Samskabelse af frivilliges bidrag til velfærdsservice

Præsentationer af emnet: "Samskabelse af frivilliges bidrag til velfærdsservice"— Præsentationens transcript:

1 Samskabelse af frivilliges bidrag til velfærdsservice
Eva Sørensen Leder af CLIPS Center for Demokratisk Netværksstyring Roskilde Universitet

2 Temaer Paradigmeskift Den nye frivilligheds- dagsorden
Frivillighed: hvorfor, hvem og hvordan? Ledelsesudfordringen Nogle strategiske overvejelser

3 Paradigmeskift Traditionel offentlig styring
Skarp grænse mellem offentligt og privat Staten lovstyrer frivillighed frivillighed Borgere, foreninger og virksomheder er klienter New Public Management (NPM): 1980erne - Opblødning af grænsen mellem offentligt og privat Staten indgår kontrakter Borgere er kunder; virksomheder og foreninger er producenter New Public Governance (NPG): 2000 – Udviskning af grænsen mellem offentligt og privat Staten etablerer netværk (samstyring) Borgere, virksomheder og foreninger er partnere

4 Forvaltningspolitik.dk NPM NPG Visionen: Effektiv velfærdstat
Fokus på ledelse der skaber resultater (output) gennem pisk og gulerod Markedsorienteret samspil med private aktører NPG Visionen: Handlekraftigt velfærdssamfund Fokus på ledelse, der skaber effekter (outcome) gennem skabelse af engagement og ejerskab Aftalebaseret samarbejde med virksomheder og civilsamfundet, herunder ikke mindst de frivillige

5 Den nye frivilligheds- dagsorden
Frivillighed har altid spillet en central rolle i skabelsen af social bæredygtighed i civilsamfundet Autonom selvstyring på afstand Supplement eller korrektiv til offentlig velfærdsproduktion Frivillighed skal nu bidrage til offentlig styring Forhandlet samstyring – inde i maskinrummet Element i offentlig velfærdsproduktion Den nye frivilligheds- dagsorden

6 Hvordan er den nye frivillighedsdagsorden slået igennem i jeres virkelighed?
Summepause

7 Hvad kan frivillige bidrage med?
Løfte randopgaver, der ikke er ressourcer til Bidrage til at løse kerneopgaven Skabe en bedre kvalitet i opgaveløsningen Befordre et aktivt medborgerskab Udvikle en mere spændende arbejdsplads Fremme offentlig innovation

8 Innovationsdagsordenen
Innovation: Udvikle, realisere og sprede ny politik og velfærdsservice Nye arbejdsredskaber, ny arbejdsdeling, nye opgaver, nye strategier og visioner Samarbejdsdrevet innovation: Når forskellighed mødes, kan der opstå noget nyt Offentlige medarbejdere og frivillige kan skabe innovationer sammen fordi de er forskellige

9 Hvem som helst Organiserede og uorganiserede Berørte borgere Virksomheder Ildsjæle Hverdagsmagere Enkeltborgere inviteres ind eller baner sig vej indenfor Crowd sourcing Netværk omkring en opgave Partnerskaber mellem en offentlig institution og en frivillig forening Hvilke frivillige? Hvile former?

10 Central opgave at få medarbejderne til at arbejde sammen med frivillige og tænke i frivillighed
Barrierer: Vi vide bedst Frygt for at blive overflødig Manglende erfaring med hvordan It takes two to tango

11 I starten når jeg var ude på charme- runde i hjemmeplejedistriktet for at fortælle om frivillighed, sad nogle af medarbejderne og tænke: ”Hvad er en frivillig for noget?” De troede at det var en mærkelig grøn marsmand. I dag siger de: ”Når jeg går på efterløn her om 10 minutter, så vil jeg være frivillig.” Tingene flytter sig

12 Ledelsesudfordringen
3 udfordringer når det gælder ledelse af samproduktion af velfærdsservice Hvad er ledelse? Hvori består ledelsesopgaven? Hvem skal lede samproduktion?

13 Hvad er ledelse? Rammesætning: Sætte en dagsorden og skabe betingelser, der gør det muligt at løfte opgaven Styring: Få en gruppe til at samarbejde om opgaven Håndtering: Understøtte og fastholde engagementet Evaluering: Holde fokus på om opgaven bliver løst ordentligt

14 Rekruttere og fastholde: Mange og synlige indgange til frivillighed, og arbejde der opleves som meningsfuldt Motivere: Behov for anerkendelse i stedet for løn og karriere Visitere: De frivilliges egne mål og behov skal tages med i betragtning, når opgaver fordeles Oplære: Frivillige skal sikres de nødvendige kompetencer og adgang til rådgivning Understøtte: Arbejdsopgaven skal tilpasses, så den svarer til kapaciteten, og frivillige skal have hjælp når det behøves Evaluere: Kvaliteten i opgavevaretagelsen skal måles uden at det opleves som kontrol og mistillid Ledelse af frivillige

15 Ledelse af samproduktion
Det er samspillet mellem frivillige og medarbejdere, der skal ledes Nogle er lønnede – nogle er ikke Medarbejderne kan have andre udfordringer og opgaver end de frivillige Deltagernes målsætninger kan være forskellige Frivillige foreninger og offentlige ledere kan have forskellige mål Ledelse af samproduktion

16 Hvem skal lede samproduktion af velfærdsservice?
Nogle gange offentlige ledere og medarbejdere Andre gange erfarne frivillige eller en frivillig organisation Meget ofte teamledelse mellem frivillige ledere og offentlige ledere og medarbejdere Frivilligcentre kan medvirke til at klargøre ledelsesbehovet i konkrete kontekster Hvem skal lede samproduktion af velfærdsservice?

17 Nogle centrale spørgsmål
Er den frivillige sektor klar til at indgå i samstyring? Er den offentlige sektor klar til samstyring? Hvordan undgås det, at ledere af frivillige organisationer og offentlige institutioner kommer i kamp om ledelsesopgaven? Hvad er det for en samfundsmodel, vi er ved at skabe?