Skattereformen Baggrunden for skattereformen. Den demografiske udvikling (færre personer i den arbejdsdygtige alder) Globaliseringen (større international.

Præsentationer af emnet: "Skattereformen Baggrunden for skattereformen. Den demografiske udvikling (færre personer i den arbejdsdygtige alder) Globaliseringen (større international."— Præsentationens transcript:

1 Skattereformen Baggrunden for skattereformen. Den demografiske udvikling (færre personer i den arbejdsdygtige alder) Globaliseringen (større international mobilitet af arbejdskraften)

2 To konsekvenser: Færre skatteindtægter, flere udgifter 1b

3

4

5 Skattereform - indhold Lavere skat på lønindkomster Finansieres ved: Lavere værdi af rentefradrag Højere afgifter

6 Skattereformen Dynamiske effekter. I Skattekommisionens oprindelige rapport og forslag var virkningen af de såkaldte dynamiske effekter ikke indregnet. Det blev anset for usikkert. I det forslag der ligger nu, ser det ud som om, der er regnet med dynamiske effekter

7 Dynamiske effekter – hvad er det? Antagelser om ændret adfærd som følge af ændringer i skattesystemet. Den centrale adfærdsændring er her, hvordan vi ændrer vores arbejdsudbud som følge af ændrede (lavere) indkomstskatter

8 Forskellige typer af dynamiske effekter Deltagelseseffekten. Handler om bevægelser ind og ud af arbejdsmarkedet. Vil en given skatteændring fx bidrage til, at flere vil gå fra ikke-arbejde til arbejde? Timebeslutningen. Handler om, hvor mange timer de beskæftigede vælger at arbejde

9 Deltagelseseffekten Fx personer på dagpenge til beskæftigelse Eller personer på vej til efterløn udskyder beslutningen

10 Timebeslutningen Indkomsteffekt Substitutionseffekt To modsatrettede kræfter

11 Timebeslutningen Hvad ved vi? Forbavsende lidt. Der mangler empiriske undersøgelse. På kanten af en skandale, at skattekommissionen ikke har haft mandat til at iværksættere grundigere undersøgelser.

12 Kilde: Juul og Dalskov, Samfundsøkonomen, nr. 6 december 2008

13 Fordelingsvirkninger Indkomstfordelingen måles som regel ved den såkaldte Gini-koefficient.

14

15 Tabel 1.2.Rangordning af lande efter forskellige velfærdsindikatorer. 1)BNP per capita, PPP korrigerede valutakurser, 2005. 2)Human Development Index, 2006, jf UNCD (2007) 3)Baseret på gennemsnit for forventet antal sunde leveår for kvinder og mænd, 2002 (healthy life expectancy) fra WHOs Health indicators, 4)Mål for Gini-koefficienten for senest tilgængelige år, indekset er ikke tilgængeligt for alle lande. 5) World Development Indicators (2007). 5)Omfatter kun EU-lande, og baseret på survey-undersøgelser, hvor folk spørges:" "On the whole are you very satisfied, fairly satisfied, not very satisfied or not satisfied at all with the life you lead" Kilde:WHO (2007), UNCD (2007) samt European Commission (2007).

16 Skattereformen IKKE direkte relateret til den aktuelle krise. Men bliver alligevel i debatten vurderet på, hvordan den påvirker beskæftigelsen her og nu.