Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Introduktion til Business to IT Alignment

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Introduktion til Business to IT Alignment"— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til Business to IT Alignment
Efterår 2012 Undervisere: Siamak Amjadi & Randi Markussen

2 Randi markussen Lektor på IT- Universitetet, september Linjeleder for bacheloruddannelsen Global Business Informatics (leder af projektgruppen for udvikling af uddannelsen ) Medlem af det tværfaglige forskningsprojekt Demtech, støttet af det strategiske forskningsråd. Lektor, Informations og Medievidenskab, Århus Universitet, PhD i historie ( køn, teknologi og arbejdspraksisser) 1985 Forskningsinteresser: STS (Science Technology Studies), CSCW (Computer Supported Cooperative Work), It i sundhedssektoren (EPJ), innovation, demokrati og teknologi, organisationsanalyse, kommunikation, teknologihistorie

3 fokus på to udfordringer
Innovationssporet Hvordan kan virksomheder arbejde innovativt med at skabe nye it-støttede forretnings-modeller, produkter og services? IT-Governance sporet Hvordan kan virksomheden styringsmæssigt sikre alignment mellem IT og forretning, så IT bidrager til at skabe forretningsmæssig værdi? Hvordan kan de tænkes sammen?

4 Kursusprogrammet

5 Undervisningen Undervisningen er værktøjsorienteret:
Hvordan kan de introducerede begreber og fremgangsmåder anvendes i praksis Forelæsningerne tager udgangspunkt i det læste pensum og gennemgår de væsentligste pointer litteraturen perspektiveres gennem kursisternes egne erfaringer Øvelsestimerne Øvelser i relation til litteraturen Tid til projektarbejdet

6 Projektopgaven Eksamensopgaven er en ”svendeprøve” i at anvende kursets metoder og værktøjer. Omfang: Ca. 15 pr person Baseres på en empirisk case fra det virkelige liv Gruppedannelse sker på den ”lange dag” (26. september) Vi anbefaler grupper med 2-4 personer (1 er ofte for lidt, mens 5 ofte er lidt for mange) Vi anbefaler brug af sparringsgrupper – mere om det og eksamen på den lange dag Husk: Mundtlig eksamen, tentativ: 18 – 22 januar 2013

7 innovation i kurset Læringsmål:
Redegøre for baggrunden for den aktuelle innovations agenda i offentlige og private organisationer Forklare hvad værdibegrebet dækker over i forretningssammenhæng Identificere og karakterisere forskellige typer af innovation Arbejde systematisk med at udvikle muligheder til forretningsrelevante ideer Beskrive og anvende kreative teknikker som fx NABC metoden til at fremme innovationsprocesser Analysere og diskutere organisatoriske udfordringer i forbindelse med ledelse af innovationsprocesser

8 Innovation: metode og strategi
Tilegnelse af en bestemt metode, baseret på SRI Internationals metode: Innovation. The Five Disciplines for Creating What Customers Want. C.R. Carlson & W.W. Wilmot, Strategiske overvejelser over innovation, baseret især på The Innovator’s Dilemma. When New Technologies Cause Great Firms to Fail. Clayton M. Christensen, 1997

9 hvad betyder Innovation?
Oprindelige betydning: Fra latin: Innovare, forny, af in- i + novus ny. Fornyelse, nydannelse, forbedring, foryngelse, forsknings- og ideudviklingsarbejde især i industrien; produktudvikling (Fremmedordbogen) Invention versus innovation: Ikke alene en god ide, men et produkt eller en service, der kan sælges på et marked (ikke kun en interessant, men en vigtig ide, vigtig for andre end en selv). Def. i Innovation, the five disciplines s. 6. Forskellige former for innovation: Produkt – proces, inkrementel, radikal/diskontinuert, teknoøkonomiske systemer (dampkraft, el, it)

10 den aktuelle innovationsagenda
Helga Nowotny, præsident for Det Europæiske Forskningsråd. Vigtig inspirator for nye forskningsstrategier i europæiske lande siden 90’erne I dansk sammenhæng Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannlser (http://fivu.dk/)(Oprettet 1993 som Forsknings- og Teknologi- ministerium) Arbejdet med en statslig innovationsstrategi (http://fivu.dk/nyheder/temaer/2012/innovationsstrategi)

11 Innovation et nøgleord i en samtidsdiagnose
Nye betingelser at forstå begrebet innovation ud fra. Det afløser i stigende grad andre begreber, vi taler om fremtiden ud fra, fx fremskridt, evolution, teknologi, og som anses for afgørende for økonomiske og sociale forbedringer. Innovation udfylder et tomrum, indikerer en ny grundlæggende forståelse Troen på muligheden for at planlægge og styre udviklingen langsigtet (fx Limits to Growth i 1972) er svækket - fremtiden opleves som mere usikker og skrøbelig, ‘rykker tættere på’: Modeller ses som foreløbelige og deres grundantagelser lige så vigtige som resultaterne

12 fra fremtid til fremtider i flertal
Vi opfatter fremtiden i mange versioner (en anden side af usikkerhed) Individualisering og valg: behovsskabelse især via markedet (fra velfærdsstat til konkurrencestat/globalisering) Statslig satsning på et innovativt samfund og ikke alene innovation som produkter og processer Teknologi som nøgleord i tallet: Fokus på objekter som både middel og mål (teknologioptimisme/determinisme) Innovation implicerer håndtering af teknologiske risici Nye ‘mikro’teknologier udfordrer en skelnen mellem natur og kultur Fra hierarki og lineære processer til netværk og cirkularitet

13 den nye betydning af Innovation
Ikke længere ’en rekombination af af kendte faktorer, som skaber en konkurrencefordel’ (Schumpeter). Idag forudsætter innovation tilfældigheder og valg, som ofte implicerer nye måder at bruge ting og kombinere på Menneskelig agens indgår i innovation som led i sociotekniske netværk Teknologikulturer: Fra en skelnen mellem det tekniske redskab adskilt fra den social brug og betydning til at se på brugen, sociotekniske måder at gøre ting på som afgørende, som i ideen om Business to IT alignment

14 Mekaniske versus ‘lærende’ organisationer

15 Hjerne - computer, kognition, læring - metaforer
Fra ‘industri’samfund til ‘videns’/innovations samfund Fra statiske til dynamiske universer Hvordan rammer man et mål, som bevæger sig? (moving target) Læring i fokus Relationer (kodning, kombinering) Interaktion med fokus på hvordan handlinger realiseres Feedback loops, korrigering, monitorering Mål-middel til forhandling: Efficiency/effectiveness

16 SRI (Stanford Research Institute) International, Menlo Park, Silicon valley
Forbindes med mange opfindelser i ‘den globale computer-revolution’: Douglas Engelbart: Musen, den personlige computer mv. En krise i 90’erne fik dem til at udvikle innovation som en systematisk disciplin og udvikle en bestemt metode NABC.

17 SRI og innovation Innovation som et krav Ideen om eksponentielle udviklinger i økonomien anvendes suggestivt til at illustrere et øget tempo i forbindelse med globalisering, udvikling i computer - og net kapacitet og i kommunikation og information i forbindelse med en vidensbaseret økonomi med fokus på kundedifferentiering

18 NABC – gælder alle steder i virksomheden
Hvordan kommer man fra et nyt begreb, en idé, til et nyt produkt/service, som kan skabe værdi ved at sælges/anvendes med passende omkostninger? Need: Hvad er det vigtige uopfyldte kunde- eller markedsbehov? Approach: Hvad er din tilgang til hvordan det kan opfyldes? Benefits: Hvad er nytten set i rel til omkostninger i din tilgang? Competition: Hvorfor er nytten i relation til omkostningerne i din tilgang andre overlegne? Kommunikation og kontekst er afgørende Forandringens DNA: Desire to change, New vision, Action steps

19 SRI’s 5 discipliner i værdiskabelse
Identificer vigtige kundebehov Skab værdiforbedringsprocesser Skab ildsjæle og Produktive teams Skab organisatorisk alignment

20

21 Siamak Amjadi …. baggrung
MSc EE DTU, Master NLP, CBA System Engineer System Developer IT Development Manager IT Manager CTO Vice President Chief Business Architect Head of SOA Centre of Excellence Head of Business Architecture & Information Architecture Project Manager for business projects

22 Servers Databases Application Development Application Architecture System Architecture Business IT Architecture

23 Governance Organisation Leverancer Magt og indflydelse Metoder Økonomi
Planlægning Governance Kommunikation Demand Processer HR Strategi

24 Siamak amjadi … person Jeg bor i Nordsjælland
Hus og have etc … fuldtidsarbejde …  Arbejder for Nordea … i min fritid Arbejder som kognitivterapeut … udenfor arbejdstid og fritid  Mine hobbies Min have Madlavning og gastronomi Fotografering Styrketræning … til husbehov  Er far til Daniel og Josephine

25 IT Governance 05.09 SA 2. Introduktion til alignment til forretningen
Hvad betyder business alignment for en IT Organisation? Hvad er forretning og hvad er IT? Hvad er Strategi? Hvordan er forretningen ”arkitekteret”? Pensum: What is Strategy? , Michael E. Porter, Harvard Business Review. Why Business Models Matter, Joan Magreta, Harvard Business Review.

26 IT Governance 24.10 8. I gang med IT Governance . . . SA
Forelæsning: IT Governance fortolkes meget forskelligt forskellige steder. Men hvad er denne størrelse og hvor mange perspektiver har den? Pensum. Weill, Peter & Jeanne W. Ross (2004). IT Governance. Harvard Business School Press. Kapitel 1

27 IT Governance 31.10 9. IT Governance and Decision Making SA
Forelæsning: Hvilke typer beslutninger skal IT Governance tage sig af og hvilke styreformer findes der for disse? Pensum: Weill, Peter & Jeanne W. Ross (2004). IT Governance. Harvard Business School Press. Kapitel 2 og 3.

28 IT Governance 07.11 10. Implementering af IT Governance SA
Forelæsning: Der kan oftest være langt fra organisationsdiagrammer og retningslinjer og beslutningsstier … til de styremekanismer, der i virkeligheden fungerer. Hvordan etablerer man bedst en fungerende IT- Governance? Pensum: Weill, Peter & Jeanne W. Ross (2004). IT Governance. Harvard Business School Press. Kapitel 4.

29 IT Governance 14.11 11. Implementering af IT Governance i et arkitekturperspektiv SA Program Oplægsholder udefra Diskussion om Enterprise Architecture og Governance Forelæsning: Hvilke typer af IT- Governance fungerer bedst og i hvilke miljøer? Pensum: Weill, Peter & Jeanne W. Ross (2004). IT Governance. Harvard Business School Press. Kapitel 5.

30 IT Governance 21.11 12. Måling af og opfølgning på IT Governance SA
Program: Forelæsning: Hvorfor er det, at mange strategier aldrig når deres mål? Bliver opnåelsen af målet overhovedet målt? Hvor/hvad er den røde tråd fra de strategiske tanker til målbare resultater? Diskussion af IT-Governance-delen i jeres projekter Pensum: Weill, Peter & Jeanne W. Ross (2004). IT Governance. Harvard Business School Press. Kapitel 6.

31 IT Governance 21.11 12. Måling af og opfølgning på IT Governance SA
Program: Forelæsning: Hvorfor er det, at mange strategier aldrig når deres mål? Bliver opnåelsen af målet overhovedet målt? Hvor/hvad er den røde tråd fra de strategiske tanker til målbare resultater? Diskussion af IT-Governance-delen i jeres projekter Pensum: Weill, Peter & Jeanne W. Ross (2004). IT Governance. Harvard Business School Press. Kapitel 6.

32 IT Governance 28.11 13. Projektarbejde: Afslutning af anden del af projektet vedrørende IT Governance SA Program: Forelæsning IT Governance og ledelsesprincipper. Gruppearbejde: IT-Governance-delen af projektet Pensum: Weill, Peter & Jeanne W. Ross (2004). IT Governance. Harvard Business School Press. Kapitel 8.

33 IT Governance 05.12 14. Opsamling og refleksion - værktøjerne til ”Business IT Alignment” SA Reflektorisk opsamling på faget – “Business- IT Alignment for Value Creating” Gruppearbejde: - Projektarbejde

34 Projektgruppedannelse
Virksomhed: Firmanavn Branche Dine rolle Hvad tror du, at du og din virksomhed har brug for, når vi taler om Innovation og Governance? Hvilken specifik ”case” kan du/I arbejde med?

35 Proces ?? Vi opretter en emnebase på ”sharepoint” (???)
Diskuterer emnerne … indbyrdes … evt med lærerne Laver et simpelt oplæg omkring den mulige projektopgave


Download ppt "Introduktion til Business to IT Alignment"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google