”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE

Præsentationer af emnet: "”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE"— Præsentationens transcript:

1 ”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE Mere viden og bedre redskaber”

2 Projekt ”Opkvalificering af den tidlige indsats”
Servicestyrelsen er udbyder på udviklingsprojektet Udviklingen sker i praksisrelateret forskning i et samarbejde mellem forskningsenhederne KORA (AKF) og Udviklingsforum, og de 5 kommuner: Norddjurs – Viborg – Assens - Vordingborg – Haderslev Danmarks Evalueringsinstitut EVA bistår ved de enkelte kommuners selvevaluering, med formål om at støtte implementering og anvendelse. Rambøll foretager en overordnet ekstern evaluering.

3 Projekt ”Opkvalificering af den tidlige indsats”
Opgaven i projektet er at gennemføre: Udvikling Afprøvning Videnopsamling og formidling …af opsporingsmetoder med henblik på en tidlig indsats over for udsatte børn tidligt i deres liv og tidligt i problemudviklingen. Projektets fokus er: DEN TIDLIGE OPSPORING, som en forudsætningen for at der kan iværksættes tidlig indsats. Type • Navn •

4 Opsporingsmodellen - ”Opkvalificering af den tidlige indsats”
Udvikling af en opsporingsmodel - med en række forskellige konkrete redskaber Vægt på faglighed Vægt på samarbejde på tværs Baseret på et sæt fælles værdier og teorier Type • Navn •

5 Redskaberne skulle være……
nemme enkle redskaber baseret på tankegange og fagligheder, der passer ind i de eksisterende professionelle miljøer Type • Navn •

6 Fællesforståelsesramme ICS-tænkningen
Bygger på principper om: Barnet i centrum Helhedsorientering Ressourceorientering Inddragelse Teorier/vidensgrundlag bag ICS-tænkningen : Økologiske systemteori Udviklingspsykologien Tilknytningsteorierne Resiliensforskning Type • Navn •

7 - Bronfenbrenners 4 analyseniveauer:
Økologisk systemteori - Bronfenbrenners 4 analyseniveauer: MOR BARN LÆRER SOCIALRÅDGIVER mikro MORS JOB meso ekso Kommunens børne- og ungepolitik Kulturen, som barnet lever i Øvrige samfundsmæssige forhold makro Mikroniveau, hvor barnet indgår direkte i relationen og gør egne erfaringer. Mesoniveau er udtryk for relationer mellem to eller flere personer fra barnets mikro-systemer. Eksoniveauet er barnet ikke selv til stede, men påvirkes indirekte, eksempelvis forældrenes arbejdsplads. Makronivauet er de overordnede systemer, som barnet indgår i og påvirkes af. Til ex. Den nationale politik børnepolitik, evt. anden etnisk baggrund, og øvrige samfundsmæssige forhold. Type • Navn •

8 ’Opsporingsmodellen’
Grundlæggende værdier i det tidligt opsporende arbejde: Barnets adfærd skal ses og forstås i den sociale kontekst, hvori barnet indgår Forældrene skal ikke blot inddrages og høres, de skal være aktive samarbejds- parter Det tværfaglige professionelle samarbejde og de faglige ressourcer i dette skal vægtes højt Type • Navn •

9 Type • Navn •

10 ”Opkvalificering af den tidlige indsats” - Opsporingsmodellen:
Alle børn skal ses, det gælder især de helt små børn Anvendelse af *Trivselsskema* i sundhedsplejen, dagtilbud, skole og SFO Øge individuel og mono-faglig refleksion og dialog. Oprettelse af *Småbørnsteam* og *Fagligt sparringsforum* Styrke den faglige sikkerhed og oplevelse af handlemuligheder Formidling af viden ved overgange i barnets liv Anvendelse af samme overgangsskema v. alle *overgange* & fokus på forventningsafstemning mellem ’modtager’ og ’afgiver’ Type • Navn •

11 ”Opkvalificering af den tidlige indsats” - Opsporingsmodellen:
Effektive møder *Dialogmodel* + systematisk anvendelse af dagsorden og referat med tydelige aftaler. Vækstmodellen anvendes som dialogmodel. Opsporingstrekanten kan anvendes i forældresamtalen Udnævnelse af tovholder i tværfaglige forløb Forældredeltagelse og - inddragelse Hurtig og relevante reaktioner ved underretninger Fokus på hurtige og synlige handleveje, herunder på underretningspligten, tilbagemelding til underretter mv. Type • Navn •

12 Fokus på det enkelte barn på en systematisk måde
TRIVSELSVURDERINGER Fokus på det enkelte barn på en systematisk måde Hvad skal vi se efter? Skal vi være opmærksomme? Skal vi gøre noget (mere radikalt)? Type • Navn •

13 SKEMA MED TJEK SPØRGSMÅL
Det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det ”anede” – Der kan sættes flere ord på efterhånden, som der gennemføres en systematisk undren over, hvad der er ”i spil” hos barnet. Denne undren sker med afsæt i iagttagelser og igennem dialoger mellem de forskellige fagpersoner og barnets forældre Type • Navn •

14 Er tilpasset den enkelte faggruppe
Trivselsskemaet anvendes 2 gange årligt af sundhedsplejen, dagplejen, børnehaver, skoler/SFO Er tilpasset den enkelte faggruppe Individuel og fælles undren giver faglige refleksioner og efterfølgende handling Skemaet forpligter Skabe en rum for refleksion – og ikke bare retorik Type • Navn •

15 Trivselsskema Udvikling af FÆLLES faglighed
Grøn: Barnet kan etablere en god stabil kontakt Mor har god KONTAKT Gul: Barnet er ustabil i sin kontaktform Mor er svingende i sin KONTAKT Rød: Barnet afvise al kontakt/ er ukritisk i sin kontakt Mor har ringe KONTAKT Grøn Trivsel Gul Undren Rød Bekym ring

16 Skema til vurdering af børnenes trivsel – fx sociale kompetencer
Børnene på stuen/i klassen Grønne zone ”Trivsel” Gule zone ”Bekym-ring” Røde zone Alvorlige pro - blemer Peter x Lise Simon Grøn zone svar: Barnet leger ofte med andre børn Gul zone svar: Barnet er lidt sky og har svært ved at indgå i leg og kommunikation med andre børn Rød zone svar: Barnet er næsten altid i konflikt med de andre børn

17 FAGLIGE DIALOG STYRKES
Opmærksomhed på væsentlige kompetencer og udvikling hos børnene Skærpelse af den faglige dialog og sparring Sikring af systematik Opnåelse af et fælles syn og forventningssæt

18 Erfaringer med trivselsskemaer
Der er børn vi ikke har set – som vi pludselig ser Især børn i den ”gule” position/zone ses (tidligere) Sikring af tidlige handlinger Type • Navn •

19 Inddragelse af forældrene - ’Opsporingstrekanten’ afprøves som refleksions- og dialogmodel:
Udvikling og adfærd Familieforhold, netværk, øvrige forhold - relationer i familien og forældrekompetencer - øvrige forhold i familien - barnets sundhedsforhold - barnets fritidsforhold - familiens netværk - fagpersoners relationer og tilgang til barnet og til forældrene - de professionelle omgivelser / institutionens rammer - barnet i børnegruppen/ klassen - barnets færdigheder - barnets adfærdsmæssige fremtræden - barnets følelsesmæssige tilstand - identitet og selvopfattelse - social fremtræden Læring og relationer i "eget hus" BARNETS VELFÆRD Modellen er baseret på ICS-tænkningens basismodel med de overordnede fokus- områder: Barnets udviklings- mæssige behov Forældrekompetencer Forhold i omgivelserne. Men her tilpasset den konkrete kontekst, barnet ses og opleves i. Type • Navn •

20 PPR i konsultative funktioner fremfor udredende
Implementering af ”ekstern” faglig bistand – trivselsskemaet er ofte udgangspunkt Småbørnskonsulenter, ressourcepædagoger, AKT konsulenter/rekvireres efter behov Trivselscafe – til rådighed for forældre og professionelle (psykolog og socialrådgiver)– ingen skriftlighed Fagligt sparringsforum/ fokusgrupper/distriktets rådgivningsteam – formaliseret struktur PPR i konsultative funktioner fremfor udredende Type • Navn •

21 ”Styrke de tværfaglige sparringsmuligheder”
Der arbejdes med to typer af ekstern sparring: Sparring, der sker for at opnå en øget forståelse for det konkrete barns situation, og med forældreinddragelse som naturligt udgangspunkt: …v. tværfagligt netværksmøde, hvor relevante fagfolk indkaldes og deltager Faglig, kompetenceudviklende sparring ift. egen praksis, som kan ske uden forældreinddragelse: …i Fagligt Sparringsforum, hvor socialrådgiver og psykolog kommer ud i enhederne … i Småbørnsteam (0-3år), hvor sundhedspleje, dagpleje, småbørnspsykolog, socialrådgivere mv. giver spar

22 ”Ekstern” konsulentbistand
Løbende faglig sparring Nogle der kigger ”over skulderen” og stiller de ”uventede spørgsmål” Nye øjne på børnene ”Mavefornemmelser” kan drøftes Type • Navn •

23 ”Gode og effektive møder” - før, under og efter mødet
Domæner i møderne mellem professionelle og forældre: Refleksion Sparring Vejledning Forventnings-afstemning Formål Evaluering Beslutning om indsats Analyse Type • Navn •

24 Inddragelse af forældrene - Vækstmodellen anvendes som dialogmodel:
Det går godt Udfordringer Muligheder Aftaler Det bedste i dag Type • Navn •

25 Målgruppe og sammensætning af småbørnsteam
Målgruppe de fagprofessionelle Vidensteam af fagpersoner Jordemoder, psykolog, socialrådgiver, småbørnskonsulenter, familiebehandler, dagplejepædagog, vuggestuepædagog Jill Mehlbye, KORA

26 Erfaringer med småbørnsteam
Kurser i små børns signaler Det tværfaglige samarbejde er blevet styrket Øget fokus på de små børn Og tidligere fokus på de små børn Tidligere samarbejde med forældrene Ekstra faglig sparring til dagplejerne Jill Mehlbye, KORA

27 Overgange i barnets liv
FOKUS: Barnet kommer et sted fra - andre fagpersoner har arbejdet med barnet ud fra andre forudsætninger og mål, end ’vi’ nu skal – og barnet er også på vej videre til andre… Afleverer man eller modtager man et barn? Der er ofte et slip i overgangene – det gælder fx overgangen fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. Nogle gange er det et bevidst valg: ’Barnet skal have frisk start’ Det ér en balance: SIKRE NØDVENDIG STØTTE – UNDGÅ STEMPLING

28 Opbygning af en fælles syn på børn og risikofaktorer
Overgangsskemaer Opbygning af en fælles syn på børn og risikofaktorer Opmærksomhed på de børn, som har behov for særlig støtte og opmærksomhed Forventningsafstemning ih. børns udvikling Type • Navn •

29 Undgå traditionel tænkning
Tænker i ressourcer Tænke i udviklingspotentialer Men også huske bekymringen Hvilke ressourcer har barnet/- hvilke udviklingspotentialer (måske særlige vanskeligheder)

30 Erfaringer med overgangsskemaer
Mere viden om børn med særlige behov Godt med systematik Godt med ensartede informationer om børnene Godt med evalueringsmødet =dialogskema Styrker samarbejdet og det fælles syn Styrker kendskabet til hinanden Man får mere at vide om, hvad den anden institution har brug for at vide Bedre visitation til ”næste led”

31 Hvad skal der til ?– hvad har vi fået - i det tværfaglige samarbejde
Fælles sprog Fælles værdier Fælles opgaver Fælles teorier/syn på børns udvikling og behov Fælles tilgang til interventionen Type • Navn •

32 Hvad har der været fokus på
De professionelles berøringsangst Forskellige tærskler for handlen Vi kan selv ”syndromet” sundhedsplejersken glemmes Faglig usikkerhed? Faglig sikkerhed fører til handling tidligere! Type • Navn •

33 RESULTATER UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR)
UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN FOR DE ”NORMALE RAMMER” Type • Navn •

34 Det er nemme enkle redskaber
Succes’ er Det er nemme enkle redskaber Redskaber og tankegange, der kan passes ind i allerede eksisterende redskaber Type • Navn •

35 ICS-tænkningen er blevet et fælles sprog i det tværfaglige samarbejde
For Haderslev ICS-tænkningen er blevet et fælles sprog i det tværfaglige samarbejde Anvendelse af trivselsskema ses som en del af kommunens generelle tilsynsforpligtelse, jf. SEL § 146 stk. 2 Ensartet redskaber i barnets overgange Type • Navn •