Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Match 3 - Ny analyse - Brug for alle.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Match 3 - Ny analyse - Brug for alle."— Præsentationens transcript:

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Match 3 - Ny analyse - Brug for alle

2 Beskæftigelsesregion Syddanmark Brug for alle  Invitation til 13. juni (relevante chefer på jeres niveau)  Brev til direktørerne  Simpel ansøgning, den 9. juli  115 mio. kr., godt 3.000 per borger (10-11 sagsbehandler timer)  66 mio. til understøttende aktiviteter  Lokale workshops i august, september (og oktober)  Indledende samtale og tværfaglige teams  Indsatsplan

3 Beskæftigelsesregion Syddanmark Ny analyse af kontanthjælpsmodtagere i match 3 - afgang til job og uddannelse i Syddanmark Konklusioner  Vi ved ikke hvem vi kan lykkes med – derfor skal vi holde kontakt og involvere selv de svageste  Stort potentiale i at få også de svageste unge i uddannelse  Borgerne har ressourcer at arbejde med  Jobcentret skal tro på borgernes muligheder og støtte op om dem  Parallelindsats er afgørende Tema i næste opfølgningsrapport til Udvalg og LBR

4 Beskæftigelsesregion Syddanmark  I 2011 afsluttede 4,7 % af match 3 borgerne et forløb til job eller uddannelse. Et paradoks? Borgerne er i princippet så dårlige, at de ikke kan deltage i et aktivt tilbud.  Potentiale i at få unge ud i uddannelse. Borgerne angiver at årsager til at de kom i job eller uddannelse skyldes:  1) Velafsluttet behandlingsforløb (genoptræning, psykiater, psykolog mm.)  2) Egen vilje til at komme i job. Succesen afhænger således at koordinering af parallelindsats og at jobcentret arbejder med de unges egne ressourcer. Gode cases….

5 Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Beskæftigelsesplaner og måltal

6 Beskæftigelsesregion Syddanmark Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse  Datagrundlag tidligst klar ved udgangen af 2. kvt.  Uddannelsesgrad =  Eksempel: Søren modtager kontanthjælp fra uge 1. Påbegynder uddannelse i uge 27 og fortsætter i uddannelse året ud= Mette modtager dagpenge fra uge 27. Påbegynder uddannelse i uge 31 og fortsætter i uddannelse året ud= Samlet=  Hurtigt i uddannelse og fastholde i uddannelse giver høj uddannelsesgrad Uger i uddannelse Uger på offentlig forsørgelse + uddannelsesuger 26 52 = 0,50 22 26 = 0,8526 + 22 52 + 26 = 0,62

7 Beskæftigelsesregion Syddanmark Mål 2: Færre personer på førtidspension  Taget udgangspunkt i nuværende lovgivning  Mål om at følge den gennemsnitlige udvikling de seneste 2 år – dvs. et fald i tilgangen på ca. 10%  Revideres hvis der gennemføres en reform af førtidspension

8 Beskæftigelsesregion Syddanmark Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Sammenhæng mellem ledighed og langtidsledighed

9 Beskæftigelsesregion Syddanmark Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes  Langtidsledighed fremskrives med den generelle ledighedsudvikling, jf. seneste prognoser  Tilføjes regionalt ambitionsniveau – hvad betyder indsats, afkortet dagpengeperiode mv.?

10 Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Ungeindsats

11 Beskæftigelsesregion Syddanmark Unge dagpenge- og kontanthjælps- modtagere i Syddanmark Yderligere pres på ift. øget samspil:  Motivere de unge  Sikre efterværn  Varslingssystem og indsatskoordinering ved frafald Hvis uddannelsespotentialet for alle unge (incl. forsørgere) under 30 år forfølges, stiger antallet der skal have et uddannelsespålæg til 39%, svarende til 6.240 personer. 42% af de egnede har fået uddannelsespålæg

12 Beskæftigelsesregion Syddanmark Unge der starter voksenlivet på kontanthjælp Andelen af unge i Syddanmark der starter voksenlivet på kontanthjælp …og forsørgelsesstatus 5 år efter

13 Beskæftigelsesregion Syddanmark

14

15 Hvad ved vi om snitfladerne i ungeindsatsen? (I) Mange snitflader og en del snitfladeproblematikker:  Der samarbejdes allerede, men ofte situationsbestemt. Samarbejdet kan formaliseres yderligere.  Mange af de unge er ”kendte” i systemet og har fået vejledning og indsats inden tilmelding til jobcenteret.  Stor parallel indsats i socialforvaltningen. Spørgsmålet er, om der er potentiale for større indsats, koordinering og et bredere fokus?  Har allerede fokus på at fastholde unge i uddannelse. Måske et mere forpligtende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne?  Udbredt efterspørgsel på mere formaliseret samarbejde om indsatsen blandt medarbejderne hos alle parter – vidensudveksling og tværfaglige indsatser 15

16 Beskæftigelsesregion Syddanmark Hvad vi ved om snitfladerne i ungeindsatsen? (II)  Uddannelsesegnede unge under 25 år:  Screening og afdækning foregår allerede i tæt samarbejde med UU  Styrkelse af de unges uddannelsesmotivation og –valg. Viden om uddannelser fra UU og uddannelsesinstitutioner?  Styrket fastholdelsesindsats – Koordinering med UU/uddannelsesinstitutioner. Hvem gør hvad? Fokus på de samlede støttemuligheder i aktørfeltet.  Ikke-uddannelsesegnede under 25 år:  Anerkendelse af ”overdragelsesmøder”. Potentiale for optimering – vidensudveksling?  Der efterlyses mere efterværn og koordineret indsats i overgangssituationer  Samarbejde med andre kommuner, der ”leverer” til målgruppen  Større anvendelse af jobcenterets støtteordninger?  Flere kombinerede forløb? Jobcenter og Socialforvaltning 16

17 Beskæftigelsesregion Syddanmark Hvad vi ved om snitfladerne i ungeindsatsen? (III)  Unge forsørgere uden uddannelse:  Styrket screening – samarbejde med UU og Socialforvaltning  Fokus på ”barselsfælden” og uddannelsespotentialer. Viden fra UU og uddannelsesinstitutioner? - Flere i uddannelse på hidtidig ydelse?  Kombinerede forløb til de ”svage” forsørgere?  Ufaglærte unge over 25 år:  Tværfaglig, rehabiliterende indsats til den ”svage” gruppe - samarbejde mellem Jobcenter og Socialforvaltning. Fokus på social- og sundhedstiltag.  Fokus på uddannelsespotentialer – Fælles ansvar hos jobcenter og a-kasser. Viden fra UU og uddannelsesinstitutioner.  Uddannede unge:  Styrket screening i samarbejde med a-kasser. Hvem har risiko?  Tværfaglig indsats for den lille gruppe af ”svage” uddannede 17

18 Beskæftigelsesregion Syddanmark Ti anbefalinger  En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen  Investeringsplan for ungeindsatsen  Øget differentiering og målretning af indsatsen  Fokus pa at udnytte uddannelsespotentialet pa tværs af alle ungegrupper  En tidlig og forebyggende indsats for unge med risiko for at fa langvarige ydelsesforløb  Styrket indsats for de uddannelsesegnede, som mangler uddannelsesmotivation  Fastholdelse i uddannelse og efterværn  Styrket jobindsats for unge med uddannelse  Tværfaglig indsats for de svageste unge  Indsats i forhold til unge med psykiske diagnoser 18

19 Beskæftigelsesregion Syddanmark  Hvad er jeres ideer/overvejelser til håndtering af det øgede tryk på snitflader og tværgående indsats?  Og internt  Egnet – ikke egnet  Brug af pålæg  Uddannelespotentiale – også for de over 25 år

20 Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Strategier i forhold til virksomhedsindsatsen

21 Beskæftigelsesregion Syddanmark Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder ”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen”  ” Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan bringe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og kender det lokale arbejdsmarked – herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Derfor er det centralt, at jobcentrene kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcentrets henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret….  Kommunen skal selv opstille og formulere et mål, samt hvordan og hvornår der følges op på målet”.

22 Beskæftigelsesregion Syddanmark Indikatorer for den virksomhedsrettede indsats i jobindsats.dk  Kommer selvstændigt menupunkt i jobindsats med virksomhedsvendt indsats  Hvor mange er i virksomhedsrettede tilbud? (dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse)  Arbejdssteder med dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i tilbud. Fordelt på: tilbudstype, branche og virksomhedsstørrelse. Antal og andel.  Varighed siden seneste virksomhedsrettede tilbud for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere  Herudover balancen og e-indkomst m.v.

23 Beskæftigelsesregion Syddanmark Notat om ”En tættere og styrket dialog med virksomhederne”, udsendt Inspiration til jobcentrenes strategier:  Øge kendskab til virksomhedernes behov – så virksomhederne kan få den arbejdskraft de har behov for  Øget samarbejde om indsatsen – tilbud, praktikker, lærepladser, forebyggende indsats  Gennemsigtighed – så ledige kommer hurtigt i job  Professionel virksomhedsservice

24 Beskæftigelsesregion Syddanmark Notat om ”En tættere og styrket dialog med virksomhederne” Beskæftigelsesregionernes strategier for at understøtte jobcentrenes virksomhedsrettede indsats  Opfølgning på jobcentrenes virksomhedsrettede indsats  Formidling af viden om gode metoder  Afdækning af virksomhedernes behov  Understøtning af kampagner mv.  Understøtning af jobrotation og trainee-forløb  Understøtning ved varslinger af større afskedigelser  Understøtning af jobcentrenes eksterne samarbejde om virksomhedsindsatsen

25 Beskæftigelsesregion Syddanmark Hvad er jeres strategier?  Hvilke overvejelser har I?  Hvilke mål vil I opstille i beskæftigelsesplanerne  Hvad er jeres overvejelser om serviceniveau  Hvordan tænker


Download ppt "Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Match 3 - Ny analyse - Brug for alle."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google