The Utility of Organisational Ethnography Konklusion. Neyland.

Præsentationer af emnet: "The Utility of Organisational Ethnography Konklusion. Neyland."— Præsentationens transcript:

1 The Utility of Organisational Ethnography Konklusion. Neyland

2 Vil diskutere anvendeligheden (utility) af organisations etnografi. Og hvordan nye krav til anvendeligheden udfordre etnografiens metodiske principper Diskussion af etnografiens anvendelighed med udgangspunkt i tre forskellige perspektiver: ethnography of, for and with an organisation.

3 Årsag Stor interesse for etnografien Fra studie of til studie for Nye krav udfordre de metodiske principper

4 Problematikker Etnografiens potentiale bliver overset Er ofte underutilized

5 Diskutere på baggrund af case tre tilgange (of, for and with) hvor disse problematikker kommer til udtryk. Case: Studie of IT change in universities

6 Ethnography OF the organisation Klassisk etnografi: af akademikere til akademikere. Men projektet var støttet af fond der havde en række specifikke krav bl.a. ”performance measurs”.

7 Etnography FOR the organisation FOR fordi: Undersøgelsen bidrog til forandringer i organisation, hvilket skulle dokumenteres af etnograferne. Men de krævede stadigt målbare resultater.

8 Ethnography WITH the organisation Joint Authership I stedet for at levere målbare resultater indgik etnograferne et tæt samarbejde med organisationen og gav dem mulighed for at deltage i produktionen af forskningsresultater.

9 Pointer Samarbejde med organisationer kan imødekomme udfordringer fra de nye krav til etnografiens anvendelighed Etnografens rolle ændre sig Samme metodiske udfordringer, selvom man samarbejder med organisationer.

10 Implications for design Dourish

11 Formål: Vil diskutere problematikker ved den måde man anvender etnografien på i HCI Dourish: -Fokus på ”implications for design” er misforstået -Derfor overses etnografiens virkelige potentiale

12 Etnografien kan… give indsigt i en organisations sociale struktur og nye måder at forstå denne på. og er derfor særdeles relevant i udviklingen af design.

13 Men: Marginalisering af analytiske og teoretiske komponenter: ” This view of etnography as purely methodoloical and instrumental supports the idea that ”implications for design” are the primary or even sole output of ethnographic investigation.”

14 R. Anderson ”Etnographies are texts, not veridical repræsentations of the world” ”While the goal is to reveal and explicate rather than to create, the ethnographer is far from a passive agent in the production of this organiztion as research outcome.” ”This reflexive nature means that ethnography is not only ”about” the culture under study, but equally, implicitlt and explicitly, about the cultural perspective from which it is written and that of the audience to whom it is presented.”

15 Faglige relationer Design som slutmål; designere gatekeepers for research Derfor bliver etnografien placeret udenfor designprocessen Placere også de undersøgte udenfor designet.

16 Med udgangspunkt i Miller & Slaters studie i Trinidad: Hvad er forholdet mellem designaktører Hvad er en teknologi Bør designet være udgangspunktet?

17 Teknologi og praksis The socio-technical gab(Ackerman) Adskillelse mellem det teknologiske og det sociale Er appropriering et problem der skal løses eller et fænomen der skal forstås. ”Design is critical, but must always be put to work in particular contexts adopted and adapted by the people in the course of practice”

18 Men hvad kan vi så bruge dette til? Prøve at komme ud over det dualistiske syn på teknologi og praksis og bevæge sig fra det empiriske niveau til det analytiske niveau. Nye måder at se på forholdet mellem mennesker og teknologi

19 Men: Kan ikke inkluderes i ”implications for design” da etnografien stiller spørgsmålstegn ved de traditionelle kategorier (design, user, designer) Scenic field work og Contextual Enquiry

20 Arbejdsspørgsmål til gruppearbejde (5 grupper – ikke de faste grupper) 1: Hvad er organisationsetnografi (Herunder hvad er det ikke)? Giv eksempler. 2: Hvad fortæller jeres ’adgangshistorier’ (fortællingen om hvordan i fik adgang til jeres case) jer om organisationens identitet? Giv flere eksempler. 3: Hvordan vurdere man validiteten af etnografiske viden? Giv eksempler. 4: Hvad er ifølge jer etisk/uetisk adfærd i et etnografisk studie? Giv eksempler. 5: Neyland tænker anvendelsesmuligheder for etnografiske studier ud fra opdelingen ethnography of/for/with an organization. Hvordan giver denne opdeling mening for jeg? Giv et eksempel fra en af jeres cases?