Århus Universitetshospital, Skejby

Præsentationer af emnet: "Århus Universitetshospital, Skejby"— Præsentationens transcript:

1 Århus Universitetshospital, Skejby
Velkommen til Århus Universitetshospital, Skejby 19. Februar 2009

2 19. Februar 2009

3 19. Februar 2009

4 19. Februar 2009

5 Den Danske Kvalitetsmodel til?
Hvad skal vi så bruge Den Danske Kvalitetsmodel til? Det er den vej, vi skal ! 19. Februar 2009

6 Organisationsdiagram
Hospitalsledelse Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske Cheflæge Administration Hjertemedicinsk Afdeling B Hjerte-Lunge-Kar- Kirurgisk Afdeling T Klinisk Immunologisk Afdeling Billeddiagnostisk Afdeling Øvrige Retsmedicinsk Institut Klinisk Institut Indkøb- og Logistikafdelingen Medico-Teknisk Afdeling Europark Centralkøkkenet Hospitalsapoteket MidtVask Ida Service og EliteMiljø Center for Organdonation Børneafdeling A Infektions- medicinsk Afdeling Q Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Urinvejskirurgisk Afdeling K Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling Y Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Fysioterapi- og Ergoterapiafdeling Nyremedicinsk Afdeling C Anæstesiologisk Afdeling I Molekylær Medicinsk Afdeling Drifts- og Serviceafdeling 19. Februar 2009

7 Bedste kvalitet i sundhedsfaglige ydelser Troværdigt og veldrevet
hospital Internationalt anerkendt forskning og udvikling Attraktivt arbejds- og uddannelsessted Høj patientsikkerhed Høj patienttilfredshed Meningsfulde, effektive arbejdsgange Implementering af ny viden Godt arbejdsklima Dokumenteret faglig kvalitet Sammenhængende patientforløb Synlige forsknings-aktiviteter Relevant kompetence- udvikling Opdatere retnings-linier og procedure-beskrivelser Skabe gode samarbejds-relationer Prioritere uddannelse og udvikling Prioritere forskning og udvikling God ledelse Tidssvarende teknologi Hensigtsmæssige fysiske rammer Optimal ressourceudnyttelse

8 Kvalitetsorganisation, Skejby
Integreret del af hospitalet – må aldrig leve sit eget liv! Ledelsesinvolvering nødvendig Væsentlig at kvaliteten udvikles og – sikres der hvor den konkrete kvalitet skal og kan påvirkes – dvs. flad og enkel struktur Administrationen er støttefunktion – vi har ingen kvalitetschef eller kvalitetsafdeling! 19. Februar 2009

9 RM’s Kvalitetsråd Kvalitets- koordinatorer 19. Februar 2009

10 for kvalitetsudvikling
DANAK DEN DANSKE KVALITETSMODEL Sekretariat for referenceprogrammer Det nationale begrebsråd Kliniske kvalitets- databaser Den gode medicinske afdeling Det nationale råd for kvalitetsudvikling Landsdækkende patientunder- søgelser National strategi Røntgen- regulativ De mellem menneskelige relationer Sundhedskvalitet.dk Dansk Selskab for Kvalitet i sundhedssektoren Lov om patientsikkerhed Initiativer almen praksis NIP Netværk forebyggende sygehuse Kvalitetsudvalg for kvalitets- måling Hygiejne- standarder Dansk Selskab for Patient- sikkerhed 19. Februar 2009

11 Er at opsætte et spejl for organisationen
Akkreditering Er at opsætte et spejl for organisationen At give et sæt af mål, der skal være opfyldt 19. Februar 2009

12 19. Februar 2009

13 Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet
er et fælles dansk system, der skal understøtte kontinuerlig kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Formålet er at sikre gode patientforløb til gavn for patienterne, så patienterne oplever en bedre kvalitet. 19. Februar 2009

14 Kvalitetsudvikling Kvalitets- forudsætninger: F.eks personalets
kompetence, arbejdsgange Kvalitetsmål: Standarder og indikatorer Kvalitetssikring: Hvordan stemmer praksis overens med standarderne? 19. Februar 2009

15 Og det kræver måling af kvalitet i en eller anden form!.
For at kunne tale om udvikling og forbedring må man vide, om der reelt er tale om en forbedring Og det kræver måling af kvalitet i en eller anden form!. 19. Februar 2009

16 Her diskuterer vi…… En indikator: En målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten En standard: Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. 19. Februar 2009

17 19. Februar 2009

18 19. Februar 2009

19 19. Februar 2009

20 19. Februar 2009

21 Pas på med sammenligning!
Et af formålene med en pilottest er jo generelt at få strammet op på misforståelser og få luget ud i eventuelle metodiske svagheder mv. 19. Februar 2009

22 Dokumentationskrav? Manglende opfyldelse – er det tegn på, at handlingerne ikke udføres eller er det mangelfuld dokumentation, så det vi måler/vurderer faktisk er kvaliteten af dokumentationen i stedet for kvaliteten af det, patienten modtager? 19. Februar 2009

23 Det skal give mening! 19. Februar 2009
Kilde: Dagens Medicin • 1. marts 2007 • nr. 6 19. Februar 2009

24 E-dok 19. Februar 2009

25 19. Februar 2009

26 19. Februar 2009

27 19. Februar 2009

28 starter og slutter i klinisk praksis
Dokumentation og kvalitetsudvikling….. starter og slutter i klinisk praksis 19. Februar 2009

29 Pilottest foråret 2008 19. Februar 2009

30 Hvorfor valgte vi at deltage i pilottest?
Udgangspunktet er bedre efter revidering! Få indflydelse – forbedre ”problemstandarder” Få konkrete erfaringer Dokumentation TAK Basisvurdering osv. Giver bedre tid til forberedelse Begrebsanvendelsen er kendt for os Bygger på kendt kvalitetsterminologi 19. Februar 2009

31 Meget er kendt stof!! 19. Februar 2009

32 Der foreligger retningslinjer for økonomistyring.
Indikator 1 Der foreligger retningslinjer for økonomistyring. Retningslinjerne beskriver som minimum følgende: Tidspunkt og ansvar for den årlige økonomiske planlægningscyklus Udarbejdelse af budgetter for de respektive enheder Overvågning af driftsøkonomi inden for enheder Interne regnskabsprocedurer som sikkerhedsforanstaltning mod fejl og bedrageri Indikator 2 Ledere med budgetansvar kender retningslinjerne og arbejder i overensstemmelse hermed. 19. Februar 2009

33 Noget skal vi alligevel
19. Februar 2009

34 Koordinering og kontinuitet 2.3.1 Pakkeforløb (1/3)
Standard: Nationalt udmeldte pakkeforløb anvendes. Indikator 1: Der foreligger en plan for lokal håndtering af nationalt udmeldte pakkeforløb. Planen beskriver som minimum følgende: Patientforløbets logistiske tilrettelæggelse, herunder kapacitetsovervejelser Udpegning af forløbsansvarlige Placering af ansvar for beslutning, handlinger og information i forhold til patienten Håndtering af patienter med afvigende forløb Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender planen. Indikator 3: Andelen af patienter med sygdomme omfattet af nationalt udmeldte pakkeforløb, hvis patientforløb sker i overensstemmelse med de nationalt udmeldte pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen udtrækker data på enhedsniveau regelmæssigt. Resultatet vurderes ved audit på relevant niveau. Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer, 19. Februar 2009

35 Noget gør vi allerede 19. Februar 2009

36 Hjerteinsufficiens Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med hjerteinsufficiens på baggrund af referenceprogrammernes anbefalinger (2-4) eller opdateringer af disse. Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne. Indikator 3: Institutionen rapporterer resultater i henhold til NIP-indikatorerne for hjerteinsufficiens, og der foreligger som minimum årlige auditrapporter for denne patientgruppe. Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af tiltag for kvalitetsforbedringer. Indikator 5: I løbet af den 3-årige akkrediteringsperiode dokumenterer institutionen kvalitetsforbedringer på de NIP-indikatorer, der ikke nåede den fastsatte tærskelværdi. Såfremt tærskelværdierne for NIP-indikatorerne er nået, skal kvalitetsniveauet fastholdes eller forbedres i løbet af akkrediteringsperioden. 19. Februar 2009

37 Ved andre ting skal vi have retningslinier
19. Februar 2009

38 Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for modtagelse af elektive patienter.
Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne. Indikator 3 – somatik: Denne indikator måles ved de nationale patienttilfredshedsundersøgelser. Spørgsmålet fokuserer på, om patienten oplevede, at modtagelsen var effektiv og uden unødig faglig ubegrundet spildtid. Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer 19. Februar 2009

39 Hvad får vi ud af akkreditering?
Tja………….. 19. Februar 2009

40 Hvad får vi ud af akkreditering?
Spejling af Skejby som organisation Sikre vi opfylder nationale krav og standarder for god kvalitet i den måde, vi har opbygget vores hospital? Har vi ”orden i huset”? Målelige indikatorer giver kvalitetsløft – fx de sygdomsspecifikke områder Organisationens indretning er vigtig for patienterne Tydelige og fælles mål Opdaterede og kendte retningslinier, som skal anvendes Fælles fokus på hele Skejby 19. Februar 2009

41 Administrationen bistår afdelingen Afdelingens egen strategi
Nationale krav Administrationen bistår afdelingen Regionale krav Bruttoliste Tillæg Indstilling til strategiaftale Strategiaftale HL og AL dialog Forberedelsesskema (Skal) Drejebog (Vil) Hospitalsledelsens krav Afdelingens egen strategi 19. Februar 2009

42 Erfaringer fra Skejbys pilottest af akkreditering
Vi har styr på det… 19. Februar 2009

43 Rammerne… Formål: Feedback via interviews, møder og skemaer
Teste modtagelsen (bla. Introskrivelser) Teste fordeling af standarder (pakker) Teste TAK Teste forståelighed Teste opnåelighed Feedback via interviews, møder og skemaer 19. Februar 2009

44 Kvalitetskoordinatorernes erfaringer…….
Godt at komme i gang og finde ud af, hvad det er… Standarderne er relevante (stort set) Nødvendigt at have sparringsperson i afdelingen > resursekrav? Umuligt uden tværfagligt netværk i hele afdelingen Hvornår er nok nok (trin 2)? Er nogle af standarderne ikke for ”selvfølgelige”? 19. Februar 2009