1 Peter Nedergaard: ” AS: Politiske kampagner og valgkamp Dagsorden: 1. Issue ownership-teorien 2. Valgkampen Slothuus’ undersøgelse.

Præsentationer af emnet: "1 Peter Nedergaard: ” AS: Politiske kampagner og valgkamp Dagsorden: 1. Issue ownership-teorien 2. Valgkampen Slothuus’ undersøgelse."— Præsentationens transcript:

1 1 Peter Nedergaard: ” AS: Politiske kampagner og valgkamp Dagsorden: 1. Issue ownership-teorien 2. Valgkampen 2011 3. Slothuus’ undersøgelse

2 Litteratur: 2 -John Petrocik: Ownership in Presidential Elections (1995) -Kasper Møller Hansen, Jens Hoff og Karina Pedersen: Kandidaternes kampagner (2014) -Kasper Møller Hansen: Konklusioner ang. Valget i 2011 (2014) -Rune Slothuus: Framing og politiske partier (2010)

3 Teori: Issue ownership 3 Mål: Forklare, hvordan vælgerpræferencer påvirkes af valgkampagner. Definition: Har effekt, når en kandidat har held med at frame et valgspørgsmål som en beslutning om et problem, som han er bedre til at håndtere end vedkommendes modstandere. Kilder i litteraturen: Partier ’ejer’ i et vist omfang bestemte emner (selv om ejerskabet kan skifte gradvist). Det skyldes, at 1) partierne reflekterer en relativt stabil gruppering og 2) sammenhængen mellem politisk konflikt og social struktur.

4 Issue ownership og valgkampagnen 4 En valgkamp i et issue ownership-perspektiv indebærer: -En ’markedsføringskampagne’ for at få gjort ens egne ejerskabsspørgsmål til hovedsagen i valgkampen og det, som vælgerne træffer deres valg på baggrund af. -Dvs. fremhæve egne sager og omtale modstanderens sager i sit eget perspektiv. -Udgangspunkt i, at vælgerne er pragmatiske og instrumentelle. De er interesseret i at ’fixe’ problemer og ikke meget ideologiske.

5 5

6 Forventninger angående issue ownership 6 -Hvert enkelt parti forventes at have et særligt ry for at være bedre til at håndtere deres egene vælgeres problemer sammenlignet med deres politiske modstandere. -Det forventes, at partierne vil fokusere deres valgkampagner på spørgsmål, som er fordelagtige for dem. -Vælgerne forventes at ville vælge politisk parti alt efter, hvilket problemer de anser for at være de vigtigste. -Selv om et parti lykkes med at få valgkamptemaer kraftigt ind i valgkampen, hvor det står bedst, kan de stadig risikere at tabe, hvis dets performance har været ringe.

7 7

8 Elementer i kandidaternes kampagner – valg 2011 8 -Partiernes samlede kampagner (fokusgrupper, meningsanalyser, geografiske vælgeranalyser) er den centrale ramme og støtte til kandidater og partiforeninger. -Kandidaternes må føre selvstændige kampagner - er ikke blot agent for partiet. -Økonomiske ressourcer – fra 0 til flere hundrede tusinde kroner. -Antal frivillige – hvorfor hænger det også sammen med ressourcer? -Traditionelle er dominerende: vælgermøder, valgplakater, pjecer, læserbreve, dørklokker osv. -Nyere er perifere: Facebook, hjemmesider, Twitter, SMS.

9 9

10 Tendenser i kandidaternes kampagner – valg 2011 10 -Valgkampe interesserer især de vidende og overbeviste. Bekræfter vælgerne i, hvad de ved og mener på forhånd. Undgå kognitiv dissonans. -Partiernes valgkampe sætter dagsordenen for vælgerne (ikke den anden vej rundt). -Hovedtendens: ’Mathæus-princippet’: ”Hvo som meget har, skal mere gives.”

11 11

12 Framing og politiske partier 12 -Definition: Framing er en proces, hvor en afsender af et budskab (fx journalist eller politiker) udlægger et givet problem på en måde, der udstikker en specifik forståelsesramme, som ofte definerer problemer og peger på løsninger. -Framing som strategisk handling: Når en politisk aktør udlægger en sag på en sådan måde, at man fremhæver de apekter, som gavner aktørens sag. -Fx : Kontanthjælp ned? - Ja, hvis flere i arbejde. Nej, hvis flere fattige.

13 Partiernes rolle i framingen 13 -Vælgerne lytter mest til partier, som de føler sig knyttede til. -Partiafsenderen vigtigere end selve budskabet. -Men kan et parti overbevise vælgere fra andre partier ved at frame sine politiske forslag på en bestemt møde? Vanskeligt.

14 14

15 Koblingen mellem partier og frames (issue ownership) 15 -Partier gør bedst i at føre valgkamp på emner, som de ’ejer’. Mere overbevisende. -Borgerlige partier – samfundsøkonomien -Socialdemokratiet – velfærden -Spørgsmål: Bliver partier overbevisende, hvis de bruger andre partiers frames. Vanskeligt.

16 Slothuus’ undersøgelse 16 1)Eksempler på ’frame ejerskab’ (issue ownership): -Socialdemokratiet – ejer ’de svage’-framet -Venstre – ejer ’erhvervslivs’-framet 2) Risikabelt (negativ effekt) eller effektløs at bevæge sig ind på et frame, som ejes af et andet parti. 3) Partiafsenderen og ikke framingen viser sig at være afgørende = issue ownership-teorien. 4) Gælder også for andre partier i rød og blå blok. 5) Effekten af framing og spin måske overdrevet.