus immobile beskatningsobjekter Transfer pricing Hvorfor betaler man skat af dagpenge og kontanthjælp i Danmark? ’Hvis nedsættelsen af beskatningen øger arbejdsudbudet og dermed skatteindtægterne, kan skattenedsættelserne have et selvfinansieringselement’ (p. 107) - ikke fuldt selvfinansierende – viser undersøgelser

30 6. Kapitel 4 En betydelig omfordeling – større i DK end i England – tabel 4.9, p. 115 (Gini-koefficient…) Bemærk note 34 p. 116 – hvis I ikke fangede det i kapitel 5… Monetær finansiering (p. 118, note 39) – at lade seddelpressen dække underskud Statsgæld her defineret som indenlandsk DAU-saldoen – forskel mellem udgifter/indtægter Finanseffekten – hvordan påvirkes efterspørgslen?

31 7. Returnering af opgave 2, p. 76
Dødvægtstab (jf. ovenfor) – skal vises på en figur – forbrugertab og producenttab ved en lavere produktion – figur p. 165 Ingen ’economic profit’ (overnormal profit) under perfekt konkurrence Diskuter hvilken af de tre konkurrenceformer den hyppigste? Alle snarere modeller frem for virkelige – ifølge bogen. Hvad er en ’diskussion’?

32 8. Mundtlig eksamen Redegør for én teoretisk markedsform, som kan anvendes til at diskutere konkurrencen på virkelighedens produktmarkeder [god ide at tegne en kurve – god som huskeliste] Anvend denne (eller en anden) markedsform til at diskutere argumenter for og imod at øge konkurrencen på virkelighedens produktmarkeder.