Institution Ravnsnæs Sundhedsfremmeprojekt

Præsentationer af emnet: "Institution Ravnsnæs Sundhedsfremmeprojekt"— Præsentationens transcript:

1 Institution Ravnsnæs Sundhedsfremmeprojekt
Hvorfor er lykken så lunefuld og hvorfor er glæden så kort? Billede 1: Jeg vil kort introducere mig selv til dem der ikke kender mig: Jeg er afdelingsleder i Børnehuset Sjælsø og pædagog på Panterstuen der meget snart bliver til en vuggestue stue. Jeg er meget snart færdig med uddannelsen til sundhedsambassadør. Vi er i løbet af denne uddannelse blevet påfyldt en meget stor mængde viden og problemet er hvordan vi nu for formidlet denne viden ud i hele institutionen. Et skridt er dette personalemøde med temaet om sundhed. Nogen af jer fra Sjælsø har hørt noget af det jeg vil sige men I kan jo bare være opmærksomme på det jeg ikke har sagt før. Jeg har krydret mit oplæg med mine egne refleksioner og udledninger af de mange artikler som vi har læst i løbet af uddannelsen. Alle artiklerne og en masse nyttige links ligger på projektets hjemmeside som jeg vil opfordre jeg til at benytte flittigt. Jeg har valgt at bruge denne gamle sangtitel ”Hvorfor er lykken så lunefuld og hvorfor er glæden så kort” som overskrift for mit oplæg fordi vi i institution Ravnsnæs har fokus på glæde i vores del af kommunens sundhedsfremmeprojekt. Jeg kan ikke nå at besvare spørgsmålet fyldestgørende i løbet af mit oplæg og måske er det nok, at sige som Tor Nørretranders: at vi bare skal være glade for at glæden er så flygtig som den er, fordi det er det, der gør os i stand til at opfatte, at vi er glade Netop fordi vi ikke er glade hele tiden gør det muligt for os at opdage når vi er glade, det vilde vi nemlig ikke kunne opfatte hvis vi var det hele tiden.

2 Institution Ravnsnæs Definition af sundhedsforståelse
I institutionen Ravnsnæs er udgangspunktet, at livsglæde er en grundstemning, som skabes i samspil mellem mennesker der gør noget sammen. Det handler om det eksistentielle at være glad ved livet. Billede 2 Ud fra den overordnede sundhedsfremmeforståelse for det kommunale sundhedsprojekt har hver institution skullet definere deres sundhedsforståelse og i Institution Ravnsnæs lyder den således: ”I institutionen Ravnsnæs er udgangspunktet, at livsglæde er en grundstemning, som skabes i samspil mellem mennesker der gør noget sammen. Det handler om det eksistentielle at være glad ved livet.” Hele projektbeskrivelsen ligger på projektets hjemmeside og måske også på institutionens hjemmeside. Her kan man også læse en uddybende forklaring på definitionen! Det er jo en meget bred og generel beskrivelse men ikke desto mindre er det godt at have den sig for øje når vi skal dokumentere og evaluere mål og delmål. Jeg ved ikke om det er for meget forlangt at man som ansat i institution Ravnsnæs skal kunne denne definition uden ad? En vigtig pointe i Rudersdals kommunes sundhedsfremmeprojekt er et det er rettet mod pædagogerne. I første omgang sundhedsambassadørerne, som skal smitte kollegaerne som igen skal smitte børnene. Det er der god mening i fordi der er lavet nogle undersøgelser der viser at sundhed smitter og spreder sig på samme måde som for eksempel HIV gør det. Den seneste undersøgelse jeg har set er fra Politiken den 21. maj. Hvor det fremgår at vi smitter hinanden med fedme. Vi bliver underbevidst påvirket af størrelsen på dem vi omgås. Hvis dine venner, kollegaer, naboer eller andre, du har din daglige gang med, er overvægtige, er der en pæn sandsynlighed for, at du også ender over gennemsnittet.

3 Glæden dykker midt i livet
LIV & SJÆL Glæden dykker midt i livet 22. feb :00 Glædens væsen Børn og gamle er gladest, folk i 40’erne mest nedtrykte, viser stor undersøgelse. Den omtales i ny bog, som også røber, at børn ikke altid er lykken Billede 3 En anden god grund til at sætte glæde på dagsorden viser en anden stor undersøgelse, hvor man har spurgt 2. millioner mennesker fordelt på 80 lande, herunder Danmark, hvor glade de er? Resultatet viser samstemmende at glæden dykker midt i livet overalt på kloden. Glædens væsen er at det er børn og gamle der er gladest Læs evt. artikel fra Kristeligt dagblad. ”Glæden dykker midt i livet” Hvis man fremstiller det grafisk ser det nogenlunde således ud: Alderen fra 0 – 100 er afsat på den vandrette akse og glædesniveauet på en skala fra 0 – 10 på den lodrette akse. Man er gladest når man er 20 år herefter faldet niveauet og når bunden midt i 40erne og når man er blevet 70 er man igen lige så glad som da man var 20. Da man spurgte folk åbent om, hvornår de var gladest svarede de fleste, at de var mest glade når de var sammen med deres børn. Men når man spurgte man dem anonymt var svaret et andet. Børn er for mange, årsagen til megen bekymring og ikke glæde.

4 Glæde

5 Den medfødte glædes temperatur.
Billede 4 Lidt mere statistik fra den positive psykologiske forskning. Det viser sig og det ved vi egentligt godt at man bliver født med forskellige temperamenter. Og altså også forskellige glædestemperatur. Glædestemperatur forstået som en grundstemning. Vurderingen er at 50 % af den mængde glæde vi er i stand til at manifestere er bestemt af vores temperament. Overraskende er det at kun ca. 7 % er bestemt af de vilkår vi møder og opløftende er det at hele 40 % afgøres af bevidste valg og altså noget der kan læreres. Denne indsigt er meget vigtig at have i baghovedet når vi arbejder med glæde. Det er altså ikke alle børn der skal gå rundt og ligne flækkede træsko af grin hele tiden. Kilde: ”Sådan bliver du lykkelig”, Sonja Lyubomirsky, Lindhart og Ringhof, 2007, 15,2.

6 Den medfødte glædestemperatur
Billede 6 Men hvis vi et øjeblik dvæler ved de 10 % som bestemmes af omgivelserne optræder der i den nyeste forskning inden for positiv psykologi en interessant opdagelse. Hvid det fremstilles grafisk med tiden ud af den vandrette og glædestemperaturen på en skala fra 1 – 10 op af den lodrette. Den røde kurve viser en person med en medfødt glædes temperatur på lidt under 50. Den interessante opdagelse er at det viser sig at hvis en person kommer ud for en meget glædelig begivenhed (den blå kurve) som for eksempel at vinde 50 millioner i lotto så bliver man meget glad men efter et stykke tid har man vænnet sig til det nye stade og glædestemperaturen falder og i mange tilfælde til under det medfødte niveau. Det opløftende er, at hvis personen kommer ud for noget sørgeligt, (den grønne kurve) måske tab af førlighed, så bliver man meget ked af det. Men igen så vil man vænne sig til den nye situation og glædesniveauet vil stige og det mærkelige er at det kan stige til over det medfødte niveau. Der er altså ingen grund til at gå rundt og længes efter den store gevinst og på den anden side er der heller ikke nogen grund til at frygte alverden ulykker! Fænomenet kaldes den hedonistiske trædemølle og undergraver delvis opfattelsen at menneskers vigtigste motivations kraft er lysten. Det er altså ikke lysten der driver værket alene i hvert fald Forklaring: Hedonisme (af græsk ηδονή hedone "lyst") er læren om at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse. Skolen blev grundlagt af Aristippos af Kyrene og senere videreført og revideret af Epikur, og folk som følger skolen kaldes også epikuræere hedonisme, (af gr. hedone 'fornøjelse, lyst' og -isme), lystlære. Begrebet har været anvendt såvel psykologisk som etisk, og forholdet herimellem har ofte været uklart. Psykologisk hedonisme er den opfattelse, at alle menneskelige motiver kan føres tilbage til ét: stræben efter lyst og undgåelse af ulyst; i rendyrket form er denne opfattelse i dag forladt. Etisk hedonisme er den opfattelse, at det etisk gode består i lyst og fravær af ulyst. Etisk hedonisme har i forskellig udformning været hævdet af bl.a. Aristippos, Epikur, Jeremy Bentham og John Stuart Mill. Epikur har klarest formuleret en såkaldt negativ hedonisme, dvs. at det er vigtigere at undgå ulyst end at stræbe efter lyst. Mens Bentham antager, at al lyst og ulyst er af samme art og derfor kan måles, hævder Mill, at der gives kvalitative forskelle. Se det Det jeg vil sige med dette lille indlæg er at det ikke alene er lysten der driver værket frem mod større livsglæde!

7 Modstandskraft Mening Lyst Fremtidigt gode Nutidigt gode Frankl Freud
Antonovski Salutogenetisk Lyst Nutidigt gode Freud Hedonisme Billede 7 Det er ellers en gammel talemåde at det er ”lysten der driver værket”. Hvad har du lyst til? er en helt almindelig udtalelse i vore dage. Jesper Juul har påpeget at børn ganske udmærket ved hvad de har lyst til men ikke altid hvad de har brug for og allerede Søren Kierkegaard påviste sammenhængen mellem lyst og angst. Måske er det den megen higen efter mest mulig lysttilfredsstillelse der gør morderne mennesker sårbare? I sundhedsfremmeprojektet arbejder vi med modstandskraft. En af de teoretikere der arbejder med dette er Aron Antonovski og en af de ting han lægger vægt på er at det man foretager sig skal give mening. Kort sagt kan man sige at når det handler om lyst drejer det sig om et nutidigt gode som er mere flygtigt og kan ændre sig hvert øjeblik det skal være, så handler mening om et langsigtet gode der giver mere essens og er mere langtidsholdbart. Når vi arbejder med sundhedsfremme handler det om at udvikle modstandskraft. Man skal kunne slå sig på livet og overkomme det.

8 Modstandskraft kommer af en ”oplevelse af sammenhæng”
Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Billede 8 Aron Antonovski. Han har fundet ud af at det der karakteriserer ”sunde, robuste mennesker, der selv om de har været udsat for traumatiske oplevelser har det godt både fysisk og psykisk er, at de har en oplevelse af sammenhæng. Denne oplevelse af sammenhæng består af elementerne Begribelighed En person med en stærk følelse af begribelighed forventer, at de stimuli, som vedkommende i fremtiden kommer til at møde, er forudsigelige, eller at de, når de kommer som en overraskelse, i det mindste senere lader sig ordne og forklare. Håndterbarhed En person med en stærk følelse af håndterbarhed oplever sig ikke som offer for omstændighederne og synes ikke, at livet behandler vedkommende retfærdigt. Meningsfuldhed En person med en stærk følelse af meningsfuldhed oplever livets problemer og krav, som udfordringer snarere end byrder.

9 Mestringens vilkår, OAS
Tilknytning Dyaden Mindst én nær fortrolig Familien Forudsigelighed, bekræftelse, Netværket Fællesskab, social støtte Kompetencer Kunne noget Være til nytte Få og tage ansvar Udfolde næstekærlighed Møde og meste modgang Selvværd Modstandskraft = Sundhed

10 Pippi-paradokset 5. juni 2008 Af: NIELS VEDEL BORCHERT, Billede 10
Lad os tage nogle praktiske eksempler fra Astrid Lindgren vidunderlige univers. Hun var jo fantastisk til at beskrive umulige skarnsunger på en anerkende måde. Pippi Langstrømper er et godt eksempel på en pige der gør lige hvad hun har lyst til. Derfor er hun også blevet et forbillede for alverdens børn men også for mange voksne. Den Norske forretnings guru Benja Stig Fager har hende som forbillede og Bogen Pippi Power er blevet en bibel for kvinder der vil realisere sig selv. Pippi Langstrømpe har mange fantastiske egenskaber, hun er generøs, kreativ med meget mere. Men hun kan ikke gå i skole. Når jeg spørger om hvordan historierne om Pippi ender er det de færreste der kan huske det. Mange siger at det afsnit har de ikke lige set for nu om dage er Pippi noget man ser på film. Pippi langstrømpe er et barn der er omsorgssvigtet. Hendes mor er temmelig flyvsk og travlt beskæftiget i himlen og hendes far gør karriere som negerhøvding hende på kontoret – når nej på en sydhavsø. Da Pippi er 9 år gammel beslutter hun sig for at hun aldrig nogen sinde vil være voksen og hun overtaler Tommy og Annika til sammen med hende at sluge nogen piller der for altid vil forhindre dem i at blive voksne. Annika er temmelig nervøs fordi Pippi siger at hvis hun siger den trylleformular som skal siges samtidig bliver sagt forkert vil hun blive kæmpe stor. De får slugt pillen uden problemer, det er vist også kun nogle kikærter. Da Annika om aftenen står og kikker ud af vinduet på sit værelse kan hun se ind ad Pippis køkkenvindue. Det er efterår og derfor er der ikke nogen blade på træerne. Da kan hun se Pippi side ved bordet og stirre ind i et levende lys. Hun kalder på Tommy og siger: ”hun ser egentlig så ensom ud” Og historien ender med at Pippi puster lyset ud. Pippi bliver altså aldrig voksen, hun magter ikke at meste livet! Der

11 Billede 11 Helt anderledes går det med Emil fra Lønneberg. Han har både en far og en mor. Faren er godt nok kolerisk og hysterisk og moren er bekymret og nervøs, men de er der og derudover har Emil nogle udenoms familiære omsorgspersoner i Alfred og Line. Emil er næsten lige så uvorn som Pippi men om ham ved vi at han voksede op og endte med at blive sognerådsformand i Vimmerby. I dag har børn jo ikke karle og piger de kan knytte sig til men de har medarbejderne i dagtilbuddene.

12 Margrethe Bruun Hansen: ”De kompetente forældre” om glæde
Margrethe spurgte engang i en børnehave hvad børnene var mest glade for. En pige svarer at det da er ”mellemtiden” når, siger Margrethe – hvad er mellemtid (hun kendte ikke lige den aktivitet). Jo siger pigen det er når vi lige er blevet færdige med at male, har vasket pensler og hænder og lagt malerierne til tørre og indtil vi skal på tur! Billede 12 Når vi skal arbejde med livsglæde har Margrethe Bruun Hansen en vigtig pointe i bogen de kompetente forældre. Hun skelner mellem planlagt glæde og ægte glæde. Og illustrerede det med denne lille beretning fra et dagtilbud.

13 Margrethe Bruun Hansen: ”De kompetente forældre” om glæde
Ægte glæde: Kvalitet At være Planlagt glæde: Kvantitet At have

14 Margrethe Bruun Hansen: ”De kompetente forældre” om glæde
Ægte glæde: Selv skaber af glæde Kan opstå hele tiden – i nuet indre - styret glæde proces Aktivitet forstærkes Egne erfaringer, ret til selv at bestemme glæden. Den ydre situation bestemmer ikke oplevelsen, men kvaliteten i forholdet bestemmer forholdet Være nu – glæde udsættes ikke. fantasi Planlagt glæde: Andre skaber glæden Tidsbestemt Ydre – styret glæde Produkt Passivitet forstærkes Andres erfaring bestemmer glæden Den ydre situation er bestemmende for forholdet/oplevelsen Mister evnen til selv at skabe gode oplevelser Oplever følelsen af, at noget skal ske. Udsætter glæden – giver passivitet, tomhed og skuffelse.

15 LÆREPROCESSER TIL FREMME AF SUNDHED
OAS Forudsigelighed Begribelighed Belastningsbalance Håndterbarhed Delagtighed/ deltagelse Meningsfuldhed Billede 15 Nu er jeg nået frem til, at sige lidt om de læreprocesser der skal til for at fremme sundhed Læreprocessen skal føre til en oplevelse af sammenhæng, og derfor skal aktiviteterne være så forudsigelige at børnene kan begribe hvad der skal foregå. Belastningsgraden skal være afbalancerede i forholdet mellem udfordringer og kompetencer således at børnene kan håndtere opgaverne. Og endelig skal der være mulighed for børnene at påvirke og have indflydelse således at det giver mening.

16 3 formler til praksis Flov Det nuværende øjeblik
Positive omformuleringer Billede 16 Jeg vil kort minde om 3 teorier man kan gøre brug af i sine overvejelser om sundhedsfremme aktiviteter. I kender dem sikkert godt men jeg tager dem med fordi de passer fremragende ind i sundhedsprojektet.

17 Flow: glemme tid og sted. oas: begribelighed, håndterbarhed, mening.
angst Udfordringer / forstyrrelser FLOW kedsomhed færdigheder

18 ”Det nuværende øjeblik” Huske stjernestunderne!
Udstrækning 4-10 sek. fortid fremtid

19 Anerkendende sprog Billede 19
Et eksempel på medfødt egenskab der ikke fremstilles entydigt positivt eller negativt

20 Det er lykkedes at gøre de fede ynkelige og rygerne syge
9. maj 2009 Det er lykkedes at gøre de fede ynkelige og rygerne syge

21 Sundhedsfremme http://politiken

22 Institution Ravnsnæs Mål for sundhedsprojektet
At skabe livsglæde i naturen At blive bevidst om livsglæden i hverdagsaktiviteter At skabe nye aktiviteter som skaber livsglæde. At skabe en pædagogisk praksis der fremmer livsglæde hos børn og voksne At lave et stort fællesarrangement med udgangspunkt i ide kataloget

23 Den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt
Den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt. Han har faktisk fattet begge dele lige dårligt !