Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

Præsentationer af emnet: "Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet"— Præsentationens transcript:

1 Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Psykologisk behandling af små børn udsat for seksuelt overgreb Temadag den 5. marts 2009 Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

2 Små børn og seksuelt overgreb
40 % af de registrerede i databasen er under 7 år 15 % af gruppen af små børn er under 3 år 13 % af de 3 – 6 årige fortæller selv om overgrebet For 80 % opstår mistanken i den nære familien Flest forældre – især moderen – får mistanken Mistanken retter sig i 42% af tilfældene mod faderen Pædagogisk personale er i søgelyset i 8,4 % af sagerne Ca 40 % af de børn, teamet har registreret i databasen, er under 7 år. Mistanke om overgreb på små børn opstår overvejende inden for familien eller hos de, der har omsorg for barnet. Vi har ingen pålidelige tal for, hvor mange små børn, der på landsplan udsættes for et seksuelt overgreb. Henvendelserne til Team for seksuelt misbrugte børn afspejler bekymringen. At 40 % af henvendelserne drejer sig om førskolebørn netop i en hospitalsenhed hænger vel sammen med, at mistanke vedr. små børn hyppigt opstår ved, at barnet – ud over adfærdsændringer og eventuelle udsagn – også har fysiske symptomer i form af svie, kløe, hævelser, rødme eller rifter i det anogenetale område. Vi ved fra voksne, der har været udsat for overgreb som børn, at mange aldrig fortæller om de seksuelle krænkelser, de har været udsat for som små, eller først afslører overgrebet sent. Børn har som regel gode grunde til ikke at afsløre et seksuelt overgreb. Frygter især for de reaktionerne og konsekvenserne for familien. Normalt fortæller små børn uvilkårligt og umiddelbart de trygge voksne, hvis de oplever noget, der forskrækker eller forvirre dem. Det gælder dog primært , når der er tale om overgreb fra én uden for familien. Så såre, der er tale om en bedstefar, en storebror eller biologisk far, spiller hensynet til den krænkende part, de ambivalente følelser og forvirrende samt måske truende signaler ind og bryder med umiddelbarheden. Er børnene først forført ind i et overgreb, der strækker sig over tid, oplever de sig skyldige og skamfulde, hvorefter der skal særlige omstændigheder til, før de fortæller nogen om overgrebet. Teamet møder store børn, hvor overgrebet ikke blev opdaget, da de var små, der kan huske og give informationer om små børns oplevelse. Andre store børn slås med ikke at kunne huske overgrebet, sådan som de gerne ville kunne. Seksuelle overgreb på små børn foregår i det nære miljø, derfor rettes mistanken mod personale i pasningsordninger eller helt typisk samværsfaderen. Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

3 Seksuelle overgreb på små børn registreret i databasen
*12,5 % drejer sig om bekræftede overgreb *21,2 % skønnes at kunne afkræftes *2/3 af henvendelserne forbliver uafklarede Psykologisk set har barn og familie behov for hjælp – uanset mistankens karakter Jeg har tidligere nævnt, at overgreb kun reelt bekræftes, hvor der er spor at sikre, fordi barnet fortæller om overgrebet med det samme, hvor den, der krænker barnet, bliver taget på fast gerning eller bekræfter, hvad barnet fortæller. Det er ikke Team for seksuelt misbrugte børns opgave at af - eller bekræfte en mistanke om seksuelt overgreb. Ikke, fordi vi ikke vil, men fordi vi ved, at det ofte er en umulig opgave, som kan komme til at fjerne fokus fra det, der er opgaven: omsorgen for barnet. Når 21 % af mistankerne omkring de små børn - trods alt -skønnes at kunne afkræftes , hænger det sammen med, at lægeundersøgelsen eller den psykologiske udredning viste andre plausible årsager til bekymringen, at svampeinfektionen blev behandlet eller at barnets udtalelser fik anden betydning, da forældrene blev hjulpet til at gå alderssvarende i dialog med barnet om nysgerrighed på krop og kropsfornemmelser, køn og forplantning. Et foreløbigt resultat i forbindelse med projekt små børn og deres forældre er, vigtigheden af at tage forældrenes bekymring alvorligt, men også at brede fortolkningen af det lille barns adfærd og udsagn ud og give værktøj til at kommunikere med barnet svarende til udviklingsniveauet. Et andet resultat er, at rigtig mange forældre skal lære at leve med angsten grundet uvished og uafklarethed. Professionelle også. Der er sandsynligvis en overvægt af overgreb på små bør i al almindelighed. I Teamet ser vi rigtig mange uafklarede sager blandt de små børn. Behandlingsarbejdet med børn og forældre i projekt Små børn og deres forældre sigter på at forebygge såvel gentagelse af det formodede overgreb som samspilsproblemer grundet belastningen af forældrenes omsorgsevne. Sværest er det i de tilfælde, hvor en forældre ikke kan beskytte barnet mod samvær med den formodede krænker. Rigtig mange mistanker forbliver uafklarede i årevis, hvilket belaster familien og ikke mindst barnet uanset om, barnet er udsat for krænkelser af seksuel karakter eller ej. Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

4 Om at arbejde med tvivlen
Når ingen kan be- eller afkræfte en mistanke om seksuelt overgreb Belastes forældreevnen hos den ikke – krænkende forældre Barnet fornemmer frustrationen og befinder sig i observationsvacuum Fokus på trygge relationer, god dialog og normal regulering er vigtig Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

5 Niveauer for den psykologiske indsats
Psykologisk krisehjælp: Nærvær, støtte og omsorg, som hele Teamet yder i mødet med barn og familie ved afsløring af overgreb. Overgrebsfokuseret behandling: Psykologisk behandling i form af korttidsterapi med fokus på bearbejdning af overgrebet. Længerevarende psykoterapi: Psykologisk behandling, der over tid afhjælper mén fra overgrebet i form af psykiske udviklingsskader. Den overgrebsrelaterede indsats:  Den psykosociale intervention i relation til forældrene og miljøet omkring barnet.          Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

6 Små børn – hvilke overgreb?
Overgreb fra voksne indenfor familien: Biologisk far/stedfædre Bedsteforældre/onkler Overgreb fra børn: - Søskende/fætter+kusine - Større børn i i miljøet uden for familien: Kammeraters forældre Pædagoger i institution Voksne i nabolaget Mor til Adam på 4 år fortalte, at de havde været i sommerhus. Adam var ude at lege, mens hun gav lillesøster tøj på. Pludselig kunne mor ikke se Adam fra vinduet. Hun gik ud i haven for at se, hvad han lavede, men der var stille og hun kunne ikke finde ham. Hjertet hamrede. Hun blev bange, råbte og kaldte på ham, mens hun løb ned mod vandet. Adam kom frem bag et bådehus. Adam og mor græder af glæde over at have fundet hinanden. Ingen skæld ud over at være gået alene til vandet. Da de kommer hjem, synker Adam så underligt og spørger, hvordan mænd gør deres tissemænd store. Mor ser noget størket på kinden og skriger. Hun får fat i far, der ringer efter politiet. Adam bliver skrækslagen. Politiet må ikke tage ham. De uniformerede betjente med blå blink får Adam til at fortælle, så de kan hente krænkeren med det samme og sporsikre hos retsmedicineren. Lille Adam var hektisk snakkende, da han og mor kom til krisesamtale næste dag. Det var nærmest som om Adam havde kørt mor ind til os, så vi kunne hjælpe hende. En mor, der griber faderens 9 år ældre særbarn i analt overgreb på sin 5 årige datter, er et andet eksempel på de overgreb på små børn som vi har helt konkret viden om og som bliver stoppet, mens børnene er små. Sager, hvor krænkeren tages på fast gerning eller straks erkender, fordi han er et stort barn, er nemmere at forholde sig til de sager, hvor mistanken retter sig mod en far eller en nær slægtning, der pure nægter, og ofte oplever sig helt urimeligt anklaget. Har børnene mulighed for selv at fortælle, som Katinka på 6 år, der i alle detaljer kan fortælle om, hvordan hun med stor opfindsomhed, men mindre held forsøgte at afværge overgrebet ved f. eks. at holde benene på en bestemt måde, så faderen troede, den var inde, er behandlingsmulighederne gode, selv om sagen skulle falde ved domstolene, men for den store gruppe små børn, hvor mistanken primært opstår på baggrund af mors bekymring har både behandlings- og retssystem et kanon stort problem. Rød numse, hævet tissemand, udsagn som: Fars tissemand i Livs tissekone – gør av?? eller fars store tissemand sprøjter Det gør far, som svar på tiltale, når mor forsøger at regulere numsepilleri i stuen eller fortællinger om fotografering, film og slik om natten kombineret med dårlig kommunikation og belastende viden om fortiden kan gøre selv en ellers fornuftig mor vanvittig bekymret. Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

7 Hvordan forføres små børn?
Omsorgsrutiner og sengelægning Skal vi lege far, mor og børn? Vil du filmes eller selv fotografere? Små børn er nysgerrige i forhold til store Vil du se en sjov film? Man gør, hvad de voksne siger! Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

8 Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Små børn har samme ”gode” grunde til at hemmeligholde overgreb som større Barnet er truet til tavshed Barnet oplever sig ”fanget” Barnet oplever skam og skyld Frygt for forældrenes reaktioner Angst for konsekvenserne Tror det skal være sådan og tilpasser sig Ved ikke, hvad den voksne ”har gang i” Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

9 Omgivelsernes reaktioner giver betydning til overgrebet
Små børn har ingen viden om voksenseksualitet Barnet bruger sin fantasi til at finde mening Forældre hjælper små børn til at forstå det, de oplever Betydningen af overgrebet ”læses” i de voksnes reaktioner Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

10 Samspillet med forældrene
Symptomer har negativ virkning på samspil Små børn afprøver de voksnes grænser Små børn er sårbare og bange for afvisning Barnet har brug for, at voksne kan ”rumme” Barnet har brug for omsorgsfuld regulering af problemadfærd Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

11 Små børns behov for støtte efter et seksuelt overgreb
Barnet har brug for at blive troet/ for accept Barnet har brug for hverdagens rutiner Barnet har brug for, at voksne tør tale om det, der er sket Barnet har brug for tryghed – og hverken overreaktion eller overbeskyttelse Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

12 Den psykosociale behandling
Barn og forældre sammen eller i et parallelt forløb Små børn er afhængige af forældrenes støtte Overgrebsfokuseret korttidsterapi Barnets bearbejdning støttes via leg Forældrenes krisereaktion og følelsesmæssige kaos belaster relationen og omsorgsevnen Barnet ”læser” betydningen af overgrebet i voksnes/ forældrenes reaktioner Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

13 Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Udviklingspsykologiske aspekter i behandlingen af små børn udsat for overgreb Sproglige og begrebsmæssige barrierer Kommunikation via handling og leg Barnlig seksualitet contra voksenseksualitet Betydningen af forældre/barn-relationen Forældrestøtte afgørende for barnets heling Sikker tilknytning som forebyggende Som netop nævnt kan helt små børn fremkomme med udtalelser, der kan være tegn på overgreb, men også ville kunne tolkes som værende et spørgsmål til seksuallivets mysterier, børn forsøger via deres fantasi at få mening med og hold på, hvad de fornemmer eller opsnapper fra voksne. Selv helt små børn bombarderes med seksualiserede stimuli i det offentlige rum, som vi voksne har svært ved at hjælpe dem med at begribe. Karakteristisk for små børn er, at de ikke sprogligt eller modenhedsmæssigt kan redegøre for det seksuelle overgreb, der er bekymring om, de har været udsat for, som større børn kan. Det er derfor ikke altid, vi forstår budskabet fra små børn eller opfanger barnets signaler, så der tegner sig et præcist billede af, hvad der er sket med barnet. Det er svært at forklare helt små børn, hvad det er, der bekymrer far eller mor, og små børn er hverken i stand til at be - eller afkræfte bekymringen, fordi de ikke har begreber eller abstraktionsniveau hertil. Behandlingsmæssigt forsøges så konkret og direkte som muligt at sætte ord på det, vi voksne tror, er sket, i en kontekst, der formidler, at en sådan handling mod barnet ikke må ske og at forældrene vil beskytte barnet mod noget sådant. Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

14 Hovedtemaer for behandlingen
Barnets tilknytning til den primære voksne Minimering af traumereaktioner og adfærdssymptomer Fortællingen om overgrebet Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

15 Målet med den psykologiske behandling
At hjælpe barnet til at få styr på det følelsesmæssige kaos At sætte ord på oplevelser, tanker og følelserne At identificere og gyldiggøre reaktioner på overgrebet At få “styr” på symptomerne At fremme normal udvikling og trivsel At skyld og ansvar placeres hos de voksne Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

16 Målet med den psykologiske behandling
At støtte selvopfattelsen og styrke selvtillid og selvværd At genvinde fornemmelse af egne grænser og kropslig integritet At identitetsbekræfte barnet som andet end offer At støtte tilknytningen til den primære omsorgsperson At skabe en fortælling, der giver håb for fremtiden Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

17 Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Bogen om det, der skete Der var engang en lille pige… Hos mormor og morfar boede Kalle… Han fotograferede små børn uden tøj på… Ida fortalte det til mor og politiet sagde stop… Kalle kom i fængsel… Når Ida bliver stor, vil hun være som sin mor… Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

18 Tegninger om følelser…
Før overgrebet Mens overgrebet stod på I dag I fremtiden Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet

19 Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Hvad er OK? Knus og kram? Slå? Kilde? Nive og bide? Kysse? Røre tissekone eller - mand? Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet