- Et forsøgsprogram for folkeskolen

Præsentationer af emnet: "- Et forsøgsprogram for folkeskolen"— Præsentationens transcript:

1 - Et forsøgsprogram for folkeskolen
SKOLEUDVIKLING - Et forsøgsprogram for folkeskolen

2 3 hovedområder Skoleudvikling (2009-2011) Folkeskolens afgangsprøver
Praktiske/musiske fag

3 Skoleudvikling - puljer til forsøg
Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 63 mio. kr. til forsøg i kommuner og skoler To ansøgningsrunder – forår og vinter 2009 Kommunerne skal medfinansiere Formål med puljerne: At udvikle og afprøve nye metoder for at give alle elever de bedste forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Finansiering: 48 millioner kr. fra Globaliseringspuljen 7 millioner kroner fra satspuljen (it-støttede undervisningsformer) 8 millioner kroner fra Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingskonto (lokale taskforces for skoleudvikling) Kommunerne skal medfinansiere 1:1 Fristen for første ansøgningsrunde udløber 17. april 2009.

4 5 delprogrammer Undervisningsassistenter/lektiehjælp Erhvervsklasser
Turbodansk It-støttede undervisningsformer Lokale taskforces

5 Forsøg med undervisningsassistenter/ lektiehjælp
Gode erfaringer fra Finland Undervisningsassistenten kan fx være en hjælp for læreren i klasser med meget uro, for en elev med behov for støtte til at løse opgaver eller hjælpe med at gennemføre praktiske opgaver på skolen Puljen er finansieret af Globaliseringspuljen. Støtten kan være målrettet den enkelte elev, læreren eller generelle praktiske problemer på skolen. Det er ikke en to-lærerordning og læreren har det endelige ansvar for undervisningen. Undervisningsassistenterne kan have forskellig uddannelsesmæssig baggrund

6 Forsøg med erhvervsklasser
Bavnebakkeskolen fra Støvring har succes med erhvervsklasser En erhvervsklasse kombinerer færre boglige fag med praktisk arbejde, fx praktikophold på lokale virksomheder Puljen er finansieret af Globaliseringspuljen. Alternative undervisningstilbud til bogligt svage og praktisk orienterede elever. Samarbejdsaftaler med ungdomsskoler, erhvervsskoler, erhvervsliv og lokale virksomheder.

7 Forsøg med intensive læseforløb - turbodansk
Læsning som eneste fag på skemaet i en afgrænset periode Læsning i kombination med praktik fx på et autoværksted, hvor læsestoffet er fagligt om biler og motorer Puljen er finansieret af Globaliseringspuljen. 16 % af en ungdomsårgang kan ikke læse, så de kan tage en ungdomsuddannelser. PISA og PIRLS viser, at de yngre elever er blevet bedre, men ikke de ældste. I dag er det muligt på 8. og 9. klassetrin at gennemføre særlige undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kan kombineres. Med forsøgene bliver det mulighed for at gennemføre særlige undervisningsforløb også på 6. og 7. klassetrin. ,

8 Forsøg med it-støttede undervisningsformer
Der findes masser af teknologiske hjælpemidler, men de bliver ikke benyttet i undervisningen Særligt for elever med forskellige problemer i læsning, matematik og engelsk Skoletrætte elever kan fx motiveres ved at bruge computeren mere i undervisningen Puljen er finansieret af satspuljeforliget. Forsøgene skal bidrage med viden om, hvordan teknologiske hjælpemidler bedst kan anvendes i forhold til elever med særlige behov. Der kan fx være tale om internetbaseret sygeundervisning eller internetbaseret lektiehjælp. Fokus er på den organisatoriske tilrettelægning af undervisningen og udvikling af undervisningsformer.

9 Lokale taskforces for skoleudvikling
Hvordan tilrettelægges pædagogisk skoleudvikling? Eksempel: Gauerslund – ledelse og lærere skabte resultater via en målrettet indsats med hjælp fra eksperter og rådgivere Kommuner og skoler kan tilrettelægge deres eget skoleudviklingsprojekt ved hjælp af en taskforce Puljen finansieres af Undervisningsministeriet. Den enkelte kommune eller skole definerer selv sit skoleudviklingsprojekt og sammensætter selv sin taskforce. Skoleudviklingen skal have fokus på forbedring af elevernes faglige resultater. Skolestyrelsen har oprettet en ressourcebank med oversigt over ekspertbistand og erfaringer fra fx andres skoler, som kommunerne kan trække på.

10 Forsøg med afgangsprøver
En fælles naturfaglig prøve En praktisk mundtlig prøve på tværs af naturfagene (fysik/kemi, biologi og geografi) i folkeskolen Prøven skal styrke samarbejdet mellem naturfagene Prøven skal fokusere på de fællesfaglige elementer i fagene, herunder de fælles trinmål, der med nye læreplaner indføres fra næste skoleår. Prøven kan aflægges fra skoleåret 2010/11, når der er undervist efter de nye læreplaner i to år. Antallet af afgangsprøver forøges ikke. Prøven erstatter i forsøgsperioden den bundne prøve i fysik/kemi. Der etableres samtidig en udtræksprøve i fysik/kemi. Undervisningsministeriet gennemfører i 2011/2012 en evaluering af forsøgene.

11 Forsøg med projektprøver
En projektopgave kan indgå som en del af grundlaget for den mundtlige udtræksprøve i historie, kristendomskundskab, samfundsfag eller tilbudsfagene tysk og fransk. Forsøget skal give mulighed for, at elevernes egne produkter kan indgå i afgangsprøven Baggrunden for forslaget er ønske fra organisationerne, der har anført, at arbejde med projekter styrker elevernes mulighed for at arbejde selvstændigt eller i grupper og samtidig fordybe sig i et emne Eleverne kan lave projektopgaven alene eller i grupper Eksaminationen tager udgangspunkt de emner, der behandler i opgave Eleven eksamineres endvidere i et lodtrukkent spørgsmål

12 Andre ændringer på prøveområdet
Mulighed for gruppeforberedelse til prøverne i mundtlig dansk, skriftlig dansk og fysik/kemi Nye skriftlige prøver i tysk og fransk og en ny mundtlig prøve i matematik indgår i udtrækket Ændring af censorordningen, så lærerne deltager i bedømmelsen af de skriftlige prøver i dansk og matematik Initiativet med gruppeforberedelse ændrer ikke ved regeringsbeslutningen om at afskaffe gruppeprøver, men udnytter mulighederne for gruppeforberedelse inden for rammerne af beslutningen. Initiativet får virkning fra førstkommende skoleår (2009/10). Der er i dag en mundtlig udtræksprøve i tysk og fransk og en bunden skriftlig prøve i matematik. De faglige foreninger har efterlyst en henholdsvis skriftlig (tysk og frank) og mundtlig (matematik) prøver, så både den skriftlige og mundtlige dimension er dækket i fagene. De skriftlige prøver i dansk og matematik rettes i dag af kommunale og statslige censorer. Med forslaget om , at lærerne kan være med til at rette prøverne imødekommes et ønske fra faglige foreninger. Der er fremsat lovforslag herom, og ændringen træder i givet fald i kraft fra førstkommende skoleår.

13 Forsøg med praktiske/musiske fag – 5 hovedområder
Forsøg med udstrækning af undervisningsforløb i billedkunst og musik Forsøg med indhold og udstrækning af nyt fag – ”håndværk og design” Forsøg med udtalelser i de praktiske/musiske fag Forsøg med prøver i valgfagene musik og billedkunst samt det nye forsøgsfag ”håndværk og design” Forsøg med alternativ sundhedsprofil for faget idræt I forlængelse af en forespørgselsdebat (F 10) i Folketinget i december 2008 iværksættes i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Kuturministeriet en handlingsplan for at styrke de praktiske musiske fag Der iværksættes herunder et toårigt forsøgsarbejde vedrørende de praktiske/musiske fag løbende fra begyndelsen af skoleåret 2009/2010 til udgangen af skoleåret 2010/2011. Forsøgene iværksættes på baggrund af anbefalinger fra den Rådgivningsgruppe der blev nedsat som opfølgning på Kunstrådets rapport: ”The ildsjæl in the Classroom” udarbejdet af professorerne Anne Bamford og Matt Qvortrup i 2006.

14 Forsøg med udstrækning af undervisningsforløb i billedkunst og musik
Obligatorisk undervisning også på 6. og 7. klassetrin. Musik Obligatorisk undervisning også på 7. klassetrin. Billedkunst I dag: Obligatorisk undervisning på klassetrin. Mulighed for valgfag på klassetrin. Ved forsøget lukkes ”hullet” på 6. og 7. klasetrin og undervisningen i faget gøres kontinuerlig. Musik I dag: Obligatorisk undervisning på klassetrin. Ved forsøget lukkes ”hullet” på 7. klasetrin og undervisningen i faget gøres kontinuerlig.

15 Forsøg med et nyt fag – ”håndværk og design”
”Håndværk og design” som erstatning for håndarbejde og sløjd eller b) håndarbejde, sløjd og billedkunst Som obligatorisk fag Håndarbejde og sløjd i dag: Obligatorisk undervisning på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. Mulighed for valgfag på klassetrin Billedkunst i dag: Obligatorisk undervisning på klassetrin. Mulighed for valgfag på klassetrin Som forsøg: Det nye fag ”håndværk og design” kan erstatte både den obligatoriske undervisning og valgfagene. Der er tale om en sammentænkning af fagene, hvor fokus ligger på håndværksmæssigt arbejde og innovative arbejdsprocesser. Elevernes praktiske kundskaber og færdigheder skal styrkes. Fokus på selve designfasen i forbindelse med valg af form, materiale og det kunstneriske udtryk. En sammentænkning vil styrke elevernes forståelse af, hvordan arbejdsprocesserne er i mange af de håndværksfag, en del af eleverne senere vil møde på ungdoms- og videreuddannelserne.

16 Forsøg med udtalelser i de praktiske/musiske fag
Der gives udtalelser i de obligatoriske fag musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab samt det nye forsøgsfag ”håndværk og design” ved afslutningen af undervisningen I dag: Der gives ingen udtalelser i fagene musik (afsluttes 6. klassetrin), billedkunst (afsluttes 5. klassetrin), håndarbejde, sløjd og hjemkundskab (afsluttes alle 7. klassetrin). Det eneste fag der i dag gives udtalelser i er faget idræt mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. Som forsøg: Udtalelserne vil kunne højne fagenes status i fagrækken. Udtalelserne gives ved afslutningen af undervisningen.

17 Forsøg med prøver i valgfagene musik og billedkunst samt det nye forsøgsfag ”håndværk og design”
Der gives mulighed for at aflægge prøver i valgfagene musik og billedkunst samt forsøgsfaget håndværk og design ved afslutningen af undervisningen Prøven vil være praktisk/mundtlig I dag: Det er muligt at aflægge prøve i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab ved afslutningen af undervisningen på 8. eller 9. klassetrin. Det er ikke muligt at aflægge prøver i valgfagene musik og billedkunst. Som forsøg: Som prøvefag vil fagene kunne få en højere status i fagrækken. Prøverne afholdes ved afslutning af undervisningen på 8. eller 9. klassetrin. En praktisk/mundtlig prøve indebærer, at eleven går op i en praktisk prøve og at eleven desuden skal give en mundtlig begrundelse for valg af fremgangsmåde og produkt.

18 Forsøg med alternativ sundhedsprofil for faget idræt
Der etableres samarbejde mellem fagene idræt og hjemkundskab i udskolingen ved udstrækning af den obligatoriske hjemkundskabsundervisning fra mellemtrinnet til udskolingen I dag: Obligatorisk undervisning i hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for klassetrin og i idræt på klassetrin. Ved forsøget gives eleverne et bedre grundlag for at vælge en mere sund livsstil. Der må ikke tages timer fra idræt.

19 Andre initiativer i handlingsplanen for praktiske/musiske fag
Sangens År 2008 videreføres i en 3-årig ”Syngelystkampagne” Inspirationshæfte om morgensang/fællessang Elevkoncerter, elevudstillinger og andre resultater fra skolens undervisning i de kreative fag skal frem i lyset til glæde for andre Elever i folkeskolen skal opleve den etablerede kunst i skolen Inspirationsmateriale for lærere om evaluering i folkeskolens fag Syngelystkampagnen igangsætter og støtter initiativer for sang og sangskrivning blandt børn i daginstitutioner, skoleelever og gymnasieungdom. Regeringen afsætter over en treårig periode 6 mio. kr. til projektet. Projektet forankres i DR under en følgegruppe af UVM, KUM, VFM. Inspirationshæftet er tilgængeligt på UVM´s hjemmeside. UVM og Kunstrådet tager i stil med Månedens Skole initiativ til præmiering af elevers kreative produkter på skolerne. Der er afsat årligt over en femårig periode. Huskunstnerordningen giver interesserede skoler tilskud til at ansætte kunstnere i kortere eller længere tid. Ordningen havde et budget fra på 10 mio. kr. Levende Musik i Skolen styrkes yderligere i 2009, så ordningen i indeværende år har 12,3 mio. kr. En evalueringsportal med anvisning til evaluering af samtlige fag, herunder de praktiske/musiske fag, er etableret på Skolestyrelsens hjemmeside.

20 Andre initiativer som led i handlingsplanen for de praktiske/musiske fag
Stor kortlægning af folkeskolens kreative fag Undersøgelse af muligheder for, at fagpersoner uden formel læreruddannelse kan undervise i folkeskolen Øget samarbejde mellem professionshøjskoler og de kunstneriske uddannelser Skrappere krav for adgang til linjefag i musik. Undersøge mulighed for videncenter for de kunstbaserede fag Undersøge mulighed for genetablering af kandidatuddannelsen i billedkunst Kortlægning af de praktiske/musiske fag i folkeskolen til 3 mio. kr. sættes i gang i år. Den omfatter lærernes uddannelsesmæssige baggrund, kommunernes timetildeling til de kreative fag, udbuddet af valgfag på skolerne og elevernes kundskabstilegnelse i de kreative fag samt de nordiske landes kreative fags betegnelse og udstrækning. UVM vil med KL drøfte mulighederne for, at personer med en anden uddannelse end læreruddannelsen kan varetage undervisning i fx musik og billedkunst. En arbejdsgruppe nedsat af UVM med bl.a. Michael Bojesen, skal udvikle modeller for en styrket musiklæreruddannelse. Det er nu en forudsætning jf. læreruddannelsesbekendtgørelsen, at man skal have haft musik på B-niveau med mindstekarakter 7 fra de gymnasiale uddannelser for at få adgang til linjefaget musik på læreruddannelsen. UVM og KUM undersøger muligheden for at etablere et videncenter for de kunstbaserede fag. UVM og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vil drøfte muligheden for at genetablere kandidatuddannelsen i billedkunst.

21 Og så er der udfordringsretten…
Der kan også via udfordringsretten søges om dispensation fra de gældende regler og afprøve nye måder at gøre tingene på Der kan søges om forsøg inden for hele folkeskoleområdet, men det er et krav, at formålet med lovgivningen overholdes i forsøgsperioden