AS uge 17/2017 Medier og politik v/ Peter Nedergaard

Præsentationer af emnet: "AS uge 17/2017 Medier og politik v/ Peter Nedergaard"— Præsentationens transcript:

1 AS uge 17/2017 Medier og politik v/ Peter Nedergaard
Dagsorden Fire demokratimodeller Konsekvenserne for mediernes rolle Tre faser af medier-politik relationen

2 Demokratiske modeller og journalistik
Baggrund: Behov for modeller til af vurdere pressen rolle i demokratiet Megen uenighed herom bunder i forskellige demokratiantagelser Skal pressen spille rollen som ”totalinformation” eller tyverialarm i demokratiet? Er dramatisering og infotainment i orden?

3 En social kontrakt (Du Contrat Social?) mellem demokratiet og pressen?
Journalistik forudsætter demokrati. Men har også andre bestanddele (annoncer, underholdning osv.). Pressen har pligt til at fremme demokratiet. Men hvilket demokrati?

4 Demokratimodellernes fællesmængde
Politiske beslutningstagere valgt ved frie, fair og tilbagevendende valg Ytringsfrihed Alle statsborgere har samme rettigheder Organisationsfrihed Retsstat Handler om beslutningstagning Elementer af alle modeller i alle demokratier

5 Retsstat

6 Minimumsdemokrati (”procedural democracy”)
Freedom House Borgere skal respektere demokratiets regler og procedurer. Ingen særlige krav om viden, deltagelse osv.

7 Konkurrencedemokratiet
Schumpeter – realisme? Individer får magt via konkurrence om vælgernes gunst. Valg mellem forskellige eliter (handler) – af borgerne (reagerer). Valgets funktioner = regering, folkets røst, fjerne uønskede, mandatgivning.

8 Når man skal konkurrere om mediernes bevågenhed

9 To varianter af konkurrencedemokratiet
Sanktionsmodellen = vælgerne skal vide, hvad de vigtigste problemer består i, hvordan de løses og af hvem. Mandatmodellen = vælgerne skal kende holdningerne til fremtiden hos de vigtigste politiske konkurrenter. Der kræves større viden hos borgerne end i minimumsdemokratimodellen. Gælder især sanktionsmodellen. Kræver ingen deltagelse.

10 Deltagelsesdemokratiet
Lipset, Putnam etc. Demokrati er mere end valgkampe. En livsform. Forsætter stor mængde social kapital. Et aktivt civilsamfund, som ikke kun agerer som beskuere. Kræver viden til at handle.

11 Hvad er et cilvilsamfund?

12 Det deliberative demokrati
Habermas Tvangfri. Rationel og ærlig politisk dialog. Demokratiske diskussioner er både mål og middel. Gælder alle niveauer i samfundet.

13 Medier og minimumsdemokratiet
Medierne skal respektere demokratiets procedurer. Ellers er der ingen specifikke standarder for journalistikken. Markedsmekanismen viser, hvor efterspørgslen er. I orden, at pressen blot fungerer som ”tyverialarm”. Intet skarpt skel mellem underholdning og journalistik.

14 Udsendelsen ”Vild i dans”

15 Medier og konkurrencedemokratiet
Pressen skal give borgerne viden om, hvordan magthaverne HAR regeret (sanktionsmodellen). Pressen skal give borgerne viden om, hvad de forskellige politiske holdninger indebærer (mandatmodellen). ”Totalinformation” om samfundet forudsætter et skarpt skel mellem journalistik og underholdning. Der skal være proportionalitet i nyhedsdækningen. Eliterne skal overvåges.

16 Medier og deltagelsesdemokratiet
Nyheder skal svare til realiteterne – ellers bygger deltagelsen på falske præmisser. Nyheder skal mobilisere folks interesse. ”Public journalism” - journalister bør OGSÅ være aktive borgere, der gør samfundet bedre.

17 Døde hummere i TV-Avisen i 1986 = vandmiljøplan til 12 mia. kr.

18 Medier og det deliberative demokrati
”Public journalism” – aktivisme for at gøre samfundet bedre. Åbne det politiske proces for alle. Fostre rationel politisk diskussion med henblik på løsninger af problemer. Neutralt vurdere argumenter. Godt, når folk skifter standpunkt.

19 Politisk kommunikation: Første fase: ca. 1945-1965
Partiernes guldalder. Modernisme, Tillid til politiske institutioner: Vægt på politisk indhold. Medierne gengav indholdet i den politiske kommunikation. Vælgerne accepterede og forstærkede kommunikationen.

20 Engang havde de fire ”gamle” partier hver deres presse

21 Anden fase: ca TV kommer til at dominere den politiske kommunikation. Konsekvenser: Mindre stof om partiernes politik i medierne. Ét vigtigt medie – TV - måles nu på neutralitet og fairness. Politisk kommunikation når ud til hele samfundet. TV-nyhederne bliver en afgørende instans at trænge ind i.

22 Tredje fase: ca. 1995-2017 (a) Trends:
Professionalisering af den politiske kommunikation. Opinionsundersøgelser. Fokusgrupper. Mediedagsorden integreres i politikken. Permanent valgkamp. Negative kampagner. Stigende konkurrence på mediemarkedet. Store spillere vedr. politisk journalistik kontrollerer ikke længere markedet. Forsøg på at gå udenom medierne: Facebook, Tweeter, annoncer, plakater, infotainment osv.

23 Efter spin….

24 Tredje fase: ca. 1995-2017 (b) Trends:
3) Anti-elitistisk popularisering og populisme. Politisk kommunikation ikke længere kun top-down. Populisme i s.f. ideologi. Talk shows, ”Vild i dansen” osv. 4) Centrifugal diversifikation. Stadig flere kanaler, medier osv. Kulturelle kløfter udvides. Identitetspolitik: klasse, fag, region, etnicitet, religion osv.