’Sociale virksomheder’ – idéer som virker

Præsentationer af emnet: "’Sociale virksomheder’ – idéer som virker"— Præsentationens transcript:

1 ’Sociale virksomheder’ – idéer som virker
IFS Seminar 2011 ’Sociale virksomheder’ – idéer som virker

2 Velkommen til fyraftensmødet ’Sociale virksomheder – idéer som virker’
Brian Sørensen Arbejdet i foreningen Sindslidendes Vilkår siden 1999 Ansat i Kriminalforsorgen (orlov ) Initiativtager til Aktivitets- og værestedet Bazen, Aktivitets- og værestedet Ungezonen, Motionsmentorprojektet samt Unges Springbræt til Arbejde (LBR-projekt). Socialøkonomisk direktør for Proremus ApS Stifter af og socialøkonomisk direktør for Café Kaffegal Stifter af og socialøkonomisk direktør for ChangeMakers Master i socialt entreprenørskab via Center for Socialt Entreprenørskab

3 Hvad er en ’social virksomhed / socialøkonomisk virksomhed’?
Definition af en socialøkonomisk virksomhed Not-for-profit virksomhed / drift Har et socialt, sundheds- og/eller miljømæssigt formål Har et salg af ydelser og /eller produkter Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet Er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor Har et CVR-nr. Kilde: Center for Socialøkonomi

4 Andre karakteristika for socialøkonomiske virksomheder
Innovation (social innovation) herunder nye produkter, ydelser eller nye måder at involvere samarbejdspartnere Brugerinvolvering og lokal forankring Partnerskaber på tværs af sektorer

5 Hvad er en ’Work Integration Social Enterprise’?
Work Integration Social Enterprises er en bestemt form for sociale virksomheder, som anses for at være et specielt velegnet instrument til alternativ jobskabelse*. WISEs er autonome økonomiske selskaber, som har den professionelle integration af udsatte grupper som deres hovedfokus, og integrationen opstår ofte i de udsatte gruppers deltagelse i virksomhedernes produktivitetsapparater samtidig med, at der følger en opkvalificering af såvel sociale som faglige kompetencer**. *Hulgård, Lars, Bisballe, Lise, Andersen, Linda L. & Spear, Roger (2008). Alternativ beskæftigelse og integration af socialt udsatte grupper. ** Sørensen, Brian (2010). SROI Analyse af den sociale værdi, som skabes af sociale entreprenører.

6 Eksempler på ’Work Integration Social Enterprises’
BOAS Specialisterne Huset Venture Proremus Fonden Grantoftegård Café Kaffegal Allehånde Køkken

7 Hvad er ’socialt entreprenørskab’?
Definitionen af ’socialt entreprenørskab’ Socialt entreprenørskab er skabelsen af social værdi via innovationer, der ofte indebærer en økonomisk aktivitet. Socialt entreprenørskab (SE) er kombinationen af social værdi og innovation. Ikke alle former for SE leder til opstart af ny virksomhed, men både kan forekomme som intraprenørskab i eksisterende organisationer og som uformelle aktiviteter med stor gennemslagskraft i forhold til at skabe innovative sociale løsninger. Kilde: Center for Socialt Entreprenøskab, RUC.

8 Det vil sige at; Socialt entreprenørskab er det arbejde, der udføres af en social entreprenør. En social entrepreneur er en person, der ser et socialt problem og på entreprenør’sk vis organiserer sociale forandringer. Hvor en traditionel entreprenør typisk måler resultaterne i overskud og afkast, vurderer en social entreprenør succes i forhold til den virkning (sociale værdiskabelse), han/hun har på samfundet samt i overskud og afkast.

9 SE Kooperativer Medarbejderejede virksomheder Produktionsvirksomheder Andelsvirksomheder Kooperationer / Projekt Socialøkonomi Offentlige organisationer Innovativ socialpolitik Partnerskaber / Modelprojektet Satspuljen § 115 Nonprofit organisationer Frivillige foreninger Nonprofit Fortalervirksomhed NGO’er Tredje sektor Private virksomheder Virksomhedernes sociale ansvar Sponsorater Partnerskaber Donation af handlinger og kompetence

10 Gode tips inden du / I stifter en socialøkonomisk virksomhed.
Grundig konceptudvikling af din idé fra A-Z er et must, hvis du vil opnå bæredygtighed og skriv det hele ind i en projektbeskrivelse. Bland det bedste af det bedste fra dine erfaringer indenfor civilsamfundet med en hardcore business-tankegang – altså medtænk hvordan såvel brugere som frivillige kan placeres centralt i driften af en socialøkonomisk virksomhed. Kast dig, så hurtigt som muligt, ud i at fundraise lidt midler sammen, til at kunne gennemføre projekt- og konceptudviklingsfasen. Ikke alle potentielle sparringspartnere har mulighed for at hjælpe dig gratis. Telia ringede jo heller ikke til TeleDanmark for at høre hvordan de i sin tid startede en televirksomhed op…. Udarbejd sideløbende en forretningsplan og betragt løbende planen, som en form for dagbog, som du løbende kan justere i (den må ikke samle støv på en hylde). Overvej grundigt, hvordan alle aspekter i din idé kan gøres kommerciel (professionel) og tænk ud af boksen i forhold til den traditionelle projekttankegang. Vær åben overfor, at succes indenfor ’socialøkonomi’ også forudsætter, at man evner at tænke kommercielt – altså balancegangen mellem den traditionelle fundraising-tankegang og det at drive forretning. Test løbende din forretningsplan af på forskellig interessenter og sparringspartnere, som eksempelvis Center for Socialøkonomi og det lokale væksthus. Afsøg i rigtig god tid, mulighederne for at rejse finansiering – mange gange kan det være en fordel, at søge offentlige puljer og private fonde om midler til en idé, som de første år skal fungere som projekt og løbende skal kunne økonomisk forankre sig selv, som en socialøkonomisk virksomhed.

11 Udviklingslaboratorium
Hvem af jer har en rigtig god idé, som I vil dele? Hvad? Hvem? Hvor? Hvordan? Hvorledes? Hvorfor? Hvilke? Hvornår?

12 Opsummering, feedback & afrunding

13 På gensyn ! Og frem for alt: Held og lykke, hvis I kaster jer ud i at stifte en socialøkonomisk virksomhed. For yderligere information & inspiration, besøg: