Center for Stress A/S Thomas Milsted

Præsentationer af emnet: "Center for Stress A/S Thomas Milsted"— Præsentationens transcript:

1 Center for Stress A/S Thomas Milsted www.center-for-stress.dk
Telefonnummer: Medlem af: International Society for the Investigation of Stress

2

3 Hvad er stress?????

4 Definition (medicinsk)
”Stress er de fysiologiske forandringer, der opstår i organismen i form af bestemte stresshormon- produktioner, som følge af en ydre eller indre påvirkning”.

5 Kamp/flugt-reaktionen
“Gå død” (chok)

6 Stress kan måles og konstateres!

7 Det autonome nervesystem
Puls Blodtryk Muskler Hud Tarme Lunger Svedkirtler Pupiller Hjerneaktivitet Parasympatiske nervesystem Sympatiske nervesystem

8 Det autonome nervesystem
Øget Højt Øget blodtilførsel Nedsat blodtilførsel Nedsat aktivitet Øget passage Øget svedudskillelse Udvidede Øget beredskab Puls Blodtryk Muskler Hud Tarme Lunger Svedkirtler Pupiller Hjerneaktivitet Parasympatiske nervesystem Sympatiske nervesystem

9 Det autonome nervesystem
Nedsat Lavt Nedsat blodtilførsel Øget blodtilførsel Øget aktivitet Nedsat passage Nedsat svedudskillelse Sammentrukne Afslappet Øget Højt Øget blodtilførsel Nedsat aktivitet Øget passage Øget svedudskillelse Udvidede Øget beredskab Puls Blodtryk Muskler Hud Tarme Lunger Svedkirtler Pupiller Hjerneaktivitet Parasympatiske nervesystem Sympatiske nervesystem

10 Stress kan måles Blodprøve Spytprøve Urinprøve

11 Hvad møder vores psykologer?
Symptomer Problemer med at sove Problemer med at fokusere og koncentrere sig Skyld Hukommelsesproblemer Træthed og manglende energi/ kreativitet Ondt i maven Udbrud af allerede disponerede sygdomme Muskelsmerter Vægttab Generel mistrivsel Det kollektive selvmord

12 Hvad møder vores psykologer?
Årsager Mange opgaver og for lidt tid eller for få personer til at løse dem Oplevelsen af ikke at blive forstået/ støttet Stort engagement, ansvarsfølelse Højt kvalitetsniveau for eget arbejde Oplevelsen af ikke at slå til Hjemlige årsager som delelement Personlighed og opvækst

13 Mulige årsager til stressreaktion:
Ubalance mellem ønsket til fremtiden og mulighederne Ubalance mellem krav og ressourcer i dagligdagen For stort ansvar i.f.t. ressourcer/kompetencer Manglende mulighed for at kunne handle Manglende overblik/kontrol At føle sig afvist/ikke ønsket Oplevelsen af ikke at blive set, hørt, forstået Oplevelsen af manglende respekt fra omgivelserne Oplevet tidspres Mange nye forandringer ”oven i” hinanden Følelsen af at mangle kompetencer Følelsen af at blive presset på de personlige ressourcer Vedvarende konflikter med kolleger, leder, kunder, m.fl.

14 De mest almindelige stresssymptomer
Irritabilitet/vrede Manglende koncentrations evne Dårligt humør Nervøsitet Utålmodighed/rastløshed Evindelige bekymringer

15 De mest almindelige stresssymptomer
Manglende lyst til samvær med andre Tab af appetit Øget appetit Følelse af arbejdspres Sammenbrud og kollaps

16 De mest almindelige stresssymptomer
Søvnløshed Træthed Hjertebanken Tørhed i hals og mund Rysten og nervøse ticks Besvimelse Svedeture Kvalme/opkast/diarré Ømme muskler i nakken og kroppen Hovedpine

17 Kan du svare ja til mindst 2 af disse symptomer, kan det være et tegn på, at din hjerne er overbelastet! Problemer med maven Hovedpine Trykken eller smerter over brystet Svimmelhed Tendens til at besvime Hjertebanken Åndenød Træthed eller manglende energi Søvnproblemer Hukommelsesproblemer Koncentrationsbesvær ! Mindsket lyst til normale aktiviteter Håbløshedsfølelser omkring fremtiden Nervøsitet, angst eller uro Bekymring over mange forskellige situationer Pludselig følelse af angst eller panik Manglende lyst til og undvigelse i forhold til at deltage i sociale aktiviteter (møder, fester, m.m.)

18 Stress og helbred På kort sigt: Mindre gener og sygdomme. F.eks forkølelse eller virus, hovedpine, muskelspændinger i nakke og skuldre, maveproblemer, søvnløshed, ondt i ryggen eller andre steder.

19 Stress og helbred På længere sigt – bl.a: Angst, depression, sukkersyge, sygdomme i bevægeapparatet, købe-afhængighed, forhøjet blodtryk, hjerteflimmer, mavesår, hudsygdomme, impotens, paradentose, alvorlige hukommelsesproblemer, skrumpehjerne, ludomani, alkoholisme, udbrændthed og invalidering.

20 Stress og helbred Forværring af kronisk sygdom:
Astma, hø – og nældefeber Psoriasis Leddegigt Forhøjet blodtryk

21 Stress og helbred På langt sigt: Åreforkalkning, Hjerneblødning,
Blodprop i hjertet SRSD

22 Den næste, der siger, at jeg
ser stresset ud, får én på låget!

23 Stressadfærd Irriteret på andre Kan ikke træffe beslutninger
Ingen humor Undertrykt vrede Kan ikke afslutte noget, før man går videre til det næste Brok

24 Stress adfærd - fortsat
Mangel på koncentration Magter ikke noget Græder for ingenting Træt Ugidelig Har svært ved at tage sig sammen

25 Irritabilitet: Snappen efter hinanden. Vrede. Råben.
Kynisme. Bitterhed. Lede. Mimik. Depressiv adfærd: Gråd. Røde øjne. Skyhed. Overdreven toiletgang. Stofafhængighed: Alkohol. Kaffe. Cigaretter. Mad. Slik. Chikane: Vold. Trusler om vold. Sexchikane. Forfølgelse. Fravær: Sygemelding. Afbud til officielle og uofficielle (f.eks. frokost-) møder. Overdreven toiletgang. Mange pauser. Pludselig inkompetence: Klodsethed. Glemsomhed. Tilbageholdenhed. Langsomhed. Udskydelser. Nervøsitet: Rystende hænder. Flakkende blik. Hivende åndedræt. Tics. Udbrændthed: Depression. Træthed. Ugidelighed. Tomhed. Dødhed.

26 Stresshåndtering

27 1: Organisations-niveauet 2: Leder-niveauet 3: Arbejdsgruppe-niveauet
Ansvaret er delt af den simple grund, at det enkelte individ ikke kan håndtere stress alene, men også er afhængig af omgivelserne… 1: Organisations-niveauet 2: Leder-niveauet 3: Arbejdsgruppe-niveauet 4: Individ-niveauet

28 Vi kan ikke håndtere stress under alle omstændigheder
Trivsel kræver konkrete omstændigheder

29 Hvilke omstændigheder skal vi så søge at udvikle?
Klar (men fleksibel) rolle- og ansvarsfordeling Kontinuerlig og direkte feedback fra ledelse (og kolleger) Trygge fysiske og psykiske rammer Rammer der kan skabe tryghed for den enkelte Aktiv konfliktløsning Balance mellem stabilitet og udvikling i organisationen Passende grad af forudsigelighed og sikkerhed om fremtiden Samvær og tillid kollegerne imellem Passende arbejdsmængde At arbejdet er meningsfuldt At du føler dig værdsat Perioder uden forstyrrelser

30 Hvilke omstændigheder skal vi så søge at udvikle?
Høj grad af selvstændighed og indflydelse over sit arbejde Passende forhold mellem visioner og virkelighed Muligheder for at opleve succes Accept og åbenhed omkring følelser og andre problematiske forhold Synlig og engageret ledelse Åbenhed og direkte information Muligheder for personlig/faglig udvikling Præcis, effektiv og klar kommunikation Løbende identifikation af stressorer hos dig eller i organisationen Klare strategier for håndtering af ovenstående opgaver

31 Organisations-niveauet En stressansvarlig organisation ….
Skaber balance mellem krav og resurser Udviser også socialt ansvar. Trivsel er værdisat. Er konservative med hensyn til økonomisk styring Fokuserer også på medarbejdernes ve og vel frem for størst mulig afkast/produktion Betragter medarbejdere som en resurse og ikke kun som en udgift, men falder ikke for kongefælden. Rationaliserer realistisk Evaluerer lederne på deres evne til at skabe trivsel

32 Leder-niveauet En stressansvarlig ledelse ….
Skaber betingelserne for at individ- og gruppeniveauers stressansvarlighed kan fungere. Medvirker til at skabe den fornødne tryghed som en effektiv stresspolitik forudsætter. Påvirker holdninger og kultur på arbejdspladsen, bl.a ved at gå foran m.h.t. stresshåndtering. Sender klare signaler. Betragter og accepterer stress som en vedvarende udfordring. Sørger for, at alle i ledelsen har forstået og accepteret betydningen af en stress-indsats. Engagerer sig personligt i møder, udvalg m.v.

33 Arbejdsgruppe-niveauet En stressansvarlig arbejdsgruppe ….
Støtter hinanden m.h.t. at benytte de muligheder for stresshåndtering, som arbejdspladsen stiller til rådighed. Deler erfaringer internt om stresskilder og deres håndtering. Er opmærksomme på hinanden og kan genkende kollegers symptomer på stress. Blander sig, når stress ser ud til at kunne blive et problem hos en kollega. Tager individuelle hensyn. Tager konstruktivt udgangspunkt i arbejdsopgaven og de muligheder, der er.

34 Individ-niveauet En stressansvarlig medarbejder ….
Er opmærksom på sig selv, kan identificere sine symptomer på stress og kender sine grænser. Ved, hvordan man skal håndtere sin stress og benytter både de tilbud, som arbejdspladsen stiller til rådighed m.h.t. at beskytte sig selv såvel som de muligheder, der ligger uden for arbejdstiden m.h.t. forebyggelse af stress. Melder ud, når stress alligevel ser ud til at kunne blive et problem. Ser ud over sin egen næsetip og er opmærksom på sine kolleger, m.h.t. deres stresssituation. Er indstillet på at arbejde med egen udvikling og robusthed

35 Effekten af stress - + + = Effekten af stress Summen Personlighed
belastninger Mestrings strategier Personlighed og baggrund - + + = Effekten af stress

36 Mind-set - + + - + = Effekten af stress Omstændigheder Summen af
belast- ninger Mestrings- strategier Personlighed og baggrund Omstændigheder Grundvilkår Værdier Ledelse Kultur - + + - + = Effekten af stress

37 Effekten af stress Summen af belastninger

38 Nedbrydnings punktet Belastning/stress NP Hvile Tid

39 Fase 4 Den apatiske fase Belastning/stress Fase 3 Frustrations fasen Fase 2 Den rutine-prægede fase Fase 1 Den begejstrede fase Tid

40 Effekten af stress Mestrings- strategier

41 Det personlige rum At kunne bestemme noget selv. Retten til nej’et.
Retten til at være mig. Retten til en gang imellem at være i min verden uden at blive forstyrret.

42 Uden det personlige rum
Tabet af mig selv. Selvfølelsen og selvrespekten ryger. Usikker på mig selv. Næsten alt bliver mit ansvar. Jeg burde også. Dine problemer bliver til mine problemer. Arbejdets problemer bliver til mine problemer. Min chefs problemer er allerede mine.

43 Øvelse 1: Hvilke følelsesmæssige kapringer har du omkring det at sige nej? Hvad er du blevet mødt med hjemme? Hvilke normer var der hjemme/i skolen/andre steder? Hvordan har det præget dit forhold til grænser og retten til at have et personligt rum?

44 Øvelse 2 Har du et rum/territorium/område - privat og på arbejdet - der føles som dit? Kan du gøre noget for at styrke den følelse? Hvornår ryger din følelse af rum på arbejdet? Derhjemme? Hvad gør det ved dig?

45 Øvelse 3: Det er vigtigt at afgrænse arbejde og fritid. Hvad gør du for markere skift og for at ”tømme” dig?

46 Som individ skal du have mulighed for at:
Træffe valg Udvikle principper Ændre adfærd

47 Valg Accepter helhjertet dét, der stresser dig
Eliminer dét, der stresser dig Kom væk fra dét, der stresser dig

48 Principper Jeg vil ikke have stress Hvor meget vil/kan jeg arbejde?
Hvornår vil jeg arbejde? Hvad vil jeg arbejde med Hvilke metoder/systemer vil jeg bruge? Hvad vil jeg være med til? Hvad er vigtigt for mig?

49 Adfærd Hvis du vil trives, må initiativet starte hos dig.
Men mange af dine initiativer kræver, at du møder forståelse og handling i dine omgivelser.

50 Du må ændre adfærd i retning af noget, der giver mere energi, og som er opbyggeligt for dit humør og din krop!

51 Hvordan lader du op? Arbejde: Personligt: Familie: Relationer
Hver af disse områder er medvirkende til, at du kan bevare livsglæden! Skriv 2 – 3 handlinger i hvert område, som du mener, du må foretage dig for at bevare livsglæden: Arbejde: Personligt: Familie: Relationer 1: 1: : 1: 2: 2: : 2: 3: 3: : 3: Hvordan sørger du for, eller vil du sørge for, at hver af disse værdier er vedvarende tilstede i dit liv som ”sikring” af livsenergi? Tal om øvelsen 2 og 2

52 Adfærd:

53 Stresshåndtering: Afslapningsøvelse At sige fra Koble fra Planlægning
Medicin Hvile Holdninger Prioritering Tidsstyring Ventiler

54 Lade op fysisk: Motion Kost Hvile/søvn Massage Varme bade

55 Lade op psykisk: Afslapningsøvelse Familien Humor Indstillinger
Koble fra Pligtfri time/dag Havearbejde Rengøring Vær ”glad” Sport Hobby

56 Adfærd Vær glad Lær dine stresssymptomer at kende
Find ud af, hvad der stresser dig i din hverdag, hjemme, på arbejde, venner, økonomi, krav, m.m. Planlægning er med til at gøre din hverdag mindre stresset og mere overskuelig

57 Adfærd Start dagen med at få et overblik – gør dig klart, hvad du skal nå og i hvilken rækkefølge, du vil nå det! Husk at være realistisk, så du ikke altid føler, du er bagud! Afrund dagen – brug 10–15 minutter på at gøre op, hvad du nåede, og hvad du skal hjem til.

58 Lær at sige fra og sætte grænser
Værn om dine relationer Spring til tider over, hvor gærdet er lavest Gør én ting ad gangen, så du kan koncentrere dig om opgaven Sørg at få humor ind i din hverdag – det letter!

59 Pas på din krop – det er den, det hele handler om. Rør dig.
Kommunikér klart med dine omgivelser hvad enten det drejer sig om kolleger, ledere, venner, børn, familie. Sig klart hvad du ønsker, og hvilke problemer og forventninger du har - husk at bede om hjælp, hvis du har brug for det.

60 Stresshåndtering Løs uløste konflikter
Nedtrap stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol - det er med til at stimulere en øget energi Hold fri om søndagen HOLD PAUSER og lær at slappe af fysisk og psykisk

61 ”Meditation” Definition:
Meditation er en selvmotiveret, selvtilskyndet, selvetableret overbevidst tilstand. Det er en hjælp til opnåelse af perioder af en anderledes og højere be-vidsthed, altså en mental omvendelse fra ekstrem ud-advendthed til en dyb indad-vendthed.

62 Celleaktiviteten i hele kroppen falder, og det betyder, at behovet for ilt reduceres. Det betyder, at kroppen falder til ro. Blodgennemstrømningen til musklerne øges, og det betyder, at hjertets arbejdsbyrde nedsættes. Dette forebygger hjerte-/karlidelser.

63 Reduktionen af kemiske stoffer i blodet, der forbindes med angst og spændinger, vendes til øget velvære og afspænding. Hjernecellerne udsender impulser på en synkron måde. En afslappet person restitueres hurtigere.

64 Meditation stimulerer det retikulære aktiveringssystem (styrer vores opmærksomhed, agtpågivenhed og aktivitet i hjernen) og lægger en dæmper på cortikal og limbisk aktivitet. Den cortikale aktivitet kan føre til, at vi ikke kan kontrollere de mest primitive reflekser og visse følelser. Det limbiske system er det system, som kontrollerer mange af de processer i kroppen, der ikke er underlagt viljens herredømme, f.eks. pulsen, åndedrætsfrekvensen og blodtrykket. Meget tyder altså på, at dyb ro og hvile netop dæmper det limbiske og cortikale system, hvilket betyder, at vi får denne fornemmelse af dyb velvære og fred.

65

66 Effekten af stress Personlighed og baggrund

67 Som individ … Skal du kunne sige fra!
Skal du afstemme dine forventninger! Skal du være bevidst om dine behov! Skal du ændre livsstil, hvis det er nødvendigt! Skal du være bevidst om din opvækst, hvis den kunne tænkes stadig at påvirke din nuværende adfærd negativt!

68 Stresskilder Biologisk stress Emotionel stress
Objektive (omstændigheder) stressfaktorer: Biologisk stress Subjektive (tanker) stressfaktorer: Emotionel stress

69 Biologisk stress Emotionel stress Påvirkning Påvirkning Kognitiv proces Stress Stress

70 Stresskilder Biologisk stress
Objektive stressfaktorer (omstændigheder): Påført smerte Sygdom Kulde ”Dynamiske” miljøer Tidspres Frygt, vrede Emotionel stress Subjektive stressfaktorer (tanker): Forestillet negativ konsekvens som fører til angst, vrede, bekymring. At være bagud Flyve Eksamen Uklarhed/uvished

71                  Thalamus Cortex Sanse- indtryk Amygdala Hormon Følelse Reaktion

72 Grundfølelser Kontrolleret Ukontrolleret Irritation Godt humør Spændt
Lidt tristhed Vrede Glæde Frygt Sorg Raseri Mani Panik Depression

73 Adrenalin Frygt Flugt Passivitet (chok)

74 Noradrenalin Vrede Aggressivitet Kamp

75 Kortisol Mangel på kontrol Bekymring Hjælpeløshed Ulyst Ubehag

76 Glæde og latter Gamma interferon Hvide blodlegemer
Antistoffer i slimhinderne Endorfiner

77 Manden tror, det er en dødsens- farlig slange Frygt Stress

78 Faktorer, som har direkte indflydelse på vores helbredstilstand

79 5 grundlæggende udfordringer
                 5 grundlæggende udfordringer Krav Ressourcer

80 Problematisk ledelsesstil
Tidspres Utryghed Ubalance mellem familieliv og arbejdsliv Den menneskelige faktor

81 Problematisk ledelsesstil
Styrende og kontrollerende ledere skaber dårligt psykisk arbejdsmiljø

82 Jo mindre værdsat arbejdsindsatsen opleves, jo større er sygefraværet
Jo mere uklar rolle- og ansvarsfordelingen er, jo større risiko for udbrændthed ”Hvor er du god”-bevis

83 Tidspres For meget skal laves på for kort tid Deadlines og budgetter må ikke bruges som pressionsmiddel for ikke realiserbare mål

84 Det holder jeg da ikke til !
Vi står over for to ikke særligt tiltrækkende valg, nemlig valget mellem et mere belastende arbejde eller intet arbejde overhovedet.

85 Utryghed Angsten for at blive fyret. Uvished. Uklarhed.
Kan de andre lide mig? Gør jeg det godt nok?

86 Ubalance mellem arbejdsliv og familieliv
Vi vil for meget, både arbejdsmæssigt og i privatlivet.

87 ”The Kitchen Performance Anxiety Syndrom”
Ifølge engelske forskere lider millioner af englændere af bl.a: ”The Kitchen Performance Anxiety Syndrom” ”The Perfect Parent Syndrome” Kim Hundevadt: Kanten af kaos, 2004, p. 23 Kvalme hovedpine og åndedrætsbesvær

88 24 timer Går puslespillet op??? Arbejdstid Restitutionstid Fritid
Familietid

89 Mestring. En proces til håndtering af krav (ydre eller indre) ,der opleves som belastende eller som overskrider personens ressourcer. Mestring indebærer en mobilisering af kræfter både kognitivt og adfærdsmæssigt til reducering, mestring eller tolerance af det ydre eller indre krav. Der foregår en subjektiv vurdering af problemet, det der perciperes (opfattes, tolkes, vurderes og bearbejdes) Mestring er en proces eller fortløbende interaktion mellem individ og miljø Problemet skal håndteres, da det ikke nødvendigvis kan løses en gang for alle

90 OAS Oplevelse Af Sammenhæng
Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed

91 Begribelighed Henviser til den udstrækning, i hvilken man opfatter de stimuli, man konfronteres med, enten i det ydre eller det indre miljø, som kognitivt forståelige, som ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information i stedet for støj, kaotisk, uordnet, tilfældig, uforklarlig.

92 Håndterbarhed Henviser til den udstrækning, i hvilken man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man bliver stillet overfor af de stimuli, man bombarderes med.

93 Meningsfuldhed At definere krav som udfordringer, der er
værd at engagere sig i

94 Den menneskelige faktor
Personlighed Temperament Genetisk profil Opvækst Forventninger Livsstil

95 Psykologiske behov Behov for selvtilfredshed Kontaktbehov
Behov for selvstændighed (indrestyret) Kompetencebehov (dygtiggørelse, mestring)

96 Lystbehov (seksuelt, kulinarisk,
kulturelt etc.) Behov for kropslig trivsel (kondition, vægt) Behov for mening Tryghedsbehov

97 Magt eller indflydelsesbehov
Behov for rigdom

98 Den psykologiske profil hos det stressede og sygdomstiltrækkende menneske
Føler sig sjældent udhvilede Har det sjældent godt Bekymrer sig ofte over ting, de ikke skulle have sagt eller gjort Gør sig mange bekymringer om frygtelige ting, som kunne ske Er sjældent lykkelige, trygge og tilfredse Bliver let sårede Anser sig selv for at være anspændte og nervøse Har somme tider ønsket, de var døde Ser ikke frem til at skulle stå op eller gå på arbejde Føler sig meget ofte uretfærdigt behandlede Svinger meget i humør

99 Den psykologiske profil hos det stress- og sygdomsafvisende menneske
Bliver sjældent hurtigt trætte Har sjældent let til tårer Bekymrer sig ikke for meget om bagateller Tager sjældent tingene for tungt Føler sig sjældent triste Tager sjældent skuffelser så nær, at de ikke kan glemme dem. Bliver sjældent stressede eller oprørte, når de spekulerer over den sidste tids bekymringer Føler tit, hvor godt det er at være i live Føler daglige gøremål som kilde til stor glæde og tilfredshed Føler sig aldrig som tabere Ved som oftest, hvad de gerne vil

100 Coping. Måden vi takler vores liv på
Konfronterende coping Distancerende coping Udadvendt følelsesmæssig coping Indadvendt følelsesmæssig coping Ansvarlig coping Uansvarlig coping Intellektuel coping Håbsorienteret coping

101 Håbsorienteret coping
Håbsorienteret coping. (mennesker med et højt niveau af håb) Positive tanker, optimisme og evnen til at visualisere ens egne forhåbninger spiller afgørende ind på både den fysiske og psykiske tilstand Kan motivere sig selv Opfindsomme med hensyn til at realisere deres mål i tilværelsen Kan overbevise sig selv om et positivt resultat, selv når de føler sig pressede Kreative med hensyn til at finde udveje på deres skuffelser eller vanskeligheder.

102 Mennesker med optimisme
Reagerer aktivt og fremadrettet på skuffelser. Finder nye, alternative handlingsplaner. Er gode til at finde støtte hos andre. Ser nederlag som en mulighed for at lære noget nyt.

103 Kernen hos dette menneske
Føler en mening med livet Har en fornemmelse af, at livsomstændigheder, hvor smertefulde og begrænsende de end måtte være, trods alt har en meningsfuld plads i ens liv. Frygter ikke, men søger tværtimod det ukendte. Accepterer, værdsætter og udnytter sin totale selvansvarlighed, dvs. man indser, at man er helt alene med sine livsvalg.

104 Håndtering af stress kræver altså:
Optimisme Livsmod Livsmening Sjælelig balance Refleksion