Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Sådan holder kroppen balancen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Sådan holder kroppen balancen"— Præsentationens transcript:

1 Sådan holder kroppen balancen
Dias 1 Under overskriften ”Sådan holder kroppen balancen” gennemgår dias 1-6 forudsætningerne for en god kropsbalance. Balancen holdes ved et kompliceret samspil mellem: Sansebeskeder fra kroppen Hjernemæssig bearbejdning Kropsligt respons, dvs. kroppens reaktion på hjernens beskeder Balanceevnen skal vedligeholdes for ikke at forringes. Fra barndommen og op gennem årerne lærer ens krop at genkende alle mulige mønstre af sansebeskeder. Det sker, når man går, cykler, kører bil mv. Hver gang man bevæger sig – eller omgivelserne bevæger sig – går der besked om alle disse sanseindtryk til hjernen, der sammenkobler og bearbejder dem og beslutter, hvad kroppen skal gøre. I almindelige situationer sker det ubevidst og så hurtigt, at vi ikke opfatter det. Hvis der sker en forandring med en af sanserne, nedsættes balancen, fordi hjernen ikke får den tilvante sansebesked. Så må andre sanser tage over for at klare opgaven med at holde balancen. Når sansningen og dermed kroppens respons ændrer sig, må hverdagsaktiviteterne udføres lidt anderledes. Men det er vigtig at udføre hverdagsaktiviteterne alligevel, fordi hjernen på den måde bedst vænner sig til de ændrede sansebeskeder fra kroppen. Når aktivitetsniveauet opretholdes, er man med til at fastholde sin funktionsevne. Balancen kan påvirkes af flere faktorer bl.a. sygdom, medicin, fysisk tilstand og af de omgivelser, vi færdes i f.eks. Underlaget vi går på, f.eks. fortov, brosten, skovbund mv. Andre mennesker, f.eks. når der er mange mennesker med bussen Vind og vejr

2 Knogler, muskler, ledbånd
Knogler, muskler og ledbånd hjælper kroppen med at holde balancen, ligesom en skibsmast bliver holdt af barduner Dias 2 Kroppen holdes sammen af: Knogler Ledbånd Muskler Tilsammen hjælper de med til at vores krop holdes i balance. På samme måde holdes en skibsmast i balance, ved at være fastgjort til skibets skrog med tovværk. Hvis blot et enkelt tov knækker, vil skibsmasten vil stå usikkert og skævt, og hvis flere barduner brister, falder den omkuld. Det samme sker med kroppen. Hvis knogler, ledbånd eller muskler svækkes, bliver vores balance dårligere.

3 Den billige løsning Kroppens dele er placeret lige under hinanden
Rygmuskler, mavemuskler, og hoftebøjemuskler er parat til at stå imod Dias 3 Kroppens holdning Når vi står og går, vælger kroppen normalt den energimæssigt billigste løsning. Når kroppen er i total balance, går kroppens tyngdelinje fra øret, midt gennem skulderen, hoften, knæet og når gulvet lidt foran ankelen. Derved er kroppens dele placeret lige under hinanden og der bruges mindst mulig energi. Kroppens muskler (rygmusklerne, mavemusklerne og hoftebøjerne) arbejder bedst fra denne udgangsstilling. Ved forklaring til dias 3 bør underviseren bruge sig selv som medie til at eksemplificere.

4 Den dyre løsning Kroppen hælder forover
Bagsidens muskler må arbejde meget for at modvirke tyngdens træk Dias 4 Kroppens holdning Med alderen ændrer vores knogler sig (f.eks. form og struktur i ryg og knæ), og mange af os bliver mere rundryggede, kalveknæede eller hjulbenede, samtidig med at kroppens muskler svækkes. Det betyder, at kroppen ikke længere kan vælge den billigste løsning, når vi står og går, men i stedet for hælder forover. Det fører til, at de muskler (primært bagsidens), som holder kroppen oppe og hjælper os til at holde balancen, kommer på overarbejde og bliver udtrættede. Resultatet er, at vores balance bliver dårligere. Ved forklaring til dias 4 bør underviseren bruge sig selv som medie til at eksemplificere.

5 Den anden dyre løsning Kroppen hælder lidt bagover
Forsidens muskler er meget aktive Når man står almindeligt, svajer kroppen fra side til side Dias 5 Nogle gange fører kroppens forandringer til, at vi kommer til at hælde kroppen lidt bagover, når vi står og går. Også dét giver musklerne (primært forsidens) overarbejde, så de udtrættes. Igen er resultatet, at vores balance bliver dårligere. Ved forklaring til dias 5 bør underviseren bruge sig selv som medie til at eksemplificere.

6 Træning Træning bevirker, at vi udnytter en større del af kroppens evner Dias 6 Når vi er raske og kroppen har en god balance, bruger og oplever vi kun en del af kroppens evner. Hvis vi træner eller laver andet hårdt arbejde, kommer vi til at bruge en større del af disse evner. Det viser os, at der er en reserve at bruge af, når noget i kroppen svigter. Med andre ord, vi kan ofte mere end vi tror, selv når vi føler os usikre og i dårlig balance. Husk, at det er vigtigt at træne og gøre brug af sin reserve flere gange om ugen. Et rimeligt aktivitetsniveau er med til at bevare vores funktionsevne.

7 Hvad påvirker balancen? Kroppen får hjælp til at holde balancen af:
Leddene Musklerne Fødderne Synet Vestibulær-sansen Hørelsen Dias 7 Oversigtsbillede til dias 8-14

8 Leddene Leddene kan: Bevæge sig Føle hvilken stilling de selv er i
Støddæmpe Dias 8 Alle led hjælper os med at holde balancen. Først og fremmest hofteled, knæled, fodled og de små led i fødderne. Samspillet mellem leddene bevirker, at kroppen indtager de rigtige stillinger og bevægelser både stående, gående osv. Det er sansecellerne i leddene, der giver hjernen besked om leddenes stilling. Leddene er indrettet med brusk på knogle-enderne. Uden om knoglerne danner en ledkapsel ledhulen, som indeholder væske. Ved bevægelser stimuleres tilpas væskedannelse. Det gør, at leddene virker som støddæmpere. Hvis vi bevæger os for lidt, kommer der for lidt væske i leddene, og de kan ikke længere virke støddæmpende. Det er derfor vigtigt at holde sig i gang, specielt ved dagligdags aktiviteter som trappegang, gåture og lignende. Herved er vi med til at sikre en hensigtsmæssig funktion af vores led. Hvis vi yderligere træner et par gange om ugen, bliver virkningen endnu bedre.

9 Musklerne Musklerne kan: Styre leddene Føle belastningen Dias 9
Musklerne består af sener og ”kød”. Senerne er hæftet til knoglerne over et led. Når musklerne trækker sig sammen, hiver de i knoglerne, så leddet bevæges. En god muskelstyrke og evne til hurtig sammentrækning af musklerne – specielt i benene – er meget vigtig for at undgå at falde. Derfor er fysisk træning godt for kroppen og kan medvirke til at forebygge fald. Der er følesanser i musklerne, som giver og modtager besked til og fra hjernen om, hvordan spændingen er og føles i musklerne. Der rettes ind efter behov, så musklerne styrer leddene i en bestemt retning eller holder stille i en bestemt stilling. Beskeden fra hjernen afgør, om en bevægelse skal gå hurtigt eller langsomt og med mere eller mindre kraft. En enkel øvelse til at forbedre og vedligeholde muskelkraften er ”rejse-sætte-sig-øvelsen”. Den bør man lave mange gange i træk, gerne flere gange om dagen. Det er godt at supplere øvelsen med at rejse sig hurtigt og sætte sig ned igen langsomt og kontrolleret.

10 Fødderne Fødderne kan: Bære vægten Ændre vinkel Bevæge sig Føle
Dias 10 Fødderne er det eneste af kroppen, der har kontakt med jorden, når vi står eller går. De skal kunne bære kroppens vægt og hurtigt kunne indstille sig i forhold til ændringer. Selv små ændringer i vægtfordelingen henover fodsålen eller stillingen i fodleddet betyder noget for hele kropsholdningen. Det er vigtigt med sunde fødder, hvor leddene er bevægelige, de små muskler er stærke og følesansen er i orden. Det gælder både sansecellerne i huden, i knoglerne, i leddene og i musklerne. Sunde fødder er en forudsætning for at kunne bevæge sig rundt uden gener, de giver mobilitet og skaffer os frihed til oplevelser efter eget valg. Samtidigt skal fødderne udgøre et solidt fundament, så vi ikke snubler eller falder. Fødderne er sårbare over for: Belastninger Dårlig blodforsyning Belastningen af fødderne er mindst ved langsom gang og øges voldsomt ved løb. Det ekstra belastning ved løb svarer til op til otte gange kropsvægten. Der er lang vej fra hjertet til fødderne, så de er sårbare over for kredsløbslidelser og dårlig pumpefunktion i benene. Føddernes bevægelighed er afhængig af en god blodforsyning (pumpefunktion), og omvendt er pumpefunktionen i benene afhængig af, at bevægeligheden i fodens led fungerer normalt. Med tiden ændres fødderne ligesom kroppens øvrige legemsdele og organer. Det behøver ikke være meget, men ledbånd og bindevæv mister bl.a. noget af deres elasticitet og smidighed. Musklernes styrke i underbenene og fødderne bliver mindre, hvilket gør gangen mere stiv. Også huden bliver tyndere og mindre modstandsdygtig og skal derfor plejes med omhu Fødderne har efterhånden været indespærret i sko i ganske mange år, og hvis skoene ikke har været hensigtsmæssige, kan fødderne alene af den grund være deforme og gøre ondt. For at være god ved sine fødder, kan man sikre sig hensigtsmæssigt fodtøj og i det hele taget pleje sine fødder. Vi vil i det følgende komme mere ind på, hvad der er godt fodtøj.

11 Sko Gode sko kan: Skåne og støtte Følge føddernes bevægelser
Isolere mod kulde Dias 11 For at fødderne kan bevare smidighed og styrke er det vigtigt, at der er plads nok til dem i skoene, så de ikke bliver klemt sammen. Derfor må skoene være tilpas rummelige. Der skal være god plads til tæerne i skoen. Er der ikke plads nok, forhindres den normale afvikling, der er vigtig for en naturlig gang med god balance. Afvikling er den bevægelse, der sker i foden, når man går, sætter hælen i gulvet, ruller hen over foden og sætter af med storetåen. Underviseren kan vise dette med sin egen fod. Skoene skal sidde fast på fødderne, så man ikke skal bruge ekstra kræfter på at holde skoene på plads og ikke glide ud af dem. Det sikres bedst med sko med hælkappe – altså en lukket sko, evt. til at snøre. Denne type sko sidder godt fast på foden. Har man problemer med at snøre sine sko, kan det være en hjælp at få snørebånd af elastik, der ikke skal bindes op, når man tager skoen på. Sålen bør være bøjelig og skridsikker, så alle de små led i fødderne kan bruges. Materialet er også vigtigt, da fødderne både skal kunne holde varmen og huden samtidig skal kunne ånde. En flad sko er bedst. Den giver større understøttelsesflade og dermed en bedre balance end en højhælet sko. I en højhælet sko er der ikke mulighed for en naturlig afvikling. Hvis man ikke kan gå i flade sko, fordi man i mange år har gået med høje hæle, kan man vælge en sko med så lav en hæl som muligt – maks. 3 cm. Eventuelt eksemplificeret med fremvisning af to slags sko (en stilet sko og en fodformet sko).

12 Synet Synet kan: Orientere om omgivelserne
Gøre dig klar til at reagere på de ting, der dukker op Dias 12 Med synet orienterer vi os om omgivelserne og vores balance indrettes efter, hvad der foregår omkring os. Et nemt eksempel er øvelsen at stå på et ben. Så snart vi lukker øjnene, bliver det sværere. Med alderen ændres vores syn. Allerede omkring års-alderen begynder vanskelighederne med at se, f.eks. i forbindelse med læsning. Et dårligt syn, kan få os til at ændre hovedets stilling for bedre at kunne se. Det påvirker både nakkens og resten af kroppens stilling. Så snart holdningen påvirkes, går det også ud over balancen. To ting er vigtige: En god og hensigtsmæssig belysning i boligen Rigtig tilpasning af briller En uhensigtsmæssig belysning og forkert tilpassede briller kan både resultere i en mindre aktiv tilværelse og i værste fald i faldulykker. Det er derfor vigtigt at sikre en hensigtsmæssig belysning i hjemmet og sørge for, at eventuelle afstandsbriller er i orden. Man skal passe på med bifokale briller, da man kigger gennem brillens læsefelt, når man skal se, hvor man går. For nogle kan det derfor være en god ide at anvende almindelige briller, når man går rundt eller skal se langt og så anvende læsebriller, når man skal læse. Underviseren kan eventuelt udlevere pjecen ”I GANG IGEN – efter fald”. Pjecen, der er udarbejdet af SIKS, er udformet som en mappe med løse indstik, således at underviseren kan udlevere de relevante øvelser. I forbindelse med undervisning om synets rolle kan indstikket ”Øvelser for synet til at forebygge fald” udleveres. Pjecen kan downloades fra

13 Vestibulær-sansen Vestibulær-sansen kan: Mærke hovedets stilling
Mærke hovedets bevægelse Dias 13 Den vestibulære sans kaldes også rum- og retningssansen eller hovedbalancesansen. Det vestibulære system består bl.a. af et ligevægtsorgan i det indre øre, der registrerer kroppens og hovedets stilling i rummet og orientering i forhold til tyngdekraften. Desuden kan ligevægtsorganet fortælle, hvordan hovedet bevæger sig. Informationerne sendes videre til hjernen, der bearbejder dem sammen med beskederne fra kroppen og synet. Hjernen giver herefter giver muskler og led besked om, hvad de skal gøre for at holde balancen. Underviseren kan eventuelt supplere med forklaring om det indre øres opbygning, hvis deltagere har hørt den vastibulære sans beskrevet som labyrintsansen.

14 Hørelsen Hørelsen kan: Bidrage med opfattelsen af det omgivende rum
Dias 14 I forhold til at holde balancen er det uhyre vigtigt, at vi kan sanse det rum, der omgiver os. Vores balance indrettes efter, hvad der foregår i omgivelserne. Ligesom synet giver hørelsen et vigtigt bidrag til at opfatte, hvad der sker omkring os. Et eksempel er, at vi kan blive advaret af hørelsen om, at der kommer en bil, vi ikke har set. Hørelsen sender besked til hjernen, der giver besked til muskler og led om, at vi hurtigt skal flytte os. Ligesom andre sanser kan ændres, kan hørelsen også ændres. Dårlig hørelse betyder noget udadtil, for det besværliggør vores kontakt med andre mennesker, men det betyder også noget indadtil, for det kan være med til at gøre vores balance dårligere. For de fleste kan en hørenedsættelse afhjælpes betydeligt med et høreapparat samt med råd og vejledning. Der er derfor god grund til at få tjekket sin hørelse regelmæssigt, så man er opmærksom på, hvornår behovet for høreapparat bliver aktuelt.

15 Hvorfor falder man? Naturlig aldring Kredsløbsproblemer Dias 15
Når vi bliver ældre, ændrer kroppen sig også. Aldringsprocessen pågår hele livet og får betydning for alle mennesker og alle kroppens organer. Man taler om to forskellige former for aldring. Den primære aldring, som stort set er uden for vores kontrol. Det kan være genetisk bestemt, om man med alderen mister nogle af sine sanser. Den primære aldring er oftest et tab af en specifik funktion f.eks. hørelsen Den sekundære aldring, som vi stort set selv kan være med til at styre, handler om, hvor slidt vores krop er, hvad og hvor meget den har været udsat for. Det drejer sig om: - Kost - Motionsvaner - Indretning af bolig - Arbejdsliv osv. Hvordan kroppen ældes hænger altså sammen med måden vi lever på. Det betyder samtidig, at vi selv har mulighed for at gøre en indsats og har en vis indflydelse på vores aldringsproces.

16 Naturlig aldring Balancen svækkes!
Vores sanser sløves, når vi bliver ældre Musklerne bliver mindre og mister styrke Hjernen opfatter ting langsommere Kroppen er slidt og mindre smidig Balancen svækkes! Dias 16 Den naturlige aldring medfører, at kroppens motoriske og sensoriske processer reduceres, og hverdagens gøremål kan blive påvirket. Muskelstyrke og muskelmasse bliver mindre og reaktionerne i kroppen bliver langsommere. Kroppen bliver slidt og mindre smidig – spændingen i bindevæv og ledbånd bliver mindre, og kroppen kræver mere kraft for at holde sig oppe. Det medfører bl.a. den karakteristiske fremadbøjede holdning, som ses hos mange ældre. Sansecellerne i nethinden reduceres, så synet svækkes. Antallet af sanseceller i det vestibulære system reduceres, så beskederne til hjernen om ændring af kroppens og hovedets stilling i rummet bliver langsommere. Det betyder, at reaktionen på stillingsændringer også bliver langsommere. Generelt kan man sige, at vores sanseorganer fungerer langsommere med alderen og dermed bliver vi selv langsommere til at reagere på omgivelserne. Hvis en af sanserne bortfalder, kan det give store problemer med balancen f.eks. kan det være svært at holde balancen om natten, når det er mørkt. Det er derfor en rigtig god ting at vedligeholde sin krop hele livet.

17 Kredsløbsproblemer Forkalkning besværliggør blodgennemstrømningen
Der er mindre plads i blodbanen Hjernen får mindre blod Dias 17 Blodårerne i kroppen har en tendens til at forkalke og dermed blive mindre elastiske. Det giver mindre plads til blodet i blodbanen og hjertets funktion svækkes. Det giver mindre blod til hjernen, og man kan derfor have lettere ved at blive svimmel og besvime. Fald har ofte en kredsløbsårsag – eller anden medicinsk årsag. I de fleste tilfælde kan man gøre noget ved det (f.eks. ved medicinregulering) og man kan forebygge forværring. Man bør derfor konsultere sin læge for at få afdækket årsagen/årsagerne til faldet.

18 Forskellige typer fald
Uforklarede fald Snuble fald Besvimelse (synkobe) Dias 18 Fald opdeles i: Snublefald og andre hændelige uheld Alle kan snuble og falde. Hvis i øvrigt raske ældre mennesker falder ved et hændeligt uheld, er der ingen grund til at konsultere egen læge, da årsagen til faldet er en ydre tilfældighed. Men ved gentagne tilfælde af snublefald bør man få mistanke om en bagvedliggende årsag. I sådanne tilfælde bør man undersøges hos en læge. Uforklarede fald med og uden svimmelhed Hvis årsagen til faldet ikke kan forklares af en ydre faktor, er der behov for en nærmere undersøgelse. Det er vigtigt at blive undersøgt, da mange indre faktorer kan behandles eller modificeres. Fald med bevidsthedstab Hvis man mister bevidstheden i faldet, skal der altid ske en lægeundersøgelse. Fald skyldes ofte et samspil af flere forskellige faktorer: Aldersbetinget tab af muskelmasse medfører utilstrækkelig muskelstyrke og udholdenhed og dermed nedsat evne til at holde sig oprejst, hvis man snubler eller træder forkert. Tabet af muskelmasse fremskyndes og forstærkes af kronisk sygdom, men også en stillesiddende livsstil medfører tab af muskelmasse og forringer samspillet mellem muskler, led og nerver. Blandt de vigtigste andre risikofaktorer er nedsat balanceevne og koordination, gangproblemer, brug af gangredskaber samt tidligere fald. Dertil kommer nedsat syn og depression. Angst for at falde kan desuden forværre situationen. Det er vigtigt at se frygten for at falde i øjnene og at tale med andre om eventuelle fald. Frygten for at falde kan bevirke, at man isolerer sig og bliver mere og mere immobil. Når aktivitetsniveauet falder, falder selve funktionsevnen, og så stiger risikoen – og frygten – for at falde. Hvad der startede som en naturlig ængstelse for at falde kan udvikle sig til en generel angst med dårligere livskvalitet som resultat. Det er derfor vigtigt at forebygge immobilitet.

19 Gode leveråd Motion Kost Væske Medicin Søvn Bolig Dias 19
Oversigtsbillede til dias

20 Motion Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag
Aktiviteten kan opdeles i 2x15 minutter eller 3x10 minutter Dias 20 Det er vigtigt at bevæge sig for at holde kroppen i gang – alle former for motion er gavnlig. Med motion forbedrer man sin kondition, styrke, bevægelighed og balance, så man bedre bliver i stand til at klare hverdagens gøremål. Man skal blot være fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag. Det er ikke nødvendigt at melde sig ind i en sportsklub; hverdagen er fuld af muligheder for fysisk aktivitet. De 30 minutter kan opdeles i to gange 15 minutter eller tre gange 10 minutter og alle former for aktivitet tæller. Der er mange muligheder: Gør øvelser, der styrker muskler og led og træner balancen Tag trappen i stedet for elevatoren, eller stå af et par etager før Fordel hus- og havearbejde over flere dage i stedet for opgive det Udfør selv nogle af de huslige opgaver, selvom du har praktisk hjælp Gå en tur med f.eks. din nabo eller en bekendt Dans evt. til musik Motion sammen med andre er samtidig en god mulighed for at få nye bekendtskaber og opleve samvær.

21 Husk at kosten er kroppens brændstof
Hvordan ved man, hvad man skal man veje? Hvad skal man spise? Hvor ofte skal man spise? Hvad sker der, hvis man spiser for lidt eller for meget? Hvad kan man gøre for at spise mere eller mindre? Hvornår hjælper proteintilskud? Dias 21 Mange mennesker tror, at de er overvægtige uden nødvendigvis at være det. Faktisk skal man som ældre helst have lidt fedt på kroppen, fordi det beskytter mod knoglebrud ved et fald. Man kan bruge den såkaldte BMI-test til at finde ud af, om man er overvægtig. Det er en test, der udregner et tal, som fortæller noget om forholdet mellem ens vægt og højde (Body mass index). Voksnes normalvægt ligger mellem BMI 18,5 og 24,9, men for ældre over 65 anbefaler man en højere BMI (24-29), da personer med overvægt har større knoglemasse og mindre risiko for knoglebrud ved fald. En BMI under 19 øger risikoen for hoftebrud med 117%. Hvis ens kost indeholder for lidt energi, er der større risiko for at falde. Hvis man spiser for lidt og bliver tynd, er der større risiko for knoglebrud, hvis man falder. Det er meget almindeligt, at appetitten aftager med alderen, men kroppen har stadigvæk brug for proteiner, vitaminer og mineraler. Proteiner får man fra mælk, kød, æg, bønner eller speciel proteindrik. Indtag protein lige efter eventuel træning, der gør det mest gavn – gerne i form af mælk eller kakaomælk. Det er vigtigt at have stærke knogler. Kalk styrker knoglerne, og kalk fås fra mælkeprodukter eller kalktilskud. Men også træning, der belaster knoglerne, gør dem stærkere. Specielt D-vitamin styrker både knogler og muskler og fås fra solen, i maden (f.eks. fed fisk) eller som tilskud. Hvis man spiser mindre end tidligere, er det meget vigtigt, at den mad, man spiser, er nærende. Man skal huske at spise mindst tre måltider om dagen og spise varieret. Det er altid en god ide, at gøre noget ud af maden – så er det ofte lettere at spise mere. Underviseren kan udregne BMI for gruppens deltagere. Body mass index = kg/højden2. Er man undervægtig, er det meget vigtigt at holde vægten under træning. Husk at kosten er kroppens brændstof 

22 Væske Hvordan ved man, om man får nok at drikke?
Hvad sker der, hvis man ikke får nok at drikke? Hvor meget skal man drikke? Hvad er godt at drikke? Hvornår på dagen skal man drikke? Dias 22 Det er vigtigt at få nok at drikke. Tørstfølelsen er kroppens signal om, at den mangler væske. Men dette advarselssignal svækkes med alderen. Væske er vigtig for at kroppens næringsstoffer kan blive transporteret rundt i kroppen og affaldsstofferne blive udskilt. Væske er også vigtig for at holde maven i orden og for at evt. medicin kan blive opløst. Mangel på væske kan give svimmelhed, hovedpine, forvirring og hukommelsessvigt. Drik derfor ca. 1½ liter væske om dagen (te og kaffe tæller med). I tilfælde af febersygdomme eller hedebølge skal væskeindtagelsen være en del højere. Stil en flaske med vand eller saft i køleskabet til at drikke af hele døgnet. Hvis man vil undgå at skulle på toilettet om natten, skal man ikke lade være med at drikke væske om aftenen, men hellere spare på de vanddrivende drikkevarer, som f.eks. kaffe, te, kakao, øl, vin og spiritus. Med alderen mindskes evnen til at kunne tåle alkohol (= organisk opløsningsmiddel), fordi hjernen med årerne bliver mere ”sart” over for indtag af giftstoffer. Får man også medicin og måske for lidt ernæring og væske, er det en voldsom belastning af både kroppen og hjernen. Ældre kvinder bør højst drikke 7 genstande om ugen, men ikke mere end 2 på én gang. Ældre mænd bør højst drikke 14 genstande om ugen og ikke mere end 3 på en gang. Som ældre bliver man hurtigere påvirket, balancen bliver dårligere og risikoen for at falde forøges. Drik altid vand sammen med alkohol.

23 Medicin Hvorfor er det vigtigt at tage den rigtige medicin?
Hvor længe skal medicinen tages? Hvordan kan medicinen påvirke balancen? Hvor ofte skal medicinen drøftes med lægen? Hvad skal medicinen tages med? Dias 23 Det er vigtigt at tage den medicin, som lægen har ordineret; det gælder både mængden (dosis) og de aftalte tidspunkter (hyppighed). Måske føler man ikke, at man har brug for medicinen eller man bliver måske dårlig af den. I sådanne situationer skal man tage kontakt til sin læge og drøfte problemet med ham/hende. Som en hovedregel skal al medicinindtagelse altid drøftes med egen læge en gang om året. Med alderen følger en langsommere udskillelse og en øget følsomhed over for medikamenter, derfor kan bivirkninger af en medicinsk behandling bl.a. påvirke ældre menneskers balanceevne og medføre fald. Ved indtagelse af flere medicinpræparater stiger sandsynligheden for at falde og det kan være aktuelt jævnligt at få gennemgået og eventuelt saneret i medicinindtaget (ændring af dosis etc.). I forhold til medicinindtagelse er det ligeledes vigtigt, at man får nok at drikke og indtager medicinen rigtigt i forhold til mad.

24 Søvn Hvad er en god nattesøvn? Hvad hjælper til at sove godt?
Hvorfor er sovemedicin ikke godt? Hvilken temperatur bør der være i soveværelset? Er en middagslur en god idé? Hvordan er belysningen? Er det nemt at komme på toilettet? Dias 24 Med alderen nedsættes ens søvnbehov, derfor er det vigtig at nyde dagen og sove om natten. Regelmæssighed er vigtig. Gå i seng og stå op på faste tidspunkter hver dag Undgå middagslur, hvis du har svært ved at sove om natten Frisk luft og en gåtur hver dag gør kroppen træt, så du har brug for søvn og for at hvile ud Undgå sovemedicin – det påvirker balancen Undgå større måltider inden sengetid Find ud af, hvad dit reelle søvnbehov er og indret dig med nogle helt faste og personlige sovevaner Sørg for den rette temperatur i soveværelset. Mellem 17 og 21 grader er passende Hav nem adgang til belysning om natten Prøv at drikke et glas mælk og spise en kiks eller en banan, hvis du vågner midt om natten og ikke kan falde i søvn igen. For nogen kan det hjælpe at tænde lyset og læse en tid, indtil man bliver træt igen

25 Bolig Hvordan sikres gulv og tæpper? Hvilke møbler skal der være?
Hvor skal skabet stå? Belysning: Hvornår er den i orden? Slanger og ledninger: Hvordan tæmmes de? Hvor skal telefonerne stå? Hvordan indrettes badeværelset bedst? Hvad kan der gøres for at sikre trapperne? Oprydning Dias 25 Fornuftig boligindretning: Vær opmærksom på løse tæpper. Få hjælp til at fastgøre dem med søm, lister, tæppetape e.l. Sørg for god belysning, både inde og ude, nat og dag. Tænd lyset – gå ikke i mørke Undgå løse ledninger Hav skridsikre måtter i f.eks. badeværelser og uden for hoveddør Anskaf flere telefoner, hav gerne en placeret ved sengen Sengen skal have en højde, så den er nem at rejse sig fra og sætte sig på. Anskaf et par skridsikre hjemmesko med fast hælkappe Til glat føre kan man anskaffe sig ”snepigge” eller snekæder til sine udendørs sko. Snepigge fås også til stok. Planlæg omhyggeligt din rute ved gåture og hav nogle faste naturlige hvilesteder undervejs. Træthed sløver balancen og dermed øges risikoen for at falde specielt i glat føre


Download ppt "Sådan holder kroppen balancen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google