Ole Togeby: Praxt - Pragmatisk tekstteori

Præsentationer af emnet: "Ole Togeby: Praxt - Pragmatisk tekstteori"— Præsentationens transcript:

1 Ole Togeby: Praxt - Pragmatisk tekstteori 1-2 1993
Pentagrammodellen Ole Togeby: Praxt - Pragmatisk tekstteori 1-2 1993

2 Kommunikationsmodellen

3 Faktorer De instanser i omgivelserne som kan have indflydelse på hvorledes teksten er udformet, kan kaldes kommunikationssituationens f a k t o r e r. Disse faktorer i kommunikationssituationen er for det første tegnsystemet, som er et system af muligheder der er fælles for i det mindste afsender og modtager, dog oftest for et helt sprogsamfund, og som bruges når mennesker vil artikulere, kommunikere eller forstå en tanke og en hensigt.

4 Faktorer Den næste faktor er afsenderen. Det er en eller flere personer, evt. en organisation, der ved teksten giver udtryk for sin viden, sine hensigter og sine holdninger; som faktor i kommunikationssituationen er afsenderen altså bestemt ved at have viden, holdninger og hensigter, herunder intentioner om handlinger. Hvis kommunikationen bryder sammen, er det afsenderens hensigt der er noget galt med; enten er afsenderen ond eller gal.

5 Faktorer Den tredje faktor er sagforholdet, som teksten er et udsagn om. Sagforholdet er groft sagt virkeligheden, den virkelige verden. Mere præcist er det menneskers billede af virkeligheden, som altid er struktureret i tid og rum med eksisterende genstandes relationer og kvaliteter. Teksten er således en instruktion til modtageren om at ændre sit eksisterende billede af en del af virkeligheden, enten ved at differentiere det, eller ved at ændre det.

6 Faktorer Den fjerde faktor er modtageren. Også modtageren er en eller flere personer, evt. en organisation af personer som afsenderen vil dele teksten med, og som afsenderen må imødekomme tilbøjeligheder, interesser og verdensbilleder hos. De for kommunikationssituationen væsentlige egenskaber hos modtagerne er deres forhåndsviden om sagen, og deres interesse i at få oplysninger om den.

7 Faktorer Femte faktor er kanalen. Gennem den etableres kontakten mellem de to parter i situationen. Med kanal menes både det fysiske medium som bærer signalerne: sværte på papir, lys på en skærm, lydsvingninger, teknikken som sikrer overførslen mellem afsender og modtager, fx en radio eller et fjernsyn, en båndoptager, og den sociale institution som tillader og muliggør overførslen, fx et mødelokale og en talerstol i foreningen, et klasseværelse og et kateder i skolen, lærebogen, avisen, med tilhørende afsender og modtagerroller og de rettigheder og pligter der hører til dem.

8 Faktorer

9 Funktioner Det er kernen i en pragmatisk tekstteori at teksten har en funktion i forhold til hver faktor i situationen, og at teksten for at gælde som kommunikation må have disse funktioner, nemlig at teksten er: udtryk for afsenderens hensigter og holdninger udsagn om de sagforhold der er tekstens emne meddelelse til modtageren af teksten kontakt mellem parterne brug af tegnsystemet.

10 Funktioner Hvis man derimod opfatter tekster i årsagskategorier, vil enten faktoren være den eneste årsag til teksten, eller omvendt teksten den eneste manifestation af faktoren: det som ikke er andet end udtryk for en hensigt eller følelse: markør, symptom; symptomallæsning, Hvis teksten opfattes som helt bestemt ved sagforholdet, kaldes den spejling, projektion Det som alene er påvirkning af modtageren appel, stimulus. Hvis der slet ikke er nogen valgfrihed mellem signaler i kanalen redundans, støj. hvis det alene er bestemt af tegnsystemet, eksempel, innovation

11 Funktioner

12 Krav teksten er de k r a v som både afsender og modtager kan stille til tekstens udformning for at den skal tælle som en fuldgyldig kommunikationsenhed i en situation. I forhold til afsenderen skal teksten være et ærligt udtryk for hensigter, viden og holdninger.

13 I forhold til sagforholdet skal teksten være et sandt udsagn.
sammenhængende eller kohærent; modsigelsesfri, dækkende, mangesidighed udtømmende

14 Relevans I forhold til modtageren skal teksten være en relevant meddelelse. tage udgangspunkt i noget for modtageren kendt, dvs. den skal være forståelig. informativ, dvs. den skal med udgangspunkt i det kendte informere om noget der ikke er kendt eller accepteret af modtageren stå i forhold til modtagerens interesse og interesser, dvs. hvis den er

15 Rigtighed I forhold til kanalen skal teksten være en rigtig (dvs. støjfri og høflig) kontakt der passer til den kanal den sendes igennem, dvs. tid, sted og situationsroller. Den skal konstituere en retfærdig afvejning af rettigheder og pligter mellem rollehaverne, og den skal taktfuldt minimere omkostninger for og bebrejdelser mod modtageren og uenighed og antipati mellem parterne. Den skal være lovlig i den institution som omfatter den, og den skal rent teknisk være så kraftig og støjsvag at den kommer igennem uden forvrængninger eller fejl.

16 Korrekt og forståelig I forhold til tegnsystemet skal teksten være en korrekt og forståelig brug. Det vil først og fremmest sige at teksten skal være en sammenhængende, kohæsiv, sammenkædning af tegnene fra tegnsystemet. Denne sammenkædning af tegn skal være entydig; Teksten skal også være forståelig eller kohærent, dvs. ordene - som alle semantisk set er flertydige, som alle er semantisk underbestemt, skal indgå i sådanne sammenhænge at de entydiggøres.

17 Krav

18 Komponenter Dele af teksten som muliggør at teksten kan opfylde sine funktioner. Disse dele vil jeg kalde tekstens k o m p o n e n t e r: sætninger, stil, mental model, komposition, handling.

19 Sætninger Sætningerne er de former hvori sprogets kategorier (betydningsindhold) får fysisk form således at de kan overføres gennem en kanal. Fænomenet grammatisk (syntaktisk) acceptabilitet er sprogreglernes eksistens i sprogprocesserne, på en for sprogbrugernes bevidsthed mærkelig negativ måde. Når tekster er uden fejl er de så at sige gennemsigtige; man lægger ikke mærke til at det er tegn i en kanal og repræsenterer noget andet end kanalen.

20 Stil I tekstens stil markerer afsenderen sin holdning og personlighed ved sit valg mellem sproglige varianter; stilen røber afsenderens baggrund og holdning; stilen er manden, siger man. Mens syntaks (og semantik) er de midler hvormed afsenderen udtrykker sin hensigt i forbindelsen med sagforholdet, er stilen resultatet af mødet mellem sprogets muligheder og afsenderens personlighed og selvopfattelse.

21 Motiv Tekstens motiv er sagforholdet gengivet i afsenderens perspektiv, og det kommer til udtryk i teksten gennem de semantiske roller der optræder i sætningerne, de topoi der vælges til belysning af sagen og de skemaer der vælges til at beskrive sagforholdet i. Her kunne der være valgt mange forskellige skemaer, fx for-og-imod-skemaet eller det-ene-modsat-det-andet-skemaet; her er dog valgt et tredje, nemlig før-og-nu-skemaet i den særlige version der kunne kaldes ikke- som-i-de-gode-gamle-dage og nu-er- verden-af-lave. Motivet er bestemt af afsenderen og sagforholdet.

22 Komposition Teksten er altid resultat af komposition af enkeltdele i rækkefølge til en helhed med eksplicit eller implicit meddelte sammenføjningsrelationer mellem sekvenserne, således at den senere sekvens altid for modtageren bliver relevant på baggrund af de tidligere sekvenser. Da delene i et sagforhold fra afsenderens synsvinkel kan bringes i hvilken rækkefølge det skal være, er rækkefølgen alene bestemt af hensynet til modtageren. Modtageren skal på et hvert tidspunkt i kommunikationsprocessen (dvs. i læsningen eller lytningen) kunne forstå den aktuelle tekstdel på baggrund af den foregående (og uden kendskab til det efterfølgende).

23 Sproghandling Endelig kan teksten opfattes som en eller flere sproghandlinger, som dels forudsætter bestemte relationer af magt og viden i kanalen mellem parterne, dels ved modtagernes accept af dem konstituerer bestemte relationer med kommunikative pligter og rettigheder mellem parterne.

24 Komponenter

25 Aspekter Komponenterne er de dele i teksten som er lokaliseret bestemte steder. Men i tekster er der sider af deres funktion og indhold som ikke kan lokaliseres, som er tilstede i tekstens helhed, eller jævnt fordelt i hele teksten, og som alle udgør tekstens billede eller beskrivelse af faktorerne i omgivelserne som teksten har en funktion i forhold til. Man kan kalde de sider af teksten som man ved en analyse kan skelne imellem for tekstens a s p e k t e r.

26 Fortæller Der findes således i enhver tekst et billede eller beskrivelse af afsenderen; det kan kaldes tekstens fortæller, og det træder tydeligt frem bl. a. i tekstens underforståelser, dvs. de forhold som tekstens informationsstruktur giver modtageren grund til at antage er gældende.

27 Mental model Der findes et billede eller en beskrivelse af det sagforhold som er tekstens emne; det kan kaldes en mental model over sagforholdet; modellen er `møbleret' med de henvisninger til `genstande', og med beskrivelser af de `forhold' der er mellem genstandene. Den mentale model er så den der ved jævnføring med sprogbrugerens (afsenderens eller modtagerens) øvrige verdensbillede kan være sand eller falsk.

28 Adressat Der findes også et billede eller en beskrivelse af modtageren; det kan kaldes tekstens adressat. Adressaten i denne tekst er indbegrebet af hvad teksten forudsætter eller forventer hos modtageren.

29 Genre Der findes i teksten et billede eller beskrivelse af kanalen; det kan kaldes tekstens genre, og den kommer bl. a. til udtryk i den tekstbasis som findes i de fleste tekster og som udgør tekstens nøglemening, der sammenfatter tekstens hensigt, ofte i begyndelsen eller slutningen af en tekst.

30 Tema Endelig findes der et billede eller beskrivelse i teksten af sproget (tegnsystemet), nemlig tekstens tema, som er den meningskerne der findes i teksten som helhed, den grundidé eller grundmodsætning som ofte kan beskrives som et ikke-sekventielt system af semantiske modsætninger.

31

32 Principper P r i n c i p p e r for hvorledes mennesker evt. af fysiologiske årsager overhovedet kan arbejde dele sammen til større tekstlige enheder. Der må mellem tilstedeværelsen af tekstens enkelte ord, for at de tilsammen kan udgøre en sætning, være dependens (afhængighed), En række tegn, der udover at være udtryksmidler for et indhold, også er sproglige markører for afsenderens baggrund og holdning, må have (stilistisk) kongruens indbyrdes For at motivet skal være et perspektiv på sagen må der være isomorfi, ligedannethed, mellem teksten og den del af virkeligheden som den er en mental model over. For at sætningerne tilsammen kan udgøre en komposition må deres sammenstilling styres ved konneksion og hierarki, For at teksten kan fungere som en handling, må den dels konstituere et bestemt forhold af sproglige og evt. andre forpligtelser og rettigheder mellem parterne, dels forudsætte og bygge på enighed mellem parterne om deres indbydes relationer og det grundlæggende formål om samarbejde i kommunikationen, dvs. konsensus.

33

34 Et Eksempel BA_BU Frank Eriksen Søgade 118, København
Jeg er overrasket og meget irriteret over det nye udrykningshorn der bruges af politiets patruljevogne. Som bilist er jeg indstillet på det almindelige BA-BU BA-BU og jeg holder mig til vigepligten, dvs. standsning eller anden manøvre der giver udrykningsbilen absolut fri passage. Og min reaktion er naturligvis hurtig og ganske uden anstrengelser. Det nye horn er derimod besværligt og yderst ubehageligt for mig. Man behøver øjensynligt megen indsigt for at kunne modtage de ret usædvanlige lyde. Og efter min formening forandres oven i købet lydsvingningerne og fortoner sig i første omgang, formentlig til et ganske andet bestemmelsessted. Det nye horn er et trafikfremmedlegeme, og der findes åbenbart ikke behov for denne kvalitetsspektakelmaskine. Jeg vil håbe at opmærksomheden igen henvender sig til det gamle BA_BU, der overfører tonen uden ophold til menneskets sanseapparat.

35 Tema: semantiske modsætninger

36 Tema: Fornemmelser der ikke handler om hans forhold til hornet, men om forholdet til sandhedsværdien af hans egne udsagn om hornet, fx min formening, formentlig, åbenbart. Modsætning eller endog modsigelse mellem 1) at blive forvirret og usikker på grund af det nye horns fysiske egenskaber, 2) at være forvirret og usikker på hvad det er for egenskaber det nye horn har. Hvis 2) er sand synes 1) at være usand. Det viser at det er en del af tekstens tema, at Frank Eriksen forholder sig til sin egen viden om hvordan lydsvingninger egentlig forplanter sig i en by.

37 Tema Ordet trafikfremmedlegeme
Ordet fremmedlegeme er betegnelse for en virus, en bakterie eller noget støv der kommer ind i menneskers eller dyrs blodbane. Det er altså ofte forbundet med sygdom, og det vil ofte blive udstødt af blodbanen igen. Ordet passer altså ikke umiddelbart ind i den sammenhæng der findes i teksten, som jo handler om `trafik, lydsvingninger og fornemmelser'. Ordet må tolkes metaforisk, Frank Eriksen taler om et udrykningshorn i trafikbanen som om det var en sygdomspartikel i en blodbane. Men det er ikke en vellykket metafor, for det er jo netop det et udrykningshorn skal være: noget så fremmed at trafikken standser.

38 Stil Tekstens stil er bemærkelsesværdig ved dens blanding af
1) personlig stil, fx jeg, overrasket og meget irriteret, øjensynligt, besværligt og yderst ubehageligt for mig, oven i købet, åbenbart, 2) en mere formel stil, fx standsning, anden manøvre, efter min formening, formentlig, opmærksomheden igen henvender sig til, og en teknisk opfindsom stil, fx trafikfremmedlegeme, kvalitetsspektakelmaskine.

39 Stil Fortælleren er nogle steder Fortælleren er ikke pålidelig:
1) den person teksten handler om, fx min formening, 2) og andre steder en anden: standsning eller anden manøvre der giver udrykningsbilen absolut fri passage, Fortælleren er ikke pålidelig: og min reaktion er naturligvis hurtig og ganske uden anstrengelser. Ordet naturligvis røber at der er en ’fortæller', som ikke er den samme som den der reagerer. Men hvilken af disse personer skal vi tro på? Er teksten udtryk for selvironi eller naivitet?

40 Teksten som udtryk for afs. holdning
Teksten er udtryk for afsenderens holdninger, opfattelser og hensigter. Som udtryk kan teksten være mere eller mindre ærlig. Denne afsender synes ikke blot at være meget engageret i at få udtrykt sin holdning, men også i at få udtrykt at holdningen er hans: jeg er overrasket, Som bilist er jeg, jeg holder mig til, min reaktion, yderst ubehageligt for mig, efter min formening, jeg vil håbe.

41 Afsenderens holdning Modsætning mellem den påfaldende fremhævelse af jeg og mig i det foregående og så den (ikke helt så påfaldende) upersonlige udtryksmåde i: Man behøver øjensynligt, forandres (...)lydsvingningerne og fortoner sig, Det nye horn er, der findes åbenbart ikke behov, opmærksomheden (...) henvender sig.

42 Tekstens motiv Tekstens motiv er den synsvinkel som Frank Eriksen har lagt på stoffet. Han har fx valgt at argumentere for tesen (at man skal vende tilbage til det gamle horn) ud fra fysiske årsager, nemlig lydenes fysiske egenskaber Man kunne også have argumenteret ud fra sociale eller psykologiske årsager, nemlig trafikanternes vaner. Og i selve udformningen af spidsformuleringen har han valgt den perspektivering eller det skema der kunne kaldes: før-og-nu-skemaet i den særlige version: `ikke-som-i-de-gode-gamle-dage' og `nu-er-verden-af-lave'. Han kunne have valgt mange andre skemaer, fx for-og-imod-skemaet eller det-ene-modsat-det-andet-skemaet; når Frank Eriksen har valgt netop før-nu-skemaet, må man betragte det som hans perspektiv på sagforholdet `det nye horn'.

43 Teksten som udsagn Som udsagn om sagforhold kan teksten være mere eller mindre sand. Teksten er en slags instruktion for modtageren til at opbygge en mental model over de genstande i virkeligheden som den henviser til, og over de relationer mellem dem som den beskriver. Teksten henviser til virkelighedens genstande: horn, lydsvingninger og trafikanter, og er udsagn om at der råder det forhold mellem disse genstande, at de nye horn ikke hører til i trafikken, at lydsvingninger fra det nye horn kan udbrede sig i bestemte retninger og dernæst skifte retning.

44 Tekstens som udsagn Ordet kvalitetsspektakelmaskine skal nok tælle som et skældsord, men tænker man over hvad ordet egentlig betyder, må det jo være den bedste egenskab et udryk- ningshorn kan have, at den laver spek- takel af høj kvalitet. Han må mene at det er spektakel af lav kvalitet, som ikke skiller sig ud fra de øvrige lyde.

45 Tekstens sandhed Men er teksten dækkende for de forhold den beskriver? Man kan ikke tvivle på at det nye horn er ubehageligt for Frank Eriksen - når han nu selv siger det. Men man kan godt tvivle på at man behøver ...megen indsigt for at kunne modtage de ret usædvanlige lyde, at lydsvingningerne (forandres) og fortoner sig i første omgang (...) til et ganske andet bestemmelsessted og at der findes ikke behov for denne kvalitetsspektakelmaskine. Er brevets konklusion, den sidste sætning om at der ikke er behov for det nye horn, ikke et eksempel på en meget forhastet generalisering.

46 Uoverbevisende argumentation
Havde han blot beskrevet sin egen forvirring og overladt det til andre at forklare de fysiske grunde til den, ville brevet have været meget mere overbevisende. Nu prøver han faktisk at forklare den forvirrende virkning fysisk; han prøver altså at overbevise læserne ved hjælp af argumenter. Og det er vitterligt ikke just overbevisende at nå til en konklusion med argumenter som modtagerne let gennemskuer som fejlagtige - heller ikke selv om konklusionen er rigtig.

47 Tage teksten på ordet Og hvis man blot overbærende antager at manden med kvalitetsspektakelmaskine mener `et rigtig dårligt horn' og med et ganske andet bestemmelsessted mener `et andet oprindelsessted' så har denne velvillige læser ikke taget manden alvorligt og teksten på ordet. En teori om tekster må nødvendigvis beskrive hvad betydningen er med det der står, og behandle tekster hvor afsenderen mener noget andet end hun eller han skriver, og modtagere forstår noget andet end det der står, som afvigelser fra det typiske og normerede.

48 Mangesidighed? Er teksten en mangesidig belysning af det sagforhold der er emne for teksten? Det er den overhovedet ikke her. Der er slet ikke gjort forsøg på at se hverken de negative sider ved det gamle horn eller de positive sider ved det nye. Det viser sig at tekster bliver betydelig mindre overbevisende hvis modtageren har kendskab til modargumenter som ikke omtales i teksten. Så betragtes den som ensidig og ikke til at tro på. Og i dette tilfælde har de fleste nok en fornemmelse af at der findes argumenter for at man er gået over til det nye horn. Ellers havde man ikke ofret penge på det.

49 Komposition I dette diagram er helsætninger og parentetiske led, herunder parentetiske relativsætninger, skrevet op for sig under hinanden som en enhed i kompositionen. Det er så vist hvorledes hele teksten er inddelt i umiddelbare bestanddele, og hvorledes disse dele igen er inddelt i umiddelbare bestanddele indtil helsætningsniveauet.

50 Komposition Noget speciel er tekstens sidste sætning:
der overfører tonen uden ophold til menneskets sanseapparat. Der synes at gælde den norm for opbygning af tekster at mere specificerende sekvenser ikke bør komme både før og efter de mere generelle sekvenser som de specificerer. Det er denne norm der er overtrådt her, med det resultat at denne sidste sætning, som nok er et af Frank Eriksens stærkeste argumenter, fuldstændig glider ud af opmærksomhedsfeltet ved læsning. Man er efter at have været igennem både indledning, argumenter og konklusion, ikke indstillet på at få endnu et argument.

51 Relevans Som meddelelse til modtageren skal enhver tekst være relevant. Er denne tekst nu relevant for den typiske læser af Politiken 1977? For at en tekst skal være relevant skal den for det første være forståelig, dvs. der skal kun tage udgangspunkt i ting og forhold der er kendt og accepteret af læseren. For det andet skal teksten være informativ, dvs. den skal (med udgangspunkt i det kendte) også meddele noget nyt, noget som læseren ikke vidste eller syntes i forvejen. For det tredje skal teksten for at være relevant stå i forhold til noget der har modtagerens interesse og bevæge læseren i en retning som er i overensstemmelse med hans interesser.

52 Handling med sociale konsekvenser
Det er væsentligt at bestemme teksten som argumenterende; den har en hovedtese: `vend tilbage til det gamle horn', og alle andre sætninger i teksten er argumenter i forhold til denne spidsformulering. Det er som argumentation teksten skal virke, ikke som en beskrivelse af noget nyt, eller som udtryk for en holdning til noget. Det er det afsenderen signalerer til modtagerne som den relation der skal gælde mellem dem i denne tekst.

53 Rigtig kontakt gennem kanalen
Med kanalen menes her et teknisk og socialt arrangement der sætter afsender og modtager i kontakt med hinanden; i dette eksempel er kanalen dels det tryk, den distribution og den institution som avisen er, dels den genre, læserbrevet, som avisen giver mulighed for, og dels de sociale relationer som råder mellem kommunikationens parter uafhængigt af teksten; og avisen, og i særdeleshed læserbrevet, er den institution der sikrer ytringsfriheden i et demokratisk samfund. Igennem denne kanal skal teksten altså være rigtig, (støjfri og taktfuld).

54 Kommunikationsmodellen