At gøre en forskel Dannelse der virker. Efterskolens pædagogik ved Alexander von Oettingen med fl.

Præsentationer af emnet: "At gøre en forskel Dannelse der virker. Efterskolens pædagogik ved Alexander von Oettingen med fl."— Præsentationens transcript:

1 At gøre en forskel Dannelse der virker. Efterskolens pædagogik ved Alexander von Oettingen med fl.

2 Deltagere og forfattere Alexander von Oettingen Christina Hvas Andersen Niels Buur Hansen Leo Komischke-Konnerup Medforfatter: Jørgen Gleerup

3 Teori og empiri Tæt samspil mellem Teori (Axel Honneths dannelsesteori og D. Benner/J. F. Herbarts almene pædagogik) og empiri (spørgeskemaundersøgelser/fokusgruppeintervi- ew osv. med elever og lærere, dokumentmateriale)

4 Efterskolens dannelsesparadoks Eleverne vælger frit en ufri tilværelse De kommer, fordi de selv vil, og de oplever de bindende relationer som selvstændig- og myndiggørende. Vigtigste citat: ”Efterskolen gør mig ikke tryg, men glad”

5 Axel Honnets anerkendelsesteori Familien/venskabet – ubetinget anerkendelse – giver selvtillid Sociale fællesskaber – betinget anerkendelse – giver selvværd Statsligt eller institutionelt fællesskab – giver selvagtelse

6 På efterskolen: Medlem af et venskabeligt fællesskab: Ikke ligestillet, men ligeværdigt. Venskabeligt ansvar og omsorg Bevægelige identiteter – ikke i bås/blikskifte (Anna Kolind/Benner) Giver selvtillid/livsoplysning - propædeutisk

7 Interessefællesskaber Opdragende undervisning Interesseudvidelse – gymnastik/nye horisonter Uddannelsesrespekt – finde ud af, hvad undervisning er Beslutningssikkerhed – at have sin egen mening Giver selvværd/folkeoplysning

8 Efterskolefællesskab Overskride sig selv i et alment fællesskab. Giver selvagtelse/demokratisk medborgerskab

9 Historisk rids Familiefællesskab – udvide familiens horisont Venskabsfællesskab – udvide skolens horisont Demokratisk fællesskab – at klare sig i den flydende modernitet

10 Efterskolen som institution Er skolen statens eller familiens? Eller en dannelsesoffentligheds (Humboldt)? Efterskolens ‘dynamiske træghed’ Tre formidlingsformer: Den reproduktive Den fornyende Den innovative – minder om det glemte (fællesskabet) Baumann: ”de jure” og ”de facto”

11 Efterskolens didaktik (Benner/Herbart) Det strukturerende samvær – venskabsdidaktik Det undervisende samvær – myndiggørelsens didaktik -Opdragende undervisning, respektfuld omgang med undervisning og meningsfyldt undervisning, anerkende elevernes læringsmuligheder.

12 Didaktik, fortsat Det vejledende samvær og den intergenerationelle didaktik Ikke ligestillet, men ligeværdig Nærhed og distance (eleverne bestemmer) Nærværende fremtid. Indføring i ubestemthedens dialog, autoritet ikke ved svarene, men seriøsiteten omkring emnerne, demokratisk dannelse