Hvad virker i integrationsindsatsen?

Præsentationer af emnet: "Hvad virker i integrationsindsatsen?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad virker i integrationsindsatsen?
Søren C. Winter Forskningsprofessor Socialforskningsinstituttet SFI’s temamøde om integration i Eigtveds Pakhus [Litteraturreferencer kan ses i ”vis noter”]

2 Marginalisering af etniske minoriteter
Etniske minoriteter er i vidt omfang marginaliseret på arbejdsmarkedet Og er blevet det i stadigt større omfang Kæmpe behov for bedre integration på arbejdsmarkedet Søren Winter i samarbejde med Margaretha Järvinen, Anders Rosdahl og Garbi Schmidt. ”Et etnisk proletariat og de politiske konsekvenser”), Social Forskning Temanummer om ”Etniske minoriteter – et nyt proletariat?”, pp. 7 – 13. København: Socialforskningsinstituttet. 2005

3 Vidensgrundlag for integrationsindsatsen
Evidensbaseret indsats i fx landbruget og medicinalindustrien Stor betydning for disse erhvervs overlevelse Derimod meget lille viden om, hvad der virker i integrationsindsatsen Savnes i høj grad forskning med tilstrækkelige metoder Integrationsforskningen i Danmark The Academy for Integration Studies (AMID). København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

4 Mange bud på bedre integration
Politikernes bud på bedre integration Men virker de? Sagsbehandlernes bud på bedre integration Store forskelle i opfattelser Og dermed i anvendte indsats og metoder Men ikke alt virker lige godt! Integrationsopskrifter som hypoteser Bliver de underbygget eller afkræftet af forskning? Eskil Heinesen, Søren Winter, Ina Risom Bøge og Leif Husted Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces). AKF og SFI. København: AKF Forlaget

5 Spredningspolitik Hyp.: Bedre integration ved at fordele flygtninge og indvandrere på alle kommuner, og lade dem blive der i 3 år Men kommuner, der i forvejen har mange etniske min., får flere i arbejde Både integrationspersoner og andre etniske min. Etniske minoriteter, som flytter, kommer hyppigere i arbejde Hidtidig forskning sætter spørgsmålstegn ved spredningspolitikkens effektivitet Mulig forklaring, at der er bedre sociale netværk i kommuner, hvor der er landsmænd i forvejen Husted, Leif, og Eskil Heinesen (2004). Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven. København: AKF Forlaget. Edin, Per-Anders, Peter Frederiksson and Olof Åslund (2003). ”Ethnic Enclaves and the Economic Success of Immigration – Evidence From a Natural Experiment,” The Quarterly Journal of Economics 118 (1): Nannestad, Peter (2004). ”Arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Hvad forklarer forskellen mellem kommunerne?” i J. Blom-Hansen, A.S. Nørgaard og T. Pallesen (red.), Politisk ukorrekt. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Andersen, Signe Hald, Eskil Heinesen og Leif Husted (2005). Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse København: AKF Forlaget. Andersen, Signe Hald, Eskil Heinesen og Leif Husted (2005). Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse København: AKF Forlaget. Dørken, Rasmus (2005). Ikke-vestlige indvandreres integration på arbejdsmarkedet i Danmark og Norge: Om forskellene i niveauet af arbejdsmarkedsinstegration på tværs af kommunerne. Specialeafhandling. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Damm, Anna Piil and Michael Rosholm (2005). Employment Effects of Spatial Dispersal of Refugees. Copenhagen: CAM – Centre for Applied Microeconomics. University of Copenhagen.

6 Økonomiske incitamenter
Hyp.: Bedre beskæftigelse ved at gøre det mindre tillokkende at være på offentlig forsørgelse Gode erfaringer med unge dagpenge-modtagere Men virker det på etniske minoriteter? Starthjælp 9 procentpoint færre på offentlig forsørgelse efter 2 års ophold Men næppe alle 9 pct. i beskæftigelse Afrapportering af fra arbejdsgruppen om indsamling af oplysninger om virkning af introduktionsydelse på starthjælpsniveau/starthjælp. (2005). København. CASA’s undersøgelse, Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen (2004). Starthjælp og introduktionsydelse – Hvordan virker ydelserne? – hævder ganske vist modsat, at starthjælpen ikke har haft nogen beskæftigelseseffekt, men dette resultat lægges ikke til grund, da forfatterne undlader at tage hensyn til og kontrollere for den forskellige opholdstid for grupperne før og efter starthjælpens indførelse, idet beskæftigelse/bortfald af indkomst-overførsler stiger med opholdstiden som dokumenteret af bl.a. arbejdsgruppens rapport ovenfor.

7 Økonomiske incitamenter ?
Loft over kontanthjælp Ingen effekter på beskæftigelse på kort sigt Marginal effekt på jobsøgning Økonomiske incitamenter ikke noget universalmiddel, som kan stå alene Virker på nogen, men ikke alle De fleste er bare blevet fattigere Økonomiske incitamenter forudsætter en vis reel og oplevet handlefrihed Barrierer Graversen, Brian Krogh og Karen Tinggaard. Loft over ydelser. Evaluering af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere. København: SFI. 2005: 04.

8 Sagsbehandleradfærd: 1. En fast hånd
Hyp.: Bedre integration ved at bruge en fast hånd over for etniske minoriteter Sagsbehandlere skal holde sig til reglerne og bruge sanktioner Hjælper på unge etniske min. på kontant-hjælp (i Kbh. Kommune) Mere tvivlsom effekt i forhold til andre målgrupper under integrationsloven Ikke nogen sikker integrationseffekt i kommuner m. mange flygtninge Formalisme giver bagslag i kommuner med mange familiesammenførte Færre redskaber i disse kommuner Effekt afhænger af målgruppen Geerdsen, Lars Pico, Vibeke Jakobsen, Marianne Jensen, Lena Küppers og Bente Marianne Olsen (2003). Unge indvandrere på kontanthjælp i Københavns kommune: Barrierer for uddannelse og arbejde. København: Socialforskningsinstituttet: Arbejdspapir 5:2003. Eskil Heinesen, Søren Winter, Ina Risom Bøge og Leif Husted Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces). AKF og SFI. København: AKF Forlaget

9 2. Professionel distance og mestringsstrategier
Hyp.: Professionel distance hos sagsbehandleren giver bedre integration end tæt personlig involvering Ja Hyp.: Ligelig, individuel sagsbehandling giver bedre integration Men sagsbehandlere, der skyder genvej og tager sig mest af lette sager, får flere i arbejde hurtigt Kort- eller langtidssucces? Eskil Heinesen, Søren Winter, Ina Risom Bøge og Leif Husted Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces). AKF og SFI. København: AKF Forlaget

10 3. Planer til tiden Hyp.: Udarbejdelse af handlingsplaner-/kontrakter inden en måned giver bedre integration Ja Eskil Heinesen, Søren Winter, Ina Risom Bøge og Leif Husted Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces). AKF og SFI. København: AKF Forlaget

11 Foranstaltninger: 1. Aktiveringsomfang
Hyp.: Megen aktivering giver bedre integration Men tilsyneladende Ingen sammenhæng mellem aktiveringsomfang og integrationsomfang Ingen sammenhæng mellem udgifter til integration og integrationsomfang Integration afhænger mere af indsatsens art end dens omfang Eskil Heinesen, Søren Winter, Ina Risom Bøge og Leif Husted Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces). AKF og SFI. København: AKF Forlaget

12 2. Sprogundervisning Hyp. 1: Megen danskundervisning forbedrer integrationen Men fastholdelsesproblemer i dansk-undervisning? Hyp. 2: Hurtig aktivering frem for kun danskundervisning giver bedre integration Men kommuner, der prioriterer danskundervisning højt før aktivering, opnår hverken dårligere eller bedre integration Eskil Heinesen, Søren Winter, Ina Risom Bøge og Leif Husted Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces). AKF og SFI. København: AKF Forlaget

13 3. Virksomhedspraktik og privat jobtræning
Hyp.: Virksomhedspraktik giver bedre integration Ja! Hyp.:Privat jobtræning mere effektiv end offentlig jobtræning Ja, tilsyneladende Eskil Heinesen, Søren Winter, Ina Risom Bøge og Leif Husted Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces). AKF og SFI. København: AKF Forlaget

14 Behov for mere evidens Behov for en mere evidensbaseret integrationsindsats Indsatsen er for meget præget af holdninger og for lidt af viden Vis usikkerhed forbundet med den eksisterende forskningsmæssige viden Begrænsning ved benchmarking Brug for mere dybtgående forskning med egnede metoder, som kan vise Hvad der virker i forhold til hvem

15 Konklusion Integrationen af etniske minoriteter er ikke lykkedes
Forskningen rokker ved visse myter om effektive integrationsredskaber Vores viden om indsatsens effekt er mangelfuld Behov for mere evidensbasering af integrationsindsatsen Behov for en mere systematisk og mere dybtgående forskningsindsats