Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference

Præsentationer af emnet: "Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference"— Præsentationens transcript:

1 Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014
Camilla: Nu er det så Noemis, Tildes og min tur til at gå på. Og i vores oplæg skal vi tage temperaturen på unges motivation for læring og uddannelse med udgangspunkt i vores bog, som vi har skrevet sammen med Niels Ulrik Sørensen. Vi vil tegne nogle konturer – omrids – af den motivationsproblematik, som er temaet for hele konferencen. Hensigten med oplægget er m.a.o. at sætte en scene – eller lave en affyringsrampe – for de mange tematikker – debatter – om unges motivation for læring og uddannelse, som vi forhåbentlig vil komme igennem i løbet af dagen. Noemi, Tilde og jeg har lavet en arbejdsdeling, som jeg er meget tilfreds med. Den går ud på, at JEG stiller spørgsmålene, og Noemi og Tilde Leverer svarerne. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

2 Et udpluk fra ‘Unges motivation og læring’
Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole, giver stadig flere undervisere udtryk for, at det er svært at motivere og engagere de unge. Camilla: Udgangspunktet for oplægget vil være vores nye bog ”Unges motivation og læring”, som I alle sammen har fået i dag. Det er en bog, vi har lavet, fordi der rundt omkring i den danske uddannelsesverden er et stort behov for ny viden om unges motivation for læring og uddannelse. For – som der står i indledningen til bogen – så er det sådan, at ”SELVOM…” Det er udgangspunktet for bogen. I forlængelse af det udgangspunkt, så vil jeg stille Noemi og Tilde spørgsmålet…: Er de unge umotiverede?

3 Er de unge umotiverede? For uddannelse? For læring? Tilde

4 Unges motivation for uddannelse
Uddannelse som forudsætning for et godt arbejdsliv ”Jeg synes man skal have mere og mere uddannelse for at få et kvalificeret job. Hvis ikke man vil stå ved samlebåndet, så skal man have en meget lang uddannelse for at få noget, der er interessant at lave” (Kandidatstuderende) .[..]man kan jo ikke bare tage skyklapper på, det samfund vi lever i er jo et videnssamfund og man skal have en uddannelse. Du kan blive håndværker, men hvis du vil videreuddanne dig, så skal du have en gymnasial uddannelse.  (HF studerende med erhvervsuddannelse) Tilde

5 Unges motivation for uddannelse
Uddannelse som tegn på normalitet/succes Jeg skulle have et normalt liv, jeg havde den der drøm om hus, bil, uddannelse, job, selvom det ikke helt var mig...(..) det er jo den vej man skal, jeg bliver nødt til at virke bare nogenlunde normal. (Ung ordblind uden ungdomsuddannelse) Det er fedt at kunne sige til sine børn, når man får nogle, ”at jeg har en uddannelse og det skal du også have”. Det synes jeg er vigtigt og jeg bestod grundforløbet, og det er vigtigt at kunne sige. (uden gennemført ungdomsuddannelse) Tilde

6 Hvordan kommer unges ’manglende’ motivation for læring til udtryk i praksis?
Camilla

7 I uddannelsessystemet
I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere oplever at andelen af umotiverede elever er øget 54% af alle erhvervsskolelærere tror at frafaldet på erhvervsuddannelserne vil stige 40 % af eleverne i gymnasiet oplever undervisningen som ensformig Under 30 % af eleverne i gymnasiet oplever, at de er med til at bestemme, hvad der arbejdes med i undervisningen. Kun ca. 25% deltager aktivt, 50 % deltager on-off og 25 % deltager slet ikke Noemi Fokus: Hvad kan motivere og engagere unge i deres uddannelse og i at lære noget på den uddannelse. Afsæt i ny bog: Unges motivation for uddannelse og læring er i forandring og på mange måder også i krise. Baseret på ekspertinterviews

8 Hvordan viser motivationsproblemerne sig hos forskellige unge?
Camilla Kan I ikke prøve at sige noget om, hvordan motivationsproblemerne viser sig hos forskellige grupper af unge?

9 Nogle yderpositioner – fra unge der…
Præsterer godt Tendens til overmotivation Stress Overvægt af piger Præsterer hvad de skal Passer skolen, men har også andre interesser Har manglende motivation for skolen. Risiko for marginalisering. Overvægt af drenge Noemi: 25 %: Er overmotiverede. Fører til stress og i værste fald depression. Eleverne klarer sig som regel på sigt. De får deres uddannelse og er ikke ramt i det lange løb. Ofte piger, hvilket kan skyldes at de krav der stilles går i spænd med de egenskaber og skjulte forventninger vi ofte forbinder med piger (pligtopfyldende, flittig). Drenge taler måske også mindre om presset. 50 %: præsterer hvad de skal på et middelniveau, men har også andre interesser 25 %: udviser manglende motivation for skolen. Men det kan også være en motiveret strategi at være doven, som en måde at beskytte sit selvværd. Hvis man har svært ved tingene er det nemmere at sige at man ikke gider, end at man ikke kan. Dog vil det være fatalt for selvværdet i det lange løb, da det på et eller andet tidspunkt vil gå op for én at man ikke kan præstere fagligt. Denne gruppe er i langt større risikozone end den første gruppe, da de risikerer at ende uden uddannelse og uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne gruppe er ofte drenge. Igen kan det skyldes de kategorier drenge har mulighed for at positionere sig inden for (fx doven, urolig). Men der ses også piger som typisk opfattes som stille og uengagerede.

10 Nogle yderpositioner Jeg kan ligge – og det er måske ikke en så sund tankegang – men hvis jeg kommer i seng om aftenen og tænker, Gud, jeg har ikke nået at læse denne her tekst, så bliver jeg bare virkelig så sur på mig selv, og så kan jeg godt bare rejse mig op og tage teksten, og så sidde til klokken og læse. Jeg ser det sådan lidt, at hvis du går hjem, og du ved, at du har lektier for, og du har to timer, hvor du ikke laver noget, så har jeg det dårligt, hvis jeg ikke laver mine lektier, fordi jeg havde jo tiden til det. (Elev, stx) Noemi

11 Nogle yderpositioner Da jeg fik min første karakterskala der var de ikke sådan rigtig høje, så sagde de, jeg skulle bare fortsætte. Der havde jeg bare slet ikke lyst til at lave lektier eller bare følge med i timerne, jeg sad bare sådan i klassen og var rigtig ked af det, forstår du? (Elev, 9 klasse) Jeg sakkede længere og længere tilbage og så følte jeg mig mindre og mindre værd. Alle ens klassekammerater var meget længere fremme og læste Harry Potter, mens jeg selv stadig læste de der bøger med ”Katten siger miav” . Jeg blev jo deprimeret, jeg troede jo det var mig, der var noget galt med. Tilde: Set i lærerens perspektiv fremstår eleven umotiveret, men eleven vil sådan set gerne

12 Hvilke samfundstendenser er problemerne udtryk for?
Camilla: Det var nogle af de helt konkrete udtryk, som den her motivationsproblematik har blandt nutidens unge. Men hvis vi nu træder et skridt tilbage – hvis vi zoomer lidt ud – og kigger mere overordnet på motivationsproblematikken og den kontekst, den indgår i. Kan man så sige noget om, hvilke tendenser eller udviklingstræk i samfundet, som er med til at skabe de her problemer med motivationen? Altså hvad det er for nogle tendenser – udviklingstræk – som ligger bag?

13 1. Ændrede samfundstendenser Utilsigtede konsekvenser
Nytteorientering Præstations-orienteret kultur Hastigheds-optik Utilsigtede konsekvenser Fokus på præstation frem for læring Mere standardisering Mister lysten til det der ikke fremstår som, umiddelbart vigtigt Tilde: Der er tre ting vi kan fremhæve dels er der nogle ændrede orienteringer i samfundet, som blandt andet kommer til udtryk i uddannelsespolitikken, dels er der nogle ændrede vidensformer og dels nogle ændringer i relationsgrammatikken mellem børn og voksne. Hvis vi starter med det første, så….. Nytteorientering: Der er sket en forskydning fra dannelse til nytteorientering. Uddannelsespolitik er i højere grad blevet til beskæftigelsespol. Målet er at gøre de unge ’employable´. Uddannelse er blevet et middel frem for et mål. Tidligere var uddannelse et mål i sig selv i dag er uddannelse et middel til at få et job. Det mindsker den grundlæggende glæde ved at uddanne sig. Når uddannelse er nytteorienteret, mister eleverne lysten til at lære ting, der ikke fremstår som umiddelbar vigtigt Præstation frem for læring: Større fokus på ranking mellem lande, skoler, og elever. Fx PISA, nationaletest. Præstationsorienteret kultur får betydning for selvværdet hos de elever som ikke præsterer godt. Deres egne fremskridt bliver usynlige når der hele tiden sammenlignes med andre. Diane Rey – test hierakiserer yderligere i klasse, skaber motivationsprob for arbejderklassen. Nogle børn klassificeres som ”kvikke” og andre som dumme” Fokus på præstation inden for centralt fastlagte mål går ud over lærerens autoritet og mulighed for at tilrettelægge forløb der er motiverende for den specifikke elevgruppe. Derudover kan der komme en tendens til at lærerne har fokus på ”teaching to the test”, som ikke absolut tager udgangspunkt i elevernes interesse og ej heller tilgodeser varierende undervisningsformer. Samtidig kan der være risiko for at mere dannelsesorienterede mål og problemorienterede arbejdsformer sættes i baggrunden, hvorved vi mister særlige nordiske dannelsesidealer. Vi lærer børnene at tænke strategisk ift. uddannelse helt ned i FS. Fokus på hvordan skaber et godt liv som skal bidrage til CV. Ved øget individualisering er der også en tendens til at problemerne bliver individualiseret (det er din egen skyld). Samtidig er løsningerne også individuelle. Unge bliver mandsopdækket, det kan virke som et overgreb på mennesker. Vi ser ikke længere kollektive oprør, men indivivduelle oprør, som bl.a. unge der skærer i sig selv. Hastighedsoptik: Unge skal hurtigere gennem uddannelse. Ses i SU-reform, optagelseskrav til videregående uddannelser. Politisk fokus på at mindske sabbatår eller uddannelsesforløb, der ikke peger direkte mod erhvervskompentecer Mindre fokus på fordybelse og læring. Tænker mere på hvordan man hurtigst og nemmest får sit eksamensbevis. Det kan konsekvenser for læringsudbyttet, fordi de udvikler en mere overfladisk læringsstrategi. Det kan også få eleverne til at fremstå som umotiverede og uengagerede, fordi de måske har svært ved at vurdere hvor de skal sætte ind.

14 2. Ændrede vidensformer Nye kommuni-kations- og vidensformer
Høj forandrings-hast Unges online-liv breder sig Konsekvenser for skolen: Tab af vidensmonopol Manglende relevans – hvorfor udddannelse? Ny lærerrolle – læren ved ikke altid bedst Konkurrence om de unges opmærksomhed – og motivation Noemi: Fremkomsten af nye teknologier betyder en revolution af både kommunikation, men også den måde vi forstår viden på. Viden ikke bare noget der findes i skolen (forelæsninger), men findes alle steder – kan downloades foran computeren. De unge har i større grad end tidligere mulighed for at søge viden – og producere viden. Skubber og udfordrer forståelse af hvad viden er. Er det noget min lærer har og jeg ikke har? Samtidig forældres viden hurtigere (både pga af adgang og forandringshast på arbejdsmarkedet) - viden er blevet flygtig og tidsbegrænset og hele tiden må opdateres Derfor ikke klogt at ‘sætte alt på ét bræt’ Endelig betyder det at en større og større del af unges liv leves online – også i skolen. Det er den arenaer, som unge bæer med sig på tværs Uddannelsernes vidensmonopol udfordres – og dermed også relevansen af at tage en uddannelse. For hvis jeg kan få viden, netværk og kompetencer mange andre steder og hvis den viden, jeg kan få i uddannelsen ikke siger mig noget – hvorfor så uddannelse? Ændrer også rationalet for uddannelse – meningen kan ikke først komme senere. Det skal give mening nu og her. Skolen må som skaalvik siger det konstant kæmpe om de unges opmærksom hed ifht en lang række andre arenaer. Grænsen mellem on og off er hårfin- lærerne er sat på en massiv opgave ifht at gøre undervisningen meningsfuld og relevant. Skolen må som skaalvik siger det konstant kæmpe om de unges opmærksom hed ifht en lang række andre arenaer

15 3. Ændringer i relationsgrammatikken
Ændringer i relationen ml forældre og børn Nye lærer- og autoritetsformer En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed De unges selvdisciplin og selvmotivation bliver vigtigere Lærerens eller den voksnes relations-kompetencer bliver vigtigere Noemi: Relationsgrammatik Afstand (børn og voksne er tættere på hinanden, fx hører samme musik, går i det samme tøj, mor og barn tager på Roskilde sammen) Børn er også vidende Børn og unge som subjekter Det betyder at de voksne ikke længere automatisk har den autoritet, som gør at de kan få eleverne til at ville gøre noget af sig selv. Selvdiciplinen bliver vigtigere.

16 Hvilken betydning har pædagogikken og didaktikken i undervisningsrummet, i håndboldklubben eller andre steder, hvor de unge er? Camilla: Ok så I ser en kobling mellem unges motivationsproblemer og de her tre tendenser i samfundet: 1: ændrede samfundsmæssige tendenser 2:De ændrede vidensformer 3:Ændringer i ungdomslivet - herunder relationsgrammatik Men er det kun forhold på samfundsniveau som har betydning for elevernes motivation? Eller kan I sige noget om hvilken betydning pædagogikken og didaktikken har i undervisningsrummet, i håndboldklubben eller andre steder, hvor de unge er?

17 Motivationskrisen handler om andet og mere end…
Noemi For det første er det

18 Hvordan kommer vi videre?
Camilla: Og nu 1000 kr-spørgsmålet: Hvordan kommer v så videre?

19 Motivation handler også om pædagogik og didaktik
Motivation i den konkrete lærings-situation Oplevelse af læring Deltagelses-muligheder Relationer Indhold med mening Tilde: Svar: Hvis man ser på eksperternes anbefalinger i hvert fald arbejde med motivation i praksis. Større uenighed blandt eksperter om hvad der er væsentligt. Det kan skyldes forskellige perspektiver og fokus i deres egen forskning. Men at der peges i forskellige retninger er også et udtryk for at man inden for dette felt ikke kan stille skabeloner op for hvordan man skal gøre for at motivere eleverne, da feltet er for komplekst. Derudover vil der som regel altid være bivirkninger af de metoder man vælger, som fx er afhængig af den elevgruppe man arbejder med. Jeg kan ikke nå at fremhæve alle pointer, men jeg kan ud fra nogle af bogens overordnede tematikker give nogle eksempler på hvad der er er væsentligt for unges lyst til læring. Oplevelses af læring: Progression, mestring, EX: Mestringsforventninger. At man har tro på at man kan løse en specifik opgave. Det får man bl.a. af at have mestringsoplevelser. Hvis man har lavt fagligt selvværd, pga. manglende mestringsoplevelser så vil man være langt mindre motiveret for at løse en opgave. Det er fx vigtigt i starten af et læringsforløb at man sikrer sig at eleverne får succes med at løse en opgave. Emotionel (vigtigere med årene) og instrumentel støtte. Relationer: skolekultur, relationer mellem eleverne, relationer mellem lærer og elever. EX: Lærerrollen: At vinde relationen. Handler ikke om at skabe begejstring (en lærerproces skal også være frustrerende), tydelig voksen som vil eleverne noget og som er solidarisk med eleverne at være passioneret for sit fag/det man formidler. Deltagelsesmuligheder: valgfrihed/indflydelse, mulighed for aktiv deltagelse i undervisningen, Både i form af valgfrihed (følelse af autonomi, men også mulighed for mestringsoplevelser). Deltagelse i undervisning er med til at skabe mening i den konkrete situation. Indhold med mening: oplever eleverne at indholdet er anvendelsesorienteret, taler indholdet ind i de unges identitetsdannelse.