Folketingssamling 2014-2015.

Præsentationer af emnet: "Folketingssamling 2014-2015."— Præsentationens transcript:

1 Folketingssamling

2 Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9.
DK 1561 København V Mobil: Mail:

3 L 4 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, personskatteloven og forskellige andre love
Lov nr af (Tilbagerulning af forsyningssi kkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elafgiften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler på baggrund af EU-retten, finansiering af forsyningssikkerhedsafgiften ved forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF. Vedtaget 31. oktober 2014

4 Forhøjelse af bundskat
Bundskattesatsen og det skrå skatteloft for personlig indkomst er forhøjet med 0,28 procentpoint. Frem mod 2020 sker der en indfasning af forhøjelsen af bundskattesatsen og det skrå skatteloft, jf. nedenfor Ændring i satser for bundskat og det skrå skatteloft Pct. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Gældende regler Bundskattesats § 6 7,83 8,83 9,83 10,83 11,83 § 6, stk. 2, sidste pkt. (Christiansø) 3,83 Ændring 0,25 0,27 0,28 Skråt skatteloft § 19, stk. 1 51,70 Lovforslag 8,08 9,08 10,08 11,10 12,10 12,11 4,08 4,10 4,11 51,95 51,97 51,98

5 Nedsættelse af grøn check
Den grønne check og den supplerende grønne check for personer under 18 år er nedsat. Frem mod 2020 sker der en indfasning af nedsættelsen af den grønne check, jf. nedenfor. Der er ingen ændring af tillægget på 280 kr. årligt til personer med lave indkomster. Tabel 3: Nye satser for den grønne check Loven træder i kraft for indkomståret 2015 Kr. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Gældende regler Grøn check § 1, stk. 1 1.300 Supplerende grøn check § 1, stk. 2 300 Maks. supplerende 600 Tillæg til bundfradrag ved aftrapning af den supplerende grønne check § 2, stk. 2 17.333 Lovforslag 955 950 940 930 900 875 220 215 210 200 Maks. supplerende i alt 440 430 420 400 12.733 12.667 12.533 12.400 12.000 11.667

6 L 5 Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Lov nr af

7 Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland
Den gældende overenskomst medfører bl.a., at en person, der er hjemmehørende i Danmark og f.eks. arbejder om bord på et fly, der flyver i international trafik for et irsk luftfartselskab, kun kan beskattes i Irland af lønnen. Protokollen medfører, at personer, der er hjemmehørende i Danmark og arbejder i Irland i over 183 dage i et skatteår, eller hvis indkomst udbetales af en irsk arbejdsgiver eller af et fast driftssted i Irland, fremover får beregnet dansk skat af lønnen på normal vis, som hvis de arbejdede i Danmark, med fradrag for en eventuel betalt irsk skat, dog højst den danske skat af indkomsten.

8 Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland
Protokollen får tilsvarende betydning for personer, der er hjemmehørende i Danmark og arbejder om bord på et fly eller skib i international trafik for et foretagende, der har ledelsens virkelige sæde i Irland. Disse personer vil også fremover få beregnet dansk skat af lønnen med fradrag for en eventuel betalt irsk skat. Denne protokol skal ratificeres i overensstemmelse med proceduren herfor i Irland og i Kongeriget Danmark. De kontraherende stater skal skriftligt ad diplomatisk vej underrette hinanden, når deres respektive procedurer er opfyldt. Protokollen skal træde i kraft på datoen for den sidste af de underretninger. Bestemmelserne i denne protokol skal have virkning med hensyn til skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvor denne protokol træder i kraft. Lovforslaget er vedtaget d. 9/

9 L 6 Ændring af lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig (Gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg) Lov nr af

10 Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg
Loven har til formål at gennemføre en protokol til ændring af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, når protokollens betingelser herfor en opfyldt. Protokollen træder i kraft, når begge lande har underrettet hinanden om, at de forfatningsmæssige betingelser for ikrafttræden er opfyldt. Ændringen af overenskomsten vedrører beskatningen af pension, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager fra den anden stat. Lovforslaget er vedtaget d. 18/

11 L 7 Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien Lov nr af

12 Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien
Loven gennemfører en protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien. Danmark har den 10. oktober 2013 indgået en protokol med Indien om ændring af artiklen om udveksling af oplysninger. Artiklen om udveksling af oplysninger medfører, at de to landes kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger til brug ved korrekt ansættelse af indkomst til beskatning. Hvis de indiske skattemyndigheder anmoder de danske skattemyndigheder om oplysninger, som ikke allerede er i de danske myndigheders besiddelse, kan de danske myndigheder pålægge personer og selskaber her i landet, som har oplysningerne, at afgive dem med henblik på videregivelse til de indiske myndigheder til brug ved indisk beskatning. Lovforslaget er vedtaget d. 9/

13 L 8 Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Ghana
Lov nr af

14 Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ghana
Loven har til formål at gennemføre den dansk-ghanesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Overenskomsten træder i kraft, når den er tiltrådt af både den danske og den ghanesiske regering. En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande har som hovedformål at ophæve international dobbeltbeskatning i forholdet mellem disse lande. Overenskomsten danne grundlag for administrativt samarbejde mellem de to landes skattemyndigheder. En dobbeltbeskatningsoverenskomst forbedrer de skattemæssige betingelser for aftalelandenes selskaber og personer ved grænseoverskridende investering, etablering eller arbejde – både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås, og som følge af at der er større klarhed over de skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner. Danmark har ikke tidligere haft en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana. Lovforslaget er vedtaget d. 18/

15 L 9 Forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Lov nr af (Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder, ændring af indberetningspligten vedr. modtagere af renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen)

16 Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder, ændring af indberetningspligten vedr. modtagere af renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier Aktier ejet af personer Aktier ejet af selskaber Selskabers erhvervelse af egne aktier Indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld Tiltag som gennemføres administrativt Fortryk af gevinster og tab på strukturerede obligationer og indlån Udbytteskat indeholdt i udlandet Identitet af konto- eller depotindehavere

17 Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
Ændringen går ud på, at selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med afgivelse af selvangivelsen skal give SKAT oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge regnskabet for det regnskabsår, der ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten fra virksomheden. Formålet hermed er at reducere omfanget af momsdifferencer hos de selvstændigt erhvervsdrivende. Ændringen gør det muligt for SKAT maskinelt at sammenholde den erhvervsdrivendes oplysning om moms i selvangivelsen med den erhvervsdrivendes angivelse til SKAT af moms og målrettet vejlede den selvstændigt erhvervsdrivende om, at der kan være angivet for lidt eller for meget i moms.

18 Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
Konstateres en difference mellem momsangivelserne og oplysningen afgivet i forbindelse med selvangivelsen, vil der blive dannet et advis, som tilgår den selvstændigt erhvervsdrivende om den konstaterede difference, når den erhvervsdrivende næste gang skal angive moms i Tast Selv Erhverv. Adviset vil oplyse den pågældende om, at SKAT har konstateret en difference mellem moms i årsregnskabet og den erhvervsdrivendes momsangivelser. Adviset vil endvidere indeholde en opfordring til den erhvervsdrivende om at undersøge forholdet og foretage nødvendige rettelser i Tast Selv Erhverv. Har virkning for indkomståret 2015

19 Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet
Fra og med 2010 blev der skabt hjemmel til at etablere en TastSelv løsning således, at erklæringspligtige vedrørende værdipapirer deponeret i udlandet kunne erklære sig og indsende årlige oplysninger til SKAT digitalt. Der gives nu en tilsvarende mulighed for digital erklæring og årlig indsendelse af oplysninger i relation til konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet. Det er ejeren af den udenlandske konto, indskudsbevis eller udenlandske pensionsordning og ikke det udenlandske penge- eller pensionsinstitut, der bliver forpligtet til at indsende de ønskede oplysninger. Det betyder, at det fremover vil være ejeren eller ejerne af konti, et indskudsbevis eller pensionsordning i udlandet, der skal indsende erklæringer og årlige oplysninger. Ændringen betyder samtidig, at der ikke fremover skal fremsendes dokumentation for oplysningernes rigtighed. Indsendes en erklæring ikke rettidigt, kan SKAT pålægge ejeren at afvikle den udenlandske konto eller afhænde indskudsbeviset.

20 Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet
Ved tegning af en pensionsordning i udlandet eller ved indtræden af skattepligt her til landet skal ejeren indsende en erklæring. Erklæringen indsendes ved tegningen eller senest ét år efter indtræden i skattepligten. Det foreslås, at erklæringen i forbindelse med indtræden af skattepligt her til landet af ordningen, i alle tilfælde skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten indtræder. Erklæringen vedrørende pensionsordninger i udlandet skal, indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., kontoførerens navn og adresse samt oplysninger, der kan identificere ordningen. For pensionsordninger skal tillige oplyses størrelsen af de aftalte præmier eller bidrag, pensionsydelsen, indbetalingsperiodens længde og udbetalingstidspunktet. Det foreslås, at erklæringen tillige skal indeholde oplysninger om tidspunktet for tegningen (herunder tidspunktet for erhvervelse af allerede eksisterende pensionsordninger eller en andel heraf), eller for indtræden af skattepligt til Danmark.

21 Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet
Erklæringen skal være vedlagt en erklæring fra det udenlandske selskab om, at det udenlandske selskab påtager sig årligt at indberette visse oplysninger om pensionsordningen, hvis det er afgivet. Det udenlandske selskab fritages for årligt at indberette oplysninger om pensionsordningen. Fritagelsen er dog betinget af, at ejeren selv foretager indberetning af de ønskede oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed. Reglerne ændres for årlig indberetning af oplysninger om pensionsordninger i udlandet. Det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller det udenlandske selskab. Reglerne har virkning fra indkomståret 2015

22 Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet
Konti og indskudsbeviser i udlandet. Den, der ejer en konto i udlandet, skal indsende en erklæring, som blandt andet indeholder oplysninger til identifikation m.v. af kontoen eller indskudsbeviset. Ved erhvervelse af en konto eller indskudsbevis i udlandet eller ved indtræden af skattepligt her til landet skal ejeren indsende en erklæring. Erklæringen indsendes ved erhvervelsen eller oprettelsen af kontoen eller indskudsbeviset eller senest ét år efter indtræden i skattepligten. Det foreslås, at erklæringen i forbindelse med indtræden af skattepligt her til landet af kontoen, i alle tilfælde skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten indtræder.

23 Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet
Konti og indskudsbeviser i udlandet. Erklæringen vedrørende konti og indskudsbeviser i udlandet skal, indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., kontoførerens navn og adresse samt oplysninger, der kan identificere kontoen. Det udenlandske selskab kan fritages for årligt at indberette oplysninger om kontoen eller indskudsbeviset. Fritagelsen er dog betinget af, at ejeren selv foretager indberetning af de ønskede oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed.

24 Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet
Konti og indskudsbeviser i udlandet. Det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller det udenlandske pengeinstitut. Det påhviler pligten til at indsende oplysningerne som udgangspunkt ejeren. Oplysningerne skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen. Hvis ejeren ønsker det, og det udenlandske pengeinstitut tilbyder en sådan service, kan pengeinstituttet indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Hvis pengeinstituttet påtager sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT.

25 Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet
Konti og indskudsbeviser i udlandet. Der skal, for så vidt angår konti og indskudsbeviser, indberettes oplysninger om størrelsen af ydede renter eller godskrevne renter, dato for rentetilskrivning og størrelsen af indestående beløb ved årets udgang. Der skal fremover tillige indberettes identifikationsoplysninger om ejeren og det udenlandske pengeinstitut, identifikationsoplysninger vedrørende kontoen eller indskudsbeviset samt oplysning om kontoen eller indskudsbevisets ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette. Reglerne har virkning fra indkomståret 2015 Virkningstidspunktet foreslås præciseret, da der ellers vil være risiko for, at der kan opstå tvivl om, for hvilket år indberetningen første gang skal gives efter de foreslåede nye regler, idet indberetningen vedrørende 2014 skal ske i 2015.

26 Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier Med ændringen udvides indberetningspligten vedrørende erhvervelse og afståelse af aktier til også at omfatte erhvervelser og afståelser af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Indberetningspligten skal som hidtil kun omfatte tilfælde, hvor formidlingen af handelen sker som led i en virksomhed, det vil sige, at indberetningspligten påhviler en fondshandler. Der er således ikke indberetningspligt ved handel med aktier, der foretages mellem private indbyrdes uden inddragelse af en professionel formidler. Der vil derfor normalt ikke være indberetningspligt ved handel med anparter i små familieanpartsselskaber, hvor handelen typisk sker mellem privatpersoner.

27 Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier Aktier ejet af personer Ved at indføre indberetningspligt vedrørende køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vil det på årsopgørelsen være muligt at fortrykke gevinster og tab vedrørende sådanne aktier. Ændringen vil således sikre, at der i langt højere grad, end tilfældet er i dag, vil ske korrekt beskatning af såvel gevinster som tab vedrørende køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringen afgrænses i øvrigt, som de gældende regler for indberetning af handler for personer, til kun at omfatte indberetningspligt vedrørende de handler, fondshandlerne udarbejder en handelsnota på.

28 Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier Aktier ejet af selskaber Ændringen går ud på at udvide indberetningspligten for aktier (uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej) til også at omfatte aktier ejet af, købt af eller solgt af selskaber m.v. Det vurderes, at ændringen vil have en præventiv effekt, idet forslaget vil medføre, at såvel selskaberne selv som eventuelle interne og eksterne revisorer vil få en større viden om, hvilke skattemæssige klassifikationer og beskatningsbestemmelser, de enkelte værdipapirer skal opgøres og beregnes efter. Som følge heraf vurderes det, at ændringen vil øge efterretteligheden på området. Skatteministeren kan lempe på indberetningspligten vedrørende aktier. Det er tanken at udnytte denne regel til at fastsætte undtagelsesbestemmelser, der fritager for indberetning vedrørende værdipapirer ejet af og dispositioner mellem skattefritagne selskaber og finansielle institutter. Reglerne træder i kraft 1. januar 2016

29 Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier Selskabers erhvervelse af egne aktier Der indføre en oplysningspligt for afståelser, som sker i forbindelse med selskabers opkøb af egne aktier. Forud for ophævelsen af adgangen til skattefrit at modtage medarbejderaktier eksisterede et generelt problem med korrekt beskatning ved afståelse af disse aktier. Der eksisterer fortsat et problem med at sikre korrekt beskatning ved afståelse af medarbejderaktier, og derfor indføres en oplysningspligt for afståelser af disse, hvor erhververen er et selskab, der foretager opkøb af egne aktier. Oplysningspligten foreslås at påhvile selskabet. Det vil bl.a. betyde, at der bliver indberetningspligt ved afståelse af medarbejderaktier, der er udstedt i henhold til de tidligere gældende bestemmelser til det udstedende selskab.

30 Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier Selskabers erhvervelse af egne aktier Indberetningspligten påhviler i disse tilfælde selskabet. Selskabet skal dog ikke foretage indberetning, hvis handelen er foretaget gennem f.eks. en fondshandler, der har formidlet handelen som led i sin virksomhed. Indberetning skal efter forslaget ske årligt til SKAT og vedrøre de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse af: ● identitet ● antal ● anskaffelsestidspunkt ● anskaffelsessum for aktierne m.v. ● sælgers identitet. Reglerne får virkning for indberetninger fra og med kalenderåret 2016.

31 Indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld
Der er pligt for låntagere, som er personer, til at oplyse identiteten af långiveren over for SKAT, når der er tale om forrentede lån. De personer, der som låntagere skal afgive disse oplysninger til identifikation af långiver, er fuldt skattepligtige personer, begrænset skattepligtige personer, samt grænsegængere. Oplysningspligten gælder, uanset om gælden er af privat karakter eller virksomhedsrelateret for låntageren. Med ændring undtages låntagere for oplysningspligten, når der er tale om renter, der fradrages ved opgørelsen af en persons indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Pligten til at oplyse om modtageren af renterne gælder ikke, hvis modtageren er indberetningspligtig til SKAT vedrørende renterne. Reglerne får virkning fra indkomståret 2014, indberetningen vedrørende 2014 skal ske i 2015.

32 Tiltag som gennemføres administrativt
For at sikre færre fejl og ændringer i forbindelse med selvangivelsen og bidrage til finansieringen af aftalen om en skattereform fra juni 2012 gennemføres enkelte initiativer, der ikke kræver lovændring. Der er således ikke tale om ændringer, der er indeholdt i de vedtagne lovændringer, i denne lovændring. De omtales dog i dette lovforslag, da initiativerne vedrører indberetningspligt og anvendelsen af de indberettede oplysninger og indgår i de tiltag, som skal sikre det tilsigtede provenu til finansiering af skattereformaftalen fra 2012. Initiativerne vil blive gennemført i forbindelse med årsopgørelsen vedrørende indkomståret Nogle initiativer vil blive testet inden for at samle erfaringer inden fuld implementering.

33 Fortryk af gevinster og tab på strukturerede obligationer og indlån
Formålet med initiativet er at gøre det muligt for SKAT at fortrykke flere oplysninger på årsopgørelsen baseret på indberetninger modtaget fra den finansielle sektor. Erfaringsmæssigt er oplysningerne fra tredjepart som oftest mere korrekte end de selvangivne oplysninger. Årsagen hertil skal bl.a. ses i lyset af områdets kompleksitet. Fortryk af flere oplysninger kan i væsentlig grad bidrage til at skabe flere korrekte årsopgørelser og dermed mindske skattegabet. Det bemærkes, at initiativet vedrører strukturerede produkter, hvilket betyder, at alene obligationer og indlån er omfattet af ændringen.

34 Udbytteskat indeholdt i udlandet
Formålet med dette initiativ er, at der skal ske indberetning af den faktiske indeholdte udenlandske udbytteskat. Indberetning herom skal foretages af de finansielle virksomheder. Initiativet skal sikre, at der er samme pligt til at indberette oplysninger vedrørende udbytteskat for udenlandske som for danske aktier. Der er således tale om en udvidelse af den eksisterende indberetningspligt, således at også udbytteskat af udenlandske aktier og investeringsbeviser omfattes af indberetningspligten. Initiativet udspringer af et ønske om at ensarte reglerne for danske og udenlandske aktier og investeringsbeviser. Derudover vil initiativet give SKAT øget mulighed for at foretage fortryk af den udbytteskat, Danmark giver lempelse for på årsopgørelsen. Fra og med indkomståret 2014 skal der ske indberetning af den faktiske indeholdte udbytteskat vedrørende danske aktier og investeringsbeviser. Der er således tale om en regelharmonisering.

35 Identitet af konto- eller depotindehavere
Formålet med dette initiativ er at foretage en ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, således at der bliver pligt til at foretage indberetning om identiteten af samtlige ejere, når der er tale om dispositioner på et depot – f.eks. ved tilskrivning af renter, udbytter, køb, salg, indfrielser og beholdninger m.v. Indberetningspligten vil omfatte de situationer, hvor der er tale om et depot med mere end én ejer. Indberetninger herom skal foretages af de finansielle virksomheder. Indberetning af sådanne oplysninger vil have betydning for SKATs muligheder for at opsætte adviser og eventuelt at kunne foretage fortryk vedrørende værdipapirer på årsopgørelsen.

36 Identitet af konto- eller depotindehavere
Formålet med initiativer er således at forbedre datakvaliteten til brug for skatteberegningen og dannelsen af årsopgørelsen for såvel personer som selskaber. Det vurderes i øvrigt, at initiativet vil have en positiv effekt på efterretteligheden, idet medindehavere af en konto eller et depot, SKAT ikke har kendskab til, reelt har mulighed for ikke at selvangive deres andel af renter og udbytter m.v. vedrørende kontoen eller depotet. Automatisk beregning og fortryk på årsopgørelsen på grundlag af de nye oplysninger vil dog ikke kunne ske med virkning for 2016, da der skal være tid til at kvalitetssikre data, og dermed vil beregning og fortryk først kunne ske for 2018.

37 L 10 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Lov nr af (Skattemæssige forhold for medarbejderinvesteringsselskaber og deres deltagere)

38 Medarbejderinvesteringsselskabet
Loven vedrører etableringen af en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber. Selskabsretligt etableres en ny selskabsform – et medarbejderinvesteringsselskab (MS) – der er karakteriseret ved, at dets formål er tæt knyttet til den virksomhed, som MS’et skal virke til gavn for. Et medarbejderinvesteringsselskab består af to slags deltagere, virksomheds-deltageren og medarbejderdeltagerne. Virksomhedsdeltageren hæfter personligt og ubegrænset. Medarbejderdeltagerne hæfter begrænset med et bestemt beløb, som nærmere er præciseret ved aftalen om at blive deltager i selskabet, dvs. de indskudte lønmidler.

39 Medarbejderinvesteringsselskabet
Medarbejderne i virksomheden bidrager løbende med en del af deres (brutto)løn til MS’et. Medarbejderdeltagerne tildeles andele i medarbejderinvesteringsselskabet på baggrund af deres indbetalinger. Formålet med loven er at sikre, at medarbejderne får bortseelsesret for indbetalinger til medarbejderinvesteringsselskabet, og først bliver beskattet, når der senere foretages udbetalinger fra medarbejderinvesteringsselskabet. Herudover bliver medarbejderinvesteringsselskabet skattepligtigt efter selskabsskatteloven, svarende til de regler der gælder for aktieselskaber.

40 Medarbejderinvesteringsselskabet
Medarbejderdeltagere 100 % Arbejdspladsen A/S 100 % Virksomhedsdeltageren APS Medarbejderinvesteringsselskab M/S

41 Medarbejderinvesteringsselskabet
Forsøgsordningen med medarbejderinvesteringsselskaber indebærer, at der skal søges om tilladelse til at oprette et medarbejderinvesteringsselskab i Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med, at selskaberne lever op til godkendelseskravene, herunder at medarbejdernes interesser sikres med en kompetent ledelse: Alle medarbejdere skal bidrage med en del af deres løn og opnå ejerskab. Investeringen skal have en løbetid på minimum tre år. Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at udbetalingerne afspejler resultatet af investeringerne. Midlerne skal investeres i (eller ydes som lån til) virksomheden, leverandører, aftagere, eller i andre tiltag af betydning for modernisering og udvikling. I forbindelse med oprettelsen af medarbejderinvesteringsselskabet skal der fastlægges vedtæger, der sikrer varetagelse af medarbejderinvestorernes interesser.

42 Medarbejderinvesteringsselskabet
Et medarbejderinvesteringsselskab består af to slags deltagere, dels et aktie- eller anpartsselskab (virksomhedsdeltageren) og dels de indskudte lønmidler fra medarbejderne (medarbejderdeltageren). ”Virksomhedsdeltageren” skal være et aktie- eller anpartsselskab, der stiftes og reguleres efter de gældende regler i selskabsloven. Selskabet skal stiftes og ejes af den virksomhed, som medarbejderne er ansat i, og som medarbejder-investeringsselskabet skal virke til gavn for. Virksomhedsdeltageren hæfter for alle medarbejderinvesteringsselskabets forpligtelser med hele virksomhedsdeltagerens formue (personlig hæftelse). ”Medarbejderdeltagere” er medarbejdere i virksomheden, som medarbejder-investeringsselskabet skal virke til gavn for. Medarbejderne bliver herved medejere i medarbejderinvesteringsselskabet med hver en andel svarende til de indskudte lønmidler. Medarbejderne vil aldrig kunne hæfte for mere end det beløb, som de har investeret.

43 Medarbejderinvesteringsselskabet
Medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i medarbejderinvesteringsselskabet skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst Dermed sidestilles medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i et medarbejder-investeringsselskab skattemæssigt med en kapitalforhøjelse f.eks. i et aktieselskab. Medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler skal være bortseelsesberettigede, dvs. at de ikke medregnes ved opgørelsen af medarbejderdeltagernes skattepligtige indkomst. Indskuddet vil dog være arbejdsmarkedsbidragspligtigt for medarbejderdeltageren. Det bortseelsesberettigede beløb kan dog højst udgøre 7,5 pct. af medarbejder-deltagerens kontante løn fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret og maksimalt kr. årligt. Indskud, der overstiger disse grænser, vil være skattepligtige for medarbejderdeltageren. Bortseelsesretten forudsætter, at medarbejderinvesteringsselskabet er godkendt af og registreret i Erhvervsstyrelsen

44 Medarbejderinvesteringsselskabet
I overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser foreslås det endvidere, at bortseelsesretten også kan opnås ved indskud i medarbejder-investeringsselskabslignende selskaber med hjemsted i andre EU/EØS-lande end Danmark. Bortseelsesretten forudsætter her, at SKAT har godkendt det udenlandske selskab, som et medarbejderinvesteringsselskabslignende selskab. Det udenlandske selskab skal således indgå en forpligtende aftale med SKAT om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske medarbejderinvesteringsselskaber. Det udenlandske selskab vil i øvrigt være undergivet reglerne i det land, hvor det har hjemsted; herunder vil det være selskabsskattepligtigt til det pågældende land, afhængigt af dette lands regler. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, dog således at man kan indskyde 7,5 pct. af den kontante løn i det indkomstår, hvor loven træder i kraft

45 Medarbejderinvesteringsselskabet
Når der senere udbetales udbytte m.v. fra medarbejderinvesteringsselskabet til medarbejderdeltagerne, vil udbyttet være skattepligtigt. Udbyttet vil skulle medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, og er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtigt. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbytte og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber skal være A-indkomst. Udbytte m.v. vil som nævnt skulle medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst og vil således blive beskattet med op til ca. 52 pct. Det gælder både danske medarbejderinvesteringsselskaber og de nævnte udenlandske selskaber. Udbytte, der udbetales til en begrænset skattepligtig medarbejderdeltager, vil dog typisk alene blive beskattet med 15 pct. som udbyttekildeskat. Er der tale om et udenlandsk medarbejderinvesteringsselskab, vil udbytte til begrænset skattepligtige medarbejderdeltagere ikke kunne beskattes, eftersom Danmark ikke er kildeland.

46 Medarbejderinvesteringsselskabet
Andelene i medarbejderinvesteringsselskabet omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Det foreslås derfor, at beskatningen af gevinst på andelene i medarbejderinvesterings-selskabet, vil ske som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab sættes til nul for derved at sikre, at hele udbetalingen fra medarbejderinvesteringsselskabet beskattes. Når medarbejderinvesteringsselskabet likvideres, vil likvidationsudlodningen, i det kalenderår hvori selskabet endeligt opløses, til begrænset skattepligtige medarbejder-deltagere blive kvalificeret som en aktieavance. Da Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke har beskatningsretten til begrænset skattepligtige medarbejderdeltageres aktieavancer, vil der ikke skulle betales skat til Danmark af likvidationsudlodningen. Det gælder både danske og udenlandske medarbejderinvesteringsselskaber. Aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af gevinst og tab ved fraflytning til udlandet finder også anvendelse på andele i et medarbejderinvesteringsselskab.

47 L 40 Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven Lov nr af (Lempelse af udbyttebeskatningen)

48 Lempelse af udbyttebeskatningen
Danske selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal alene medregne 70 pct. af udbytterne fra unoterede porteføljeaktier ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det medfører, at den reelle skattesats på disse udbyttebeskatninger bliver: 16,45 pct. i 2015 (70 pct. af selskabsskattesatsen på 23,5 pct.) og 15,4 pct. i 2016 og efterfølgende indkomstår (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22 pct.). Nedsættelsen af beskatningen af udbytter fra unoterede porteføljeaktier foreslås at finde tilsvarende anvendelse på beskatningen af fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. Nedsættelsen af udbyttebeskatningen sikrer, at beskatningen af danske investorer (stort set) svarer til den danske kildebeskatning på udenlandske investorers udbytter fra danske unoterede porteføljeaktier.

49 Lempelse af udbyttebeskatningen
De omfattede unoterede porteføljeaktier afgrænses på samme måde som i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, som indeholder definitionen af de porteføljeaktier, der er fritaget fra beskatning af avancer, og hvor tab ikke er fradragsberettigede. Definitionen omfatter aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Porteføljeaktier ejet af livsforsikringsselskaber er dog ikke omfattet. Porteføljeselskabet skal være et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Aktier i selskaber, der besidder en stor beholdning af noterede aktier målt i forhold til egenkapitalen, er undtaget fra bestemmelsen.

50 Lempelse af udbyttebeskatningen
Konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer er ikke omfattet af definitionen på porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er også udtrykkeligt undtaget fra definitionen. Nedsættelsen har virkning for udbytter, der vedtages eller besluttes udloddet den 1. januar 2015 eller senere.

51 L 41 Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, og selskabsskatteloven
Lov nr af (Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten)

52 Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-fradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten Kredsen af yderkommuner, hvor pendlere kan få forhøjet befordringsfradrag udvides.   Det forhøjede befordringsfradrag går ud på, at disse pendlere ved beregningen af befordringsfradrag for den daglige befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan anvende den høje sats på 2,10 kr. pr. km (2014) for befordring over 24 km pr. dag, uanset den daglige befordring overstiger 120 km. Kredsen af omfattede kommuner udvides dermed med 9 kommuner fra de nuværende 16 til 25 (ud af 98) kommuner. De nye kommuner under ordningen bliver Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa. Pendlere i de nye yderkommuner, der bliver omfattet af ordningen i perioden , kan efter forslaget anvende det forhøjede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018, hvor pendlerne første gang bliver omfattet af ordningen.

53 Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten For pendlere i de nye kommuner, der opfylder betingelserne for det forhøjede fradrag fra 1. januar 2015, betyder det i praksis, at de opretholder retten til det forhøjede fradrag frem til udgangen af 2021, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at få befordringsfradrag i hele perioden. Der kan ikke tilgå nye pendlere til ordningen efter den 31. december 2018. Hvis en pendler fra en af de nye foreslåede yderkommuner først bliver omfattet af ordningen fra det tidspunkt, har vedkommende ret til det forhøjede befordringsfradrag til og med den 30. december 2025. Det forudsættes ligesom efter de gældende regler, at pendleren har sin sædvanlige bopæl i en af de omfattede yderkommuner - de nye foreslåede yderkommuner eller de gældende yderkommuner - og at de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. Det foreslås, at forslaget om at udvide kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag har virkning fra og med indkomståret 2015.

54 Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-fradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten Eksempel 1: Personen bor i Aabybro i Jammerbugt kommune og arbejder i Randers. Daglig befordring ca. 160 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler ca kr. Efter yderkommuneregler: ca kr. Skattebesparelse ca kr. Eksempel 2: Personen bor i Nykøbing Sj. i Odsherred kommune og arbejder i Glostrup. Daglig befordring ca. 170 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler ca kr. Efter yderkommuneregler: ca kr. Skattebesparelse ca kr. Eksempel 3: Personen bor i Vordingborg og arbejder i Lyngby. Daglig befordring ca. 205 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler ca kr. Efter yderkommuneregler: ca kr. Skattebesparelse ca kr.

55 Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-fradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten Der sker en gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten. Fra 13,41 pct. for indkomståret 2013 til 13,68 pct. for indkomståret 2014, 14,27 pct. for indkomståret 2015 og 15,24 pct. fra og med indkomståret 2016. Der foretages en tilsvarende justering af kommunernes andel af selskabsskatten fra fonde mv.

56 L 42 A  Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. Lov nr af (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostnings-godtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).

57 Smidigere procedure At gøre det muligt at etablere smidigere procedurer i klagesager, når klageren og SKAT er enige om resultatet i klagesagen, således at denne kan afsluttes hurtigere. Der ændres således, at muligheden for genoptagelse og ændring af afgørelser, som er påklaget, men som klageren og afgørelsesmyndigheden herefter bliver enige om bør ændres, ikke betinges af, at klageren opnår fuldt medhold, eller at der er tale om særlige afgørelsestyper. Afgørende er alene, om klager og afgørelsesmyndigheden er enige om, hvordan sagen kan afsluttes. Den myndighed, der har truffet afgørelsen kan - hvis den finder anledning dertil - genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri. Det præciseres samtidig, at dette gælder uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse. Dvs. bestemmelsen gennembryder de almindelige genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Gælder fra klager der indgives til Skatteankestyrelsen den 1. januar 2014 eller senere.

58 Loven omfatter følgende punkter
Ændringen har til formål: ● At gøre det muligt at etablere smidigere procedurer i klagesager, når klageren og SKAT er enige om resultatet i klagesagen, således at denne kan afsluttes hurtigere. Der er tale om en justering af de nye klagestrukturregler, hvor en hurtig afslutning af klagesagen i dag er betinget af, at den skattepligtige opnår fuldt medhold. ● At sikre, at en klager, som har modtaget klageinstansens indstilling til sagens afgørelse, ikke kan springe klageinstansen over. ● At sikre, at der - som tilsigtet ved indførelsen af de nye klagestrukturregler - kan ydes omkostningsgodtgørelse i retssager om bl.a. ejendomsvurdering og motorregistrering. ● Med en enkelt modifikation at lovfæste gældende administrativ praksis for at yde omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en afgjort godtgørelsesberettiget klage- eller retssag. En dom fra Højesteret fra oktober 2013 har sat spørgsmålstegn ved hjemlen for denne praksis, som blev etableret i 2004.

59 Loven omfatter følgende punkter
Ændringen har til formål: ● At sikre, at pantefogeden kan foretage udlæg for et tilbagebetalingskrav vedrørende omkostningsgodtgørelse.

60 Smidigere procedurer i klagesager
Lovændringen går ud på at ændre affattelsen af skatteforvaltningsloven, således, at muligheden for genoptagelse og ændring af afgørelser, som er påklaget, men som klageren og afgørelsesmyndigheden herefter bliver enige om bør ændres, ikke betinges af, at klageren opnår fuldt medhold, eller at der er tale om særlige afgørelsestyper. Afgørende er alene, om klager og afgørelsesmyndigheden er enige om, hvordan sagen kan afsluttes. Den myndighed, der har truffet afgørelsen kan - hvis den finder anledning dertil – genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri. Det præciseres samtidig, at dette gælder uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse.

61 Overspringelse af klageinstans
Det ændres således, at en klager ikke kan vælge at indbringe afgørelsen for domstolene, selv om der er forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for den administrative klageinstans, hvis klageren fra Skatteankestyrelsen har modtaget en sagsfremstilling med oplysninger om den afgørelse, som sagens oplysninger efter styrelsens vurdering på tidspunktet for udsendelse af sagsfremstillingen vil føre til, eller hvor klageren i øvrigt i forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om den afgørelse, som sagens oplysninger efter Skatteankestyrelsens vurdering på tidspunktet for udsendelse af indstillingen fører til. En sådan fremgangsmåde, hvor overspringsreglen anvendes meget sent i sagsforløbet, er ikke en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, hverken ved den administrative klageinstans eller ved domstolene.

62 Præcisering af kompetencen vedr. omkostningsgodtgørelse til syn og skøn
For at skabe klarhed om kompetenceforholdene foreslås det derfor, at bestemmelsen præciseres, således at det direkte fremgår, at det er Skatteankestyrelsen og SKAT, der alene har kompetencen til at meddele forhåndstilsagn om omkostningsgodtgørelse til syn og skøn. Det præciseres ligeledes, at skatteankenævnene, Landsskatteretten og Skatterådet selv kan træffe afgørelse om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og skøn, når sagen endeligt afgøres. Har virkning fra 1. januar 2014

63 Omkostningsgodtgørelse i retssager
Ved gennemførelsen af den ny klagestruktur på skatteområdet har det ikke været tilsigtet, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. ved domstolsprøvelse af en afgørelse fra et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. Det har heller ikke været tilsigtet, at der ikke kan opnås en godtgørelse på 100 pct. i de sager, som Skatteministeriet indbringer for domstolene, hvor afgørelsen er truffet af et skatteankenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn eller Skatteankestyrelsen. Ændringen går derfor ud på, at godtgørelse også ydes ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, hvor et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har truffet afgørelse. Endvidere går forslaget ud på, at gøre det muligt for den godtgørelsesberettigede at opnå omkostningsgodtgørelse på 100 pct., hvis det er Skatteministeriet, som indbringer en afgørelse fra et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller fra Skatteankestyrelsen for domstolene.

64 Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder
At lovfæste gældende administrativ praksis for at yde omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en afgjort godtgørelsesberettiget klage- eller retssag. Lovforslaget skal ses på baggrund af Højesteret dom af 10. oktober 2013, som er offentliggjort på SKATs hjemmeside som SKM HR. I dommen fastslår Højesteret, at en andelsboligforening ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for efterfølgende udgifter til rådgiver, efter at Landsskatteretten havde pålagt vurderingsmyndigheden at genoptage ansættelsen af foreningens ansættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer vedrørende boligselskabets ejendom. Administrativ praksis om godtgørelse for udgifter, der er afholdt, efter at klageinstansen eller domstolen har truffet afgørelse, herunder i hjemvisningssager, forekommer rimelig. Det foreslås derfor, at den gældende praksis for godtgørelse af sådanne udgifter til sagkyndig bistand lovfæstes. Gældende fra 1. januar 2014.

65 Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder
Hvis skattemyndighederne har videreført sagen, vil godtgørelsen til sagkyndig bistand m.v. ved hjemvisningsinstansen eller til de afsluttende arbejder altid være 100 pct. I andre sager end dem, som skattemyndighederne viderefører, beror godtgørelses-procenten på, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede opnår medhold i den sag, som klage- eller retsinstansen hjemviser, eller hvortil de afsluttende arbejder knytter sig. Har den godtgørelsesberettigede eksempelvis opnået fuldt eller overvejende medhold ved klage- eller retsinstansen, skal der ydes omkostningsgodtgørelse på 100 pct. ved hjemvisningsbehandlingen af sagen eller til de afsluttende arbejder. Påklages denne afgørelse, godtgøres der efter de almindelige regler. Stadfæster klageinstansen den nye afgørelse, kan der kun gives 50 pct. i godtgørelse. Får den godtgørelsesberettigede derimod medhold ved klageinstansen, ydes der godtgørelse med 100 pct. også for denne instans.

66 Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder
Det foreslås således, at hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans. Selv om klageinstansen eller domstolene ikke tager materiel stilling til de nye oplysninger, men hjemviser sagen til fornyet behandling som følge af oplysningerne, vil der kunne ydes omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsinstansen, hvis der efter de almindelige regler om omkostningsgodtgørelse kan ydes godtgørelse ved en sags behandling ved denne instans. Er det domstolen, som hjemviser en sag f.eks. Til Landsskatteretten, vil der kunne ydes godtgørelse til hjemvisningsbehandlingen ved Landsskatteretten. Bliver sagen derimod hjemvist til f.eks. SKAT eller et vurderings- eller motorankenævn, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsbehandlingen

67 L 42 B Forslag til lov om ændring af ligningsloven.
Lov nr af (Betingelse for tredjemandstilskud).

68 Betingelse for tredjemandstilskud
Forslaget går ud på at opstille yderligere en betingelse for at kunne yde et skattefrit tredjemandstilskud. I dag kan tilskuddet ikke ydes skattefrit, i det omfang det overstiger sagens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. efter fradrag af omkostningsgodtgørelse og andre godtgjorte udgifter, og i det omfang tilskuddet ikke er ydet som følge af yderens retlige interesse. Efter forslaget stilles nu som en yderligere betingelse, at det ikke må være aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen. Forslaget tager sigte på repræsentanter, der yder tilskud til deres klienters skatte- eller afgiftssager, når størrelsen af yderens honorar fra den godtgørelsesberettigede udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen. Sådanne aftaler som baserer sig på sagens udfald betegnes i almindelig som aftaler indgået på no cure no pay-vilkår.

69 Betingelse for tredjemandstilskud
Aftaler om no cure no pay kan typisk være udformet således, at honoraret udgør f.eks. 30 pct. af den økonomiske gevinst, som klienten opnår. Revisorer må ikke betinge sit vederlag af andre forhold end det udførte arbejde. Dette gælder når der er tale om revisionsydelser, i modsætning til rådgivningsydelser. Hvis en kunde alene modtager rådgivningsydelser, er det tilladt for revisionsfirmaet at fastsætte vederlaget på markedsvilkår. Formålet med forslaget er at afskære muligheden for at yde skattefrie tredjemands-tilskud, hvor yder har indgået en honoraraftale med klienten på no cure no pay-vilkår. Baggrunden herfor er, at skatte- og afgiftslovgivningen ikke bør understøtte indgåelsen af sådanne aftaler ved at tillade, at tredjemandstilskuddet kan ydes skattefrit. Loven har virkning for udgifter, der skal betales eller er betalt den 1. januar 2015 eller senere

70 L 55  Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
(Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond).

71 Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond Lovforslagets enkelte elementer Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2015 Rabat på afgiften af udbetaling fra og konvertering af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond Lønmodtagernes Dyrtidsfond – flytteret og omlægning Bruttoficering af LD-aldersopsparing til brug for fastsættelse af grundlaget for beregning af efterløn m.v.

72 Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner
Ved skattereformen i juni 2012 blev der indført adgang til at overføre, herunder konvertere, eksisterende fradragsberettigede kapitalpensioner og supplerende engangsydelser til aldersopsparing og -forsikring henholdsvis supplerende engangssum mod betaling af den afgift, som pålægges rettidige udbetalinger fra kapitalpension eller supplerende engangsydelse Den afgiftsrabat på som hovedregel 2,7 procentpoint, der kan opnås ved at overføre, herunder konvertere, en fradragsberettiget kapitalpension eller supplerende engangsydelse til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. henholdsvis supplerende engangssum, forlænges med ét år til 2015. Det medfører, at der ved overførsler, herunder konverteringer, af kapitalpensioner og supplerende engangsydelser i 2015 opnås de samme afgiftsrabatter som i 2013 og 2014.

73 Rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Afgiften på udbetalinger fra lønmodtagernes konti i LD nedsættes. Afgiftssatsen på 40 pct. nedsættes med 2,5 procentpoint til 37,5 pct. Afgiftssatsen på 25 pct. nedsættes ligeledes med 2,5 procentpoint til 22,5 pct. Efter forslaget skal de nedsatte afgiftssatser anvendes ved udbetaling i tre situationer. Når udbetalingen sker efter en anmodning, der indgives til LD i perioden fra den 1. april 2015 og indtil udgangen af 2015 af personer, der er fyldt 60 år inden den 1. april 2015, og andre, der inden dette tidspunkt opfylder betingelserne for udbetaling af kontoen i LD.

74 Rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2. Ved udbetaling til personer, der fylder 60 år den 1. april 2015 eller senere, og andre, der opfylder betingelserne for udbetaling af kontoen i LD den 1. april 2015 eller senere, når anmodningen herom sker senest ét år efter, at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Dermed får de pågældende personer samme mulighed for afgiftsrabat som de personer, der allerede den 1. april 2015 opfylder betingelserne for udbetaling af deres konto i LD. De reducerede afgiftssatser skal anvendes, hvis lønmodtageren som alternativ til udbetaling af LD-kontoen til de reducerede afgiftssatser vælger at fremrykke betalingen af afgift af LD-kontoen, men lader opsparingen fortsætte i LD. Ved udbetaling af denne opsparing vil beløbet til sin tid være skatte- og afgiftsfrit.

75 L 63 Lov om ændring af kildeskatteloven
Lov nr af (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)

76 Nedsættelse af vederlagskravet
Vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forskerskatteordningen. Vederlagskravet nedsættes med kr. fra kr. til kr. (2014-niveau) månedligt. Loven træder i kraft og har virkning fra den 1. januar 2015.

77 L 74  Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. Lov nr af (Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter og beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne).

78 Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter
Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter forhøjes fra kr. til kr. årligt. Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter gælder som hidtil ikke for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer).  Fradragsretten er ligeledes som hidtil betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet kontingentudgiften til SKAT. Forslaget om at forhøje loftet over fagforeningskontingenter har virkning fra og med indkomståret 2015.

79 L 75  Forslag til lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

80 Ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Aftalen ændrer den eksisterende dansk-færøske protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, sådan at pensioner - bortset fra sociale pensioner og andre sociale sikringsydelser - vil kunne beskattes i den del af riget, hvorfra de udbetales, hvis modtageren har haft fradrag i denne del af riget for indbetalinger, eller hvis bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var blevet beskattet i denne del af riget.

81 L 76  Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Lov nr af

82 Vurderinger i årene 2015 og 2016 2015-vurderingen af ejerboliger foretages på samme måde, dvs. at 2011-vurderingen videreføres i yderligere to år. Den videreførte 2011-vurdering skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2015 og vil være gældende frem til vurderingen pr. 1. oktober 2017. Ved videreførelsen af 2011-vurderingen som en 2015-vurdering gives en yderligere nedsættelse på 2,5 pct. af ejendomsværdien til og med kr. og tilsvarende af grundværdien til og med kr. Nedslaget op til disse beløbsgrænser bliver således på 5 pct. i for hold til vurderingen i 2011. Det ekstra nedslag aftrappes for ejendomsværdier over kr. henholdsvis grundværdier over kr. med 2,5 pct. For ejendomme med en ejendomsværdi over kr. henholdsvis en grundværdi over kr. er der ingen ekstra nedsættelse.

83 Vurderinger i årene 2015 og 2016 Eksempel
Der gives 2,5 pct. (gældende rabat) plus 2,5 pct. (ekstrarabat) i alt 5 pct. i rabat af ejendomsværdien op til kr. og 2,5 pct. (gældende rabat) af ejendomsværdien herover. Ved en ejendomsværdi på f. eks kr. udgør nedslaget kr. (5 pct. af kr.) plus kr. (2,5 pct. af 1,5 mio.). I alt en nedsættelse på kr. Aftrapningen indebærer, at nedslaget reduceres med kr. pr kr., som ejendomsværdien overstiger kr., dog maksimalt kr. (2,5 pct. af værdien under kr.). Samtidig blev det bestemt, at erhvervsejendomme m.v. skulle vurderes ved en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2015. Der foretages ikke almindelig vurdering pr. 1. oktober 2015 af sådanne ejendomme. 2016-vurderingen af disse ejendomme foretages på den måde, at 2012-vurderingen videreføres i yderligere to år vurderingen bliver hermed også 2016-vurdering. Den videreførte 2012-vurdering skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 og vil være gældende frem til vurderingen pr. 1. oktober 2018.

84 Vurderinger i årene 2015 og 2016 For beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes grundværdierne med 2,5 pct. Nedsættelsen foretages pr. 1. oktober 2015 i den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for ejendommen. Regeringen finder det fortsat vigtigt, at den generelle klagesagsbehandling – dvs. klager over de videreførte og 2012-vurderinger – vil kunne behandles med anvendelse af et nyt vurderingssystem. De almindelige vurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. oktober 2015, som er foretaget i form af en videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011, vil kunne påklages inden for samme tidsrum, som den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2017, vil kunne påklages, dvs. fra ca. 1. marts til 1. juli 2018. De almindelige vurderinger af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016, som er foretaget i form af en videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012, vil kunne påklages inden for samme tidsrum, som den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2018, vil kunne påklages, dvs. fra ca. 1. marts til 1. juli 2019.

85 Kontaktinformation Advokat Torben Bagge (H)
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: Tax Manager Jørgen Frausing Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: