Implementering af opfinderloven i Danmark

Præsentationer af emnet: "Implementering af opfinderloven i Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Implementering af opfinderloven i Danmark
Peter Plenge

2 Lovens samfundsmæssige kontekst
Loven skal medvirke til at fremme en videnbaseret vækst i det danske samfund En effektiv videnudveksling mellem forskning og erhvervsliv Et åbent og dynamisk marked for handel med rettigheder til opfindelser mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder

3 Lovens formål Forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler skal nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse

4 Hvilke opfindelser? Opfindelser, der er gjort af en arbejdstager som led i arbejdet Opfindelser eller frembringelser, der vil kunne patenteres efter patentloven eller registreres som brugsmodel efter brugs-modelloven Ved en arbejdstagers arbejde forstås alle aktiviteter udført som led i ansættelsesforholdet, men ikke private opfindelser

5 Hvem er forpligtet af loven?
Enhver, der er ansat ved et universitet VIP’er som er ansat i faste eller tidsbegrænsede stillinger (adjunkter, lektorer, professorer o.lign.) Opfindelser gjort af gæstelærere og deltidslærere tilkommer normalt ikke institutionen (afgørende kriterium er hovedstilling)

6 Ph.d.-studerende og studerende
Som arbejdstagere medregnes ph.d.-studerende, der er ansat ved institutionen Eksternt ansatte ph.d-studerende, f.eks. Erhvervsforskerstuderende, har ret til egne opfindelser Øvrige studerende er ikke omfattet af loven En fællesopfindelse mellem en ansat forsker og en studerende kan institutionen kun råde over med den studerendes samtykke

7 De centrale bestemmelser i loven
Retten til opfindelser tilkommer arbejdstageren med de begrænsninger der følger af denne lov Institutionen har krav på at få rettighederne til opfindelsen overdraget Den ansatte har pligt til at informere institutionen om sine opfindelser Institutionen har pligt til aktivt at forholde sig til om opfindelsen kan udnyttes erhvervsmæssigt Erstatningsansvar

8 Samarbejdsprojekter Ved projekter, der gennemføres i samarbejde med en ekstern partner, kan institutionen ved forudgående aftale helt eller delvis afstå retten til de opfindelser, der fremkommer ved projektet Afståelse af rettigheder skal ske med respekt for lovens formål: At fremme videnbaseret vækst i det danske samfund Rettighedernes fordeling fastlægges i en samarbejds- og finansieringsaftale

9 Samarbejdsaftaler I en samarbejdsaftale fastlægger man typisk:
Fordeling af rettigheder vedr. projekters resultater (f.eks. opfindelser) Rettigheder til resultater som medbringes i projektet Tavshedspligt vedr. modtagelse af fortrolige oplysninger Ret til at udskyde offentliggørelse, herunder publicering af projektets resultater Vederlag for den eksterne parts kommercielle udnyttelse af projektets resultater Mulighederne for at indgå aftaler med tredjemand Parternes gensidige forpligtelse til at medvirke til patentering af opfindelsen (Eksempel fra Aalborg Universitet)

10 Opfinderens informationspligt
Arbejdstager skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette institutionen. Arbejdstager har pligt til at give alle nødvendige oplysninger efter institutionens bestemmelse Arbejdstageren må ikke offentliggøre eller disponere over en opfindelse, før institutionen skriftligt har bekræftet modtagelsen af underretning Institutionen har pligt til at sende bekræftelsen hurtigst muligt.

11 Underretningens indhold
Opfindelsen Markedet Opfinderforhold Rettighedsforhold Andre forhold

12 Institutionens vurderingspligt
Institutionen skal inden for 2 måneder fra underretningen få foretaget en vurdering af muligheden for at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt og for at beskytte rettighederne til opfindelsen og drøfte med arbejdstageren, hvorledes rettighederne kan udnyttes erhvervsmæssigt Institutionen kan pålægge arbejdstageren ikke at offentliggøre eller disponere over en opfindelse i op til 2 måneder fra modtagelsen af underretningen Fristen kan forlænges efter aftale Institutionen skal inden for fristen træffe afgørelse om krav om overdragelse, eller om arbejdstageren bevarer retten Svarer institutionen ikke inden for fristens udløb tilfalder alle rettigheder opfinderen Hvis institutionen har fået rettighederne overdraget, har den pligt til aktivt at søge rettighederne nyttiggjort

13 Hvordan foretages vurderingen
Forslag til dagsorden for institutionens patentudvalgs sags-behandling: Teknisk beskrivelse af opfindelsen Opfinderforhold Rettighedsforhold (er opfindelsen omfattet af samarbejdsaftaler) Opfindelsens klassifikation (strategisk/generisk/produktspecifik) Opfindelsens patenterbarhed Opfindelsens kommercielle muligheder Beslutning om evt. overtagelse Valg af patentbureau Budget

14 Vederlag Hvis retten til en opfindelse overdraget til institutionen udnyttes erhvervsmæssigt, er arbejdstager berettiget til et rimeligt vederlag fra institutionen Hvis retten til en opfindelse efter aftale med institutionen udnyttes erhvervsmæssigt af arbejdstager, er institutionen berettiget til et rimeligt vederlag Institutionen fastsætter regler for beregning af vederlag. Reglerne skal godkendes af forskningsministeren

15 Vederlag efter fradrag af udgifter (nettoindtjening)
Udgifter til vurdering af resultatets patenterbarhed og kommercialiseringspotentiale Udgifter til indgivelse og behandling af patentansøgning Udgifter til vedligeholdelse af patentet Udgifter til udarbejdelse af materiale mhp. udnyttelse af de opnåede resultater Rejse- og opholdsudgifter i f.m. forhandlinger om udnyttelse af patentet eller andre former for kommercialisering af projektet Udgifter til faglig assistance til videreudvikling af patentet, hvis universitetet og forskerne er enige om at iværksætte en sådan videreudvikling Udgifter til forsikring og forsendelse af forsøgsmateriale, hvis det er nødvendigt som led i patenteringen eller drøftelser om udnyttelsen Følgende udgiftstyper indgår ikke: Løn til medarbejdere i universitetets patentfunktion og dennes generelle driftsudgifter Udgifter til bogføring o.lign. vedr. denne aftale

16 Eksempler på vederlagsmodeller
1/3 til opfinder, 1/3 til institut, 1/3 til institution 15% til opfinderen indtil institutionens udlæg er dækket, derefter 40% af resten Et fast beløb på kr. til opfinderen. Resten fordeles efter tredjedelsmodellen

17 Vederlag i aktier Institutionen kan oppebære indtægter ved at overdrage sin ret til et aktieselskab mod betaling i form af aktier Tilsvarende kan institutionen modtage vederlag fra arbejdstageren i form af aktier i et selskab som arbejdstageren har overdraget udnyttelsesretten til

18 Skattepligt Opfinder får udbetalt vederlag som B-indkomst. Indtægten
er skattepligtig som almindelig indtægt Universitetet er generelt fritaget fra skattepligt, og betaler derfor ikke skat af indtægter

19 Patentkonsortier Der er oprettet 5 patentkonsortier:
Bioteknologi/Fødevarer/Agroindustri (Danmarks Jordbrugs Forskning)1) Bioteknologi/Sundhed/Medicoteknik ( Københavns Universitet) Energi/Miljø/Transport/Forsyning (Risø) IT/Telekommunikation/Elektronik/Måleteknologi (Danmarks Tekniske Universitet) Produktionsteknologi/Materialer/Byggeri/forbrugsgoder (Syddansk Universitet) - Total bevilling over 4 år kr. ca. 20. mio. 1) Sekretariatets placering

20 Fælles hjemmeside WWW.Techtrans.dk
Patentkonsortierne er gået sammen om at lave et fælles ”opslagsværk” til støtte for samarbejdet mellem erhvervslivet og den offentlige forskningsverden. Portalen samler vigtige informationer om samarbejdsvilkår for institutioner og erhvervsliv – fra kontaktdata til lokale patentenheder til case stories over frugtbare samarbejdsformer mellem virksomheder og institutioner Techtrans.dk rummer Danmarks eneste samlede oversigt over forsknings- institutionernes patenter og patentansøgninger – en service, der konsekvent opdateres til gavn for mulige samarbejdspartnere Patentkonsortierne har ansat en journalist til at administrere siden. Vedkommende har endvidere til opgave at sørge for positiv profilering af de offentlige forskningsinstitutioners implementering af opfinderloven, samt disses håndtering af kommercialiseringsarbejdet

21 Resultater Institutioner med bevilling 2000-2001
Antal patentsager ved universiteter og universitetssygehuse med forbrug af patentbevilling Bioteknologi Sundhed Medicoteknik Bioteknologi Fødevarer Agroindustri IT, Tele Elektronik Måleteknik Produktion, Materialer, Byggeri Forbrugsgoder Energi, Miljø, Transport, Forsyning I alt Københavns Universitet 12 1 14 Danmarks Tekniske Univ. 7 19 3 37 Aarhus Universitet 11 2 13 Aalborg Universitet 8 10 6 32 Hovedstadens Sygehusfællesskab 35 Københavns Amt Syddansk Universitet 15 KVL 4 9 Aarhus Amt Danmarks Farmaceutiske Højskole IT-højsk.olen i København (HHK) Fyns Amt Roskilde Universitetscenter 98 31 16 167

22 Sammenfattende vurdering af lovens effekt
Tiltrække nye samarbejdspartnere som følge af at institutionen besidder patenteret platformsteknologi Indtægtspotentiale Øget kommercialisering: Kommercialiseringsforløb bliver aftalt for opfindelser der fremkommer under et fælles projekt mellem institution og virksomhed = gevinst for samfundet, teknologien kan ikke blot lægges død Institutionen er mere aktivt og styrende i kommercialiserings-forløbet = gevinst for samfundet fordi der er en højere grad af udnyttelse