Kulturstudier S1+LT1 17.05.13 Musikindustri og kunstens netværk. Kultur, klasse og subkultur.

Præsentationer af emnet: "Kulturstudier S1+LT1 17.05.13 Musikindustri og kunstens netværk. Kultur, klasse og subkultur."— Præsentationens transcript:

1 Kulturstudier S1+LT1 17.05.13 Musikindustri og kunstens netværk. Kultur, klasse og subkultur.

2 En (overordnet) model for analyse: Mikkel tegner og fortæller. Hvad er musiksociologi? Opsummering fra sidst.

3 Adorno: Kritik af kapitalisme og musikindustrien. Standardisering af popmusikken. Four chord songs: ”Æblemandproblemet” Opsummering fra sidst.

4 Skridt på musikindustriens vej 1. Musikere (spiller musik og modtager ydelser). 1a. Specialisering og arbejdsdeling: - Dygtigere musikere, instrumentmagere, agenter (”artisan”/håndværk). - Musikere ansat hos mæcener/fyrster/selskaber (”patronage”). 1b. Notation og bogtrykkerkunst: Komponisten og udgiveren opstår. - Kommerciel (trykt) >< ikke-kommerciel (mundtligt overlev.). - Musik som kunst (snarere end håndværk). - Professionel (komponist, virtuos) >< amatør (derhjemme). - Ejerskab, copyright etc. (Hvem ejer og sælger musik?)

5 Skridt på musikindustriens vej 2. Optageteknologi. - Musik kan afspilles uden at skulle spilles. - Indspilningsindustri, radio etc. - Optagelsen er et nyt produkt, der kan tjenes penge på. - Ikke-kommerciel-/folke-/populærmusik kan udgives/sælges. - Musikteknologi bliver en afgørende kommerciel og æstetisk drivkraft. 3. Digitalisering. - Nyt ejerskabsbegreb. Immateriel ret><sample-kultur. - Komposition: Skrift -> proces. Autoren er utydelig. - ”Disintermediation”. Direkte kontakt mlm. udøver og forbruger. - Musikindustri og medier bliver tættere og tættere forbundet.

6 Diskussion/brainstorm: Forholdet mellem mainstream og undergrund, major labels og independent. -Hvordan er det? -Hvordan burde det være? To forståelsesmodeller: 1.Store (konservative) selskaber dominerer. Små selskaber står for det innovative. Dynamikken mellem disse to forhold bølger frem og tilbage. Masseproduktion og standardisering. 2.Musikindustrien er et netværk. Store og små selskaber er forbundet. Industrien er/kan være ”horisontalt” organiseret. Fleksibel produktion og post-fordistiske strukturer.

7 Friths (2001) karakteristik af nutidens musikindustri En udgivelsesindustri: Musikindustriens produkter: CD’er, DVD’er, plader, bånd, filer etc. -Markedet er koncentreret i Vesten og Japan. -NB. Markedet skifter, der er udsving etc. -Påvirkes især af teknologisk udvikling (ift. hvordan musikken lagres). En rettighedsindustri: Produkterne er i sig selv mindre relevante. -Opførelsesrettigheder (penge, når folk spiller sangen). -Offentlig brug (penge, når indspilningen afspilles). -Mekanisk (penge, når sangen indspilles). -(+ Brand. Se næste dias).

8 Friths (2001) karakteristik af nutidens musikindustri En talentindustri: - A&R finder og dyrker talenter/stjerner. Marketing promoverer og sælger dem. (Et samarbejde eller en kamp?). -Musikken/musikeren som design/trademark. Tværmedielt. Musikindustrien er en serviceindustri, der tilbyder en oplevelse/image/brand/talent (snarere end et produkt i gammeldags forstand.) En elektronikindustri: -Bekæmpelse og promovering af teknologi. Afhængig af teknologisk udvikling. -NB. Pas på teknologideterminisme! (Hvad ville Adorno sige til teknologiens rolle i musikken?). Teknologien har ikke skabt musikken, men den har givet nye muligheder.

9 Art Worlds, definition (s. 1) -”All artisitic work […] involves the joint activity of a number, often a large number, of people.” -”The work always shows signs of that coorperation.” -”[…] patterns of collective activity we can call an art world.” -”It produces […] an understanding of the complexity of the cooperative networks through which art happens […].”

10 Kunst som aktivitet 1.Idé. 2.Udførelse af idé. -Produktion af værk (mere eller mindre fysisk). -Forudsætter produktion og udbredelse af materialer og udstyr. 3.Salg/køb af kunstnerisk aktivitet/værker. 4.”Support”. 5.Modtagelse og forståelse af værker (publikum). 6.Skabelse/opretholdelse af begrundelse for kunst (æstetik/kritik/smagsdomme). 7.Uddannelse og indlæring af kunstneriske færdigheder. 8.Samfundsorden, stabilitet, strukturel sikkerhed. (NB. ”If one or another of these activities does not get done, the work will occur in some other way. […] It will not be the same work. But that is far different from saying that it cannot exist at all unless these activities are performed.” (s. 5)

11 Arbejdsdeling Jf. Beckers rulleteksteksempel, se i et CD-cover. ”To analyze an art world we look for its characteristic kind of workers and the bundle of tasks each one does.” (s. 9) Findes i større eller mindre grad i kunstverdenen. - Fra singer-song writer til karaoke.

12 Kunst og kunstnere Ofte skel mellem kernen af den kunstneriske produktion og håndværk/”support”/spin-off/etc. Truisme: ”The ideology posits a perfect correlation between doing the core activity and being en artist. If you do it, you must be an artist. Conversely, if you are an artist, what you produce must be art.” (s. 18) Altså: Kunstens værdi/status er afhængig af kunstverdenens (musikmiljøets) anerkendelse af det som kunst, snarere end en værdi der ligger i værket eller ”musikken i sig selv.” Værdi, status, ægthed, status, autenticitet er først og fremmest sociale konstruktioner.

13 Netværk (coorperative links) ”Whatever the artist […] does not do must be done by someone else. The artist thus works at the center of a network of cooperating people […].” (s. 25) NB. Forskellige aktører i netværket har forskellige mål: mht. økonomi, karriere, æstetik. Forhandlingen mellem de forskellige aktører er ikke kun økonomisk. Kunstnere tilpasser sig omgivelserne og situationen.

14 Netværk (coorperative links) ”Whatever the artist […] does not do must be done by someone else. The artist thus works at the center of a network of cooperating people […].” (s. 25) NB. Forskellige aktører i netværket har forskellige mål: mht. økonomi, karriere, æstetik. Forhandlingen mellem de forskellige aktører er ikke kun økonomisk. Kunstnere tilpasser sig omgivelserne og situationen.

15 Klasse og subkultur

16 Sammenhæng mellem klasse, kultur og subkultur Willis (1978): Sammenhæng mellem valg af musik og livsbetingelser. ”[F]or Willis, subcultures are structured as different aspects of the lifestyle of the subculture fit together to form a whole. […] Subcultures express a response to a set of conditions and the different aspects of the subculture are tied together into structured relatively coherent wholes” (Longhurst 2007, s. 214-15) F.eks. hippiesubkultur. Sammenhæng mellem: - ”Alternative” værdier. - Hallucinerende stoffer. - Progressiv rock. Her er der en fare for essentialisme: Dødsmetal=ondskab Jazz=frihed Etc. Her er der en fare for essentialisme: Dødsmetal=ondskab Jazz=frihed Etc.

17 Sammenhæng mellem klasse, kultur og subkultur Hebdige (1979): Subkulturer er et resultat af sociale omstændigheder/oplevelser. Subkulturer er ofte i opposition til dominerende kultur. Men subkulturen optages ofte i den dominerende kultur (undergrund -> mainstream) vha. masseproduktion af subkulturel stil (mode, musik etc.) og ideologisk inkorporering (modkulturens værdier optages/omformuleres af dominerende kultur. NB. Denne udviklingsmodel er ikke altid lige rigtig, men det er værd at bemærke, at den findes ikke desto mindre ofte findes hos de unge i subkulturen selv. (Longhurst 2007, s. 215)

18 Subkulturer? Eksempler fundet via subculturelist.com

19 Subkultur som begreb “[S]ub-cultures are sub-sets – smaller, more localised and differentiated structures, within one or other of the larger cultural networks.“ (ibid., s. 6) “Double articulation”: Relaterer sig både til oprindelseskulturen (“’parent’ culture”) og den dominerende kultur. Analytisk: For at kalde noget for en “subkultur” må det adskille sig fra de overliggende kulturer, men samtidig er de bundet sammen med oprindelseskulturen. Nogle subkulturer er eviggyldige, mens nogle er historiske, tidsbestemte. “To locate youth subculture in this kind of analysis, we must first situate youth in the dialectic between a 'hegemonic' dominant culture and the subordinate working-dass 'parent' culture, of which youth is a fraction.” (ibid., s. 28)

20 Subkulturel kapital Thorton: Club Cultures (1995), jf. Bourdieu Subkulturer opstiller egne kulturelle hierarkier: The authentic >< The Phoney The Hip >< The Mainstream The Underground >< The Media Hipness: -Subkulturel kapital -Objektivt (f.eks. stil) eller abstrakt (“in the know”) -Insiderviden (“too hip to be square”)

21 Diskussion Hipsteren i de sene 00’ere som subkultur? - Klasse? - Stil? Tegn/symboler? - Musik? - Forhold til dominerende kultur? - Undergrund >< mainstream? - Værdier? - Alder/generation?