Socialøkonomiske virksomheder i Aarhus med et beskæftigelsesfremmende sigte og virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen Esben Hulgård.

Præsentationer af emnet: "Socialøkonomiske virksomheder i Aarhus med et beskæftigelsesfremmende sigte og virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen Esben Hulgård."— Præsentationens transcript:

1 Socialøkonomiske virksomheder i Aarhus med et beskæftigelsesfremmende sigte og virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen Esben Hulgård Maja Juul-Olsen Elof Nellemann Nielsen Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde Arbejdsseminar d. 28. maj

2 Virksomheder som har et eksplicit beskæftigelsesfremmende sigte.
3. april 2017 Om forskningsprojektet Hvem er de socialøkonomiske virksomheder i Aarhus? Virksomheder som har et eksplicit beskæftigelsesfremmende sigte. Vi har besøgt virksomhederne, og interviewet lederne; der er således tale om en fremstilling med afsæt i virksomhedernes selvforståelse. Innovationsprojektet – praksisnær innovation Arbejdsseminar d. 28. maj

3 Spørgsmål til virksomhederne
Spørgsmålene tager afsæt i de definitioner af en socialøkonomisk virksomhed som findes hos Center for Socialøkonomi og hos Center for Socialt Entreprenørskab, RUC Virksomhedernes formål og forståelse af hvad det vil sige at være en socialøkonomisk virksomhed  Virksomhedernes økonomiske forhold og ansatte i henholdsvis ordinær og støttet beskæftigelse  Virksomhedernes demokratiske struktur; netværk, styring og medinddragelse  Virksomhedernes opfattelse af potentialer og barrierer i samarbejdet med jobcentrene Arbejdsseminar d. 28. maj

4 Spørgsmål til jobcentrene
Hvordan fungerer samarbejdet med de socialøkonomiske virksomheder Hvilken rolle spiller virksomhedernes faglige ressourcer Hvad karakteriserer særligt de socialøkonomiske virksomheder, styrker? Evt. forslag til nye samarbejdsformer og fora Arbejdsseminar d. 28. maj

5 Francois Brouard and Sophie Larivet: Clarifications and definitions of the related concepts of social enterprise, social entrepreneur and social entrepreneurship.I Fayolle&Matlay: Handbook of research on Social Entrepreneurship Arbejdsseminar d. 28. maj

6 Metode: Der er gennemført semistrukturerede kvalitative interviews med virksomheder og ansatte i Aarhus Kommune Virksomheder BOAS specialister Kulturgyngen FO-Aarhus Livsværkstederne Gallojob Gøglerskolen Kofoeds Skole Huset Venture Change Makers (Kaffegal) KK-Genbrug Opgang 2 Frida Kahlo Huset Bistad Sager der samler Parasollen Kloster Caféen Appetit Aarhus Kommune Virksomhedskonsulent Socialrådgiver Konsulent Projektleder Arbejdsseminar d. 28. maj

7 Fokuspunkter i oplægget
Hvem er de socialøkonomiske virksomheder i Aarhus - kortlægning Hvem er målgruppen og hvad er virksomhedernes særlige kompetencer Hvordan er samarbejdet med kommunen/beskæftigelsesforvaltningen Temaer til workshops Arbejdsseminar d. 28. maj

8 1. generation Historisk perspektiv 3. generation
Nyere sociale projekter og virksomheder Udspringer af det sociale arbejde i første halvdel af det 20. århundrede 2. generation Udspringer af 70er- og 80ernes Huset Venture Kofoeds Skole Cafe Kaffegal projekt og forsøgskultur Livsværkstederne Boas Specialister KK Genbrug Kulturgyngen Frida Kahlo Huset Parasollen Opgang 2 Bistad Gøglerskolen Klostercafeen FO-Aarhus Gallo Job Appetit Sager der samler Arbejdsseminar d. 28. maj

9 Hybride tilpasningsdygtige virksomheder
Med afsæt i det historiske perspektiv kan der peges på: Virksomhedernes samspil med det omgivende samfund i forhold til at møde sociale udfordringer Alle virksomheder interagerer med det offentlige på forskellige måder (via salg eller tilskud) Virksomhedernes forskellige organisatoriske udformninger og tilknytninger som en styrke. Der er er række forskellige selskabsformer, Foreningsdrevet, Aps., Selvejende Institution, Fondsejet Virksomhedernes levedygtighed i kraft af deres hybride karakter og tilpasningsevne Arbejdsseminar d. 28. maj

10 Stærk foreningstilknytning og samspil med frivillige
Stærk foreningstilknytning og samspil med frivillige Primært fokus på støttet beskæftigelse Fleksjob, skånejob Afsæt i en særlig forretningsmodel Café Kaffegal Klostercafe Gallojob Bistad   Café Parasollen Huset Venture BOAS specialister Appetit FO-Aarhus KK genbrug Livsværkstederne Kulturgyngen Gøglerskolen Kofoeds skole Opgang 2 Frida Kahlo Huset Primært fokus på afklarings- og vejledningsforløb Arbejdsseminar d. 28. maj

11 Natur- miljøbeskyttelse Primært beskæftigelsesfremmende formål
Hybride virksomheder med varierende størrelse af beskæftigelsesfremmende aktiviteter Social virksomhed Beskæftigelses fremme (WISE) Uddannelse Folkeoplysning, Daghøjskole Produktionsskole, STU Fx. FO Aarhus Primært socialt formål ex KK Kommunal produktion Fx. Appetit Kulturproduktion Teater- og medieproduktioner Fx Opgang 2 Natur- miljøbeskyttelse Bistad Primært beskæftigelsesfremmende formål Indtægter fra salg samt finansiering via fonde og satspulje Fx Huset Venture Arbejdsseminar d. 28. maj

12 Hvor mange ansatte på årsbasis? Ordinær ansættelse: ca. 50
(Her er FO-Aarhus ikke medregnet) Fleksjob ca. 120, Skånejob ca. 50 Vejledning og afklaring ca. 340 pladser (Tallet dækker over mange flere mennesker, da forløbene typisk er på 13 eller 26 eller en andet antal uger) Arbejdsseminar d. 28. maj

13 Hvad produceres Den største aktivitet er cafe- og restaurationsdrift
Serviceydelser, herunder It løsninger af forskellig art, regnskab, bogholderi, PR-materiale, rengøring, pedel Kulturproduktion Undervisning, uddannelse Produkter til konsum Arbejdsseminar d. 28. maj

14 Hvem er målgruppen og hvad er virksomhedernes særlige kompetencer
3. april 2017 Hvem er målgruppen og hvad er virksomhedernes særlige kompetencer Virksomhedernes svar og jobcentrenes svar: Virksomhederne: Socialøkonomiske virksomheder har en bestemt struktur (overskud tilbagekanaliseres)og arbejder med mennesker med særlige behov Jobcentrene: Vi har borgere som ikke kan honorere ordinære virksomheders minimums krav for ansættelse Målgruppen er ledige med andre problemer end ledighed Arbejdsseminar d. 28. maj

15 Eksempel på målgruppe:
Borgere med diagnoser, der gør inklusion på det ordinære arbejdsmarked vanskeligt. Borgere på ledighedsydelse (fleksjobvisiterede – f.eks. til meget få timer) som ikke evner selv at være jobsøgende/aktive. Førtidspensionister(skånejob) Arbejdsseminar d. 28. maj

16 Virksomhedernes kompetencer
Rummelighed: En gennemgående kompetence som ofte er fremhævet i de interview vi har foretaget med SØV er rummelighed. Stor erfaring med og kendskab til målgrupperne. Den socialøkonomiske virksomhed giver meningsfyldt beskæftigelse til de borgere der er knyttet til den. ”Det sociale er omdrejningspunktet - det primære formål.” Arbejdsseminar d. 28. maj

17 ”Vi har en rummelighed som andre firmaer ikke nødvendigvis har – uden at vi på nogen måde vil pege fingre af virksomheder med stort CSR – de kan være SØV i deres ånd.” Virksomhederne har rutinen til at indtænke medarbejdernes specielle situationer og ressourcer, når de f.eks. skal give tilbud på en given opgave. Medarbejdernes ressourcer skal indkalkuleres i tilbud til kunderne. Arbejdsseminar d. 28. maj

18 Jobcentrene om SØVs kompetencer
Jobcentrene fremhæver Socialøkonomiske virksomheders rummelighed og menneskesyn som kompetencer i forhold til sårbare borgere. Og derigennem de vilkår som SØV tilbyder. SØV kan ifølge jobcentrene tilbyde opgaver med lav kompleksitet til målgrupper, der har behov for det. Erfaring med og stort kendskab til målgruppen i forvejen tillægges stor betydning Arbejdsseminar d. 28. maj

19 De socialøkonomiske virksomheder er stærke på relation og koordination og tydelige på at opstille delmål for indsats. Socialøkonomiske virksomheder har noget med virkeligheden at gøre, det betyder meningsfuld produktion og derved reelt arbejde. Arbejdsseminar d. 28. maj

20 Hvordan er samarbejdet med jobcenter – og socialøkonomiske
virksomheder? Arbejdsseminar d. 28. maj

21 Virksomhedernes svar:
Positivt: Generelt : mødt med god vilje og imødekommenhed fra forvaltningen Virksomheder med partnerskabsaftaler er tilfredse med ordningen overordnet. Specialiseringen i ungeafdeling, job og trivsel, virksomhedskonsulenter mv. giver en mere samlende opgaveløsning end tidligere

22 Virksomhedernes svar:
Negativt: Omstruktureringer i forvaltningerne kan gøre det svært at gennemskue hvem man skal henvende sig til med et problem. Manglende eller for korte partnerskabsaftaler vanskeliggør tidshorisont for udvikling af eksempelvis nye opgaver i virksomheden

23 Virksomhedernes svar – 2:
Er kommunalfuldmagten ikke for rigid for kommunens mulighed for at bidrage til udvikling af sektoren? Er det muligt at få en større anvendelse af sociale klausuler indbygget? Kan kommunerne understøtte virksomhederne ved at handle med dem? Kan kommunen synliggøre sektoren overfor andre stor erhvervsvirksomheder?

24 Jobcentrets svar på samarbejde ( 1)
3. april 2017 Jobcentrets svar på samarbejde ( 1) oplever et godt positivt samarbejde typisk gennem udpegede jobcenter ansatte med ansvarsområde i forhold til målgruppe / individuelle behov. Partnerskabsaftaler indgås med SØV Generelt benyttes partnerskabsaftaler til ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og borgere på ledighedsydelse Rimelighedskravet opgøres lovmæssigt forskelligt i forhold til om målgruppen – eks. Fleks job’ ere eller førtidspensionister/skåne job’ ere er omfattet Partnerskabsaftaler ja – men ikke ensbetydende med at aftalen bliver indfriet med x- antal borgere – det beror også på virksomhedens eget PR arbejde Og kontakten til sagsbehandlerne. Partnerskabs aftaler for nogle – virksomhedscentre for andre – og social økonomiske for tredje målgruppe – mange bolde i spil i forhold til målgrupper.

25 Stiller et modspørgsmål:
3. april 2017 Jobcentrets svar ( 2) Stiller et modspørgsmål: Er det rimeligt at skelne som hidtil i forhold til rimelighedskravet – eller skal der være undtagelser i forhold til offentlige arbejdspladser – hvor eksempelvis sociale kompetencer udvikles gennem tilknytning til virksomhed? Vil det være relevant at der gives dispensationsmulighed for social økonomiske virksomheder og førtidspensionister i skånejob, når hovedsigtet er af social karakter? Afhængig af om ansættelse er indenfor det offentlige – eller private ….. Om der er tale om fleksjob eller føp- borgere ….om der er tale om virksomhedsopkvalificering eller vejledningsafklaring – eller det bevilges efter løntilskudsreglerne = inviterer til ”tekniske løsningskonstruktioner”…?? Måske?

26 Om rimelighedskravet – set fra jobcentrets optik:
3. april 2017 Om rimelighedskravet – set fra jobcentrets optik: Kunne der opstilles undtagelser i forhold til rimelighedskravet indenfor det offentlige? Vil det være relevant at opstille dispensationsmulighed for førtidspensionister i skånejob med ansættelse i socialøkonomiske virksomheder – så de ikke skal tælle med i rimelighedskravene? De nye fleksjobregler: kan fleksjob´ere fortsat tælle som ” neutrale”? I forhold til hvorledes tilknytning til arbejdsmarkedet på det offentlige område kan tilgodese udvikling af sociale kompetencer? EU har en bemyndighedsbestemmelse : bruttostøtte intensitetsbeløbet som siger noget om hvor meget det offentliges støtte procentvis må udgøre ofr revalidender, kontanthjælpsmodtagere mv. , men hvor EU generelt iflg. Jobcentre ekspert – ser mere large på borgere med handicap end vores egen LOB loven giver mulighed for.? Ad : fleksjob´ere: kan de være neutrale, når de nu fremadrettet ansættes i almindeligt ansættelseforhold - er de så ikke ordinært ansat? Måske på lavere tid?

27 Åbent spørgsmål i undersøgelsen med jobcenter ansatte?
3. april 2017 Åbent spørgsmål i undersøgelsen med jobcenter ansatte? Er det en driftsmæssig opgave som kommune at rådgive om socialøkonomiske virksomheders etablering? Skal kommunen gå foran i etablering af bæredygtige selvejende socialøkonomiske virksomheder ? Kan de socialøkonomiske virksomheder indgå mere formelt med rådgivning for nye ”ildsjæle”? Spørges der… Er det erhvervsafdelingen i kommunen – væksthus Midtjylland, eller hvor skal en evt. ”ide-person” henvende sig? Arbejdsseminar d. 28. maj

28 Spørgsmål som udspringer af undersøgelsen
Hvordan kan der etableres rådgivning og vejledning for nye socialøkonomiske virksomheder og iværksættere, hvor der trækkes på erfaringerne i de eksisterende virksomheder? Tiltag, som kan udvikle samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger, jobcentrene og de socialøkonomiske virksomheder, herunder hvordan Aarhus Kommune kan være med til at syn-liggøre og profilere sektoren. Hvordan udvikles nye forretningsområder for de socialøkonomiske virksomheder, evt. i konsor-tier på tværs af de eksisterende virksomheder? Hvordan kan Aarhus Kommune og de socialøkonomiske virksomheder medvirke til at fremme anvendelsen af sociale klausuler? Arbejdsseminar d. 28. maj