Arbejdsmarkedet Ved Jane Salby

Præsentationer af emnet: "Arbejdsmarkedet Ved Jane Salby"— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsmarkedet Ved Jane Salby
Veje til job d Arbejdsmarkedet Ved Jane Salby

2 Dagens Program Værd at vide om arbejde i DK. Lovgivning/arbejdsvilkår
Arbejdskultur i DK. Hvad er uskrevne regler Uskrevne regler og gode råd til det danske arbejdsmarkedet.

3 Værd at vide om arbejde i DK.
Karriere og familieliv. Gode vilkår for børnefamilier Gode børnepasningsmuligheder Fem ugers ferie 37 timers arbejdsuge Fri i forbindelse med børns første sygedag Fleksible arbejdsforhold Kort transport Respekt for familielivet

4 Kvinder på arbejdsmarkedet
Danmark er det land i Europa, hvor flest kvinder har erhvervsarbejde, og kvinder arbejder i gennemsnit 35 timer om ugen. Til sammenligning arbejder mænd cirka. 41 timer. Generelt gælder det, at jo højere uddannelse, man har, des mere arbejder man. Tendensen er desuden, at flere specielt i børnefamilier har fuldtidsarbejde.

5 Barsel Barselsorlov Forældre har tilsammen ret til 52 ugers barselsorlov. Moderen har ret til orlov 4 uger før fødslen og 14 uger efter. Faderen har ret til 2 uger i løbet af de første 14 uger efter fødslen. De efterfølgende 32 uger kan deles mellem forældrene.

6 Arbejdstid 1. Den normale arbejdsuge er på 37 timer pr. uge fordelt over 5 dage. Arbejdstiden ligger hovedsagligt mandag til fredag i tidsrummet kl Frokostpausen er normalt 30 minutter. Mens pausen bliver betalt som almindelig arbejdstid i det offentlige, betaler de fleste privatansatte selv for pausen. Det varierer dog fra arbejdsplads til arbejdsplads.

7 Arbejdstid 2. Et EU-direktiv fastsætter, hvordan arbejdstiden må tilrettelægges, herunder det forhold, at der ikke, i forhold til den enkelte arbejdsgiver, må arbejdes mere end gennemsnitlig 48 timer om ugen. Derudover foreskriver den danske Arbejdsmiljølov, at de ansatte skal have en daglig hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for en periode på 24 timer. Herudover skal de ansatte have et ugentligt fridøgn.

8 Lav ledighed Efter flere år med fald i antallet af arbejdsløse ligger niveauet nu på sit laveste siden 1974, oplyser Danmarks Statistik. Sidste år faldt antallet af arbejdsløse på fuldtid til 3,4 procent svarende til fuldtidsledige.pr 1 feb

9 Kultur på de danske arbejdspladser
Den danske arbejdsmodel bliver kaldet Flexisecurity modellen. Danskerne lykkeligst. En af verdens korteste arbejdsuger og længste ferier. Danskerne europamestre i jobskifte. 76 % er medlem af en fagforening 92 % medlem af en Arbejdsløshedskasse

10 Livet forstås baglæns men må leves forlæns.
September forliget fra 1899. Banede vejen for en regulering af arbejdsmarkedet baseret på kollektive principper i stedet for lovgivning.( altså uden indblanding fra staten) Arbejdsmarkedsparterne indgår overenskomster og aftaler om løn og arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedet har sit eget retssystem.

11 Flexicurity modellen Sammensat af to ord : Flexibility Security
Kan fyres med kort varsel, men der er alligevel stor følelse af tryghed og optimisme hos danskerne omkring deres ansættelse. Security Der er er velfungerende sikkerhedsnet i form af dagpenge og kontanthjælp, der sikrer folk indkomst ved ledighed og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper ledige i job.

12 Danmark: et land med mange små virksomheder.
Ca Virksomheder. 39 % er enmandsvirksomheder 42 % har mellem 2-9 ansatte 16 % har mellem ansatte 2 % har mellem ansatte

13 Så hvad kendetegner kulturen i de små virksomheder?
Virksomhederne er typisk familieejet og det er ofte ejeren der er chefen Der er ikke mange formaliteter og regler. Dvs. der er kulturstyring i stedet for regelstyring Minimal administration og ingen HR-afdeling Direkte kommunikation mellem arbejdsgiver og ansatte. Kommunikationen foregår mundtligt. Chefen styrer via direkte ordre. Sammenfald mellem ejerens og virksomhedens identitet. Hvordan rekrutterer de?

14 Konsensus kultur Konsensus betyder enighed mellem en gruppe mennesker.
Konsensus kultur hvor man søger fælles løsninger med maksimal enighed er kendetegnende for arbejdsmarkedet og for hele det danske samfund. Konsensus bygger på tankerne om frihed, lighed og medbestemmelse. Mange flygtninge/indvandrer kommer fra lande med en mere autoritær kultur eller med store sociale polariseringer og konflikter !

15 Konfliktskyhed Konsensus har gjort danskerne fredelige og demokratiske, men også konfliktsky. Danskerne bryder sig ikke om åbne konflikter Danskerne er midtersøgende Flygtninge/indvandrer har tit svært ved at forstå hvorfor danskerne finder det så svært at håndtere konflikter.

16 Janteloven Danskerne er vokset op med at ”beskedenhed er en dyd”. De bliver opdraget i overensstemmelse med janteloven: Jantelovens 10 Bud. Du skal ikke tro, at du er noget. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os Du skal ikke tro, at du er klogere end os Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os Du skal ikke tro, du ved mere end os Du skal ikke tro, at du er mere end os Du skal ikke tro, at du dur til noget Du skal ikke led af os. Du skal ikke tro, nogen bryder sig om dig Du skal ikke tro, at du kan lære os noget Janteloven favorisere fællesskabet og de kollektiver succeser, frem for individualisme og den enkeltes præstation. Folk skal ikke skille sig ud fra mængden.

17 Janteloven er et udtryk for sociale spilleregler, som er udsprunget af en generel nordisk forsigtighed når det gælder at fremhæve sin egen lykke eller prise andres lykke

18 Danske værdier De normer og værdier, som man får indprentet i løbet af sin opvækst, bringer man med sig ind i sit arbejdsliv. En stor del af de uskrevne regler man møder på arbejdsmarkedet har deres rødder i den danske national kultur.

19 Danske værdier Danskerne søger enighed og fællesskab gennem dialog, enighed og sammenhold. Konsensus-kulturen og janteloven tillader ikke de store afvigelser fra fællesskabets normer. Det politiske og sociale liv i DK. bygger på demokratiske principper. F. eks. Respekt for individets frihed, ligestilling mellem kønnene. Respekt for menneskerettigheder Danskerne er et meget verdsliggjort folk. Afslappet forhold til nationale symboler og religion. Stærk adskillelse mellem religion og politik og fraværet af religiøse symboler på i det offentlige rum. Stor sammenhængskraft mellem befolkningsværdier og statens værdier, så danskerne har stor tiltro til autoriter og myndigheder og adlyder disse, da de tilslutter sig de samme værdier som folket.

20 Århus Produktionsskole Onsdag d. 11/3-09
Hvad er uskrevne regler Uskrevne regler og gode råd til det danske arbejdsmarkedet

21 Hvad er uskrevne regler
De handler om de uformelle og de ikke nedskrevne regler om normer i en kultur. Disse har tit rod i folks historie og traditioner.

22 Uskrevne regler Der er altid uskrevne regler, det er noget man gør og nogle ting man ikke gør. Det er ikke noget man snakker om. Det er noget man ved gennem lang tid.

23 Ordbog over det danske sprog
”regel for menneskelig adfærd som uden at være nedskrevet eller direkte forskrevet anses for gældende, tvingende og stiltiende følges”

24 1. Udvis tilbageholdenhed i begyndelsen
I oplæringsfasen er det velansat at være udfarende når det gælder sociale arrangementer, men det er ikke velset at man er anmassende og presser på for at komme i gang med opgaveløsninger. Man må ikke tro man får de sjoveste opgaver fra starten. (janteloven)

25 2.Del din viden med dine kolleger
Man skal være interesseret i og i stand til at dele sin viden med sine kolleger. Man skal også selv være opsøgende med hensyn til at indhente viden hos sine kolleger.

26 3. Deltag i det sociale samvær
Det er ikke altid et krav at deltage i fester og fælles arrangementer. Men det forventes at man deltager, hvis man er til stede, viser man engagement. Er man derimod fraværende kan man hurtigt bliver stemplet som asocial og kommer til at stå uden for fællesskabet.

27 4. Forhold dig professionelt til dit arbejde
Mennesker er meget forskellige hvad angår religion og politiske overbevisninger. Hvilet også diskuteret på danske arbejdspladser, men det er vigtigt at huske at det er opgaven der står i centrum, og at man skal huske at holde sine personlige holdninger adskilt fra opgaven. Case: ingen par på arbejdspladsen

28 5. Forstå det skjulte budskab
Danskerne er verdensmestre i at snakke indirekte. Tit ligger der et budskab mellem linjerne. Så man skal ikke bare lytte til det der bliver sagt, men også hvordan det bliver sagt. Overskriver man en persons grænser, vil man ofte bliver gjort opmærksom på det med en indirekte eller humoristiske bemærkning eller undertiden en mur af tavshed.

29 6.Forstå ironi og humor Det er en fast ingrediens i den danske kultur. Danskere tager ikke sig selv særlig højtidelig. Så de underspiller tit deres dygtighed. Humoren og ironien bliver tit brugt til skjulte budskaber. Det er en klassisk måde at pakke ting ind på der er svære at sige.

30 7. Kend den flade ledelsesstruktur
Man understreger ikke sin position med ydre markeringer. Dette er ikke et tegn på svaghed, så ledelseshierarkiet er ikke noget man skal sætte spørgsmålstegn ved, det kan i værste fald resultere i fyringer. Man skal ikke forvente en chef der holder øje med alt. Den falde ledelsesstruktur bygger på tillid, frihed og ansvar.

31 8. Hils på dine kolleger, når du kommer.
Man skal ikke være så højtidelig når man hilser på sine kolleger . Men gerne med et smil på læben, når du siger hej, farvel eller godmorgen. Husk kun at gøre det til dem der sidder nærmest en.

32 9. Husk at din religion er en private sag
Danskerne er meget afslappede omkring deres religion. De fleste danskere opfatter religion som en privat sag og holder det adskilt fra deres arbejde. Er der ting og forhold, som kolleger finder interessant, skal de nok komme og spørge Hvis man har religiøse forhold der skal tages hensyn til, skal man snakke med ledelsen om det. Dette er helt accepteret.

33 10. Spis frokost med dine kolleger
Det er ikke særlig velset at indvandrerne sætter sig for sig selv eller i grupper og spiser frokost sammen. Det er heller ikke velset at man kommunikere på andet sprog end dansk og engelsk. Danskerne deler i øvrigt aldrig ud af deres mad. I Danmark er ens mad privat. Til gengæld er det høfligt at dele ud af slik og kage.

34 11. Kend kommandovejen Der findes på de fleste arbejdspladser en klar beskrevet kommandovej, når man skal fremlægge synspunkter, kritik, konflikter eller nye ideer på sin arbejdsplads Det er ikke velset når den brydes og der springes led over.

35 12. Kend virksomhedsånden på din arbejdsplads
Virksomhedsånden er den historie, det image, som virksomheden har valgt at identificere sig med Det afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden, men er en fortolkning af nutiden, fortiden og en vision for Fremtiden. Udadtil har den funktion som funktion at skille virksomheden fra andre virksomheder. (Casen BM A/S)

36 13. Lær at håndtere ris og ros.
Har du noget pænt at sige til din kollega, så gør det mens flere kan høre det, skal du derimod give ris, så gør det diskret. Danskerne er desværre ikke gode til at give Ros, men er til gengæld rigtig gode til at give kritik. Men der er til gengæld fokus på konstruktiv kritik, så det skal ikke tages personligt.

37 14. Overhold mødetider og dine aftaler
Hvis der er noget, der irriterer de fleste danskere, er det, hvis man ikke møder til tiden eller ikke overholder sine aftaler. Bliver man forsinker, så giv besked i god tid. –kommer man for sent, skal man huske at undskylde sin forsinkelse. Det er absolut ikke velset at komme for sent til møder. Case: ramadan eller jul.

38 15. Tal danske på jobbet Det er et krav på de fleste virksomheder at medarbejderne taler dansk. Det daglige sprog er dansk på de fleste arbejdspladser og det forventes også at man taler dansk indbyrdes.

39 16. Spørg, hvis du er i tvivl Man skal ikke være bange for at spørge sine kolleger. I mange kulturer bliver det set som en svaghedstegn at spørge – men ikke på de danske arbejdspladser. Det er naturligt og velset. De fleste deler gerne ud af deres viden og erfaring. Det er mere accepteret at spørge end at lave fejl.

40 17. Stil krav til dig selv og din arbejdsgiver.
De fleste jobs kræver konstant dygtiggørelse. Man skal til stadighed udvikle sig og blive dygtigere til sit arbejde At bede om at komme på kurser og efteruddannelse er ikke et svaghedstegn. Men betragtes som et tegn på engagement og interresse for ens job

41 18.Efterlev virksomhedens værdier
De fleste virksomheder har et værdi sæt, som minder om hinanden. Tit er det noget medarbejderne i fællesskab er blevet enige om. Sørg for at få en forståelse af hvordan værdierne bliver fortolket, og at du udadtil tilslutter dig virksomhedens værdier.

42 19.Træd varsomt i konfliktsituationer
Danskerne er generelt meget konfliktsky. Vi taler meget gerne uformelt om det, men er meget tilbageholdende når det bliver bragt frem i åbent forum på arbejdspladsen. Konflikter hvor man råber og skriger, anses for upassende på danske arbejdspladser

43 20. Vær hjælpsom og solidarisk
På de fleste arbejdspladser hjælper kollegerne hinanden med alle slags opgaver. F. eks rydde op, lave kaffe, tømme opvaskemaskine Man skal være hjælpsom selv om der ikke direkte bedes om ens hjælp. Case: ingeniør og ikke rengøringshjælp.

44 21. Vær en god ambassadør for din virksomhed
Loyalitet er en kerneværdi på de fleste arbejdspladser. Det er ok at kritisere virksomheden internt i samværet med kollegerne, men i forhold til aktører og samarbejdsrelationer udenfor virksomheden skal man aldrig kritisere.

45 22. Vær ikke bange for at påtage dig et ansvar.
At man tager ansvar er et tegn på engagement og det er ofte en lærerig og udviklende proces. Tør man tage ansvar vil man også hurtig få flere og mere afvekslende arbejdsopgaver.

46 23. Vær selvstændig På de fleste danske arbejdspladser forventes det at man er selvstændig og selv løser sine opgaver. Du skal selv holde øje med dit tidsforbrug, dine opgaver og dine deadlines. Det bliver mere og mere normalt at medarbejdere arbejder i selvkørende team og bliver overladt mere til sig selv. Case: Chef må jeg tage en blyant?

47 24. Vær synlig på din arbejdsplads
Man skal vise hvad man dur til på de rigtige tidspunkter. Man skal gøre opmærksom på sine resultater på en beskeden måde. Så man ikke kommer i konflikt med janteloven. Det er altså tilladt at bryde de sociale konventioner, men de brydes bedst når man kender dem.

48 25. Ingen regel uden undtagelse
Virkeligheden verden afviger altid fra reglerne. Eks. Kolleger der bryder kommandovejen Kolleger der ikke hilser når de kommer og går. Denne liste af uskrevne regler er ikke et endegyldigt regelsæt, men skal ses som en guide til at håndtere nogle af de normer man vil støde på i sin dagligdag på arbejdspladsen Der er altid forskellige fortolkninger af den samme uskrevne regel. Alt afhængig af virksomhed og de kolleger man har med at gøre.

49 Disse regler skal ses som en hjælp til selvhjælp