Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

ved læsevejleder Dorthe Clausen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "ved læsevejleder Dorthe Clausen"— Præsentationens transcript:

1 ved læsevejleder Dorthe Clausen
På sporet af læsning ved læsevejleder Dorthe Clausen

2 Hvorfor har vi behov for at kunne læse?
Det har vi, fordi mennesker til alle tider har haft lyst til eller brug for at kunne fastholde og videregive information, viden, tanker og ideer.

3 Lidt om skriftens historie

4 For 30. 000 år siden lavede mennesker hulemalerier
For år siden lavede mennesker hulemalerier. I dag bruger vi piktogrammer.

5 Den første skrift er kun 5000 år gammel
Den første skrift er kun 5000 år gammel. Der har eksisteret mennesker som os i år. De første skrifttyper opstod hos sumererne i det nuværende Irak og efterfølgende i Egypten.

6 Den første sumeriske skrift bestod af logoer
Den første sumeriske skrift bestod af logoer. Altså et tegn en betydning. Det kender vi også i dag. Fx % Men det kan være svært at huske mange logoer, og man kan ikke læse noget, man ikke kender i forvejen.

7 Man fandt på at bruge tegn for enkelte sproglyde
Man fandt på at bruge tegn for enkelte sproglyde. Igennem tiden har dette princip udviklet sig til, at hvert bogstav har hver sin lyd. Fx bogstavet hedder i og siger lyden iiiiii Sådan cirka!!! for det passer ikke altid. Fisk - fesk Det kalder man for det fonologiske princip.

8 Skriften – i form af runer – kom til Danmark for omkring 1800 år siden
Skriften – i form af runer – kom til Danmark for omkring 1800 år siden. Vikingerne kaldte det at læse runer for at råde. Hvilket betød at herske og rådgive, men også at tyde og forstå.

9 De bogstaver vi kender i dag kom til Danmark med kristne munke for ca
De bogstaver vi kender i dag kom til Danmark med kristne munke for ca.1000 år siden. Det alfabet, vi anvender, stammer fra grækerne og romerne. En gammel betydning af ordet læse er at samle. Læse betyder altså at samle bogstaverne ind til ord.

10 Spor af skriftsproglig udvikling hos førskolebarnet.

11 Børn lærer at tale uden videre.
MEN ”Indsigt i ordenes lyde får man ikke bare ved selv at kunne tale.” Citat professor i læsning Carsten Elbro. Det der er svært, ved det fonologiske princip er, at det ikke er let at gennemskue, da de enkelte bogstaver ikke står for noget meningsfyldt i sig selv. For at kunne anvende det fonologiske princip, skal man undervises.

12 Børns kendskab til skriftsprog starter tidligt i livet.

13 3 vigtige indikatorer for om et barn får let ved at lære at læse Børn som af sig selv viser nysgerrighed for ord og bøger. Børn som er opmærksomme på det talte sprog og enkelte lyde i sproget. Børn som har et godt ordforråd. For at styrke børnenes ordforrådstilegnelse i vores distrikt arbejder Børnehuset Chilli sammen med Fællesskolen i det projekt, vi kalder ”Vi fanger ord”.

14 Den formelle skriftsprogs undervisning

15 Når børnene starter hos os i skole, begynder den formelle skriftsprogsindlæring For nogen børn er det den sværeste opgave, de endnu har mødt – for andre en smal sag. Men bare rolig vi kan klare opgaven.

16 I indskolingen arbejder børnene med at lære det fonologiske princip at kende og blive gode til at bruge det. Når man kan anvende det fonologiske princip, kan man afkode, hvad der står i en tekst. Man kan sætte bogstavernes lyde sammen, således man kan udtale de ord, der står i en tekst, og man kan selv skrive ord og korte tekster.

17 Læsning består altså af to elementer afkodning af bogstaverne og tekstforståelse. Hvis man ikke forstår teksten, er der faktisk ikke tale om læsning. Arbejdet med børnenes tekstforståelse er meget vigtig. Det arbejder vi også med allerede fra 0.kl.

18 Det er vigtigt at børnene får en god tekstforståelse
Det er vigtigt at børnene får en god tekstforståelse. De skal lære mange forskellige teksttyper at kende. Hvis teksten ikke giver mening. Er der så grund til at læse den?

19 Hver eneste dag holder vi øje med, hvordan børnene udvikler sig
Hver eneste dag holder vi øje med, hvordan børnene udvikler sig. Vi er rutinerede og ser, hvis et barn ikke udvikler sig, som vi gerne vil have. Vi holder tæt kontakt til jer, så I ved, hvordan det går med jeres barn. Der udover tester vi børnene på hvert klassetrin.

20 Nogen gange udvikler et barn ikke sine skriftsproglige færdigheder, som vi kunne ønske. Så har vi forskellige tiltag: Læseskub Supplerende undervisning Støttemuligheder Læseklasse


Download ppt "ved læsevejleder Dorthe Clausen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google