Social innovation og entreprenørskab i øjenhøjde

Præsentationer af emnet: "Social innovation og entreprenørskab i øjenhøjde"— Præsentationens transcript:

1 Social innovation og entreprenørskab i øjenhøjde
Teori og praksis Lise Bisballe

2 Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne
Mit fokus: Hvad er det vi taler om? Praktiske eksempler Hvad kan vi lære af det? Lise Bisballe CSE 2013

3 Center for Socialt Entreprenørskab
To søjler Læring, dialog og Uddannelse: Kompetencegivende masteruddannelse International kompetence-givende kandidatuddannelse Korte målrettede kurser Seminarer, temadage, workshops, dialogmøder – i samarbejde med stakeholders Studieture Projekter med eksterne partnere Forskning, evaluering og udredning: Etablere et landkort over SE Forskning koblet til læringsbehov og kompetenceudvikling Fælles forsknings- og evalueringsprojekter Evaluering, dokumentation og udredning Gæsteforskere Publikationsserie Lise Bisballe CSE 2013

4 Social Entrepreneurship
En smart trend eller gammel vin på nye flasker? Bare et nyliberalistisk projekt? Blot en pragmatisk måde at respondere på kompleksitet? Lise Bisballe CSE 2013

5 SOCIAL ENTREPRENEURSHIP
USA: overføre traditionel business tænkning til non profit organisationer UK: Respons på government failure i socialpolitikken EU: Socialøkonomi og Social enterprises Lise Bisballe CSE 2013

6 HVORFOR TALER VI OM SOCIALT ENTREPRENØRSKAB I DANMARK?
Velfærdsstatsudfordringer: Globalisering Demografi og beskæftigelse Urbanisering Sektoropbrud Hvem leverer velfærdsydelserne i fremtiden? Lise Bisballe CSE 2013

7 SE mellem sektorer ”Social enterprises can be said to be located in an intermediate space at the crossroads of market, public policies and civil society” Marthe Nyssens Lise Bisballe CSE 2013

8 PUBLIC SUPPORT STRUCTURES
Cross sector situation of social entrepreneurship PUBLIC SUPPORT STRUCTURES SE As a means to Combat poverty Community development Integration of excluded New types of services CSR NGOs Lise Bisballe CSE 2013

9 Socialt entreprenørskab
Skabelsen af en social værdi integration, højnelse af institutionel kapacitet, social kapital, empowerment, boligsocial indsats, fattigdomsbekæmpelse I et et privilegeret partnerskab med det civile samfund frivillige foreninger og NGO’er ved hjælp af innovation ny tilgang til det sociale problem som ofte har en økonomisk betydning for deltagerne, lokalsamfundet, samfundet Lars Hulgård 2008 Lise Bisballe CSE 2013

10 Hvornår et noget social økonomi?
Virksomhederne skal have et socialt sigte De skal være demokratisk styret Økonomisk gevinst må ikke være hovedmålet Redistribution af overskud Lise Bisballe CSE 2013

11 HVILKE AKTIVITETER ER DER I DEN SOCIALE ØKONOMI?
Frivillige, sociale støttefunktioner og selvhjælps-grupper Socialt, demokratisk og ko-operativt entreprenør-skab Beskæftigelse og social inklusion Lokale udviklings- og byfornyelsesprojekter Lise Bisballe CSE 2013

12 Hvor mange? I Europa: 8% af samtlige beskæftigede
Ca virksomheder I Danmark : 11% svarende til beskæftigede virksomheder (Jacobsen og Spear 2001) Lise Bisballe CSE 2013

13 Social Enterprise Økonomiske kriterier Sociale kriterier
Kontinuerlig produktion og salg af varer eller serviceydelser Høj grad af autonomi Et vist niveau af økonomisk risiko Et minimum af betalt arbejde Sociale kriterier Initiativ lanceret af en gruppe borgere Beslutningstagning baseres ikke på finansielt ejerskab ”A participatory nature”, involverer de personer som berøres af aktiviteten Begrænset ”profit distribution” Et udtalt ønske om at komme lokalsamfundet (community) til gavn Emes definition Lise Bisballe CSE 2013

14 INNOVATION? DEBAT om rammer og interesser
Ny politisk (vækst)diskurs, kommunalreform og demografisk udvikling (effektivisering og ’længere på literen’)? ”Ideas that work for everybody” (NESTA teoretiske definitioner). Ingen ekskluderes? Hvem afgør, hvornår noget er innovativt, en god/dårlig ide? Innovation i et postmoderne samfund (”risikosamfundet”) - konstant omstillingsparathed, usikkerhed? Innovation i et psykologisk perspektiv (subjektposition) kan generere modstand mod forandring, forandring er ikke et privilegium, men et pres? Innovation kontra Isomorfiske udviklingstendenser? Lise Bisballe CSE 2013

15 Definitioner på innovation
“…….the successful implementation of creative ideas within an organization in this view, creativity by individuals and teams is a starting point for innovation; the first is necessary but not sufficient condition for the second” (Amabile et al p ) “… ‘new ideas that work’. To be more precise: Successful innovation is the creation and implementation of new processes, products, services and methods of delivery which result in significant improvements in outcomes efficiency, effectiveness or quality” (Mulgan & Albury 2003 p. 3) • “Having new ideas, developing the best ones, and implementing them in such a way that there is (at least) a good chance that they will improve the ways in which your organization operates and performs” (National Audit Office 2006a: 8) • “…the effort to develop an element that has already been invented, so that it has a practical-commercial use, and to gain the acceptance of this element” (Sundbo 1998 p. 12) Lise Bisballe CSE 2013

16 Indkredsning af innovation
Skelne mellem inkrementel og radikal innovation (Kuhn vs. Schumpeter, Tetzschner, 1999:8) Sondre mellem social innovation og innovation. Definition: New ideas that are implemented to solve social problems or assignments. (NESTA) Afgrænse til en bestemt innovationsform, f.eks. brugerdreven innovation (Open innovation, Eric von Hippel). Lise Bisballe CSE 2013

17 Eksempler Lise Bisballe CSE 2013