Professor Lars Bo Langsted studieleder CMA-studiet Institut for Erhvervsstudier Økonomisk kriminalitet, skattekontrol & retssikkerhed SRF landsmøde 2004.

Præsentationer af emnet: "Professor Lars Bo Langsted studieleder CMA-studiet Institut for Erhvervsstudier Økonomisk kriminalitet, skattekontrol & retssikkerhed SRF landsmøde 2004."— Præsentationens transcript:

1 Professor Lars Bo Langsted studieleder CMA-studiet Institut for Erhvervsstudier Økonomisk kriminalitet, skattekontrol & retssikkerhed SRF landsmøde 2004 Nyborg, d. 18. maj

2 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Indhold 1.Økonomisk kriminalitet –Art –Omfang –Baggrund 2.Skattemyndigheder ne –Afdækning –Behandling –Rejsning af straffesag 3. Hvor ska’ vi hen du?

3 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Hvad er økonomisk kriminalitet? Norsk Økokrim: Økonomisk kriminalitet er profitmotiverede, lovstridige handlinger, som ofte begås indenfor eller med udspring i en økonomisk virksomhed som i sig selv er – eller giver sig ud for at være - lovlig Store værdier Berører mange mennesker Konkurrenceforvridende Retfærdighedsidealet (lighed for Loke såvel som for Thor) Samfundsmæssig stabilitet & troværdighed Særlige (fælles) karakteristika

4 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Eksempler Bedrageri (Nordisk Fjer) Mandatsvig (Riskær Pedersen) Skyldnersvig (selskabstømmerne) Industrispionage Kursmanipulation / insiderhandel (Midtbank?) Miljølovsovertrædelser (Proms) Konkurrencelovgivning? (SAS/rørkarteller) Regnskabs-/bogføringslovsovertrædelser? Skattesvig?

5 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Hvilke typer af kriminalitet i %? PwC Global Economic Crime Survey 2003

6 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Nogle fakta om oplevelser og forventninger Indenfor de seneste to år havde 52 % af de store virksomheder, men kun 37 % af de små virksomheder oplevet besvigelser (Global economic crime survey 2003 (PwC)) I Central- og Østeuropa havde 37 % af virksomhederne oplevet besvigelser indenfor de seneste to år, i Vesteuropa havde 34 % haft samme oplevelse, men i Nordamerika var procenten 41. ”Vinder” var Afrika med 51 %. (Global economic crime survey 2003 (PwC)) I Tyskland regner 82 % af virksomhedslederne med stigende kriminalitet, 0 % med faldende og 18 % med uændret kriminalitet (KPMG Wirtschaftskriminalität in Deutschland 2003/2004) I Danmark regnede 31 % af virksomhedslederne i 1997 med en stigning i kriminaliteten, 66 % at den ville være uændret og 3 % forventede et fald. (KPMG besvigelser i dansk erhvervsliv 1997) I USA regnede 59 % af virksomhedslederne i 1998 med en stigning i kriminaliteten, 35 % med en stagnation og 6 % et fald. (KPMG Fraud Survey 2003) I USA i 2003 regner 7 % af virksomhedslederne med stigende kriminalitet, 47 % regner med at den forbliver uændret og 43 % regner med et fald (KPMG Fraud Survey 2003)

7 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Økonomisk kriminalitet - anmeldelser Norge Kilde: SSB Kriminalstatistik – bearbejdet af Johan-Kristian Tønder

8 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Antal tiltalerejsninger i sager vedr. mere end 100.000 £ - UK Kilde: KPMG Fraud Barometer (jan. 2004)

9 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Besvigelser 1996 + 2001 i % KPMG besvigelser i dansk erhvervsliv (1997) + PwC: economic crime survey (2001)

10 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Anmeldelser (Sverige) Kilde: L.E. Korsell, Bokföringsbrott - En studie i selektion (2003)

11 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Økonomisk kriminalitet - omfanget (sort arbejde) Sort arbejde udgør af BNP: 4 – 15 % (normalt ca. 6-7%). –Uforandret af geografi, uforandret af tid. De mest ”flittige” erhverv udeholder mellem 15 og 30 % af deres indtægter. –Såvel i 1930’erne som i dag. I 1897 svarede skattesnyderiet til 25 – 30 % af de reelle indkomster. I 1987 var skattesnyderiet reduceret til en femtedel af dette. –Gunnar Viby Mogensen, skattesnyderiets historie (2003)

12 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Underdeklaration i procent af indkomst, Århus 1959 og 1980 Kilde: Gunnar Viby Mogensen Skattesnyderiets historie (2003)

13 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Omfang – konklusioner Den økonomiske kriminalitet har et stort omfang –mindst 1/3 del af alle virksomheder (worldwide) har opdaget sådan kriminalitet indenfor 12-24 måneder. Der er ingen grund til at tro, at omfanget er voksende –De norske, engelske og svenske faktiske tal sammenholdt med revisorundersøgelserne tyder på stabilitet indenfor alle områder. Frygten for et eksternt angreb er overdrevet –Størsteparten af kriminaliteten kommer indefra og den opdagede net-kriminalitet er af relativt beskedent omfang.

14 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Hvorfor? Grådighed Desperation Lejlighed –Store beløb –Mangelfuld kontrol –Uklar civilretlig lovgivning –Tilskudslovgivning Selvovervurdering Fortrængningsevne Karisma/charme/ begavelse Kriminogene faktorer: –Tilskud uden tilstrækkelig kontrol –Resultataflønning –Manglende fokus på sikkerhed –Dårlig rådgivning For lav opdagelsesrisiko? For lave straffe?

15 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Årsagen til at man snyder i skat Kilde: Håkon Malmer i BRÅ-rapport 2003:10

16 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier T&S – afdækning Ligningsoplysninger –Regnskaber –Skatteopgørelser –Cash-flow –Tværgående kontrol EDB-behandling –Udfald v/ afvigelser Tip –Tidligere medarbejdere –Tidligere ægtefæller Brancheundersøgelser

17 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier T&S efterforskning & afgørelse Oplysningspligt –Nødvendig hvis kontrolsamfund skal undgås –Suspenderes ved mistanke om strafbar forhold (IM af 5/3 1998: ”fra det øjeblik, det står klart, at der er grundlag for at sigte skatteyderen for et strafbart forhold”) Ransagning –Skal ske efter retsplejelovens regler Afgørelser –Administrativt bødeforelæg, jf. SKL § 20 –Strafferetlig forfølgning ved politi/anklagemyndighed

18 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Forslag fra retssikkerhedskommissionen ”§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf eller anden sanktion, som må sidestilles med straf, gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.”

19 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Noget for noget!

20 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Organisationsændringer? Statsadvokaten for Særligt Skatterelateret Økonomisk kriminalitet FBI a la DK –Regionale efterforskningscentre indenfor politi & anklagemyndighed SRFarbejdsgruppe under politiet

21 Lars Bo Langsted Institut for Erhvervsstudier Udfordringer En hurtig, billig, sikker og ensartet ligning, der er baseret på oplysningspligt Sikkerhed for at den enkelte borgers integritet ikke krænkes Sikkerhed for, at skatte- og momssvindel forfølges og straffes –Retsfølelsen –Præventivt sigte Opklaring, straf, synlighed Straffesager skal behandles der, hvor den strafferetlige ekspertise er størst –Ingen administrative bøder –Intet særpoliti –Politi og anklagemyndighed, der ”kan og vil” Organisationsændringer Politisk krav om faglig prioritering