Forflytningsvejlederkursus

Præsentationer af emnet: "Forflytningsvejlederkursus"— Præsentationens transcript:

1 Forflytningsvejlederkursus
Guldmann Consulting og Region Sjælland april 2010

2 Forflytningsvejlederkompendium Væsentlige pointer i undervisningen
Faneblad 1: Forord Program Forflytningsvejlederkompendium Væsentlige pointer i undervisningen Faneblad 2: Forandringspiralen: Stages of Changes Uddrag af bogen ”At tale om forandring” af Peter Dalum, Torsten Son ne og Mette-Marie Davidsen. Udgivet af Tobaksskaderådet, 2000. Faneblad 3: Kopi af slideshow fra undervisningen Faneblad 4: AT Vejledning D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer Faneblad 5: Litteraturliste

3 Program for 5 dages forflytningsvejlederkursus
Underviser: Ergoterapeut eller fysioterapeut fra Guldmann Consulting hvis ikke andet er angivet. Arbejdspsykolog eller en konsulent med arbejdspsykologisk reference hvor det er angivet. Modul 1 Dag 1 Velkomst og præsentation samt forventningsafstemning Gennemgang af program Forflytningsvejleder—hvorfor og til hvad? Vejlederordningen og hvordan der samarbejdes med sikkerhedsorganisationen Forebyggelse af skader ved personløft og forflytninger—et helhedssyn er nødvendigt: Arbejdets tilrettelæggelse Arbejdsstedets indretning Patientens ressourcer Arbejdsteknik Hjælpemidler/arbejdsredskaber Holdning, adfærd, etik Det psykiske arbejdsmiljø Egen fysisk tilstand—sundhedsfremme Grundprincipper for forflytninger og præsentation af et analyseredskab Praksis: Sengen som arbejdsredskab Arbejde med forflytninger ved seng: Forflytning til siden i sengen Introduktion til friktionsændrende materialer Dag 2 Opsamling fra dag 1 Kroppens opbygning og funktion i relation til forflytninger af personer Kommandoer Vending væk fra hjælper Vending mod hjælper Forflytning højere op i seng Fra liggende til siddende på sengekant Fra siddende på sengekant til liggende

4 Modul 2 Dag 3 Opsamling fra dag 2
AT-vejledning D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer. Refleksion over lokale retningslinjer samt gennemgang af handleplan Arbejde med forflytning ved seng: Fra siddende til stående ved sengekant Fra stående til siddende på sengekant Lav og høj forflytning fra seng til kørestol Lav og høj forflytning fra kørestol til seng Forflytning længere tilbage i kørestol Her er specielt fokus på dement, konfuse og psykisk syge patienter Introduktion til praktikopgave: Udarbejde handleplan sammen med nærmeste leder. Afprøve forflytningsvejlederrollen og nedskrive to forflytningspointer to formidlingspointer Modul 2 Dag 4 Opsamling fra praktikperioden Forflytningsvejlederens samarbejdspartner Forandringsagentens redskaber: Formidling og pædagogik Kommunikation og vejledning Positioner og roller i organisationen Forandringernes betydning for samarbejdet Kommunikation i forhold til kollegial vejledning og udvikling Netværk Kollega, patient og pårørende perspektivet inddrages Ved arbejdspsykolog eller en konsulent med psykologisk reference Hjælpemidlers berettigelse i det forebyggende forflytningsarbejde. Gennemgang af personløfteren, løftesejl og samspillet mellem lift og de relaterede arbejdsredskaber Arbejde med forflytning ved seng: Lift fra seng til kørestol Lift fra kørestol til seng Vending med lift Lift fra gulv til seng/kørestol Introduktion til forflytning af bariatriske patienter Vurdering af forflytningens belastning på plejerens lænderyg. Udgangspunkt tages i videoklip fra NFA

5 Dag 5 Opsamling fra dag 4 Gennemgang af handleplan. Hvordan seer den ud for dig? Opsamling på handleplan Finpudsning af diverse forflytningsteknikker Afrunding, kursusbevis og evaluering

6 Forord Mange medarbejdere der arbejder i hjemmeplejen og på sygehusene giver udtryk for, at det er tungt at arbejde i social– og sundhedssektoren. Nedslidning, skader i ryg, nakke og skulder, træthed og ømhed er dagligdag for mange personalegrupper i sektoren. Men det behøver ikke være sådan! Med øget faglighed, en god organisering, de rette arbejdsteknikker og adgang til relevante hjælpemidler kan det tunge arbejde reduceres til et minimum, hvilket ikke alene skaber et bedre arbejdsmiljø, men også bedre resultater og livskvalitet for både medarbejderne og patienterne. Arbejdet med at skabe et bedre arbejdsmiljø er en langvarig proces. Det kan ikke gøres fra den ene dag til den anden, men som forflytningsvejleder bliver du en vigtig del af denne proces. Du skal være med til at inspirere, vejlede og uddanne dine kollegaer i dagligdagen og på den måde fungere som en rollemodel for dem. Der følger et vist ansvar med opgaven at være forflytningsvejleder, men der følger også muligheder med. Du får nu mulighed for at præge din arbejdsplads, og du vil sandsynligvis opleve en personlig udvikling gennem dit virke som forflytningsvejleder. Alene gennem uddannelsen til forflytningsvejleder højnes dit kompetenceniveau, og du kan bruge de nye kompetencer til at skabe en positiv udvikling og et bedre arbejdsmiljø for dig selv og dine kollegaer. Ledelsen i din organisation har erkendt, at der er behov for forflytningsvejledere, og de accepterer, at du og de andre forflytningsvejledere fremover bevilliges tid til og mulighed for at vejlede og rådgive jeres kollegaer i spørgsmål om løft og forflytning. Formålet med dette kursus er at sikre, at du rustes bedst muligt til den opgave, der venter. Bl.a. skal du lære at håndtere vanskelige løfte- og forflytningssituationer, at udnytte hjælpemidlernes mange funktioner og muligheder optimalt, at hjælpe og rådgive kollegaer, at argumentere konstruktivt for de holdninger og aftaler, der implementeres, og at inspirere og uddanne kollegaer. Dette undervisningsmateriale indeholder de vigtigste budskaber fra undervisningen og er ment som et værktøj, du kan bruge i dit daglige arbejde som forflytningsvejleder. Du kan bruge undervisningsmaterialet til at repetere det, du har lært på kurset, og som inspiration til at håndtere rollen som forflytningsvejleder. Når der tales om løft i dette undervisningsmateriale, menes der løft ved hjælp af et arbejdsredskab, med mindre andet står skrevet. Når der tales om forflytninger, kan det både foregå manuelt og ved hjælp af et arbejdsredskab. Ordet arbejdsredskab dækker over alle former for hjælpemidler, der anvendes til løft og forflytning. Det skal ikke tillægges nogen betydning, om der står ”han” eller ”hun”, når medarbejderne omtales i materialet. God fornøjelse. Med venlig hilsen Guldmann Consulting V. Guldmann A/S Graham Bells Vej A 8200 Århus N

7 De barske realiteter Sundhedssektoren ligger på top 10 over de farligste brancher at arbejde i. Dette ses i statistikker og undersøgelser. For at give et billede af de barske realiteter i sundhedssektoren bringes her et uddrag af forskellige statistikker og undersøgelser. Enkelte af citaterne viser både hvor problemerne opstår, og hvordan de kan forebygges. Arbejdsmiljøinstituttet ”Næsten hver tredje danske sygeplejerske er i løbet af det seneste år blevet ramt af en arbejdsulykke. Især stikskader med kanyler, lænde- og rygskader samt forstrækninger og forstuvninger rammer mange sygeplejersker i basisstillinger, viser en rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet og Dansk Sygeplejeråd”.1 ”32 procent af sygeplejerskerne i basis stillinger har haft en arbejdsulykke det seneste år 9 procent af basissygeplejerskerne har stukket sig på en forurenet kanyle eller instrument 14 procent har stukket sig på en ren kanyle eller instrument 5 procent har haft en forstuvning eller forstrækning 5 procent har haft akut lænde- eller rygskade 3 procent har haft en psykisk skade" 2 ”Ulykkestal fra Arbejdstilsynet for perioden viser, at omkring en tredjedel af kvinders anmeldte arbejdsulykker i sundhedssektoren skyldes uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med flytning af en person, herunder løfteskader [...]. Studiet viser, at plejepersonalets anvendelse af lifte kan reducere mængden af deres ulykkesrelaterede sygefravær signifikant. Samtidig konkluderer de, at det er afgørende at lederne samarbejder og støtter op om anvendelsen af lifte, og at ændringer i arbejdsgange og arbejdskultur er nødvendige, før personalet tager teknologien til sig”.3 ”En undersøgelse foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet viser, at belastningen på lænderyggen kan reduceres væsentligt ved at ændre teknik. […]. Resultaterne viser at rygbelastningerne ofte er for høje under udførelsen af de normale arbejdsprocesser for patienthåndtering […] De største belastninger findes, når plejepersonen løfter hele patienten. Det finder fx sted, når en patient skal rejses fra siddende på sengekanten til stående, eller når patienten skal længere tilbage i sin kørestol. Disse forflytninger giver kompressionstryk i lænderyggen på over Newton, hvilket ligger langt over de Newton, som internationalt anses for at være den acceptable grænse. […] Undersøgelsen viser, at man kan nedsætte rygbelastningerne til et acceptabelt niveau i alle forflytningssituationer ved at indføre nye patienthåndteringsteknikker og ergonomiske principper”.4 1 Citat: Niels Holst, ”Hver tredje sygeplejerske rammes af arbejdsskader”, artikel bragt i metroXpress d. 15. februar 2006 2 Citat: Niels Holst, ”Hver tredje sygeplejerske rammes af arbejdsskader”, artikel bragt i metroXpress d. 15. februar 2006 3 Citat: Pete Kines, ”Anvendelse af mobile personløftere reducerer sygeplejerskers sygefravær som skyldes ulykker”, AMI 2003 4 Citat: Anne Faber Hansen, ”Længerygbelastning kan reduceres”, AMI 2003.•

8 Arbejdsskadestyrelsen
”Det er i særlig grad kvinder ansat inden for den offentlige sektor, der får rygskader i forbindelse med ulykkestilfælde – og specielt kvinder i alderen år beskæftiget med pasning og pleje i sundheds- og socialsektoren”.5 ”Næsten 50 procent af rygulykkerne forekommer i den offentlige sektor og her er det overvejende i sundheds og velfærdsinstitutioner, at rygulykkerne forekommer. Det betyder, at langt de fleste rygulykker forekommer i de brancher, hvor der drages omsorg for mennesker”.6 ”I 2002 blev der udbetalt i alt ca. 700 millioner kr. i erstatning til personer, der er kommet til skade i ryggen. Erstatningsudgifterne er i denne sammenhæng alene méngodtgørelse og erstatning for tabt erhvervsevne”.7 Arbejdsmiljøfondet I 1990 foretog Arbejdsmiljøfondet en undersøgelse af omfanget af besvær i lænderyggen og andre steder i bevægeapperatet hos hhv. kvindelige lønmodtagere og sygehjælpere. Undersøgelsen dokumenterede (som vist herunder), at der er langt flere sygehjælpere, der har problemer med bevægeapperatet, end kvindelige lønmodtagere generelt har.8 Selvom tallene idag er 16 år gamle, giver de et meget godt billede af, hvor i kroppen de fleste problemer opstår – også i dag. Nakke 55% Skulder 54% Øvre ryg 24 % Albue 16% Lænderyg 67% Håndled/hånd 27% Hofte 30% Knæ 31% Fodled 13% Nakke 29% Skulder 47% Øvre ryg 21% Albue 8% Lænderyg 45% Hofte 8% Knæ 24% Sygehjælper Kvindelig lønmodtager Håndled/hånd 19% 5 Citat: Signe Gummesen, ”Rygskader har omkostninger – særligt for pleje- og omsorgspersonale”, Arbejdsskadestyrelsen 2002. 6 Citat: Arbejdsskadestatistik 2002, Arbejdsskadestyrelsen. 7 Citat: Arbejdsskadestatistik 2002, Arbejdsskadestyrelsen. 8 Lønmodtagernes arbejdsmiljø 1990, Arbejdsmiljøfondet 1993

9 Holdningernes betydning
Holdninger henter næring i de omgivelser, de lever i. Dvs. at holdningerne præges af arbejdspladsens kultur. En positiv indstilling til at bruge tid og energi på at indføre bedre arbejdsmetoder betyder, at holdningerne til dette trives. En negativ indstilling betyder omvendt, at forsøg på at indføre bedre arbejdsmetoder vil mislykkes, og projektet sygne hen og dø. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen er indstillet på at tilføre holdningerne den rette næring, fx i form af uddannelse og opbakning. Holdninger skaber resultater Hvis din egen holdning til idéen med at indføre nye og bedre arbejdsmetoder er positiv, vil det tilføre positiv energi eller næring til den proces, der skal få dig selv og dine kollegaer til at trives og arbejde på en sund og effektiv måde. Din holdning har betydning for om det vil lykkes. Der kan være mange forskellige holdninger, som fører til en sund og effektiv arbejdsplads. I det følgende ser du fire holdninger, som kan udgøre en fælles base. Det kræver dog, at alle er indstillet på at tage disse holdninger til sig og arbejde efter dem i fremtiden. Holdning 1: Vi skal passe på os selv og hinanden Det bør være acceptabelt, at du og dine kollegaer – af hensyn til jeres eget helbred – somme tider siger nej til at imødekomme patientens ønsker. De fleste prøver at passe godt på sig selv. Men indenfor sundhedssektoren er der alligevel en tendens til, at medarbejderne sætter patienternes sikkerhed højere end deres egen. Det hænger tit sammen med omsorgen for den enkelte patient, men selvom denne uselviske tankegang er prisværdig, så er den også farlig! Det er vigtigt at forstå, at hvis du ikke passer godt på dig selv, så passer du ikke dit arbejde godt nok. For det første udsætter du dig selv for fare, og for det andet udsætter du patienterne for fare. Holdning 2: Vi skal stille krav til os selv og hinanden Det bør være almindelig kutyme mellem kollegaer at spørge, vejlede og stille krav til hinanden. Af hensyn til din egen sikkerhed bør du altid stille krav til dig selv og din måde at arbejde på. På samme måde skal du kunne stille krav til dine kollegaer. Hvis en kollega nægter at anvende senges muligheder, og du derfor må lægge ekstra kræfter i en manuel forflytning, så har det konsekvenser for dig. Det samme gælder, hvis en kollega vælger et forkert sejl, og arbejdsprocessen omkring liften derfor må speedes op. Du og kollegaen udsætter jer selv for større belastning end nødvendigt, og det bør ikke ske. Derfor skal du have mod til at sige til din kollega, at du ikke vil arbejde på den måde. Lige sådan bør dine kollegaer kunne stille krav til dig, hvis de ikke føler, at du arbejder på en sikker måde.

10 Holdning 3: Vi skal have en nulfejlsholdning Det bør ikke være acceptabelt at springe over, hvor gærdet er lavest. I nogle situationer kan det virke uoverskueligt at arbejde efter de nye og bedre arbejdsmetoder pga. tidspres, en uventet opstået situation eller lignende. I sådanne tilfælde kan det være, at du eller dine kollegaer vælger at ignorere det, I har lært og i stedet springer over, hvor gærdet er lavest. Det duer ikke. Der findes ingen gode undskyldninger for at udsætte sig selv for fare. Det er fagligt forkert. En operationslæge kan heller ikke tillade sig at springe over, hvor gærdet er lavest, hvis der opstår en uventet situation. Han er tvunget til at gennemføre arbejdet efter de forskrifter, der er for, hvordan det skal udføres. Du skal tænke på dit eget arbejde på samme måde. Holdning 4: Aftalebrud har konsekvenser, personligt og arbejdsmiljømæssigt Der bør være en mærkbar konsekvens, hvis klare aftaler brydes. Nogle kan have svært ved at indordne sig efter de nye arbejdsmetoder. Måske tænker de ikke over, hvor meget bedre det er for deres egen krop, eller måske har de ikke overskud til at bruge den nødvendige energi på at tillære sig de nye metoder. Men det kan have alvorlige konsekvenser, både på det personlige plan og for arbejdsmiljøet, når nogle vælger at ignorere klare aftaler om, hvordan arbejdet skal udføres. I andre brancher kan en sådan uforsvarlighed medføre bortvisning eller påtale. Spørgsmålet er hvordan vi i sundhedssektoren forholder os til aftalebrud? Fagligheden i højsædet Et bedre arbejdsmiljø og færre fysiske belastninger er ikke den eneste årsag til, at disse holdninger er relevante for dig og din arbejdsplads. Et helt andet aspekt er spørgsmålet om faglighed. God pleje og god terapi hænger sammen med god faglighed. Det vil de fleste være enige i. Ikke desto mindre er der mange, der ikke arbejder fagligt korrekt, når det drejer sig om løft og forflytning. Faglighed i denne forbindelse handler nemlig om at arbejde ergonomisk korrekt, at vælge den bedste forflytnings-/løfteløsning og at udnytte arbejdsredskaberne fuldt ud, så kroppen ikke belastes unødvendigt. Faglighed og god pleje/terapi hænger altså sammen, og dermed udfører du og dine kollegaer kun god pleje/terapi, hvis I sørger for at arbejde ergonomisk korrekt, at vælge den bedste forflytnings-/løftemetode og at udnytte arbejdsredskaberne fuldt ud, så I ikke belaster jeres egne kroppe unødigt. Det kan de fire holdninger være med til at sikre – og samtidig sikrer de, at du bevarer en høj faglighed.

11 Ergonomiske grundprincipper
De ergonomiske principper er alfa og omega, når det handler om at løfte og forflytte hensigtsmæssigt. Som forflytningsvejleder er det vigtigt, at du kender de ergonomiske grundprincipper og tilstræber at arbejde i overensstemmelse med dem. Herunder kommer en liste over de vigtigste grundprincipper, efterfulgt af en mere deltaljeret beskrivelse. Tyngdekraften Friktionsændring Vægtstangsprincippet Vægtoverføring Centerlinien Del forflytningen op i processer Aktiver de naturlige bevægemønstre Kroppens naturlige bevægemønster er kendetegnet af to grundtræk: Du flytter én kropsdel af gangen Du overfører tyngdekraften fra kropsdel til kropsdel Udgangspunktet for løft og forflytninger bør altid være det naturlige bevægemønster(se illustration). Der kan selvsagt være begrænsninger grundet patientens fysiske tilstand, men jo mere det naturlige bevægemønster kan aktiveres, des lettere bliver løftet og forflytningen – både for medarbejderen og for patienten. Husk at patienter med fysiske skavanker kan have andre former for naturligt bevægemønster end normalt. Det gælder fx ekstremt overvægtige mennesker og ben-amputerede. Desværre sker der ofte det, at medarbejderne kommer til at bryde patienternes naturlige bevægemønster under forflytningen og løftet, fordi de ikke er opmærksomme på det. Her kommer en række fif som kan sikre at det naturlige bevægemønster aktiveres: Spørg patienten hvordan han ville gøre det derhjemme og prøv at indarbejde dette bevægemønster Brug patientens egne ressourcer Udfør kun én handling af gangen Giv patienten rum og tid til at bevæge sig selv Anvend verbal stimulering Det naturlige bevægemønster

12 Brug tyngdekraften og skråplan
Det er lettere at arbejde med tyngdekraften end imod den. Fx er det lettest at komme op at stå, hvis man kan læne sin overkrop forover og udnytte kroppens tyngde til at rejse sig op. Det er også lettest at forflytte en patient med glidebræt fx fra seng til stol, hvis der anvendes skråplan, så tyngdekraften kan hjælpe til i forflytningen. Det gøres ved at hæve sengen lidt højere op end stolen og anbringe glidebrættet således, at patienten blot skal have hjælp til at igangsætte bevægelsen, hvorefter tyngdekraften hjælper med at trækker patienten ned ad glidebrættet til stolen. Anvend glidematerialer og anti-glid til at lave friktionsændringer Under løft og forflytning er det utrolig vigtigt at være opmærksom på trykpunkterne, dvs. de områder af kroppen, der presser sig ned i underlaget. I mange tilfælde er det en stor fordel at mindske friktionen under bestemte trykpunkter, når der skal foretages en forflytning, mens friktionen måske skal øges under andre trykpunkter. Fx vil forflytning af immobil patient fra fodende af seng til hovedgærde være lettest, hvis der placeres glidematerialer under alle trykpunkter for at nedsætte friktionen mellem patient og madras. Kan patienten derimod bøje benene og løfte sædet, vil det være fordelagtigt at placere glidematerialer under skuldre, hoved og evt. arme, mens der placeres anti-glid under fødderne, så patienten selv kan hjælpe til i forflytningen ved at stemme fødderne mod anti-glid materialet og skubbe sig opad i sengen. Det er vigtigt, at patienten altid får lov at gøre det, han selv kan. Illustrationen herunder viser, hvor på kroppen trykpunkterne er placeret, når man ligger på ryggen. Det er altså under disse punkter, man skal være opmærksom på at øge, mindske eller fjerne friktionen, alt efter behovet.

13 Brug vægtstangsprincippet
De fleste bevægelser bygger på det simple mekaniske princip om vægtstangen. Vægtstangsprincippet betyder, at en kraft på den ene del af en vægtstang via et omdrejningspunkt overføres til et andet punkt på vægtstangen. I kroppen udgør musklerne kraften, knoglerne fungerer som vægtstangen og leddene fungerer som omdrejningspunkter for bevægelser. Illustrationen viser akserne for vægtstængerne.

14 Vægtstangsprincippet findes i tre forskellige varianter:
1. Førsteklasses vægtstang En førsteklasses vægtstang fungerer som en vippe, hvor omdrejningspunktet er placeret imellem kraften og vægten. Dette princip anvendes, når hovedet skal vippes bagover som på billedet her. Nederste del af kraniet fungerer som vægtstang, der drejer om leddet mellem kranium og øverste halshvirvel. Nakkemusklerne fungerer so2. Andenklasses vægtstang 2. Andenklasses vægtstang En andenklasses vægtstang fungerer anderledes. Her ligger vægten mellem kraften og omdrejningspunktet. Dette vægtstangsprincip aktiveres fx, når hælen løftes fra jorden. Hælen og størstedelen af foden danner vægtstangen, mens omdrejningspunktet er placeret i mellemfodsleddene. Kraften udgøres i dette tilfælde af lægmusklerne. 3. Tredjeklases vægtstang Den tredjeklasses vægtstang er den mest almindelige vægtstangstype i kroppen. Her er kraften på vægtstangen placeret mellem vægten og omdrejningspunktet. Dette sker fx, når albueleddet bøjes, så underarmen og hånden løftes.

15 Brug vægtoverføring Vægtoverføring betyder at overføre sin egen vægt til det, der skal skubbes eller trækkes. Ved at anvende sin egen vægt på denne måde, skal der bruges mindre muskelkraft, og dermed bliver opgaven mindre anstrengende (se illustration). Arbejd efter centerlinien Ved at placerede det man arbejder med centralt for sin egen krop, mindskes rækkeafstanden og risikoen for dårlige arbejdsstillinger. Ofte glemmer medarbejderne dette, når de står ved siden af sengen eller kørestolen. I stedet for at flytte fødderne, vælger de at række ud og bøje overkroppen til siderne og frem og tilbage. Det er meget usundt for kroppen og bør undgås. Del forflytningen/løftet op i delprocesser Ved at inddele arbejdsprocessen i delelementer bliver det mindre anstrengende og mere overskueligt at udføre arbejdet. Skal en liggende patient fx forflyttes ud til kanten af sengen, kan selve forflytningen opdeles i tre dele: flyt benene, flyt sædet, flyt overkroppen.

16 Forflytningsteknik og løfteteknik
Af arbejdsmiljømæssige årsager bør manuelle løft af patienter aldrig forekomme i sundhedssektoren. I stedet skal der anvendes forflytningsteknik, når som helst det er muligt. Nogle centrale forskelle mellem forflytningsteknik og manuelle løft ses i følgende punkter: Forflytningsteknik Tager udgangspunkt i patientens ressourcer Er skånsom ved medarbejderens krop, herunder muskler og led Er komfortabel for patienten og skånsom for bevægeapparatet Støtter og guider patienten på de steder, hvor friktionen er størst Tager udgangspunkt i patientens naturlige bevægemønster Inddrager gradvist patienten mere og mere som en del af genoptræningen Manuel løfteteknik Forhindrer patienten i at bruge egne ressourcer Fremmer nedslidning af medarbejderen Kan resultere i skader og smerter hos medarbejderen Kan påføre patienten unødig ubehag, samt smerter og skader Griber fat under arme og ben Tager ikke hensyn til patientens naturlige Fremmer betingede reflekser som ikke er gavnlige, såsom at patienten stivner og modarbejder løftet

17 .Sørg for god understøttelsesflade
Den gode forflytning Det er umuligt at give en fast opskrift på perfekt forflytningsteknik, da det i høj grad afhænger af patientens diagnose, medarbejderens muligheder og den specifikke situation. Der findes dog nogle simple kendetegn, som er karakteristiske for den gode forflytning. Er uden belastning for medarbejderen Er behagelig for patienten Aktiverer patienten mest muligt Hvis medarbejderen opnår dette, er der god grund til at være tilfreds med forløbet. Forflytningen bliver langt mindre fysisk anstrengende for medarbejderen og bedre for patienten. Grundregler ved manuelt løft Hvis det alligevel bliver nødvendigt at løfte manuelt er der nogle simple grundregler, som bør følges. .Vurder byrdens tyngde .Gå tæt på byrden .Sørg for god understøttelsesflade .Led skal belastes i mellemstillinger – det gælder også ryggen .Brug flere store led og muskler (sædemuskler, store lårmuskler, knæled) .Undgå vrid i ryggen .Undgå overflødigt muskelarbejde .Bær byrden tæt ved kroppen .Brug vægtoverføring .Informer patienten om, hvad der skal foregå Rigtig arbejdsstilling Forkert arbejdsstilling Knæ– og hofteled er i mellemstilling Knæene er strakte, mens ryggen Ryggen er fældet forover, men ikke bøjet er bøjet

18 Valg af den bedste metode til løft eller forflytning
Forskellige situationer kræver forskellige forflytningsteknikker og løftemetoder. I nogle situationer kan en lofthejs være uundværlig, mens det i andre situationer er fuldstændig unødvendigt. Det kommer i høj grad an på, hvor funktionsdygtig den enkelte patient er, men der er også mange andre elementer der spiller ind på, hvilken løsning der er den bedste. I kapitel 3 introduceredes fire holdninger, som kan hjælpe med at skabe et bedre arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Disse holdninger betyder, at det ikke længere kun er patientens behov, der afgør, hvilken metode der er bedst! Fremover bør du overveje følgende, hver gang du skal foretage et løft eller en forflytning. 1. Patientens forudsætninger, behov og problemer Hvor funktionsdygtig er patienten? Hvilke behov for hjælp har patienten? Hvordan er patientens mentale tilstand? Hvordan er patientens evne til at kommunikere? Har patienten problemer, der kan få indflydelse for forflytnings-/løfteforløbet? 2. Dine egne forudsætninger, behov og problemer Hvordan forflytter/løfter du bedst denne patient uden at belaste din krop unødvendigt? Kan du gøre det alene? Hvad har du brug for, når forflytningen/løftet skal udføres? Hvilke faglige hensyn skal der tages? 3. Omgivelsernes betydning for forflytnings-/løftemuligheder Hvilket udstyr har du til rådighed? Er der plads nok til at bruge hhv. personløfter eller lofthejs, hvis det er nødvendigt? Er der plads til det nødvendige antal medarbejdere? Er der andre patienter eller pårørende på stuen? 4. Hvad er den bedste forflytnings-/løftemetode, når alle de andre ting vejes op mod hinanden Helhedsvurdering af fordele og ulemper vil lede til den bedste løsning Til sammen kan disse overvejelser hjælpe dig med at vælge den metode, der er bedst i den enkelte situation. Det kan måske virke uoverskueligt at skulle tage stilling til alle disse ting hver gang, men reelt set er det blot et spørgsmål om at danne sig et overblik over, hvad du har med at gøre. På næste side finder du nogle overordnede retningslinjer for, hvornår det er fordelagtigt at anvende hhv. manuel forflytningsteknik, person- eller ståløfter, eller lofthejs. De mere eksakte teknikker må dog bero på en individuel vurdering i den enkelte situation.

19 Manuel forflytning anbefales når: Person-/ståløfter anbefales når: Lofthejs anbefales når: Patienten Kan bære egen vægt under forflytningen Kan forstå en instruktion Kan samarbejde Vejer over 21 kg og under 90 kg Ikke kan hjælpe til Ikke kan forstå og følge en instruktion Vejer over 90 kg Vejer over 21 kg og samtidig er svær at håndtere Medarbejderen Har modtaget instruktion Har den fornødne tid Kan stole på patienten Får hjælp af en anden Er trænet i arbejdsredskabet Ønsker at alle skal kunne bruge løfteredskaberne uden risiko Ønsker at fremme fokus på patienten Arbejdsomgivelserne Giver plads nok Har en skridhæmmende gulvbelægning Er større end 4 m2 Har et plant gulv Har plads til løfteren Er mindre end 4 m2 Ellers skal have ændret gulv/møblering Kræver løfteredskaber her og nu De tre områder ovenfor viser at det Ikke udgør en betydelig nedslidningsrisiko Er anvendelig i praksis Personløfteren kan bruges uden at belaste medarbejderen unødigt En lofthejs er den optimale løsning

20 Anatomi og fysiologi i relation til forflytningsvejleder funktionen
Viden om anatomi og fysiologi er essentiel, når man arbejder i sundhedssektoren. Ikke alene fordi det ervigtigt i relation til behandling af patienterne, men også fordi det er her forklaringen på de mange skader og smerter hos medarbejderne findes. Derfor er det godt at repetere lidt af den grundlæggende anatomi og fysiologi, samt hvilken påvirkning forkerte arbejdsstillinger kan have på kroppen. Rygsøjlens opbygning Rygsøjlen er bygget op af hvirvelknogler med mellemliggende båndskiver kaldet diskus. Rygsøjlen kan inddeles i tre sektioner: halsdelen, brystdelen og lændedelen. En diskus er en bindevævsring, der omkranser en geléagtig kerne. Diskus fungerer som en stødpude og giver øget mulighed for bevægelse af rygsøjlen. Hvirvelknoglerne er stablet ovenpå hinanden med disci (diskus i flertal) imellem. Tilsammen danner det rygsøjlen med en hvirvelkanal, der indeholder rygmarven, rygmarvsvæsken og de omkringliggende hinder og blodkar til denne. Hvirvlerne holdes sammen af mindre muskler og ledbånd. Diskus følger bevægelsen, når rygsøjlen bevæges. Når rygsøjlen bøjes forover, klemmes hvirvlerne sammen fortil, mens de trækkes fra hinanden bagtil. Diskus bevæger sig derhen, hvor der er plads, altså i dette tilfælde bagud (se illustration). Den bedste stilling for ryggen er, når dens naturlige s-form bevares. Bøjer man sig forover vil lændesvajet udrettes, hvilket medfører at der sker et øget tryk inde i diskus, og at kernen i diskus forskydes bagud. Uanset hvad kroppen foretager sig, er der tryk i disci. Trykket varierer alt efter, hvor meget de enkelte disci belastes. Løftes der fx en byrde på 10 kg vil der i tredje lændediskus være en belastning på 175 kg. Løftes den samme byrde, mens der er rotation i lænden, øges belastningen til 350 kg. Dermed ses det tydeligt, hvorfor det er vigtigt at undgå at rotere i rygsøjlen, når der er belastning på (se illustration på næste side).

21 Tryk i lændens diskus Tryk i lændens diskus ved vrid i ryggen Tryk i lændens diskus ved forskellige stillinger

22 .Kugleled – findes fx i skulderen
Kroppens led Et led dannes mellem to bruskbeklædte ledflader. Mellem disse to ledflader er der en ledspalte, som omsluttes af en ledkapsel og understøttes af ledbånd. Ledspalten er fyldt med ledvæske. Ledbrusken, der er kraftigst i centrum og tyndere i siderne, beskytter ledfladen mod slid. Ved store eller forkerte belastninger på brusken kan den slides ned. Det er ikke muligt at mærke nedslidningen, da brusken ikke indeholder nerver eller blodkar. Derfor er det vigtigt, at undgå belastninger i leddenes yderstillinger. Leddenes udformning Der findes seks forskellige ledtyper i kroppen, som vist her: .Kugleled – findes fx i skulderen .Glideled – findes fx i knogler mellem hånd- og fodrod .Hængselled – findes fx i albuen .Saddelled – findes fx i foden .Drejeled – findes fx i albuen .Uægteled – findes fx i rygsøjlen Generelt er det vigtigt at bruge leddene i deres fulde bevægeudslag, men når der er belastning på, er det vigtigt at være opmærksom og at arbejde i leddenes midterstillinger.

23 Ledproblemer i relation til plejearbejdet
Knæleddet Vrid i knæet kan give meniskskader og på længere sigt nedslidning af brusken. Nakken Den store bevægelighed i nakken gør den sårbar for ydre påvirkninger. Undgå derfor patienternes hænder i nærheden af din nakke. Hvis patienten pludseligt griber fat og trækker til, kan det give dig alvorlige varige skader. Af samme årsag bør du undgå at trække eller løfte patienter i nakken. Lænderyggen Der er stor bevægelighed forover og bagover i lænderyggen, men mindre mulighed for sidebøjning og rotation. Derfor bør sidebøjning og rotation undgås ved belastende arbejde. Foroverbøjet arbejde med samtidigt vrid eller med store belastninger er ofte den udløsende faktor for diskusprolaps. Det kan nemlig give belastninger på flere hundrede kg på en enkelt diskusskive. Løft foretaget indenfor 2 minutter efter at have indtaget en foroverbøjet stilling udgør en særlig risiko for leddene, da ledbåndene er specielt svage i sådanne situationer. Diskusprolaps En diskusprolaps betyder, at den bløde kerne i diskus presses ud gennem brusken og trykker på de nerver, der ligger bagtil, eller trykker på selve rygmarven. Denne tilstand er ofte forbundet med neurologiske symptomer som smerter, lammelser og følelsesforstyrrelser Alvorlige rygproblemer kan ramme som et lyn fra en klar himmel – uden forudgående advarsler. Også selvom du aldrig har haft problemer med ryggen før! Vrid i knæ og ryg kan til dels omgås ved at holde skosnuderne og næsen i samme retning under arbejdet. Ulykker og skader kan forebygges ved at undgå for slappe eller stramme ledbånd og muskler. Det gøres ved at bevare bevægeligheden, fx gennem gymnastik. Undgå samtidig at overstrække leddene ved at respektere disses bevægemuligheder. Forsøg fx at trække eller skubbe i retningen ind mod kroppen eller væk fra kroppen. Undgå til gengæld bevægelser ind foran kroppen på tværs og især i to retninger på én gang. To forskellige arbejdsretninger, kræver to forskellige personer, eller at du nedbryder forflytningen i mindre dele.

24 Muskler kan arbejde på to måder: 1. Dynamisk arbejde
Musklerne En muskel er opbygget af en masse større og mindre fibre, som kan udvide sig og trække sig sammen. Muskler hæfter på skelettets knogler og er ved sammentrækning i stand til at bevæge knoglerne. Illustrationen viser, hvad der sker i musklen, når en byrde på 10 kg. holdes i hånden med armen bøjet i en ret vinkel. Da underarmen her er 30 cm lang og byrden er 10 kg bliver påvirkningen 30 x 10 = 300. Da afstanden mellem albueleddet og musklens hæftning på knoglen er 5 cm, skal musklen øve et modtræk på 300:5 = 60 kg for at kunne holde kuglen. Muskler kan arbejde på to måder: 1. Dynamisk arbejde En muskel har brug for ilt, hvis den skal arbejde over længere tid. Når en muskel arbejder dynamisk sker der en vekselvirkning mellem spænding og afspænding af musklen, hvilket tilfører ilt og næringsstoffer til musklen, mens affaldsstofferne føres væk fra musklen. Dynamisk muskelarbejde er derfor den bedste måde at bruge musklerne på. 2. Statisk arbejde Ved statisk arbejde er der konstant spænding i musklen. Det betyder, at musklen ikke får tilført ilt og næringsstoffer, og at affaldsstofferne ikke føres væk. Affaldsstofferne ophobes i stedet som mælkesyre i musklen, som kommer til at føles hård og øm. Mælkesyre er kroppens egen måde at undgå overbelastning, fordi mælkesyren gennem nervesystemet lammer muskulaturen, som derved stopper arbejdet. Vedvarende arbejde med mælkesyre i musklerne kan medføre muskelinfiltrationer og muskelspændinger som kan give lokale muskelsmerter, samt tryk og irritation på perifere nerver. Det kan fremkalde skuldersmerter og noget der minder om tennis- og golfalbue, seneskedehindebetændelse og carpaltunnelsyndrom omkring håndleddet. Muskler er svage, når de er korte eller meget udstrakte, mens de er stærke i området midt imellem. Derfor har musklernes længde betydning for deres ydeevne. Ved kraftige belastninger på musklerne kan der opstå en fiberspringning eller værre endnu; musklerne kan overrives helt eller delvist. Restitution Generelt er det vigtigt at give kroppen tid til at restituere sig efter fysiske belastninger. Korte hvilepauser i arbejdet giver musklerne mulighed for tilførsel af ilt, og ledbåndenes sårbarhed mindskes. Restitution giver dermed fornyet energi til kroppen, og den fysiske træthed mindskes. Da det er påvist, at fysisk træthed fører til flere fejl, er der altså al mulig grund til at prioritere tid til restitution. Det sikrer dig en sundere krop, samtidig med at risikoen for at begå fejl reduceres, hvilket er en klar fordel for patienterne. Med dette i tankerne er det altså ikke tilrådeligt at springe pauserne over! 60 kg 5 cm 30 cm 10 kg

25 Hjælpemiddel metodik En forudsætning for at arbejde effektivt med et arbejdsredskab er, at man kender redskabets funktioner og muligheder fuldt ud. Som forflytningsvejleder er det derfor vigtigt, at du er i stand til at gennemgå de forskellige hjælpemidler for at finde ud af, hvilke funktioner de har, og hvordan de forskellige funktioner kan udnyttes til at lette arbejdsprocessen. Det er lettest at gennemgå et hjælpemiddel ved at starte for neden og arbejde sig op gennem alle dele af produktet. Forsøg at vurdere hvordan opbygningen og de forskellige funktioner påvirker arbejdsprocessen. I det følgende opridses det, hvordan forskellige hjælpemidler kan gennemgås, samt hvilken betydning de forskellige dele af produktet har for den samlede arbejdsproces. Personløfter Vurder følgende Det har betydning for Hjulenes størrelse og kvalitet Hvor let den er at køre Understellets størrelse og liftens udformning Hvordan patienten hænger i liften og liftens balancepunkt Skubbehåndtagenes placering Din arbejdsstilling Indstillingen af understellet (manuel/elektrisk) V-formet benspredning eller parallel benspredning Hvor hårdt det er at indstille, anti-kip mekanisme og om selve løftet sker centreret om liften Læftebøjlens udformning Hvor let der at afkroge sejlet, og hvordan patienten sidder i sejlet Liftens udformning og størrelse Hvor stort et friareal du har at arbejde på Det areal du arbejder på Om der er plads nok og om møbler mm kan placeres hensigtsmæssigt Endvidere skal du være opmærksom på følgende: • Ved brug er ca. 60% af liftens samlede vægt placeret i den ende, hvor patienten hænger. Dermed er liften tungest ude foran, når den er belastet • Igangsættelse af liften bør ske i skridtstående stilling og ved brug af vægtoverføring • Når personliften skal drejes, bør det ske omkring det tungeste punkt; skub derfor på liftens side • Hjulenes placering kan komme til at virker som en bremse, hvis hjulene stiller sig på tværs. Sørg derfor for at hjulene er placeret rigtigt, inden liften trækkes tilbage/bagud • Bremserne skal ikke aktiveres, når liften er i brug. Heller ikke mens patienten løftes eller sænkes. • Når liften ikke er i brug, bør den altid bremses.

26 Lofthejs Vurder følgende Det har betydning for Skinneforløbet i rummet (enkeltskinne contra rumdækkende system) Har betydning for om møbler, kørestole etc. skal stå ét bestemt sted, eller om de kan være placeret vilkårligt. Det får betydning for hvilke arbejdsprocesser der skal udføres Forbindelsen mellem skinneforløb i forskellige rum Arbejdsprocessen, da liften enten skal ”svinge” fra rum til rum, eller kan køres direkte Det areal du arbejder på Om der er plads nok, og om møblerne kan placeres hensigtsmæssigt Endvidere skal du være opmærksom på følgende: Ved enkelt skinnesystem skal kørestolen/brusebadestolen placeres hensigtsmæssigt i forhold til skinnens placering i rummet. Den person der skal løftes, skal placeres lige under skinnen, for at undgå at man skal ”svinge” hele personens vægt ind i f.eks. Kørestolen Ved rumdækkende system behøver arbejdsgangen ikke at planlægges så nøje, da hejsen kan trækkes frit runde i rummet. Her skal patienten ikke flyttes hen til hejsen. Hejsen trækkes i stedet hen til patienten Det føles mere trygt for patienten, hvis løftebøjlen placeres i højde med brystkassen, og dermed ikke dingler i hovedhøjde Hvis løftebøjlen har flere kroge placeres rygstropperne på de kroge der vender mod patienten, mens benstropperne placeres på de kroge der vender væk fra ham Når patienten skal placeres i kørestolen er det en god idé at bruge vægtoverføring. Skub på patientens knæ indtil kørestolen vipper. Sænk derefter patienten ned i stolen. Denne procedure sikrer, at patienten kommer helt tilbage i kørestolen Om hejsen skal placeres i en ladestation for at genoplade, eller om opladning sker automatisk i skinnerne

27 Sejl Vurder følgende Det har betydning for Patientens funktionsniveau Hvilken sejltype der skal bruges, og hvordan patienten kan inddrages i processen Sejlet størrelse (se yderligere information om sejlstørrelse herunder) Om sejlet trækker og støtter på de rigtige punkter, og om patienten sidder komfortabelt uden at glide ned i sejlet. Det kan også have betydning for, hvor let det er at placere patienten rigtigt i kørestolen Er der mulighed for at løfte fra siddende stilling Mange ting: Ved siddende løft fordeles trækket i sejlet over hele kroppen, og patienten glider ikke ned i sejlet. Dermed opnår patienten større komfort og shear forces* forebygges Patientens positionering i sejlet Om patienten sidder godt i sejlet Plads til rådighed til pålægning af sejl Om der kan bruges vægtoverføring Styring af forløbet, når flere medarbejdere arbejder sammen Om de samarbejder eller om de blot arbejder samtidig, samt om patienten medinddrages i processen Sejlstørrelsen De fleste sejl inddeles i størrelserne XS, S, M, L og XL. Det kan imidlertid være vanskeligt at vurdere helt præcist om en person hører til den ene eller anden størrelse, hvis ikke de nøjagtige mål for de forskellige størrelser er kendte. Her under ses et eksempel på, hvordan Guldmann inddeler størrelserne efter bestemte centimetermål. Ved andre sejltyper ser målene måske anderledes ud. * Shear er vandrette forskydningskræfter eller skrid i vævet, som for eksempel sker når en person vendes i eller forflyttes fra en seng. Forskydningskræfterne vrider blodkarrene og aflukker dem, så der ikke kommer blod til cellerne. Udsættes en person for shear over længere tid sammen med trykpåvirkning, er der stor risiko for, at en allerede opstået trykskade forværres, ligesom risikoen for at udvikle tryksår stiger markant.

28 Seng Vurder følgende Det har betydning for Sengens udformning
Sengens udformning Hvordan sengen er at arbejde med og om der er plads nok til arbejdet Hjulenes størrelse og bremsernes udformning med og transportere Antal motorer og placering af manuelle funktioner Hvor let sengen er at anvende og hvordan patienten kan samarbejde Liggefladens udformning Hvilken komfort patienten har under lejring og under arbejdsprocessen, samt hvordan liggefalden kan indstilles til at lette arbejdsprocessen Sengegavlens udformning Hvor lette de er at fjerne, og hvor let det er at placere sengebånd/ trækbånd Liggefladens højde over gulv Din arbejdsstilling Sengens hæve/sænke højde Om patienten kan nå jorden fra sengekanten, om liggefladens højde kan tilpasses højden på stole/kørestole som patienten skal forflyttes over i m.m. Tilbehør såsom galge, sengehest og sengeforlænger Hvilke muligheder sengen tilbyder Patientens funktionsniveau Hvor meget patienten kan medinddrages i processen

29 Kørestol Vurder følgende Det har betydning for Hjulenes størrelse, type, dæktryk og mulighed for at placere dem i forskellige positioner Hvor let kørestolen er at køre og dreje med, samt hvor balancepunktet er Bremsernes udformning og tilstand Hvor let den er at bremse Benstøtternes placering og funktioner Patientens positionering, og hvor let det er at putte sejl på patienten Ryglænets hårdhed og indstillingsmuligheder Patientens positionering og komfort, samt hvor let det er at putte sejl på patienten Kørestolens sæde (sædedybde og bredde) Armlænenes placering og mulighed for aftagning Patientens komfort og hvor let det er at putte sejl på patienten og tage det af igen Anti-tip funktion Sikkerheden Skubbehåndtagenes placering Din arbejdsstilling

30 Glidepude/glidestykke
Vurder følgende Det har betydning for Materialevalg Behovet for vask og derved, hvor længe glideeffekten holder, samt graden af åndbarhed og væskegennemtrængning Hvor godt glidemåtten glider Hvor let det er at arbejde med glidemåtten Hvor varmt glidemåtten kan vaskes Hygiejnespørgsmål og bakteriebekæmpelse Størrelse Hvor mange af patientens trykpunkter glidemåtten kan dække Ret – vrang funktion Om glidemåtten kan vende forkert, samt hvor let den er at placere under patienten Glidemåttens tykkelse Hvor let det er at placere og fjerne igen, samt om tykkelsen matcher patientens vægt (jo tungere patient, des tungere glidemåtte) Indbyggede ekstra funktioner såsom non-slip dele Hvor mange anvendelsesmuligheder glidemåtten har

31 Patienten ved brug af lift
Vurder følgende Hvis Ja / Nej Er der kontrol over hoved og overkrop Hvis nej, skal patienten liftes og disse områder skal støttes af sejlet Er der styrke i trunkus/kroppen Hvis nej, skal patienten liftes og sejlet skal støtte hele kroppen Er der behov for løft fra liggende stilling Hvis ja, skal patienten liftes og sejlet skal støtte hele kroppen Er der balance i den siddende stilling Hvis ja, kan der arbejdes med sejl der blot støtter mindre dele af kroppen Er der muskelstyrke over hofte og lår Hvis nej, risikerer patienten at ”klappe sammen” over hofteleddet og glide ned i sejlet Er der halvsidig lammelse Hvis ja, skal den lamme side og hovedet støttes Er der spasticitet Hvis ja, skal der arbejdes langsomt og forsigtigt for ikke at provokere øget spasticitet Er der foretaget amputation over knæet Hvis ja, skal der anvendes amputationssejl Er der behov for løft til og fra toilet Hvis ja, kan der ikke anvendes sejl, som går ned under patientens sæde Kan patienten hjælpe til og samarbejde Hvis ja, så kan patienten medvirke under hele processen

32 Relevante hjemmesider:
Herunder finder du eksempler på hjemmesider på Internettet, hvor du kan finde informationer om hjælpemidler, forhandlere af hjælpemidler, artikler om løft, forflytning og arbejdsmiljø, pjecer, vejledninger, osv. Hjælpemiddelinstituttet Et nationalt center, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser udnytter deres fulde potentiale. På denne hjemmeside er det bl.a. muligt at søge på bestemte typer produkter og forhandlere i ”Hjælpemiddelbasen”. Link: Hjælpemiddelbasen En base over hjælpemidler, forhandlere mm. Kan findes på nedenstående link, eller direkte under Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside. Link: Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering og information. Arbejdstilsynet fokuserer på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer og retter indsatsen mod virksomheder med et belastende arbejdsmiljø. På denne hjemmeside er det bl.a. muligt at finde vejledninger for løft og forflytning. Link: Forflyt.dk Branchevejledninger om forflytning. Vejledning der indeholder råd, værktøjer og inspiration til medarbejdere og ledere, som arbejder med at forbygge skader og nedslidning i forbindelse med forflytning. Link: Arbejdsmiljøweb Arbejdsmiljøweb er en hjemmeside om arbejdsmiljø for alle i den offentlige sektor 0g finanssektoren. På denne hjemmeside findes der masser af links til artikler, pjecer, vejledninger mm. om forflytning. Link: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) NFA skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. NFA er også et nationalt center for arbejdsmiljøforskning. Det betyder, at instituttet udfører strategisk forskning og medvirker til at sikre den størst mulige koordinering af dansk arbejdsmiljøforskning. Desuden skal NFA overvåge den internationale arbejdsmiljøforskning og miljøudviklingen i ind- og udland. På denne hjemmeside er det bl.a. muligt at finde artikler og forskning om ergonomi og arbejdsulykker. Link:

33 Branche Arbejdsmiljø Rådene
Der er i alt 11 Branchearbejdsmiljøråd (BAR’er), som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. De kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl.a. at lave information, temamøder, uddannelse og foreslå forskning. På denne hjemmeside findes der bl.a. information om gennemførelse af en APV (Arbejdspladsvurdering) og sikkerhedsorganisationer. Link: Dansk Sygeplejeråd (Denne hjemmeside kræver dog password) Dansk Sygeplejeråd (DSR) organiserer sygeplejersker og varetager deres interesser – fagligt, løn- og ansættelsesmæssigt og organisatorisk. På denne hjemmeside findes et utal af artikler, informationer, debatindlæg mm. af relevans for ansatte i sygehussektoren. Link: Danske fysioterapeuter Danske Fysioterapeuter arbejder for at placere fysioterapeuter og fysioterapi centralt i den sundhedspolitiske debat, at sikre grund-, efter- og videreuddannelse en høj faglig kvalitet og at fysioterapeuter får gode løn-, ansættelses- og honorarvilkår. På denne hjemmeside finder du debatforum, artikler, forskningsresultater mm. Link: Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen er professions- og fagforening for knap 6600 ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende. Over 95% af alle erhvervsaktive ergoterapeuter er medlem af Ergoterapeutforeningen. På denne hjemmeside finder du faglige informationer, artikler, kursusoversigter, mm. Link: V. Guldmann A/S og G2 Forhandler af lofthejssystemer, skinnesystemer, løftetilbehør, mobile personløftere, senge, kørestole, toiletstole, siddesystemer, cykler, scootere, løfteplatforme, trappelifte, ramper. Link: Invacare Forhandler af elektriske kørestole og scootere, manuelle kørestole, personlige hjælpemidler, personløftere og tilbehør, plejesenge og tilbehør, oxygen og tilbehør, antidecubitus. Link: Ergolet Forhandler af ståløftere, personløftere, løftesejl, loftlifte, manuel forflytning, tilbehør, bækkenstole og hvilestole. Link:

34 Vendlet Forhandler af VENDLET, som giver plejeren mulighed for – ved tryk på en knap - at vende patienter samt trække dem ind og ud fra midten af sengen uden belastning af ryggen. VENDLET kan monteres på alle standard plejesenge og er nem at betjene. Link: Master Care Forhandler aktiverings og forflytningshjælpemidler til hospitals og plejesektoren hvor der er lagt hovedvægt på udviklingen af dette specifikke område. Link: Etac Forhandler af hjælpemidler til løft og forflytning, lejring/sengetilbehør, trykaflastning, inkontinens, flammehæmmende, operation, røntgen, hospitals- og sygeplejeartikler. Link: Tempur Forhandler af bl.a. trykaflastende madrasser og senge. Link:

35 Væsentlige pointer i undervisningen Definitioner
Løft – en bevægelse med en patient eller en genstand i vertikal retning. Bevægelsesretningen er modsat tyngdekraften. Løfteteknik – en arbejdsteknik, hvor der inden for plejesektoren fokuseres på, at plejepersonalet selv skal løfte patienten. Det kan være rygbelastende for personalet, idet løsningen drejer sig om vertikale løftebevægelser mod tyngdekraften. Patienten er passiv under hele løftearbejdet. Forflytning – en bevægelse fra et sted til et andet med en patient eller en genstand. Bevægelsen foregår hovedsageligt horisontalt. Forflytningsteknik – en arbejdsmåde inden for plejesektoren, hvor patienten aktiveres til at bruge sit eget naturlige bevægemønster så meget som muligt. der vælges horisontale forflytninger ved at reducere friktionen mellem patient og underlag, hvis patienten ikke selv kan rejse sig op, stå på benene eller i det hele taget bruge det naturlige bevægemønster, når han ligger i sengen. Fremgangsmåde ved vurdering af forflytninger Forflytningen skal tage udgangspunkt i naturlige bevægemønstre. Sammenlign patientens ressourcer med hvad de naturlige bevægemønstre kræver og brug aktivt de ressourcer, patienten har. Brug de fysiske love hensigtsmæssigt under forflytningen. Det kan bl.a. gøres ved at: Nedsætte/øge friktionen Brug skråplan/kiler Brug vægtstangsprincippet Brug hjul Jo mere vandret forflytning, jo mindre løft Vær bevidst om egen arbejdsteknik Add. 1: Naturlige bevægemønstre Måden vi, som mennesker, bevæger os på har en række fælles træk. Disse fællestræk kaldes naturlige bevægemønstre. Der findes naturlige bevægemønstre for forskellige bevægelser som f.eks. at rejse sig fra siddende, at gå, at sætte sig op på sengekanten fra rygliggende osv. Det naturlige bevægemønster er udviklet igennem årtusinder, bl.a. under indflydelse af fysiske love som f.eks. tyngdekraften. Et grundtræk ved naturlige bevægemønstre er,

36 at mennesket bevæger en kropsdel af gangen, og at tyngden i kroppen oftest flyttes væk fra den kropsdel, man ønsker at flytte, før kropsdelen flyttes. Forflytningsteknik bygger bl.a. på de naturlige bevægemønstre. Det er tanken, at personalet ved at tage udgangspunkt i et naturligt bevægemønster under en forflytning, kan gøre patienten mere aktiv og derved mindske den fysiske belastning på sig selv. Naturlige bevægemønstre er ikke stationære igennem livet, men ændrer sig i takt med, at kroppen udvikles og ældes. Mange mennesker oplever med alderen, at de får mindre muskelkraft, mindre smidighed, dårligere balance og flere skavanker. Derfor vil det naturlige bevægemønster hos ældre mennesker og patienter ofte være anderledes, end det vi ser hos børn og unge. Ældre mennesker og patienter bevæger sig typisk langsommere end yngre raske mennesker. Aktivering af patienten Aktivering af patienten er endnu en af grundstenene i forflytningsteknikken. Ved at aktivere patienten opnår plejepersonalet, at de daglige forflytningssituationer bliver en del af den daglige vedligeholdelsestræning. Samtidig vil aktivering af patienten under forflytningerne være med til at give patienten mest mulig egen indflydelse og egen kontrol over de situationer, som patienten er i. Plejepersonale, der aktiverer patienterne, vil desuden have den direkte gevinst, at de skåner egen ryg, nakke, skuldre og arme. Add. 2: De fysiske love Nedsætte friktionen: Tyngdekraften er årsag til, at der kommer friktion mellem en person og underlaget. Friktionen gør det svært at bevæge to genstande eller legemer, der støder op til hinanden. Det er f.eks. friktionen, der gør det så besværligt at trække en patient længere ind på en stol eller højere op i en seng. Friktionen er specielt stor på patientens trykpunkter. Hvis friktionen nedsættes under trykpunkterne inden en forflytning, lettes arbejdet betydeligt. Friktionen kan nedsættes med plastikposer, hænderne, easy-slide og mange andre materialer. Brug skråplan/kiler: Et skråplan kan vi benytte, når vi skal flytte genstande eller personer. Vi bruger et skråplan til at trække en byrde enten opad eller nedad bakke for at undgå de tungeste løsninger, der findes – løft! I en plejeopgave kan vi f.eks. benytte et skråplan, når en patient skal hjælpes højere op i sengen. Hvis sengens benende kan hæves og patientens tilstand tillader det, kan du trække ham ned ad bakke. En kile er en variant af skråplanet. Den kan blandt andet bruges til at presse to genstande fra hinanden. Inden for plejen kan vi bl.a. bruge kilen til at ændre på trykket mod patientens krop og forebygge tryksår. Vi kan bruge en pude som kile og presse den ind mellem sengebund og madras. Brug vægtstangsprincippet: En vægtstang bruges til at lette arbejdet. Hvis vi f.eks. skal vippe en stor sten, kan vi benytte vægtstangsprincippet. Vi presser en lang jernstang ind under den store sten og lægger en lille sten ind under jernstangen så tæt på den store sten som muligt. Når vi nu presser ned på den lange ende af jernstangen kan vi

37 vippe den store sten uden at overanstrenge os.
Når en patient skal om på siden fra rygliggende, kan du benytte din viden om vægtstangs-princippet. Hvis patientens fjerneste ben bøjes i knæ og hofte, og hjælperen holder på det fjerneste knæ, så kan patienten lettere rulle sig om på siden, og hjælperen kan benytte benet som vægtstang. Brug hjul: Hjulet spiller fortsat den største rolle, når mennesker og gods skal forflyttes. I plejesektoren bruger vi hjul under senge, kørestole, lift osv. Jo mere vandret forflytning, jo mindre løft: Kompressionskræfterne i lænderyggen på plejepersonalet er større under løft end under forflytninger. Da det menes, at kompressionskræfter over 350 kg i lænderyggen er forbundet med udvikling af lænderygsgener anbefales det, at undgå at løfte mere end 15 kg i en forflytningssituation. Jo mere en genstand eller et menneske flyttes i det vandrette plan, jo mindre er risikoen for, at der opstår sundhedsskadelige løft. Add. 3: Egen arbejdsteknik Hensigtsmæssig arbejdsteknik i forflytningssituationer nedsætter belastningen på personalets bevægeapparat. Det er derfor vigtigt, at personale som udfører personforflytninger er bevidste om, hvilke grundprincipper der er for god arbejdsteknik. I det følgende er nogle af de væsentligste grundregler inden for arbejdsteknik opremset: Arbejd med benene i gangbredstående, det giver dig gode bevægelsesmuligheder og en god balance. Brug dine ben til at lave vægtoverføring. Benene er bedre rustet til at klare belastningerne, da musklerne er store og leddene er kraftigere. Undgå fremadbøjning, sidebøjning og vrid på mere end 15 grader af rygsøjlen under belastning. ”Tæer og brystben i samme retning”. Træk- eller skubretning skal altid være vinkelret på dit brystben. Arbejdshøjden for sengen er som grundregel knohøjde ved strakte arme. Hvis to forflyttere arbejder sammen, indstil da sengen i forhold til den mindste af de to hjælpere. Arbejd så vidt muligt med armene ind til kroppen, dette giver mindst mulig rækkeafstand og det er i denne stilling nemmest at stabilisere skulderleddet. Stå tæt på din byrde – afkort rækkeafstanden. Sørg altid for god plads omkring dig, når du forflytter en patient. Der skal være plads til dig, patienten, hjælpemidler og gode arbejdsbevægelser.

38 Begrænsninger i forbindelse med forflytninger
Patienten skal selv kunne støtte på benene, hvis han/hun skal hjælpes op i stående stilling. Du kan ikke holde balancen for en person, der er meget højere end dig selv. Lad aldrig patienten holde i dit hoved eller om din nakke under en forflytning. Ældre personers skulderled kan være meget skrøbelige, gør det derfor til en regel aldrig at trække i patientens arme under en forflytning. Støt derimod skulderleddet. Patienter med rygsmerter/diskusprolaps skal undgå krummende og vridende bevægelser i rygsøjlen. Hofteopererede patienter skal typisk undgå bestemte bevægelser i hofteleddet, f.eks. bøjning over midtlinjen og fremadbøjning over 90 grader. Undersøg altid nærmere om der i forhold til den enkelte patient er kontraindikationer i forhold til normale forflytningsteknikker. Forflyt aldrig en patient med halvsidig lammelse eller andre neurologiske lidelser, hvis du ikke kender de specielle forflytningsprincipper, der gælder for disse. Vær f.eks. opmærksom på spasmer, skrøbelige skulderled mv. Risiko analyse I forbindelse med forflytning, assistance og træning af patienter er det nødvendigt at analysere den risiko, arbejdsopgaverne indebærer. Risikoanalysens 3 punkter: .Hvordan ser det naturlige bevægemønster ud her? – Hvad gør raske folk i denne situation? .Hvad er afvigelsen fra det naturlige bevægemønster for denne patient? – Hvilke konsekvenser får det for, hvad vi skal gøre? .I hvilken fase af forflytningen kan det gå galt? – Hvad kan gå galt? – Hvad er årsagen/årsagerne til at det kan gå galt? Hvad kan jeg gøre for at minimerer risikoen for at det går galt? Formålet med analysen er at bevidstgøre hjælperen og afdække eventuelle konsekvenser af forflytningen, før arbejdet starter, så forløbet ikke kommer som en fuldstændig overraskelse.

39 Håndgreb Det er vigtigt, at de benyttede håndgreb ikke bevirker, at patienten får smerter. Et godt håndgreb fordeler trykket over en stor flade. Pres ikke med fingerspidserne ind mod patienten. Læg derimod hele håndfladen mod patientens hud. Håndgrebet må ikke belaste patientens skulder. Hvis der trækkes i patientens arme/skulder, fratages patienten muligheden for selv aktivt at bruge sine arme naturligt. Forskellige gode greb: Tommelfingergrebet – et godt greb. Tovholdergrebet – et naturligt og spontant valg. Artistgrebet – dobbeltsikret, slipper den ene person kan den anden stadig opretholde grebet. Forskellige dårlige greb: Hilsegrebet – et dårligt greb, mange patienter har svage/smertende hænder. De får ved grebet fingrene eller hele hånden sammenklemt, fordi de er den svage part. Armhulegrebet eller skuldergrebet – et dårligt greb. Passiverer patientens arme og belaster patientens skuldre. Ender ofte i løft eller tunge forflytninger for hjælperen med de belastninger, dette indebærer. Melsækkegrebet – et dårligt greb. Lillefingeren presses op mod ringfingeren og kommer i klemme imellem det, man holder i og ringfingeren. Håndleddet belastes negativt, da det drejes opad under trækkebevægelsen. Melsækkegrebet er oprindeligt udviklet til løft. Hjælperens egen krop Per Halvor Lunde vægter gangbredstående og at låse armene ind til kroppen højt. Gangbredstående medfører, at hjælperen får en god balance og god bevægelighed. At låse armene ind til kroppen nedsætter belastningen på hjælperens arme/skuldre og på hjælperens ryg, da det bliver benene, der må gøre arbejdet, når armene holdes i samme stilling gennem hele forflytningen. Kilde: Per Halvor Lunde. Forflytningskundskab Aktivering, hjælp og træning ved forflytning. Gads Forlag, København: 2004.