Social arv - Forløbsdata og nyere tendenser

Præsentationer af emnet: "Social arv - Forløbsdata og nyere tendenser"— Præsentationens transcript:

1 Social arv - Forløbsdata og nyere tendenser
Mads Meier Jæger Ph.d-studerende Socialforskningsinstituttet & Sociologisk Institut, Københavns Universitet

2 Dagsorden Forløbsdata til belysning af social arv
Social ulighed – ”hårde” og ”bløde” dimensioner Social arv – betydningen af den ”hårde” og ”bløde” dimension for unges uddannelsesvalg

3 Forløbsdata Forløbsdata, dvs. undersøgelser hvor man følger individer over lang tid (flere generationer), giver specielt gode muligheder for at studere social arv I Danmark (og de andre skandinaviske lande) har vi registerdata, som er velegnede til at analysere ”hårde” økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold (indkomst, arbejdsmarked, familiedannelse, sundhed). Mulighed for at studere hele befolkningen over flere generationer Men hvad med ”bløde” forhold som også er vigtig i forhold til social arv: Værdier og præferencer, normer, dannelse, sociale fællesskaber osv.? Dem er der intet om i registerdata! Heldigvis har vi i Danmark en ”lang” spørgeskemabaseret forløbsundersøgelse: Ungdomsforløbsundersøgelsen

4 Ungdomsforløbsundersøgelsen

5 Ungdomsforløbsundersøgelsen
Tema: Familiebaggrund Skolegang Venskabsrelationer Holdninger til skolegang Ønsker for fremtiden Intelligenstest Repr. udsnit.: 7. klasseelever Fødeår 1954 1968 Alder: 14 Antal: 3151

6 Ungdomsforløbsundersøgelsen
Interview med forældre: Kontakt med skolen Vurdering af skole/undervisning Uddannelse/arbejde Holdninger: Arbejde, familieliv, opdragelse. 1954 1968 1969 Alder: 14 Antal: 3151

7 Ungdomsforløbsundersøgelsen
Skolegang/ungdomsuddannelse Holdninger til skolen og fritid Ønsker til fremtiden Venskabsrelationer 1954 1968 1969 1970 Alder: 14 16 Antal: 3151 3151

8 Ungdomsforløbsundersøgelsen
Skolegang/ungdomsuddannelse Arbejdsmarkedsdeltagelse Økonomi Familiesituation (ægtestand/børn) Holdninger: Arbejdsliv, opdragelse osv. 1954 1968 1969 1970 1971 1973 1976 Alder: 14 16 17 19 22 Antal: 3151 3151

9 Ungdomsforløbsundersøgelsen
Arbejdsmarkedsposition Økonomi Familiesituation Helbred Fritidsinteresser Forhold til børn Holdninger til børneopdragelse 1954 1968 1969 1970 1971 1973 1976 1992 Alder: 14 16 17 19 22 38 Antal: 3151 3151 2958

10 Ungdomsforløbsundersøgelsen
Arbejdsmarkedsposition Økonomi Parforholdshistorie Egne børns uddannelsesforløb Mere baggrundsinformation om forældre (beskæftigelse, helbred) 1954 1968 1969 1970 1971 1973 1976 1992 2001 Alder: 14 16 17 19 22 38 47 Antal: 3151 3151 2958 2902

11 Ungdomsforløbsundersøgelsen
Tilladelse til at supplere datamaterialet med registerdata 1954 1968 1969 1970 1971 1973 1976 1992 2001 2003/4 Alder: 14 16 17 19 22 38 47 Antal: 3151 3151 2958 2902

12 Ungdomsforløbsundersøgelsen
Meget information om ”bløde” forhold som ikke er tilgængelige i registre (holdninger til fx børneopdragelse, skolegang, fritidsinteresser, sociale netværk, subjektivt helbred, tilfredshed med livet etc.) Information om tre generationer af danskere (interviewpersonerne selv, deres forældre og deres børn) Exceptionelt høje svarprocenter over tid. Nogle af de bedste i verden. Fremtidssikring: Registerinformation samt muligheden for at fortsætte undersøgelsen med interviewpersonernes børn.

13 Social arv, ulighed og de ”bløde” dimensioner
Den relative sociale mobilitet i Danmark var meget høj i perioden fra slutningen af den Anden Verdenskrig og frem til begyndelsen af 1970’erne. Siden engang i 1970’erne har der ikke været nogen nævneværdig fremgang i den sociale mobilitet/sociale arv (målt ved socialklasser/-grupper) Paradoks? I samme periode er velfærdsstaten vokset i et enormt omfang og uddannelsessystemet er ”demokratiseret”. Hvorfor har det ikke medført nogen udligning? Velfærdsstaten udligner økonomiske forskelle mellem borgerne, men ikke ”kulturelle”, sociale og holdningsmæssige forskelle. Måske er det netop disse ”kulturelle” og ”sociale” forskelle, som er af betydning i forhold til at bryde den sociale arv. Lad os se på fordelingen af økonomiske, ”kulturelle” og ”sociale” ressourcer i befolkningen!

14 Hvad er ”bløde” ressourcer?
Berømt fransk sociolog: Pierre Bourdieu: Økonomisk ”kapital”: Indkomst, formue, ejendom Kulturel kapital: Uddannelse, viden, ”god smag” Social kapital: Sociale forbindelser, netværk Men hvordan hænger disse ressourcer sammen? Er der megen ulighed i fordelingen heraf i Danmark og har det betydning for den sociale arv? Her er ungdomsforløbsundersøgelsen perfekt!

15 ”Bløde” ressourcer Økonomisk kapital:
Bruttoindkomst, ejerskab af bolig, bil og sommerhus (og hvor meget er de værd) Kulturel kapital: Uddannelsesniveau, fremmedsprog, avislæsevaner, interesse for billedkunst og skønlitteratur Social kapital: Har man selv eller ægtefælle venner/bekendte med en central position i det område man bor indenfor Erhvervslivet (ja/nej) Den offentlige administration (ja/nej) Det politiske liv (ja/nej) → Simpelt indeks (0-8 point; tæller antal sociale kontakter)

16

17 Fortolkning: Punkter som ligger tæt på hinanden forekommer ofte sammen (og vice versa; punkter langt fra hinanden forekommer sjældent) Derfor kan man tegne et ”kort” over sociale profiler

18 Tendens: Bevægelse fra profiler af personer som har relativt få af alle ressourcetyper til personer som har meget af alle ressourcetyper

19 ”Underklassen”?

20 ”Underklassen”? ”Arbejderne”?

21 ”Leverpostejs-middelklassen”?
”Underklassen”? ”Arbejderne”? ”Leverpostejs-middelklassen”?

22 ”Leverpostejs-middelklassen”?
”Underklassen”? ”Øvre middelklasse”? ”Arbejderne”? ”Leverpostejs-middelklassen”?

23 ”Leverpostejs-middelklassen”?
”Overklasse”? ”Underklassen”? ”Øvre middelklasse”? ”Arbejderne”? ”Leverpostejs-middelklassen”?

24 Derfor: Tydelig sammenhæng mellem både ”hårde” og ”bløde” ressourcer i Danmark. Uligheden er ikke kun økonomisk, men også ”kulturel” og ”social”! Man kan – måske lidt interimistisk – ”tegne” et kort over fordelingen af de forskellige typer ressourcer blandt et repræsentativt udsnit af den voksne, danske befolkning. Der ser ud til at være forskellige ”socialgrupper” Spørgsmål i forhold til social arv: Men hvordan påvirker disse ”bløde” ressourcer den sociale arv, og er de vigtigere end økonomiske ressourcer? Hvad er udviklingen i betydningen af ”hårde” og ”bløde” ressourcer over tid?

25

26

27 Økonomiske ressourcer

28 Kulturelle ressourcer

29 Sociale ressourcer

30 Hvilke baggrundsfaktorer påvirker unges uddannelsesvalg
Hvilke baggrundsfaktorer påvirker unges uddannelsesvalg? Sammenligningsgrundlag er unge uden uddannelse Ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Faders økonomiske ressourcer Faders kulturelle ressourcer + Faders sociale ressourcer Fader eneforsørger Moders økonomiske ressourcer Moders kulturelle ressourcer Moders sociale ressourcer Moder eneforsørger -

31 Økonomi ser ikke ud til at betyde noget!
Hvilke baggrundsfaktorer påvirker unges uddannelsesvalg? Sammenligningsgrundlag er unge uden uddannelse Ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Faders økonomiske ressourcer Faders kulturelle ressourcer + Faders sociale ressourcer Fader eneforsørger Moders økonomiske ressourcer Moders kulturelle ressourcer Moders sociale ressourcer Moder eneforsørger -

32 Kulturelle ressourcer er meget vigtige!
Hvilke baggrundsfaktorer påvirker unges uddannelsesvalg? Sammenligningsgrundlag er unge uden uddannelse Ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Faders økonomiske ressourcer Faders kulturelle ressourcer + Faders sociale ressourcer Fader eneforsørger Moders økonomiske ressourcer Moders kulturelle ressourcer Moders sociale ressourcer Moder eneforsørger -

33 Sociale ressourcer af betydning for erhvervsfaglige uddannelser
Hvilke baggrundsfaktorer påvirker unges uddannelsesvalg? Sammenligningsgrundlag er unge uden uddannelse Ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Faders økonomiske ressourcer Faders kulturelle ressourcer + Faders sociale ressourcer Fader eneforsørger Moders økonomiske ressourcer Moders kulturelle ressourcer Moders sociale ressourcer Moder eneforsørger -

34 Opvækst med enlig forsørger kun ”skadeligt” for mødre
Hvilke baggrundsfaktorer påvirker unges uddannelsesvalg? Sammenligningsgrundlag er unge uden uddannelse Ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Faders økonomiske ressourcer Faders kulturelle ressourcer + Faders sociale ressourcer Fader eneforsørger Moders økonomiske ressourcer Moders kulturelle ressourcer Moders sociale ressourcer Moder eneforsørger -

35 Derfor: Tydelig sammenhæng mellem både ”hårde” og ”bløde” ressourcer i Danmark. Uligheden er ikke kun økonomisk, men også ”kulturel” og ”social”! Man kan – måske lidt interimistisk – ”tegne” et kort over fordelingen af de forskellige typer ressourcer blandt et repræsentativt udsnit af den voksne, danske befolkning. Der ser ud til at være forskellige ”socialgrupper” Spørgsmål i forhold til social arv: Men hvordan påvirker disse ”bløde” ressourcer den sociale arv, og er de vigtigere end økonomiske ressourcer? Hvad er udviklingen i betydningen af ”hårde” og ”bløde” ressourcer over tid? Lad os se på tre generationer!

36 Hvilke faktorer påvirker sandsynligheden for at få gymnasieuddannelse
Hvilke faktorer påvirker sandsynligheden for at få gymnasieuddannelse? Sammenligning af to generationer af danskere. De i dag ca. 50-årige Deres børn Grundsandsynlighed Ca. 20% Ca. 40% Økonomiske faktorer Ejer forældrene egen bolig, bil og fx sommerhus? + Er forældrenes indkomst relativt set lav (nederste 25% af indkomstfordelingen)? - ”Bløde” faktorer Er man vokset op i en brudt familie (fx skilsmisse)? Har forældrene selv gymnasieuddannelse? Langvarig sygdom i familien? Er kønnet af betydning? Positiv (piger kommer hyppigere i gymnasiet end drenge)

37 ”Hårde” faktorer ”Bløde” faktorer
Hvilke faktorer påvirker sandsynligheden for at få gymnasieuddannelse? Sammenligning af to generationer af danskere. De i dag ca. 50-årige Deres børn Grundsandsynlighed Ca. 20% Ca. 40% Økonomiske faktorer Ejer forældrene egen bolig, bil og fx sommerhus? + Er forældrenes indkomst relativt set lav (nederste 25% af indkomstfordelingen)? - ”Bløde” faktorer Er man vokset op i en brudt familie (fx skilsmisse)? Har forældrene selv gymnasieuddannelse? Langvarig sygdom i familien? Er kønnet af betydning? Positiv (piger kommer hyppigere i gymnasiet end drenge) ”Bløde” faktorer

38 Social arv Det lader til, at ”bløde” sociale baggrundsforhold (kulturelle, sociale familiemæssige) i dag er vigtigere end ”hårde” økonomiske faktorer Velfærdsstaten har udlignet de økonomiske uligheder i befolkningen, men den sociale ulighed ser ud til at have antaget nye former. Disse er sværere at forebygge politisk Dette gælder også for betydningen af kognitive evner for personers livschancer. En fordelagtig social baggrund kan ”kompensere” for dårlige kognitive evner! I Ungdomsforløbsundersøgelsen blev interviewpersonerne intelligenstestet i 14-årsalderen.

39 Kognitive evner og erhvervsposition
Små forskelle blandt ”overklassebørn” – til gengæld starter de længere oppe Store forskelle blandt ”arbejderklassebørn” – til gengæld starter de langt nede

40 Sammenfatning Social arv er et kompliceret fænomen, som tilsyneladende ændrer karakter over tid og i takt med samfundsudviklingen I Danmark er ”bløde” sociale baggrundsfaktorer vigtigere for unges uddannelseschancer end ”hårde” økonomiske forhold. Det skyldes sandsynligvis at vi har en omfangsrig velfærdstat som udligner betydningen af ”hårde”, økonomiske forhold. I andre lande betyder økonomiske forhold stadig en hel del Det er svært at ”behandle” de bløde baggrundsforhold gennem politiske tiltag. Vil man tvinge folk til at læse flere bøger? MEN, den sociale arv – forstået som sammenhængen mellem opvækstforhold og livschancer – er stadig meget lavere i Danmark end i mange andre lande

41 Kan downloades gratis …
Vil du vide mere … Kan downloades gratis …