Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? Michael Rosholm Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet.

Præsentationer af emnet: "Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? Michael Rosholm Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet."— Præsentationens transcript:

1 Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? Michael Rosholm Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet

2 Hurtigt i gang Figur 1 Overlevelse i ledighed, Storstrøm

3 Hurtigt i gang Figur 2 Overlevelse i ledighed, Sønderjylland

4  Ledigheden forkortedes med (mere end) 2.2 uger i begge amter  Cost-benefit analyse: Næsten 14.000 DKK gevinst pr ledighedsforløb −Sparede dagpenge (=mindre behov for at inddrive skatter) −Øget beskæftigelse og produktion Hurtigt i gang

5 Figur 3. Møde-intensitet, Storstrøm

6 Hurtigt i gang Figur 4. Møde-intensitet, Sønderjylland

7  Den intensiverede indsats forbedrede lediges motivation −Især udsigten til at skulle deltage i møder påvirkede chancen for at finde beskæftigelse…  Sagsbehandlernes forbedrede kendskab til den enkelte ledige forbedrede deres chancer for at finde beskæftigelse  HVIS indsatsen havde været fuldstændig og rettidig, så antyder ’konvolut-beregninger’ at effekterne kunne have været 3 gange større!!! Hurtigt i gang

8 Intensiveringen af arbejdsmarkedspolitikken siden 1994 er ’ansvarlig’ for en stor del af faldet i den strukturelle ledighed…  Administrative procedurer - monitorering, sanktioner, og især møder - er meget effektive −Svarer (2008); Rosholm (2008); Kjærsgaard, Rosholm & Van den Berg (2008)  Udsigten til at skulle i aktivering motiverer også −Rosholm & Svarer (2008); Geerdsen (2006); Geerdsen & Holm (2007) −Men alt for tidlig og alt for tidkrævende aktivering fastlåser  Faktisk deltagelse i privat jobtræning Hvad virker for de (stærke) ledige?

9  Faktisk deltagelse i andre former for aktivering (end privat jobtræning) hjælper i gennemsnit ikke, tværtimod! −Rosholm & Svarer (2008), Jespersen, Munch & Skipper (2006), Rosholm & Lauzadyte (2008)  Uddannelsesaktivering virker i særdeleshed dårligt i gennemsnit, hvis hensigten er en hurtig tilbagevenden til selvforsørgelse −Uddannelsesaktivering er det hyppigst anvendte instrument Hvad virker ikke?

10 MATCH 4-5, langtidsledige, indvandrere, sygemeldte ledige  Tegn på at visse typer aktivering virker for visse grupper af svage ledige −Uddannelsesaktivering hjælper indvandrere (Rosholm, Staghøj & Svarer, 2007) −For indvandrere på kontanthjælp hjælper alle former for aktivering (Heinesen, Husted & Rosholm, 2008) −Evidensen fra udlandet antyder også at effekterne af aktivering er størst for de svageste (fx Heckman m.fl. 1999)  Tæt og intensivt kontaktforløb? ’Alle i gang’ vil kaste lys over dette… −Men det virker oplagt at et mere forpligtende forløb og et bedre kendskab til de svageste vil forbedre både sagsbehandlingen og den enkeltes motivation De svage (og ikke nødvendigvis) ledige

11 Sorteringen i MATCH kategorier er uhyre vigtig for designet af arbejdsmarkedspolitikken:  Hvis sorteringen er objektivt korrekt, kan man tillade sig at udøve et moderat større pres på de i MATCH 1-3, da de burde være i stand til at påtage sig et arbejde. −Personerne i MATCH 1-3 kan så tilbydes et mere ’standardiseret’, men stadig intensivt, produkt (HIG II) −Personer i MATCH 4 bør hurtigst muligt tilbydes målrettet aktivering og derefter ’rykkes op’ −Personer i MATCH 5 er så ’ikke-arbejdsmarkedsparate’, at en mere fundamental indsats er nødvendig – her er traditionelle arbejdsmarkeds-indsatser formentlig spildte De svage (og ikke nødvendigvis) ledige

12 Sorteringen i MATCH kategorier bør således være så objektiv som muligt, baseret på observerbare, dokumenterbare og ensartede kriterier  Afvigelser fra den objektive kategorisering kan sagtens være nødvendig, men bør som udgangspunkt altid begrundes  Den målrettede indsats for de svageste bør naturligvis tage udgangspunkt i evidensbaseret viden om hvilke indsatser der virker for de svageste; −et antal forskningsprojekter og et enkelt forsøg (’alle i gang’) er i færd med at afdække dette De svage (og ikke nødvendigvis) ledige

13 Mangelfulde data for den kommunale indsats historisk gør, at vi ikke ved helt så meget om hvad der virker for de svageste som for de forsikrede ledige  Aktivering kan hjælpe de svageste, men nødvendigt at anvende eksisterende evidens om hvad der virker bedst!  Ensartet og (som udgangspunkt) objektiv ’sortering’ en forudsætning for at man kan hjælpe bedst muligt  ’Alle i gang’ og andre projekter afdækker hvad der virker for de svageste Afrunding

14 DØR E07: Familiesammenførte indvandrere deltager foruroligende lidt i sprogundervisning og aktivering – især blandt kvinderne, og de finder meget langsomt beskæftigelse. −Flere i sprogundervisning −Pligt til at give tilbud om aktivering til nyankomne familiesammenførte (med deltagergodtgørelse) som led i introduktionsprogrammet Langvarige kontanthjælpsmodtagere kan se frem til meget lille gevinst ved beskæftigelse −Forhøj beskæftigelsesfradraget for alle over 35 år som kun har haft marginal indtjening på arbejdsmarkedet i perioden 2005-07. −Fradraget fastsættes til 25 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst og gives i tre år i fuldt omfang Afrunding