Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - En introduktion til fagområdet Tirsdag d. 3. december 2013 v/ Pædagogisk konsulent.

Præsentationer af emnet: "Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - En introduktion til fagområdet Tirsdag d. 3. december 2013 v/ Pædagogisk konsulent."— Præsentationens transcript:

1 Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - En introduktion til fagområdet Tirsdag d. 3. december 2013 v/ Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA 1.tema Dansk som andetsprog – et læringsvilkår og et ndervisningsområde Hvad vil det sige at have dansk som sit andetsprog, hvilken betydning har det for såvel elever som lærere. Der fokuseres på begrebet tosprogethed og deltagerne får på egen krop prøvet, hvordan det er at udtrykke sig på et sprog, man måske ikke er helt fortrolig med. Derudover introduceres Faghæfte 19. Dansk som andetsprog

2 Dansk som andetsprog 1) et vilkår for eleverne de har dansk som deres andetsprog, når modersmålet er et andet end dansk. Det betyder for en stor gruppes vedkommende andre læringsbetingelser: udvikler sproget samtidig med at de skal lære nyt sproget er domænebestemt – det sproglige repertoire anvendes forskelligt alt efter situation og samtalepartnere 2) et undervisningsområde Et fag/fagområde med eget faghæfte og bindende trinmål der undervises i dansk som andetsprog i hele uddannelsessystemet gælder alle lærere, der underviser tosprogede elever, hvad enten det er i modtagelsesklasser, i sprogstøtteundervisning eller når der er tosprogede elever i klassen.

3 Det betyder, at alle lærere må forholde sig til deres fag, til det faglige stof og til fagets arbejds- og organisationsformer i et andetsprogsperspektiv, og der må i alle skolens fag og aktiviteter være opmærksomhed på sprog og sprogtilegnelse. Med andre ord må alle skolens lærere i et vist omfang fungere som sproglærere, når der er tosprogede elever i klassen.

4 ”Uudviklede danskfærdigheder vil let kunne påvirke læse- og skrivefærdigheder på tilsyneladende lignende måde som ved specifikke vanskeligheder: lavt tempo, problemer med at få fat i indhold, fonetiske og grammatiske problemer” Espen Egeberg (red.): Minoritetssproglige med særlige behov. En bog om udredningsarbejdet. Kap. 16. Vurdering af forudsætninger for læsning og skrivning (185).

5 ”Vi har over 100 tosprogede børn, men jeg har ikke hørt, at nogen af dem skulle være ordblinde. Måske har vi nogle lavere forventninger til dem. De har jo to sprog at forholde sig til, og hvis forældrene ikke kan dansk, får de ikke hjælp til lektierne i hjemmet. Så er det svært at finde ud af, hvad der er hvad” Citat fra en skoleleder Folkeskolen nr. 4, 2009. ”Tosprogede ordblinde bliver overset”

6 Fordele ved tosprogethed Studier vedr. biliteracy hos tosprogede børn viser ”at den umiddelbare adgang til flere skriftsystemer synes at stimulere børnenes metalingvistiske opmærksomhed og deres overordnede forståelse af skrift som symbolsk repræsentation (se f.eks. Bialystok, 2001). Børn, der vokser op med flere sprog, kan således siges potentielt at have en metalingvistisk fordel, idet deres umiddelbare adgang til flere sprog og flere skriftsystemer kan gøre det nemmere for dem at se sproget udefra og dermed udvikle en metasproglig bevidsthed” (15) Laursen, Helle Pia (red.) (2010): Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Forlaget UCC. www.ucc.dk/forlagetwww.ucc.dk/forlaget

7 De tosprogede børn og unges sproglige virkelighed Brug af Modersmål Dansk Kodeskift Transfer Lån Multietnolekt: ”Wallah, jeg sværger på min grav; I got paras” Jens Normann Jørgensen taler om Poly-sprogethed som et nyt (storby) fænomen: Sprogene mixes og han har introduceret begrebet ”Sproge”, dvs. at man aktiverer alt, hvad man har af sproglige kompetencer, når man kommunikerer med andre. Blommaert & Rampton bruger begrebet Superdiversitet

8 Modersmål – andetsprog - fremmedsprog Når vi i Tegn på sprog ser på de faktiske børns faktiske sproglige verdener, tegner der sig et meget komplekst billede. Dels er det i de fleste tilfælde ikke muligt at skelne skarpt imellem kategorierne ’modersmål’ og ’andetsprog’, og dels er børnenes faktiske sproglige repertoirer langt mere sammensatte, end man ud fra disse gængse forståelser af tosprogethed umiddelbart kan få indtryk af. Børnenes sproglige repertoirer er præget af deres levede liv og deres sociale relationer og er derfor forskelligt fra barn til barn. Bag betegnelsen ’tosprogede børn’ gemmer der sig et bredt spektrum af børn med meget forskelligartede sproglige erfaringer og sprogbrugsmønstre, der ikke kan indfanges og forstås ud fra dikotomiske forestillinger om modersmål og andetsprog. Tegn på sprog – tosprogede børn lærer at læse og skrive. Statusrapport 4. Oktober 2011 (s. 13)

9 En integreret tosprogethedsnorm Personer, der behersker to sprog, benytter i deres sprogbrug hele deres sproglige kompetence, tilpasset den pågældende sprogbrugs formål og den pågældende situations muligheder, herunder samtalepartnernes Sproglige kompetence (Fra Lars Holm & Helle Laursen: Andetsprogsdidaktik, s. 23)

10 Fælles Mål dansk som andetsprog CKF-området Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog Forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder Slutmål efter 9. klassetrin

11 Gruppediskussion Hvilke væsentlige erfaringer gjorde I med hensyn til forståelse af elevernes situation (læringsvilkår) og undervisningens Tilrettelæggelse? Tyskspillet: et kommunikations- og argumentationsspil

12 Faktorer der påvirker andetsprogstilegnelsen: Social kontekst: adgang til målsproget, bosætningsmønstre, politisk klima, skolemiljø Holdninger til andetsproget, til integration Motivation: instrumentel eller integrativ Alder, personlighed, evner, tidligere kundskab: interne faktorer hos den enkelte Læringsmuligheder: i og uden for skolen, adgang til undervisning, hvilken undervisning Sprogligt og ikke-sprogligt udbytte: enorm variation

13 Dansk som andetsprog - også i de øvrige fag Ved undervisningens tilrettelæggelse i en klasse med tosprogede elever koordineres Fælles Mål – Faghæfte 19 – Dansk som andetsprog med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Det er vigtigt at holde sig for øje, at undervisningen skal tilrettelægges sådan, at alle elever kan nå de fastsatte trin- og slutmål for folkeskolens enkelte fag. Organiseringen heraf sker med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Fra ”Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever – en vejledning”, s. 19.

14 Fælles Mål 2009.Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Kommunikative færdigheder – det talte og det skrevne sprog Sprog og sprogbrug Viden om sprogtilegnelse og egen læring Sprog, kultur og samfundsforhold