Musikkultur S1+LT1 03.04.13 Musiksociologi.

Præsentationer af emnet: "Musikkultur S1+LT1 03.04.13 Musiksociologi."— Præsentationens transcript:

1 Musikkultur S1+LT1 Musiksociologi

2 Hvad er musiksociologi?
Hvad musik gør ved mennesker, og hvad mennesker gør ved musik. ”Music is not usually the main focus of the sociology of music.” (Ellis 2009, 44) Musiksociologiens (traditionelle) fokus: Klasse Alder Subkulturer Køn Race Etinicitet Identitet Kulturel og økonomisk værdi Musikindustrien Musikteknologiens rolle Publikum, fans og forbrugere Medier

3 Hvad er musiksociologi?
To alm. måder at tale om populærmusik på: 1. Kritisk. - Kritik af massekultur, kulturindustri. - Kritik af populærmusikkens værdier (f.eks. mht. køn, race etc.) - Kritik af populærmusikkens kunstneriske kvalitet. 2. Lovprisende. - Populærmusik udgør modbevægelse til dominerende værdier. - Udtrykker (ønsker om) social og kulturel forandring. - Populærmusik har musikalsk/kunstnerisk værdi. Musiksociologi bør kommer udover disse to fastlåste positioner, og forholde sig kritisk til dem! Musiksociologien analyser disse positioner.

4 Hvad er musiksociologi?
En (overordnet) model for analyse: Mikkel tegner og fortæller.

5 Adorno Theodor W. Adorno (1903-69)
Frankfurterskolen (marxistisk , kulturkritik) Inspireret af Marx. Også arv fra oplysningstiden. Kritiske teori (filosofien/videnskaben må være frigørende). Kulturkritik. Kunst har kritisk/frigørende potentiale. Dette potentiale elimineres af kulturindustrien. Musikkens varegørelse, fetishkarakter, og standardisering. Musikalsk inspireret af Den anden wienerskole. Oplysningens dialektik (m. Horkheimer, 1947) Den ny musiks filosofi (1949) Ästhetische Theorie (posth., 1970) … og mange artikler. F.eks. ”Om musikkens fetishkarakter…” “Theodor W. Adornos komprimerede stil bevirker, at hans bøger ikke egner sig til hurtiglæsning.” (Den store danske encyklopædi)

6 Adorno: ”On Popular Music”
Grundlæggende kapitalismekritik: Markedet kan kun stimuleres ved at skabe behov. Disse behov er resultatet af kapital-, snarere end menneskelig logik, og er derfor falsk. Kulturindustrien er central i produktionen og tilfredsstillelsen af falske behov. Kulturindustrien producerer varer. Sælges og købes med det formål at tjene penge. Problem: Kulturindustrien måde både skabe interesse/behov, men uden at folk stiller spørgsmålstegn ved produkterne. Løsning: Underholdende, men afslappende produkter, der er ensartede og ”fordøjede”.

7 Adorno: ”On Popular Music”
Centrale (marxistiske) begreber: Fremmedgørelse, varegørelse: Arbejdsdeling og industrialisering gør, at arbejderen underordnes systemet og desocialiseres (fremmedgøres). Arbejdskraften varegøres. Kunst/kultur/viden varegøres. Varefetichisme (”musikkens fetichkarakter”): Varen tillægges selvstændig værdi, men der ligger en del andre værdier bag skabelsen af varen (f.eks. Arbejderens arbejdskraft) En række ting tillægges selvstændig værdi (f.eks. penge). Standardisering: - Produkterne standardiseres. Giver både forbrugeren tryghed, og øger industriens behov for forudsigelighed.

8 Adorno: ”On Popular Music”
Standardisering i populærmusik: - Standardformer: F.eks. 32-takters AABA, standard popform etc. Danseformer. Stiliserede sangtyper. ”Primitiv” harmonik, f.eks. four-chord-song etc. Del/helhed: Detaljerne påvirker ikke helheden. Delene er udskiftelige. ”Komposotionen hører for lytteren.” (s. 306). Lytteren kender formen og behøver ikke selv at ”fordøje”. Pseudo-individualisering: … er den (lille) variation, der er mellem standardiserede produkter Selve musikken er meget ens, mens marketing (f.eks. tøj), performance (f.eks. MJs crouch grip) og ”retorik” (f.eks. Pete Townsends ”vindmølle”)kan være meget forskellig.

9 Hitskabelonen Inden 01:00 Efter ca 2/3 Ca 03:30
Intro Vers Omkvæd Kontrast Alt. Omkvæd Inden 01:00 Efter ca 2/3 Ca 03:30 (Britney: Hit me baby one more time - signatur-intro, kontrastomkvæd – mazda-tid 3:28) (Kidd: Gøre sin ting – selv undergrund følger princippet) (Aqua: Barbie Girl – starter med omkvæd, Mazda-tid 3:23) (Britney Spears: Oops I did it again – signatur-intro, kontrastomkvæd, Mazda-tid 3:23)

10 Adorno: ”On Popular Music”
”Seriøs” musik >< Populærmusik ”Every detail derives its musical sense from the concrete totality of the piece which, in turn, consists of the life relationship of the details, and never of a mere enforcement of a musical scheme” ”The whole structure of popular music is standardized, even when the attempt is made to circumvent standardization. Standardization extends from the most general features to the most specific ones”

11 Kritik af Adorno Metode og æstetik:
Han sammenligner musikken på den ”seriøse”, vestlige musiks præmisser, hvorved popmusik kommer til kort. Løsning: En ikke-dømmende analyse, der tager udgangspunkt i en sammenligning med klassisk musik. Historisk/socialt udgangspunkt: Adorno er farvet af tid og sted. Selvom Adorno har mange rigtige analyser, så generaliserer han også meget, og popmusikken har også udviklet sig siden. Nye forhold: Adorno lægger ikke nok vægt på musikkens dynamiske udvikling, og nye produktionsforhold (musikteknologi) betyder også noget. Analyse: Adornos teori er meget generel, og der er måske ikke så meget plads til specifikke analyser.

12 ”Rytmisk musik”? Hvilke ting definerer rytmisk musik? (Hvad er ikke rytmisk musik?) Hvad er den rytmiske musiks status i samfundet? “Vi tilbyder den højeste uddannelse i landet inden for rytmisk samtidsmusik, et begreb som rummer musikformer, der strækker sig fra jazz over rock og pop til de nyeste musikalske udtryksformer, som hip hop og elektronika. Dertil er det vores opgave at forske og udvikle inden for vores felt og medvirke til at fremme musikkulturen i Danmark.” (tilgået )

13 ”Rytmisk musik”? Et dansk begreb. (Man taler ikke om ”rhythmic music”, ”rytmische Musik” eller ”musique rythmique”). ”Det kan kun oversættes indirekte, f.eks. Som den mere ’seriøse’ eller ’autentiske’ del af populærmusikken [...].” (Michelsen 2001, s. 26) Funktion i dikotomien: Rytmisk-klassisk; og adskillelse mellem ”seriøs” populærmusik og underholdningsmusik. Begrebet bruges i legitimeringen af musikken. En destabilisering (eller reproduktion?) af høj-lav-dikotomien (finkultur og massekultur).

14 ”Rytmisk musik”? Høj-lav i det 20. årh.:
“Jeg har i og for sig ikke noget imod f. Eks. Jazzmusik, naar den bare kommer paa rette Sted og i det rette Øjeblik. En anden Ting er, at jeg tror, Jazzmusiken vil dø hen af sig selv. Den har jo nemlig intet Indhold, og den har ingen Rødder i vor Kultur. - Farlig er den, naar den breder sig og faar Magt, saa Folk ikke gider høre andet. [...] Men man maa betragte Jazzmusiken som en lille Del [af den moderne Musik], der skal blive paa sin Plads! Den er ved at brede sig og sætte Forraadnelsesbakterier i den højere Musik. Mod denne Proces reagerer alle Musikere, baade de konservative og de mest moderne.” (Carl Nielsen 1925) ”Klassisk musik er mere kompleks og kræver bare mere tankevirksomhed end rytmisk musik.” (DR P2-kollega til MV, sidste uge)

15 ”Rytmisk musik”? Rødder i kulturradikalismen i mellemkrigstiden:
- Jazzreception: Blanding af modernitets- og oprindelighedsidéer. Musikpædagogik: B. Christensen, Sv. Møller Kristensen (”Til den rytmiske musik hører primitiv musik, jazz, ofte folkemusik, og børnekompositioner.” (1938)), og Astrid Gøssel (”Vor afmaterialiserede, blodløse, abstrakte musik tørster efter negerjazzens saftige, blodrige fysik, hvis kærne er det strømmende, rytmisk tonende materiale.” (1930)) B. Christensen (1983)

16 ”Rytmisk musik”? Rytmisk musik defineres som den ”ægte”, ”rene” jazz (dvs. den sorte). Jazzen teoretiseres og æstetiseres og bliver derved kunst, samtidig fremhæves modsætningen til vestlig kunstmusik. (Den ”dårlige” populærmusik afskrives som ”tom underholdning” (Kristensen 1937)) 50’erne: De intellektuelle tager afstand fra kulturradikalismen. I stedet bruges modernistiske og autonomiæstetiske argumenter (jazz er kunst i-sig-selv) 50’erne og 60’erne: Rock’n’roll, pop, pigtråd og beat. Angreb mod massekultur: ”Vi møder pop’en døgnet rundt. Den bliver spredt gennem radio og fjernsyn, via ugeblade og dagspresse, via billigbøger og magasiner; stærke kapitalkræfter og syndikater står bag – det er i realiteten en gigantindustri, som på længere sigt er farlig, fordi den forgifter vort sind” (Bækkelund, 1964) Også tilnærmelser (men kun den bedste beatmusik er god nok).

17 ”Rytmisk musik”? 70’erne: Begrebet ”rytmisk musik” vender tilbage.
Fusionsmusik: Den eksperimenterende jazz og den gode beat mødes… og man får brug for en samlebetegnelse. ”Alliancen” mellem beat og jazz: ”Jazz og rock har nærmet sig hinanden […] næsten al rytmisk musik af betydning [er] blevet til i et midterområde […].” (Rytmisk musik – historie, miljø og vilkår, 1978) ”Rytmisk musik” er nu en parallel til ”klassisk”. Kun kunstart på linje med klassisk, men forskellig fra den. Selvstændig diskurs omkring ”rytmisk musik”.

18 ”Rytmisk musik”? Institutionalisering:
Musikloven 1973 (rev. 1981, 1985 og sidenhen): ”Rytmisk musik” bruges nu som begreb bl.a. over for politikere ift. fordelings- og støttepolitik. (Forsøg på definitioner. F.eks. Ole Mathiessen stilistisk/essentialistisk, eller Meyer kulturelt, ”rytmisk” >< ”international spekulationsmusik”). Rytmisk Musikkonservatorium og rytmiske basisensembler (”Styrken ved den danske udtryk ”rytmisk musik” er dets samlende karakter […].” (Slumpstrup & Malmros, 1985)) Interesseorganisationer: DJBFA, FAJABEFA, ROSA etc. De rytmiske vækstlag. Rapport med anbefalinger, (Kulturministeriet, 2007) Styrkelse af den rytmiske musik, (Kulturministeriet, 2010) [I denne rapport finder man nok det bedste forsøg på en definition]

19 ”Rytmisk musik”? Hvor står ”rytmisk musik” i nutidens kulturelle hierarki? Er skellet mellem høj og lav udlignet? Er ”rytmisk musik” det mindst dårlige begreb? Læs mere: Michelsen, M.: ”’Rytmisk musik’ mellem høj og lav”, Musik & Forskning 26 (2001), s Pedersen, Peder Kaj: ”’Rhythmic Music’ in Danish Education”, (conference paper, Leading Music Education International Confernece, London, 2011)