Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering ØPS-seminar d. 15. juni 2007 Lars Oberländer kvalitetschef.

Præsentationer af emnet: "Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering ØPS-seminar d. 15. juni 2007 Lars Oberländer kvalitetschef."— Præsentationens transcript:

1 Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering ØPS-seminar d. 15. juni 2007 Lars Oberländer kvalitetschef

2 Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Uddrag af Sundhedslov nr. 546 af 24. juni 2005

3 Bemærkninger til ny Sundhedslov

4 Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Bemærkninger til ny Sundhedslov, fortsat

5 Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Uddrag af Sundhedslov nr. 546 af 24. juni 2005

6 Én samlet dansk ramme for kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling. Platform til integration af større danske kvalitetsprojekter. Platform for international akkreditering. Give mulighed for sammenligninger og rangstilling. Offentliggørelse af oplysninger om kvalitet. Under- støtte gennemsigtighed og frit valg. Fælles og obligatorisk model, som er aftale- og lovbaseret. Skal med tiden omfatte alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser (1. omgang offent. sygehuse og enkelte kommuner).

7 2-4 standard pr. tema, 2-4 indikator pr. standard.

8 16.Overdragelse 15. Planlægn. & vurdering 1. Koordinering 5. Patientinddragelse 6. Diagnosticering 8. Forebyggelse 7. Ernæring 11. Medicinering 13. Patientinformation 12. Observation 9. Intensiv behandling 14. Rehabilitering 10. Invasiv procedure 2. Henvisning 3. Visitation 4. Modtagelse Generelle patientforløbsstandarder

9 17. Apopleksi 18. Brystkr æ ft 19. Diabetes 20. F ø dsler 21. Hjerteinsufficiens 22. Hoften æ re frakturer 23. Kronisk Obstruktiv Lungelidelse 24. Lungekr æ ft 25. Maves å r 26. Skizofreni 27. Tyk- og endetarms-kr æ ft Sygdomsspecifikke forløbsstandarder

10 28. Apparatur og teknologi 29. Beredskab og forsyninger 30. Dokumentation og datastyring 31. Dokumenth å ndtering 32. Hygiejne og infektionskontrol 33. Kvalitets- og risikostyring 34. Ledelse 35. Patienttransport 36. Rekruttering, uddannelse og kompetencesikring Organisatoriske standarder

11 DEN DANSKE KVALITETSMODEL Standarder og indikatorer for sygehuse Høringsmateriale 11. april 2007

12 Standardbetegnelse Standard Standardens formål Målgruppe Anvendelsesområde Opfyldelse af standarden Trin 1: Retningslinjer Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinjer Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Referencer Eksempel på en standard (en af de 115)

13 A P S D Trin 1: Retningslinjer Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinjer Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring

14 Eksempel på en standard (en af de 115) Standardbetegnelse Ledelse 3.1.8 Økonomi og effektivitet (8/8) Standard Sygehuset har systemer for håndtering af økonomien, som dækker budgettering, budgetovervågning, intern økonomisk kontrol og sikring af omkostningseffektive serviceydelser. Standardens formål At sikre, at sygehusets økonomiske styring fungerer med relevant planlægning og relevante sikkerhedsforanstaltninger med henblik på overvågning af udgifter At sikre sig mod bedrageri gennem økonomiske kontrolsystemer At gennemgå, hvordan midlerne anvendes for at sikre, at ydelserne er omkostningseffektive Målgruppe Sygehusdirektøren og økonomidirektøren samt alle ledere med budgetansvar Anvendelsesområde Sygehusets økonomiafdeling Opfyldelse af standard Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningslinjer Indikator 1 Sygehuset har skriftlige, daterede retningslinjer for håndtering af sygehusets økonomi. Disse inkluderer:  Tidspunkt og ansvar for den årlige økonomiske planlægningscyklus  Udarbejdelse af budgetter for de respektive afdelinger  Overvågning af udgifter inden for afdelingerne  Interne regnskabsprocedurer som sikkerhedsforanstaltning mod bedrageri  Måling af ydelsernes omkostningseffektivitet Vejledning Retningslinjerne skal være i overensstemmelse med alle nationalt og regionalt vedtagne økonomiprocedurer, økonomisk planlægning og håndtering af udgifter. Processen vedrørende udarbejdelse og overvågning af afdelingsbudgetter afhænger af ledelsens dispositioner, og i hvilket omfang processen er centraliseret eller lagt ud til afdelingerne. Det forventes som minimum, at afdelingslederne holdes informeret om budgetplanlægningen, hvis de ikke er direkte involverede heri. Måling af effektivitet skal køre efter et rullende program, således at forskellige afdelinger måles hvert år. Måling af effektivitet skal planlægges således, at processen falder sammen med større udviklingsplanlægning, så der tages højde for dette aspekt i alle udviklingsplaner. Indikator 2 Der foreligger en skriftlig, dateret, årlig økonomiplan for sygehuset, som er godkendt af sygehusejerne.

15 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinjer Indikator 3 Ved sygehusledelsens møder aflægges rapport over de faktiske økonomiske resultater i forhold til årsplanen. Vejledning Økonomiske rapporter skal være et fast punkt på dagsordenen ved sygehusledelsens møder. Indikator 4 Der foreligger dokumentation for, at alle afdelingsledere har et budget for regnskabsåret. Vejledning Det er god praksis at involvere afdelingsledere i budgetteringsprocessen. Indikator 5 Der foreligger periodiske, dokumenterede opgørelser for hele året, der informerer afdelingsledere om faktiske udgifter samt afvigelser i forhold til planlagte udgifter. Vejledning Opgørelser over udgifter skal om muligt udsendes månedligt; hvis dette ikke er muligt, skal de som minimum udsendes kvartalsvist. Budgetopgørelser bør opstilles således, at ledere uden økonomibaggrund let kan forstå tallene og deres betydning. Indikator 6 Der foreligger et skriftligt program for planlagte effektivitetsmålinger for det indeværende år. Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 7 Andel af afdelingsledere, der regelmæssigt har modtaget forståelige budgetovervågningsrapporter Indikator 8 Der foreligger skriftlige, daterede rapporter vedrørende effektivitetsmålinger udført inden for de seneste 12 måneder. Vejledning Effektivitetsmålingerne skal indeholde punkter som f.eks.:  Udnyttelse af ressourcer  Alle aspekter af ydelser, hvor der er under- eller overbemanding  Hvilken betydning serviceudviklinger har for effektiviteten Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 9 De foreløbig kendte, faktiske, økonomiske resultater for det indeværende år anvendes som basis for planlægning af næste regnskabsår. Vejledning Den årlige økonomiske planlægningscyklus skal tage højde for faktiske udgifter i forhold til de budgetterede. Sygehuset definerer grænser for, hvornår budgetafvigelser skal underkastes særlig behandling, og hvordan og med hvilke tidsfrister dette i givet fald foregår. Resultater fra effektivitetsmålinger skal ligeledes tages med i betragtning i den årlige økonomiske planlægningscyklus i tillæg til alle planer for serviceudvikling. Indikator 10 Ethvert tilfælde af bedrageri inden for sygehuset undersøges, og der udarbejdes anbefalinger til ændringer af økonomisystemet med henblik på at undgå gentagelser. Referencer SundhedslovenSundhedsloven [The Danish Health Care Services Act] 2005 Health Quality Service Accreditation |Programme, Standards for NHS Trusts, Fourth edition, February 2005 Eksempel på en standard (en af de 115), fortsat

16 Standard Indikator i alt 687 indikatorer Den Danske Kvalitetsmodel i alt 115 standarder Politikker, retningslinier og instrukser 16 generelle, 11 sygdomsspecifikke og 9 organisatoriske 36 temaområder

17 1. akkreditering 2008 ?? generalprøve 2. akkreditering 2011 Akkreditering = opfyldelse af standarder

18 Relevante web-sider: Den Danske Kvalitetsmodel: www.kvalitetsinstitut.dk Kvalitetssekretariatet: http://info.ouh.dk/wm169108