Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

FRA SINKE TIL LANDMAND THOMAS SZULEVICZ AALBORG UNIVERSITET

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "FRA SINKE TIL LANDMAND THOMAS SZULEVICZ AALBORG UNIVERSITET"— Præsentationens transcript:

1 FRA SINKE TIL LANDMAND THOMAS SZULEVICZ AALBORG UNIVERSITET

2

3 Breaking down barriers

4 Typiske barrierer •Personlige: •Særlige behov/generelle indlæringsvanskeligheder/ASF •Familiemæssige forhold •Sociale •Mobning •Ensomhed •Pædagogiske: •Et akademiseret uddannelsessystem •Mere snæver og ekskluderende forståelse af uddannelse og undervisning •Kulturelle: •Et indsnævret normalitetsbegreb •Polarisering mellem vindere og tabere (Bauman, 1999) •Strukturelle: •Mangel på praktikpladser •Dårlig kommunal økonomi •Arbejdsmarkedsmæssige: •Et presset arbejdsmarked •Mangel på socialøkonomiske virksomheder

5

6 Folkeskolen •Byggede oprindeligt på 3 søjler 1.En humanistisk/sproglig 2.En naturvidenskabelig/matematisk 3.En praktisk/musisk •Den praktisk-musiske søjle har i mange år været under pres •Sløjd og håndarbejde blev i 2007 slået sammen til materiel design – i videnssamfundet skal produktion erstattes af innovation. •Der bygges nye skoler uden sløjdlokaler (Tesfaye, 2013) •Instrumentalisering af de praktiske fag i folkeskolen

7 Hvor er prestigen? •Forældres ønsker: •44 % alment gymnasium •14 % handelsgymnasiet •9 % teknisk gymnasium •7 % erhvervsskole •3 % HF •23 % ingen holdning (Berlingske, ) •2001: 31,7 % søgte erhvervsuddannelse •2012: 18,8 % søgte erhvervsuddannelse (UNI-C, Statistik og Analyse, 2012) •Vi kommer til at mangle faglærte om 30 år

8 Havredal Praktiske Landbrugsskole •Mesterlæreorienteret landbrugsuddannelse for elever med indlærings-vanskeligheder •Erhvervskompetencegivende uddannelse •Fungerer som et landbrug •Praktikophold •Klasserumsundervisning •Socialpædagogisk tilbud/botræning •Eleverne udsluses efterfølgende på arbejdsmarkedet

9 Design •Feltarbejde •Over en periode på 2½ år •Dataindsamlingsmetoder •Deltagende observation •Videoobservation •Interviews

10 •Betydelige både faglige og sociale nederlag i uddannelsessystemet •”I folkeskolen, der lærte jeg at blive sur.” •”Jeg brød mig overhovedet ikke om folkeskolen, fordi jeg ikke kunne følge med. Bøgerne var for svære, og sådan noget som matematik og dansk, det kunne jeg overhovedet ikke følge med til.” •”I frikvartererne, der sad jeg bare og kiggede” •”En dag kom de bare og hældte rødt saftevand ud over mine hvide bukser.”

11 Fra sinke til landmand

12 To overordnede pædagogiske karakteristika 1.Praksislæring 2.Helhedsorientering

13 Myte •Er praksislæring ikke bare, at bogligt svage elever lærer bedre ved at bruge deres hænder?

14 En anden type læringsrum •Åbner op for: 1.En bredere forståelse af læring •”Vi lærer meget ved at gøre tingene med hænderne her. Det er en god måde.” 2.At være fælles om noget fagligt – man kan blive del af et fagligt fællesskab – praksisfællesskaber (Wenger, 2004) 3.En anden måde at ”gøre skole på” •”På landbrugsskolen fik vi bare smidt en masse bøger i hovedet, og så var det i gang med at regne. Det kunne jeg overhovedet ikke følge med til. Her lærer vi mere ved at gøre tingene, og det er godt”

15 En anden type læringsrum II 4. Ansvar, faglig anerkendelse og oplevelse af mestring •”Jeg står for malkningen her i weekenden” •”For første gang i min skoletid var der noget, jeg var god til.” •”Ude ved min praktikvært har jeg fået et langt papir, hvor der står, at jeg ikke behøver at få et fleksjob, men det vil Bent gerne. Men min praktikvært siger, at jeg er ligeså god som en almindelig landmand. Det er faktisk godt, fordi så stoler jeg lidt mere på mig selv, siden han har fortalt mig det.”

16 En anden type læringsrum III 5. Identitetsudvikling – identifikation med landbokultur •”Når jeg går her, føler jeg mig lidt som en landmand” •”Jeg går ikke så meget op i, om jeg har 47 timer på en uge eller 22 timer, bare det bliver gjort. Alt har en løsning, jeg går ikke så meget op i det med timerne. Når jeg er i gang med at arbejde, vil jeg være færdig. Jeg kan satme ikke have folk, der siger, at nu er vi færdige for i dag, og så stopper de bare der.” •”Det er dejligt at være i praktik. Men det er træls, at jeg først skal møde kl om morgenen, fordi det er jo midt formiddag

17 En anden type læringsrum IIII 6. Motivation •72 % af lærerne på de tekniske skoler oplever, at andelen af umotiverede elever er vokset de senere år (Katzenelson et al, 2012). 7. Kan åbne op for mere skolastisk/klasserumsbaseret undervisning •”Nøglen til de unge er landbruget. Når vi først har det som indgang, kan vi åbne op for noget af det andet.”

18 Almenmenneskelige læringsprincipper 1.Tydelighed 2.Hjælp til at knække skolekoden 3.Fællesskab i klasse eller arbejdspraksis 4.Anerkendelse/ansvar 5.Udfordringer 6.Oplevelse af mestring 7.Udgangspunkt i ressourcer 8.Identitet 9.Motivation – mening 10.Individuelle hensyn

19

20 Efterværn/overgang til arbejdsmarkedet •Overgange er generelt kritiske øjeblikke •Der bygges videre på positive skoleerfaringer •”Jeg er ikke bange for at begynde i praktik, fordi jeg ved at jeg er god til at passe grise.” •Den langsomme udslusning •Opfølgning •”Det betyder meget for mig, at Mette lige kommer forbi en gang imellem. Så får vi en kop kaffe.” •Ofte kan der bygges videre på en praktikperiode •Vigtigt med godt match mellem elev og arbejdsplads •Ofte vigtigt at finde centrale/betydningsfulde personer (Andersen, et al., 2007)

21 Gængse faldgruber •Svært at leve op til andre typer af krav på arbejdsmarkedet •Tomrum efter uddannelsen •Isolation og ensomhed •Manglende støtte på arbejdspladsen •Manglende viden om elevernes sårbarhed på arbejdspladsen (Andersen, 2007; Szulevicz, 2010)

22 Inklusion (på arbejdsmarkedet) •Hvad kendetegner den gode og inkluderende arbejdsplads? •4 betingelser: 1.Tilstedeværelse 2.Accept 3.Deltagelse 4.Præstation/læring/udvikling (Farrell, 2004)

23 Refleksion •Hvordan kan der arbejdes (endnu mere) målrettet med koblingen imellem identitet og uddannelse/beskæftigelse? •Uddannelseseksplosion? Risikerer vi at udstyre elever med eksamensbeviser, som de ikke kan leve op til på arbejdsmarkedet? •Hvordan fastholder vi arbejdspladser til elevmålgruppen på et arbejdsmarked i kraftig forandring?

24 From disabled to able •Vanskeligheder tager sig forskelligt ud alt efter kontekst •Ikke magi •Uddannelsessteder kan gøre en forskel (også i forhold til at klare sig på arbejdsmarkedet) •Målrettet og professionelt pædagogisk arbejde •95 % handler om at styrke de pædagogiske/didaktiske virkemidler

25 Litteratur •Andersen, A. H. (2007). På vej mod arbejdsmarkedet – at ruste unge med særlige behov til et aktivt arbejdsliv. Aalborg Universitetsforlag. •Bauman, Z. (1999). Globalisering: de menneskelige konsekvenser. Hans Reitzels Forlag. København. •Farrell, Peter (2004): School Psychologists: Making Inclusion a Reality for All. School Psychology International, 25, •Szulevicz, T. (2010). Læringslandskaber for elever med indlæringsvanskeligheder: En analyse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. •Szulevicz, T. (2013). Uddannelse til alle er et pædagogisk anliggende. Specialpaedagogik, Nr. 3(Årgang 33), •Szulevicz, T. (2014). Landbokultur i 2010'erne - og betydning for pædagogisk praksis i landbrugsuddannelserne. Landbohistorisk Tidsskrift. •Tesfaye, M. (2013). Kloge hænder. Gyldendal


Download ppt "FRA SINKE TIL LANDMAND THOMAS SZULEVICZ AALBORG UNIVERSITET"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google