Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Finanskrisen - hvor mange vil overleve? Hvis jeg var politiker ville jeg svare: ”Det er et godt spørgsmål!” Hugo Martinussen Jyske Finans.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Finanskrisen - hvor mange vil overleve? Hvis jeg var politiker ville jeg svare: ”Det er et godt spørgsmål!” Hugo Martinussen Jyske Finans."— Præsentationens transcript:

1 Finanskrisen - hvor mange vil overleve? Hvis jeg var politiker ville jeg svare: ”Det er et godt spørgsmål!” Hugo Martinussen Jyske Finans

2 Agenda •Hvad ved jeg om bilbranchen ( hvorfor står jeg egentlig her )? •Hvor lang og dyb bliver krisen? •Autobranchen i forhold til andre brancher under finanskrisen •Hvor mange udsalgssteder om 3 år? •Hvordan vurderer Jyske Finans en bilvirksomhed? •Hvad kan en bilvirksomhed gøre for at opnå tillid fra banker?

3 Hvad ved jeg om bilbranchen? •Jeg kan læse aviser, høre og se medier og mærke duften fra slagmarken! •Vi følger på brancheniveau tæt op på lovgivning om biler •Vi har kontakt med bilvirksomheder som sælger næsten 50% af de biler, der sælges i Danmark •Vi laver nye finansieringer om året •Så vi må følge Jer i op og nedture •Men vi har ingen særlig erfaring i egentlig driftsfinansiering af bilvirksomheder •I har store lagre af brugte biler – vi får også mange flere tilbage end vi har været vant til siden primo 90’rne •Jeres importører presser på for at kunne sælge flere af de nye biler, som der er produceret for mange af de senere år •Jeres kunder bliver skræmt af den evindelige tale i pressen om finanskrise – den er der! og den er alvorlig, men den presseskabte frygt har en accelererende effekt •Den nuværende situation kunne delvis forudses

4 Hvad kunne vi forudse •Når vi kigger tilbage over tiden, ses der nogle meget regelmæssige udsving, som kan forstærkes eller svækkes af konjunkturudviklingen •Vi har set antallet af personer pr bil vise konstant fald under opgangskonjunkturen •Med en ikke uventet nedgangskonjunktur i sigte måtte det give voldsomme udslag – det uventede var styrken og hastigheden!

5 Hvordan overlever du finanskrisen? Offer eller ej ….. Det bliver alligevel dig selv, der må sikre din overlevelse

6 Hvor lang og dyb? Lad os tage et kig på statistikkerne: Konjunkturvurdering Danmark Februar 2009

7 Sammenfatning - Danmark •Dansk økonomi i krise –Dansk økonomi har vendt pilen nedad i en grad, så man kun kalde det en konjunkturkrise. –Økonomien skrumper, ledigheden stiger hastigt, antallet af konkurser sætter rekord, boligpriserne falder og antallet af tvangsauktioner er opadgående. •Finanskrisen har forstærket afmatning, der allerede var igang –Formuetab, forsigtighed og mæthed hos forbrugere sender i øjeblikket privatforbruget ned. –Udlandet er også ramt af krisen, hvilket smitter af på vores eksport. –Internationalt – og også i Danmark – er den finansielle sektor mærket af krisen. –BNP står til at falde i både 2008 og Nedgangen bliver historisk stor. •Ledigheden stiger nu –Ledigheden udgør nu knap fuldtidsledige. Vi venter ledige i efteråret 2009, men risikoen for, at det går hurtigere, er bestemt tilstede. –Finanspolitikken er allerede lempelig, men hvis det går så galt, som vi venter, vil det være fornuftigt at få offentlige investeringer og eventuelt skattelettelser på banen i løbet af efteråret. •Boligpriserne falder –Boligmarkedet ligger underdrejet. Priserne kommer fra et højt niveau og presses yderligere ned af stigende ledighed og flere tvangsauktioner. –Det går givetvis stærkt ned. Vi ved reelt ikke, hvor langt priserne er nået ned. –Vi venter fald på knap 20 % fra toppen på landsplan. Men store geografiske forskelle med største fald på Østsjælland. Risikoen for større fald er tilstede.

8 Dansk økonomi i krise •Dansk befinder sig i en historisk kraftig konjunkturnedgang. •Tilbagegangen står nu til at blive endnu større, end vi vurderede i december (figuren nedenfor). •Udsigt til fald i BNP i 2009 på 1-2 %.

9 Sortsyn hos virksomhederne •Konjunkturindikatorer er svækket yderligere •Specielt byggeriet står foran nye tider efter nogle gode år.

10 Forbrugertilliden er i bund •Forbrugerne ser dystert på den nuværende situation. •Lille forbedring i januar, men skyldes formentlig til dels en ”udsalgseffekt”.

11 Boligpriserne på vej ned •Priserne falder formentlig over stort set hele landet. •Faldene har været størst på østsjælland, men fremad tror vi, det bliver mere ligeligt i alle regioner. •Vi har kun forsinkede statistikker, så vi har ikke gode tal for 4. kvartal, hvor det sikkert er gået hastigt ned. Så vi ved dybest set ikke, hvordan priserne ligger. •Prisfald sender friværdierne ned. Det lille mindretal bliver teknisk insolvent. Flertallet mister det, de måske tidligere troede, var en gevinst.

12 Privatforbruget i bakgear •Detailomsætning og bilsalg falder fortsat. •Detailomsætning tilbage på niveauet i december •Fald i formuerne sender forbrugslysten ned. •Husholdningsbudgettet styrkes af pæne reallønsstigninger og skattelettelser, men opsparingslyst, forsigtighed og forbrugsmæthed har overtaget. •Fald vil langsomt blive afløst af meget svag fremgang.

13 Eksporten dykker •Recession i udlandet rammer dansk eksport. •Importen går også tilbage, fordi den hjemlige efterspørgsel dykker.

14 Stigende renteudvikling er vendt •Nationalbanken har sat renten ned i de seneste måneder, og der er udsigt til mere. Vi venter yderligere fald på 150 bp. •Men stigende risiko og flere tab betyder, at lavere nationalbankrente ikke giver 1:1 rentefald for forbrugere og virksomheder. •Realkreditrenter er kommet betydeligt ned siden efteråret, og bankernes udlånsrenter er også faldet lidt på det seneste.

15 Nu stiger ledigheden •Den økonomiske nedgang viser sig også nu på ledigheden, der har været stigende siden efteråret. •I december steg ledigheden med knap personer – en stor stigning. Formentlig en ketchupeffekt efter, at virksomheder har holdt igen med afskedigelser ovenpå en tid med mangel på arbejdskraft. •Ledigheden vil fortsætte op, men tempoet kan gå lidt ned efter ketchup- effekten. Vi venter ledige i efteråret, men risikoen for endnu flere er betydelig.

16 Hvad kan vi udlede heraf? •Alle indikatorerne peger samme vej - nedad •Vi er fortsat på vej nedad – den opadgående glædesspiral er afløst af en nedadgående bekymringsspiral i samfundet •Bilsalget er også på rutsjetur •Der er ikke så meget andet at glæde sig over i øjeblikket end at foråret nærmer sig – og med den måske lidt optimisme

17 Hvor dyb og hvor længe? •Da vi ikke taler om en isoleret dansk eller endsige europæisk nedgang, men en verdensomspændende nedtur, skal der tænkes nye tanker for at få optimismen tilbage •Meget blev ødelagt af grådighed hos mange som baserede deres investeringer på forudsætninger om uformindsket fremgang uden at de gjorde sig klar, hvad risikoen var, hvis det vendte •Det gælder både banker og deres kunder!!!!! •Jeg tror krisen bliver dybere end vi ser i dag •Nogen har sagt, at når den kom hurtigt, vil den nok også forsvinde hurtigt! •Om du får hugget hånden af gennem en langstrakt pinefuld proces eller i et hurtigt hug, så mangler du stadig hånden! •Regn ikke med at se nogen særlig bedring før i slutningen af 2010 – regn med, at 2009 bliver et rædselsår (annus horribilus) •I bedste fald kan du blive positivt overrasket

18 Autobranchen i forhold til andre brancher under finanskrisen •Tre forbrugerrelaterede ”brancher” står altid for skud, når samfundet får nedtur: –Byggebranchen generelt –Udskiftning af køkkener og badeværelser –Bilbranchen •Det er alle længerevarende investeringer, og en lille nedgang i den langsigtede trend her, give meget store kortvarige udsving •Samme billede ses hos producenter af anlægsinvesteringer til industrien •Ellers planlagte investeringer udskydes, for det gamle kan jo stadig bruges •Bilbranchen er ekstra følsom, fordi den traditionelt har relativt store lagre, som koster likviditet og ofte værditab •Virksomheder uden væsentlige lagre kan bedre geare ned og gå i hi gennem en isvinter

19 Hvor mange udsalgssteder om 3 år •Der har jo været en løbende strukturtilpasning i branchen gennem de senere år som forberedelse til fremtiden •Antallet af udsalgssteder er ikke samtidig faldet markant •Men antallet af virksomheder er faldet markant, så der er færre enheder, men de har flere udsalgssteder •Det vil være naturligt for dem at vurdere, om det er rentabelt at opretholde udsalgssteder, som ligger tæt på hinanden •Men hvad kan en tom bilforretning alternativt anvendes til? •Jeg forventer en langsom udvikling hen mod større bilhuse med flere mærker og faldende mærkestyring •Var jeg selvstændig importør, ville jeg nok sidde lidt uroligt i sædet – i andre brancher forsvinder engrosleddet efterhånden, medmindre der er tale om en ”samlecentral” for mange varetyper •Befolkningens indkøbsmønstre vil betyde meget; hvis man vil køre langt for at handle ind, betyder det færre steder – forudsat der bliver mulighed for lokal service

20 Hvordan vurderer Jyske Finans en bilvirksomhed •Da vores indgang til en sådan vurdering er: –Finansiering af jeres salg –Finansiering af jeres demo-biler og udlejningsbiler –I mindre omfang andre driftsmidler •Vil vores vurdering afvige en del fra en banks vurdering: –Er det et godt og salgbart mærke I forhandler –Overholder i indfrielse af forpligtelser –Styrer I brugtvognslageret godt (både størrelse og værdi) –Har vi klager fra jeres kunder vedrørende afkøbte aftaler –Er I loyale i vort samarbejde –Har I en hensigtsmæssig og handlekraftig ledelse og ejerstruktur nu og senere, så nødvendige tiltag gennemføres i tide •Banken vil dertil kigge meget på: –Likviditet og cash-flow (gældsserviseringsevne) –Soliditet –Historik –Regnskabsudvikling

21 Hvad kan en bilvirksomhed gøre for at opnå tillid fra banker? •Du skal nok indskrænke dig til at opnå tillid hos din nuværende bank – tiden er for mange næppe til bankskifte af lyst •Lidt fræk sagt: Hvis du ikke allerede har tillid hos din bank, så er det nok ved at være allersidste udkald om ikke for sent! •Men hvad kan du så gøre for at bevare den tillid, du har: –Du skal erkende din situation først af alt; hvor er du sårbar og hvor er du stærk –Hold din bank orienteret om din situation, herunder især din likviditet –Når du laver en aftale, så vær sikker på, at du kan holde den (første gang så lader vi ham gå, anden gang så ligeså, men tredje gang så putter vi ham i gryden) –Reducer dine pengebindinger i lagre og vær realistisk om værdisætning af dit lager – tag skraldet på de brugte nu, så du ved, hvor du står –Tilpas din omkostningsstruktur til et par tørre år –Hvis du driver virksomhed i selskabsform uden personlig hæftelse, må du afgøre, hvordan du stiller dig til et krav om kaution. –Et nej har negativ signalværdi, men en gradueret kaution viser, at du vil kæmpe for sagen


Download ppt "Finanskrisen - hvor mange vil overleve? Hvis jeg var politiker ville jeg svare: ”Det er et godt spørgsmål!” Hugo Martinussen Jyske Finans."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google