Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Tema 5 Hverdagsliv i familien Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Tema 5 Hverdagsliv i familien Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014."— Præsentationens transcript:

1 Tema 5 Hverdagsliv i familien Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.

2 Formål med temaet Dialog om familieliv og forældreskab til et barn med funktionsnedsættelse og evt. søskende Fokus på mestring og ressourcer i familien Redskaber til refleksion og støtte af barnet Dialog og erfaringsudveksling

3 Mestring og forældres betydning Nogle børn klarer sig bemærkelsesværdigt godt i livet i forhold til deres opvækstmæssige udgangspunkt, eksempelvis med funktionsnedsættelse Forældres positive spejling og mestring kan være modvægt og beskyttelse mod barrierer og evt. negative vurderinger fra det omgivende samfund Børn suger det, som de ser hos de voksne, til sig – i første omgang det, de ser hos forældrene At vokse op med kronisk sygdom eller handicap. Hanne Urup Engbjerg og Lisbeth Riisager Henriksen, 2011

4 Tre udsagn – til dialog 1. Se barnet som den person, det er – og se det i det barneliv, det lever, frem for at se det som en sygdom eller et handicap 2. Lær barnet, hvordan det kan „passe“ sin sygdom eller klare sit handicap, men uden at disse forhold får al fokus 3. Lad barnet selv hjælpe med til at definere, hvad det har brug for – spørg barnet om, hvad det selv synes og tænker om forskellige ting, så det får muligheden for at udtrykke behov og bestemme noget At vokse op med kronisk sygdom eller handicap. Hanne Urup Engbjerg og Lisbeth Riisager Henriksen, 2011.

5 Viden om fædre – til dialog I forhold til beskæftigelsessituationen, er der ingen særlig forskel for fædre med et barn med funktionsnedsættelse og fædre i almindelighed. International forskning viser at fædre til børn med funktionsnedsættelse føler sig marginaliserede i samarbejdet omkring den formelle støtte til deres barn.

6 Viden om mødre – til dialog Mødre til børn med funktionsnedsættelse, spiller og leger mere med deres barn, end mødre i almindelighed gør med deres børn. De angiver, at de forsøger at kompensere for de ting, som de mener, barnet ellers ikke ville opleve. Mødre til børn med funktionsnedsættelse, varetager i højere grad opgaver i hjemmet end mødre i almindelighed og har lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Signifikant flere mødre til børn med funktionsnedsættelse, finder det svært at få arbejde og familieliv til at hænge sammen end mødre i almindelighed.

7 Parforhold, arbejdsliv og fritidsliv Oplæg og drøftelse P åvirker barnets funktionsnedsættelse jeres parforhold, arbejdsliv og fritidsliv? -H ar I fortalt om barnet på arbejdspladsen, i netværket, blandt vennerne? -F ordele og ulemper? Hvordan møder I forståelse af omverdenen?

8 Forsalg til gruppedrøftelse Hvad betyder det: – At få et barn med en funktionsnedsættelse? – At opdrage et barn med funktionsnedsættelse? – At barnet adskiller sig fra andre børn? – At balancere mellem at støtte og overbeskytte barnet? – Andet relevant?

9 Søskende Dette tema kan tilvælges, hvis det vurderes relevant

10 Viden om søskende – til dialog De familiemæssige rammer i forhold til antal søskende og bolig hos forældre til børn med funktionsnedsættelse, adskiller sig ikke fra andre familier Det er typisk barnet uden funktionsnedsættelse, der bliver den initiativtagende og støtter barnet med funktionsnedsættelse

11 Viden om søskende – til dialog Søskendes viden om deres bror eller søsters funktionsnedsættelse fører til positiv holdning til funktionsnedsættelsen og bedre håndtering af egen livssituation Forældres bevidsthed om søskendes oplevelser kan også påvirke søskendes tilpasningsevne

12 Overvejelser og drøftelse – Hvilke overvejelser har I omkring søskende? – Er der særlige bekymringer? – Hvordan fungerer relationerne mellem evt. søskende? – Hvad fungerer godt? – Hvordan støttes søskendebarnet?

13 Forslag til refleksion og dialog Hvad kan dit barn godt lide at lave? Hvad kan dit barn godt lide at deltage i sammen med mor eller far, med søskende eller hele familien? Hvad er dit barn god til? Hvordan indgår dit barn i familiens relationer og forskellige situationer?

14 Refleksion hjemme: Fokus på ressourcer i familien Tal med hinanden og skriv ned, hvilke ressourcer I ser hos hinanden, i familien som helhed, i netværk og omgivelser. Tal om, hvad det giver jer af tanker Skriv eventuelle bekymringer ned og overvej, hvad I gerne vil ændre på.

15 Refleksion hjemme: Fokus på søskende Tal med hinanden og skriv ned, hvad søskendebarnet er god til i forhold til sig selv og i relation til sin søskende med funktionsnedsættelse Tal om, hvad det giver jer af tanker Skriv eventuelle bekymringer ned og overvej, hvad I gerne vil ændre på.

16 Struktur i hverdagen Dette tema kan tilvælges, hvis det vurderes relevant

17 Struktur i hverdagen - Formål Viden om betydningen af struktur og forudsigelighed i hverdagen Redskaber til at understøtte struktur i hverdagen Refleksion og erfaringsudveksling

18 Hvorfor er struktur vigtigt? Når man strukturerer, gør man en indsats i forhold til, nogle af barnets primære problematikker Kompensation for barnets vanskeligheder Struktur kan i starten virke restriktivt og rigidt På sigt skaber det ro, tryghed, grobund for udvikling og opøvelse af færdigheder.

19 Struktur kan betyde: At vi mindsker mulige kilder til distraktion og forvirring, som kan stå i vejen for barnets forståelse af situationen At fjerne mulige faktorer som kan sætte barnet i situationer der evt. kan udløse problematisk adfærd. At tydeliggøre for barnet hvad der forventes, hvad der er meningen barnet skal gøre, hvor det er meningen barnet skal være, hvordan det skal forholde sig.

20 Summeopgave (to og to) Hvad vil mere struktur i hverdagen betyde for jer?

21 Hvordan skaber man struktur? Kan ske ved hjælp af: Systemer, afgrænsninger, tydelige budskaber og henvisninger Verbal guidning/ sætte ord på det der skal forgå, hvor, hvornår og hvordan. Hjælpe med til, at gennemskue bagvedliggende meninger for barnet Konkret i form af en tidsmæssig struktur, visualisering konkretisering b.la. ved hjælp af skemaer, schrips, kalender, iPhone, iPad og Time - Timer

22 Refleksion og dialog Refleksionsspørgsmål (hjemme) Spørgsmål til dialog og erfaringsudveksling (summe og opsamling i plenum)


Download ppt "Tema 5 Hverdagsliv i familien Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google